Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 16.10.1997, Page 6

Atuagagdliutit - 16.10.1997, Page 6
6 Nr. 80 • 1997 fttaaO'aO'c/é/a £/£ iy ty GRØNLANDSPOSTEN Hellerup-imi Kalaallit Illuanni eqqumaffigini- ameqartarpoq napparsimasut arlaat immikkut nerisaqartari- aqassanersut, taakkulu pisariaqartitaat annertunerpaamik naammassiniarneqar- tartut Marianne Jensen Anthon Frederiksen- imut oqarpoq. Grønlænderhjemmet i Hellerup er opmærksom på, at visse patientkate- gorier har behov for særkost, og disse behov efterkommes i videst mulig omfang, siger Marianne Jensen til Anthon Frederiksen. Napparsimasut naammagittamerat Rigshospitalimi uninngasut kalaallit ilaat naammagittartorujussuusut kattusseqatigiinnit Anthon Frederiksen isumaqarpoq Kattusseqatigiinnit Anthon Frederiksen Rigshospitalimi uninngareerluni, tassanilu pissutsit takoreerlugit, minne- runngitsumillu uninngasut kalaallit oqaloqatigisareerlu- git napparsimasut kalaallit naammagittarnerujussuannut tupigusuppoq. Anthon Frederiksen-ip a- kueriuminaatsilluinnarlugulu ajorluinnarsoraa, assersuuti- galugu peqqissariartoq kalaa- leq ataaseq ulloq naallugu oqalutsimit attaveqarfigine- qarani Rigshospitalip torsuu- sarsuani siniffimmi nalareer- luni aatsaat ilaquttaminit pu- laarneqarami oqaloqateqar- sinnaasimammat. Aammattaaq akueriumina- Efter selv at have været på Rigshospitalet og set forhol- dene og ikke mindst efter at have talt med grønlandske patienter, undrer kandidatfor- bundets Anthon Frederiksen sig over den utrolige tålmo- dighed, han har mødt blandt nogle af de grønlandske pati- enter. Anthon Frederiksen mener det er fuldstændig uaccepta- belt og skandaløst, at der fin- des eksempler på en grøn- landsk patient, der har ligget i en sygeseng på en hospitals- gang på Rigshospitalet en hel dag uden at patienten har været i kontakt med en tolk, før patienten fik besøg af et familiemedlem langt oppe ad dagen. Det kan heller ikke accep- teres, at en patient, som på 4. år er i Danmark på grund af sin sygdom, kun har haft besøg af et familiemedlem (en søn) to gange i den perio- de. Det er heller ikke accepta- belt, at patienten selv har skullet dække udgifterne til kost og logi for sønnen. Anthon Frederiksen kritise- rer iøvrigt, at kræftpatienter, som bor på Grønlænderhjem- met, på grund af særlige kost- behov ind imellem er nødt til at købe deres eget mad ude i byen. Også for disse patien- atsippaa peqqissariartoq ataa- seq, nappaatini peqqutigalugu ukiut sisamassaanni Dan- markimiittoq ilaquttaminit ataatsimit (emerminit) marlo- riaannarluni tikeraameqarsi- mammat. Aamma akueriumi- naatsippaa napparsimasup nammineq emermi nerisaqar- neranut ineqameranullu ani- ngaasartuutit isumagisaria- qartarmagit. Anthon Frederiksen-illu isomartitaasa ilagaat, kræfti- mik nappaatillit Kalaallit Illu- anni najugallit immikkut neri- saqartariaqamertik pissutiga- lugu namminneq akilikka- minnik nerisassarsiniartari- aqartarmata. Napparsimasut- taaq taakku nappaatertik peq- ter, som er tvunget til at være i Danmark i lang tid på grund af deres sygdom, må der gøres en indsats for at skaffe bedre boligforhold til dem og deres familier, mener Anthon Frederiksen. Nødvendigt onde Landsstyremedlem Marianne Jensen oplyser Anthon Frede- riksen, at hvor beklageligt det end måtte være, vil disse negative enkelterfaringer forekomme, når henved 900 patienter og disses pårørende hvert år sendes på behand- lingsophold i Danmark. - Jeg har ikke noget ønske om at lade diskussionen af så væsentligt et emne tage