Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 02.10.1997, Page 9

Atuagagdliutit - 02.10.1997, Page 9
Nr. 76 • 1997 9 GRØNLANDSPOSTEN Isorlemi atuartitaaneq ajalusoorluinnalerpoq Avannaani tunumilu kommunet peqatigiiffiata isorlerni meeqqat atuarfianni atuartitaaneq sakkortuumik isornartorsiorpaa ILLOQQORTOORMIUT (LRH) - Avannaani tunumilu kommunet peqatigiiffiata - KATS - ataatsimiinnerani naammasseqqammersumi i- laasortat isorlemut ilinniartit- sisunik tikisitsisarneq sak- kortuumik isomartorsiorpaat. Ilinniartitsisussaaleqineq ima ilungersunartigaaq, tamanna atuartunut ilaqutaannullu an- nertuumik sunniuteqarluni. - Pissutsit ima ilungersu- nartigilersimapput, allaat atu- artut atuamissaminnut taarsi- ullugu atuanngitsoortarlutik, KATS-imi siulittaasoq An- dreas Sanimuinnaq oqarpoq. - Tusartuaannarparput meeq- qat nunatta siunissari-gai. Kisi- annili isorlemi atuartitsinermi pissutsit atomeqartut pissutiga- lugit meeqqat iluamik siunis- saqanngillat, KATS Qaanaami, Upema-vimmi, Uummannami, Illoqqoortoormiuni Ammassa- limmilu kommunet kattuffiat isumaqarpoq. - Ukiut sisamat qaangiunne- ri tamaasa atuarfinni nunaqar- fmnilu pissutsit oqallisigine- qartarput. Tamanna pisarpoq qinersileraangatta. Taava tu- sartuartarpavut nunaqarfmnut atuarfinnullu tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqamissaat. A- jomartorsiutillu akuttunngitsu- mik Inatsisartuni aamma oqal- lisigineqartarput. Tassanilu meeqqat atuarfiat pillugu a- nguniakkat ajunngitsut aamma saqqummiunneqartarput. Pis- sutsilli pissusiviusut qimer- looraanni sunnguamilluunniit pisoqameq ajorpoq. Sivikit- suinnarmik ajunngitsumik a- tugaqartarpugut, pissutsilli ingerlaannaq ajorseqqittarput. Maannakkut meeqqat atuarfi- anni pissutsit annikitsumik pitsanngoriarput, kisiannili naammanngillat akuersaassal- lugit, Andreas Sanimuinnaq oqarpoq. N unaqarf immiit illoqarfimmut Andreas Sanimuinnaap er- seqqissaatigaa ajornartorsiut annertoorujussuummat meeq- qanut isorlemi najugaqartu- nut sunniuteqartartoq. - Tamatumani pineqarput nunaqarfinni meeqqat atuar- tut, aammali illoqarfinni talli- mani KATS-imut ilaasortaa- suni. Ilinniartitsisussaaleqi- neq pissutigalugu meeqqat tamakkiisumik atuartinneqar- neq ajorput. Nunaqarfiit i- laanni timelærerit atuartitsiso- ralugit atuartitsiniapalaarto- qartarpoq, nunaqarfiillu ilaan- ni meeqqat atuartinneqanngi- vittarlutik. Taamaattumik nu- nap sinnerani ilutiminnut na- leqqiullutik atuartitaanerup tungaatigut kinguarsimane- msarput. Tamannalu sakkor- tuumik isomartorsiorparput. - Qaqutigoortuunngitsumik ilaqutariit nunaqarfimmiit il- loqarfimmut nuuttariaqartar- put, angajoqqaat takusinnaa- gaangamikku meeqqatik atu- artitaanissamik nunaqarfinni neqeroorfigineqanngitsut. Ila- mi allaat nunaqarfiit ilaat meerartaqanngillat, illoqar- fimmut nuullutik atuariartor- simammata. Atuartut meeqqat atuarfian- ni atuartinneqanngikkunik si- unissaq qulamartoq omissa- vaat. Qanoq ililluni naatsor- suutigineqarsinnaava inuusut- tuaqqat ilinniarfinnut qulla- sinnemsunut ingerlaqqissin- naanerat, meeqqat atuarfianni pisariaqartinneqartumik atu- artinneqarsimanngikkunik? Tamanna pinngitsoorani qa- noq iliuuseqarfigineqartaria- qarpoq, Andreas Sanimuin- naq isumaqarpoq. Inissaaleqineq KATS-ip ataatsimiinnerani ilaasortat isumaqatigiipput meeqqat atuarfianni ajomar- torsiutit pillugit sakkortuumik isomartorsiorumallutik. Ajor- nartorsiutillu aaqqinneqamis- saanut aqqutissat ilagisinnaa- vaat isorlemi ilinniartitsisut pitsaanemsunik najugaqartin- neqamissaat. - Nalunngilarput ilinniartit- sisut nunaqarfitsinnit illoqar- fitsinnillu qimaasartut, ilua- mik ineqartinneqannginnertik pissutigalugu. Isorlemi najuk- kat pitsaassusaat nunap sinne- ranut malinnaatinneqarsiman- ngilaq. Illut ilaat uffarfeqan- ngillat, sungiusimagaannilu inigisap iluamik kiassarne- qartamera, illu kissarsuummi- it uuliatortumit inimi ataasiin- narmiittumit kiassameqartoq najugaqarfigissallugu omigi- neqameq ajorpoq. - Tamatumani peqqinnissaq aamma pineqarpoq. Inuit peq- qissusertik akomuserumanngi- laat illuni ussiitsuni qiianar- tunilu najugaqamermikkut. Ilinniartitsisut inigisaminnik naammaginninngitsut nuuttar- tut amerlasoorpassuit takusa- reerpavut. Ajomartorsiullu ta- manna qanoq iliuuseqarfigine- qartariaqarpoq, Andreas Sani- muinnaq KATS-imilu ilaasor- taqatai isumaqarput. - Inatsisartut naalakkersui- sullu paasiariaqalerpaat meeq- qatta amigartumik atuartinne- qamerat annertoorujussuarmik ajomartorsiutaasoq. Ingerlat- sineq tamanna aaqqiivigisi- manngilaat. Tamatuma tungaa- tigut qanoq iliuuseqartoqamis- saa amigaatigaarput. Tikeraat Andreas Sanimuinnaap ajuu- saamtigaa kommunet KATS- imut ilaasortat kommuneum- mata piitsut, imaaliallaannaq politikerinik tikeraarsaasin- naanngitsut, tamaalillutik namminneq isiminnik taku- sinnaaqqullugu pissutsit qa- noq innersut. - Kisiannili politikerit tike- raartariaqarput, taamaalillutik nammineerlutik takusinnaas- sammassuk pissutsit qanoq ajortiginersut. Ullumikkut o- qaatsit kisiisa sakkussaraavut. Neriorsuutigissavaralu ajor- nartorsiut tamanna angisoor- ujussuartut isigisarput suaar- taatigiuassagatsigu, Andreas Sanimuinnaq oqarpoq. Meeqqat isorlerni najugaqartut meeqqat atuar- fianni atuartinneqarnerat isornartorujussuuvoq, avannaani tunumilu kommu- net Qaanaami, Upernavim- mi, Uummannami, Illoqqor- toormiuni Ammassalimmilu peqatigiijfiat isumaqarpoq. Tilbudet til unden’isning i folkeskolen for de børn, der bor i yderdistrikterne, er yderst kritisable, mener for- eningen af de nordgrønland- ske og østgrønlandske kom- muner, Qaanaaq, Uperna- vik, Uummannaq, Illoqqor- toormiut og Ammassalik. Undervisning i yderdistrikteme falder fra hinanden Foreningen af de nordgrønlandske og østgrønlandske kommuner kritiserer i stærke vendinger folkeskolens undervisning i yderdistrikterne ILLOQQORTOORMIUT(L RH) - I et netop overstået møde i foreningen af de nord- grønlandske og østgrønland- ske kommuner, KATS, kriti- serer medlemmerne i stærke vendinger problemerne med at skaffe lærere til yderdi- strikterne. Lærersituationen er så katastrofal, at det går stærkt ud over eleverne og deres familier. - Efterhånden er vi nået så vidt, at eleverne i stedet for at gå i skole holder fri, udtaler formanden for KATS, Andre- as Sanimuinaq. - Vi hører hele tiden de unge omtalt som landets fremtid. Men det er ikke nogen god fremtid vi giver de unge i yderdistrikteme med de undervisningsforhold, der bliver budt dem, mener KATS, som er en sammen- slutning mellem de fem kom- muner, Qaanaaq, Upemavik, Uummannaq, Illoqortoormiut og Ammassalik. - Hvert fjerde år tages sko- leforhold og bydeme op til diskussion. Det er hver gang, vi skal til valg. Så kan vi ikke nok høre om alle de ting, der skal gøres for bygderne