udgangspunkt i enkeltsager, hvorfor min besvarelse vil behandle de problemstillinger af generel karakter, som rej- ses gennem Atnhon Frederik- sens forespørgsel, siger Mari- anne Jensen i sit svar til Ant- hon Frederiksen. Marianne Jensen forklarer, at der er fire grønlandske tol- ke ansat på Rigshospitalet. De bliver tilkaldt af afdelingerne, når der er behov for tolkning. Derudover har Grønlænder- hjemmet to besøgspersoner ansat med daglig placering på Rigshospitalet, ligesom Grøn- lænderhjemmet har ansat en qutigalugu sivisuumik Danm- narkimiittariaqartarmata taak- ku ilaqutaasullu ineqamikkut pitsaanerusumik atugaqaler- nissaat sulissutigineqartaria- qartoq Anthon Frederiksen isumaqarpoq. Pinngitsoomeqarsin- naanngilaq Naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen Anthon Fre- deriksen-imut ilisimatitsisute- qarpoq qanorluunniit ajuu- saamartigigaluarpata misigi- sat nuanniitsut ataasiakkaat naammattoorneqartarmata, tassami napparsimasut 900-t missaat taakkulu ilaqutaat ukiut tamaasa Danmarkimut katsorsartikkiartortarput. socialrådgiver, som to dage om ugen befinder sig på Rigs- hospitalet. Langtidsophold Marianne Jenseen gør i sin redegørelse over for Anthon Frederiksen opmærskom på, at familiebesøg for patienter under langtidsophold i Dan- mark i dag hører under social- lovgivningen. Det er social- udvalgene, der vurderer om en patient kan få besøg af sin familie under behandlingsop- holdet - og under hvilke betingelser. Marianne Jensen oplyser iøvrigt, at Grønlænderhjem- met er opmærksom på, at vis- se patientkategorier har behov for særkost, og disse behov efterkommes i videst mulig omfang. Jeg er naturligvis opmærksom på, at kvaliteten i den service, som ydes over for patienterne løbende har behov for at blive vurderet. Mit direktorat er derfor sam- men med Grønlænderhjem- met igang med en nærmere analyse af stedets opgaver og funktioner med henblik på at afdække eventuelle områder, hvor der måtte være behov for en forbedret indsats, siger Marianne Jensen. - Oqaluuserisassap taama pingaaruteqartigisup suliassa- nik ataasiakkaanik aallaave- qartinneqamissaa kissaatigin- ngilara, taamaattumillu akis- suteqaatinni ataatsimut isiga- lugu ajomartorsiutit inatsisar- tunut ilaasortap Anthon Fre- deriksen-ip apeqquteqaate- qameratigut qaffatsinneqartut sammissavakka, Marianne Jensen Anthon Frederiksen- imut akissuteqamermini al- lappoq. Marianne Jensen nassuiaa- voq kalaallit sisamat Rigsho- spitalimi oqalutsitut atorfe- qartinneqartut. Oqalutseqar- nissaq pisariaqartinneqaraa- ngat immikkoortortanut ag- gersarneqartarput. Taakku saniatigut Kalaallit Illuat pu- laartartunik marlunnik ator- feqartitsivoq, taamatullu isu- maginninnermi siunnersortit marluk Kalaallit Illuanni ator- feqarput, sapaatip akunnera- nut ulluni marlunni Rigsho- spitalimiittartunik. Sivisuumik uninngasut Marianne Jensen Anthon Fre- deriksen-imut nassuiaateqar- nermini erseqqissaavoq nap- parsimasut sivisuumik Dan- markimiitinneqartut ilaqutaa- sa tikeraartinneqartarnerat inunnik isumaginninnermi inatsisit iluanniittoq. Isuma- ginninnermi ataatsimiititaliat nalilersortarpaat napparsima- soq katsorsameqamermi na- laani ilaquttaminit tikeraame- qarsinnaanersoq - sunalu pi- umasaqaatigineqassanersoq. Aamma Marianne Jensen ilisimatitsivoq Kalaallit Illu- anni eqqumaffiginiarneqar- tartoq napparsimasut arlaat immikkut nerisaqartariaqas- sanersut, taakkulu pisariaqar- titaat annertunerpaamik naammassiniameqartartut. - Oqaatigissavara napparsi- masunut kiffartuussinerup