og skolerne. Men også i Lands- tinget bliver problemet med jævne mellemrum taget op. Også her har man mange gode intentioner omkring fol- keskolen. Men når man ser på realiteterne, sker der ikke noget som helst. Der sker en smule godt, men hurtigt bli- ver det dårligt igen. I øjeblik- ket ser vi en smule forbedrin- ger inden for folkeskolen, men slet ikke nok til at for- holdene er acceptable, siger Andreas Sanimuinaq. Flytte fra bygd til by Andreas Sanimuinaq gør klart, at der er tale om et meget stort problem, som går ud over bør- nene i yderdistrikteme. - Det drejer sig både om børnene i bygderne, men også om børnene i byerne i de fem kommuner, der er medlem af KATS. Manglen på lærere betyder, at børnene ikke bli- ver undervist optimalt. 1 nog- le bygder får de en nødtørftig undervisning af timelærere, mens der nogle steder slet ikke er noget tilbud til børne- ne. Det betyder, at de kommer langt bagud i forhold til deres jævnaldrende andre steder i landet. Og det protesterer vi kraftigt imod. - Det er ikke sjældent, at familier er nødt til at flytte ffa bygder til byer, fordi forældre- ne kan se, at der ikke er under- visningstilbud til deres børn i bygderne. Faktisk findes der bygder, hvor der slet ikke er nogle børn, fordi de alle er taget til byen for at gå i skole. - Hvis ikke børnene får den undervisning, der er nødven- dig i folkeskolen går de en usikker fremtid i møde. Hvor- dan kan man forvente, at vore unge kan gå videre i en høje- re læreranstalt, hvis ikke de har fået den nødvendige un- dervisning i folkeskolen? Dette må der ganske enkelt gøres noget ved, siger Andre- as Sanimuinaq. Boligproblemer for lærere På mødet i KATS blev med- lemmerne enige om at råbe højt op om de problemer, de mener, der er inden for folke- skolen. Og en del af løsnin- gen på problemerne er at give lærerene i yderdistrikteme et ordentligt sted at bo. - Vi ved, at der er mange lærere, der flygter fra vore bygder eller byer, fordi deres boligforhold er yderst kriti- sable. Standarden i yderdi- strikteme er ikke fulgt med resten af landet. Nogle huse har ikke badeværelser, og når man er vant til at have varme i sit hus, så finder man sig ikke i at flytte ind i et hus, hvor der for eksempel kun er varme fra et enkelt oliefyr i et mm. - Det har også noget at gøre med sundhed. Folk ønsker ikke at udsætte sig selv for sundhedsfare ved at bo i utæt- te og kolde huse. Vi har i alt fald set mange eksempler på, at lærere flytter, fordi de ikke er tilfredse med deres bolig- forhold. Det er et problem, man godt kunne gøre noget ved, mener Andreas Sanimui- naq og hans kolleger i KATS. - Landstinget og landsstyret er nødt til at forstå, at mang- len på undervisning til vore børn er et stort problem. Det er et område, de ikke har fået løst. Vi mangler handling på dette område. Politikere på besøg Andreas Sanimuinaq bekla- ger, at de kommuner, der er medlem af KATS, er fattige kommuner, der desværre ikke sådan uden videre kan invitere politikere på besøg, så de med egne øjne kan se forholdene. - Men de burde komme, så de ved selvsyn kan opleve, hvor dårlige forholdene er. Det eneste middel vi i dag har er vore ord. Og jeg lover, at vi vil blive ved med at råbe op om dette problem, som vi anser for at være meget stort, siger Andreas Sanimuinaq. ASS7 FOTOARKIV: TINITEQILAAQ

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.