pi- tsaassusiata ingerlaavartumik naliliiffigineqartamissaa ua- nga soorunalimi eqqumaffi- gigakku. Taamaattumik pi- sortaqarfimma Kalaallit Illuat peqatigalugu illup suliassai assigiinngitsut erseqqinne- rusumik misissuiffigilersima- vai, suliassaqarfiit suut pitsaa- nerusumik suliniuteqarfigine- qarsinnaanerannut periarfis- sat qulaajameqamissaat siu- nertaralugu, Marianne Jensen oqarpoq. Patienters tålmodighed Nogle grønlandske patienter på Rigshospitalet er utroligt tålmodige, mener kandidatforbundets Anthon Frederiksen Raajat akikilliartorput (JB) - 1997-ip ingerlane- rani raajat akitsortarlutillu akikillisarsimapput, akit- somerusimappulli. Ukiup aallartinneranit maanna- mut (september/oktoberi- mut - aaqq.) akit misisso- raanni pitsaassutsinut pi- ngasunut - minnernut, akunnattunut angisuunul- lu - kilomut 30 ørimiit 50 ørimut akitsorsimapput. Raajat minnerit januari- mi kilomut 5,89 kroneqar- put, septemberimili tunisi- nermi akigititaq 6,20 kro- niuvoq. Akunnattut 6,72- imiit 7,07 kronimut akit- sorput annerillu 8,54-imiit 9 kroninut akitsorlutik. Akitsuiartornerli allan- ngorartumik ingerlasima- voq. Akerlianik pisoqarsi- magami. Ukiup annersaa- ni akikilliartuaartitsiso- qarpoq. Februariuliinnar- toq 64, 73 aamma 94 øri- nik akitsuisoqarpoq, ta- matumali kingoma akikil- liartuaartitsisoqarluni. Ki- sianni junimi akitsuiso- qarpoq, julimilu akikilli- liisoqaqqeriarluni augusti- mi akitsuiallattoqarsimal- luni. Maanna 18, 21 aam- ma 26 ørinik akikilliliiso- qaqqippoq. 1995-imi KNAPK-p, APK-p aamma Royal Greenland-ip isumatigiis- sutigaat raajat akii siunis- sami Royal Greenland-ip tunisisamerani akigitinne- qailut malillugit naatsor- sorneqartalissasut. Taa- rnani raajat akiinut naliler- suut 100-nngortinneqar- poq, 1995-illu ingerlane- rani akitsoriartortitsisoqa- lerpoq, 1996-imilu akinut nalilersuut 100-mut uteq- qilluni. Tamatuma kingor- na assigiiaartumik inger- lasumik uteriartortitsiso- qaqqippoq. Qaammatit ta- maasa 15-iat aallamerfi- galugu nalilersuut malillu- gu naatsorsuisoqartarpoq. Tunisinermut tapiissut akigititaasup naatsorsor- neqartameranut ilaatinne- qanngilaq. Rejepriserne falder (JB) - Gennem 1997 er priserne på rejer gået både op og ned, men mest op. Ser man på priserne fra årets start til nu (septem- ber/oktober - red.), så er alle tre primakategorier - små, mellem og store - steget fra 30 til næsten 50 øre pr. kilo. De små rejer kostede i januar 5,89 kroner pr. kilo, men indhandlingen i september gav 6,20 kro- ner. Mellem-rejerne er steget fra 6,72 til 7,07 kro- ner, og de store rejer steg fra 8,54 til 9 kroner. Men det har ikke været en jævn stigningskurve. Tvært imod. Gennem det meste af året har der været tale om et fald. Allerede i februar steg priserne med henholdsvis 64, 73 og 94 øre, og siden er det gået mere eller mindre ned ad bakke. Der var dog en stigning i juni og efter endnu et fald i juli kom der igen et lille opsving i august. Nu er prisen så faldet igen, henholdsvis med 18, 21 og 26 øre. I 1995 blev det aftalt mellem KNAPK, APK og Royal Greenland rejepri- serne i fremtiden skulle beregnes efter udviklin- gen i Royal Greenlands afsætningspriser. Rejein- dekset blev dengang fast- sat til 100, og gennem 1995 steg priserne støt, indtil indekset i januar 1996 igen var nede på 100. Herefter er det gået næsten jævnt tilbage. Indekset beregnes hver måned med virkning fra den 15. Indhandlingstilskud er ikke medregnet i indhand- lingsprisen. <J FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.