Atuagagdliutit - 21.10.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 81 • 1997
Co. a^'O^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni peqqis-
saasut aalajanger-
simasumik atorfillit
108-t amigaatigine-
qarput. - Paarlatsi-
nik atorfmitsitsisar-
neq pitsaassutsimut
akornutaavoq,
Peqqissaasut Kat-
tuffianni siulittaa-
soq Karna Jokum-
sen oqarpoq.
Grønland mangler
reelt 108 fastansat-
te sygeplejersker. -
Vikaransættelserne
går ganske enkelt
ud over kvaliteten,
siger formand for
Peqqissaasut Kat-
tuffiat, Karna
For mange kræfter
bruges på vikarer
Sygeplejerskernes forening uddeler roser til landsstyremed-
lemmet for sundhed men kaster med ris på hendes direktorat
NUUK(LRH) - Der er norme-
ret 241 1/2 sygeplejerskestil-
linger i Grønland. Af de 179
1/2 stillinger, der pr. 3. sep-
tember 1997 var besat, var de
46 vikaransatte. Det vil sige,
at 133 1/2 stillinger var besat
med fastansatte sygeplejer-
sker. Der mangler derfor reelt
108 1/2 fastansatte sygeple-
jersker i Grønland.
Ovenstående kan læses i
Attaviit, som er et nyhedsbrev
udgivet af direktoratet for
sundhed, og som primært
henvender sig til kontaktper-
soner i Danmark. Nyhedsbre-
vet fortsætter:
»Det er et utroligt stort pro-
blem for de fastansatte syge-
plejersker, der skal sikre kon-
tinuiteten i sygeplejen for
patienterne i Grønland.
Vi må også erkende, at det
oftest er sygeplejerskerne, der
er de gennemgående personer
på de enkelte sygehuse.
Det er ikke »kun« sygeple-
jersker Grønland mangler,
men ligeledes jordemødre,
laboranter, tandlæger, læger,
fysioterapeuter etc.«
Sygeplejerskernes fore-
ning, Peqqissaasut Kattuffiat,
ser den stigende mangel på
sygeplejefaglig kontinuitet i
sundhedsvæsenet som et
meget stort problem, oplyser
foreningens formand, Kama
Jokumsen.
Kvalitetssikring
- Mangelen på kontinuitet i
sundhedsvæsenet påvirker i
stigende grad udviklingen og
den kvalitet i serviceydelser,
som både befolkningen og
politikerne forventer af et
moderne sundhedssystem,
siger Kama Jokumsen.
- Vikaransættelseme er blot
at lappe på hullerne i sund-
hedsvæsenet. Det går ganske
enkelt ud over kvaliteten. Vi
kan godt få dygtige sygeple-
jersker til Grønland. De kom-
mer måske også med gode og
brugbare ideer. Men med den
kontinuitet, der er inden for
vores område, kan det ikke
lade sig gøre at følge op på
ideerne.
- Hvert år skal 100 nye vik-
arer introduceres rundt om-
kring. Det kræver overskud af
det fastansatte personale. Det
kræver mange kræfter. Kræf-
ter, der burde have været
brugt til at udvikle sig selv.
Det kræver urimeligt mange
ressourcer for de fastansatte
at sætte vikarerne ind i deres
arbejde i sundhedsvæsenet,
siger Kama Jokumsen.
- 1 1995 var der 101 vikar-
ansatte sygeplejersker - i
1996: 102.1 1995 var der 54
fastansættelser - i 1997: 29.
Ansættelsesperioderne varie-
rer fra under en måned til et
år. Samtidig er der vakance i
gennemsnitlig mere end 20
procent af de normerede stil-
linger.
2.000 i forskel
- Trods acceptable lønstignin-
ger i 1997 er det tvivlsomt,
om det vil bedre rekrutterin-
gen i væsentlig grad. Der er
stadig brug for forbedring af
arbejdsvilkår, arbejde til
ægtefælle og manglende
institutionspladser. Forenin-
gens holdning er, at der i min-
dre grad ville være bmg for
rekruttering, hvis systemet
gjorde mere for at fastholde
deres medarbejdere, siger
Kama Jokumsen.
- Lønnen i sig selv er ikke
nok til at tiltrække folk. I for-
hold til en dansk sygeplejer-
skeløn er der fortsat en for-
skel på et par tusinde. Og
tager man til Telemarken i
Norge får sygeplejerskerne
40.000 i tillæg om året. Så
kunne man tilbyde gode boli-
ger, institutionspladser og job
til ægtefællen. Men det er der
heller ikke, siger Karna
Jokumsen noget sarkastisk.
- Grønland har en meget lil-
le normering af sygeplejersker
set i forhold til andre nordiske
lande. Og selvom vi godt ved,
at ikke alle normerede stillin-
ger i dag bliver besat, mener
vi i foreningen, at højere nor-
mering med tiden vil give
bedre arbejdsvikår, færre vag-
ter, mindre overarbejde og
færre mistede fridage og der-
med mere fritid. Det vil måske
betyde, at der vil komme flere
ansøgere, og at de, der kom-
mer hertil, vil blive i længere
tid, siger Kama Jokumsen.
Ikke forberedt
på overtagelse
Kama Jokumsen vurderer, at
de mange problemer inden
for sundhedsvæsenet skyldes,
at Grønland ikke var forbe-
redt nok på at overtage sund-
hedsvæsenet fra den danske
stat.
- De kan ikke følge med i
direktoratet. Der skal laves
love og bekendtgørelser og
mange andre ting. Og et eller
andet sted er der noget galt
med arbejdsgangen i direkto-
ratet, når en forespørgsel, vi
har rettet til direktoratet, nu
snart et år efter endnu ikke
har udløst nogen reaktion - på
trods af gentagne rykkere,
siger Kama Jokumsen.
Til gengæld er der ikke
grænser for de roser Kama
Jokumsen uddeler til lands-
styremedlem Marianne Jen-
sen.
- Marianne er et godt lands-
styremedlem for vores områ-
de. Hun forstår, hvor skoen
trykker. Hun er utrolig seriøs,
er positivt lyttende og går ind
i problemløsninger. Men hun
skal jo have pengene med, og
det kniber det med.
- Det er jo landsstyret selv,
der har lagt niveauet for sund-
hedsvæsenet. Det skal være
på niveau med det nordiske.
Men realiteterne er anderle-
des. Så hvis landsstyret
ønsker et andet niveau, end
det har offentliggjort, så må
de melde det ud, så man kan
forholde sig til det.
- Nu melder man for eksem-
pel ud, at for at udbedre jorde-
modermangelen får nogle
sundhedsmedhjælpere et kur-
sus af en måneds varighed, og
så overtager de rollen som jor-
demoder. Det er fint for mig,
hvis det er den kvalitet man vil
have. Men man må melde ud
til den fødende, at det ikke er
en udlært jordemoder, der
tager imod ved fødslen. Ærlig-
hed varer længst, siger Kama
Jokumsen.
Paarlatseqameq
pisariuallaaqaaq
Peqqissaasut kattuffiata peqqinnissaqarnermut
naalakkersuisoq nersualaarpaat, pisortaqarfiali isoraat
NUUK(LRH) - Nunatsinni
peqqissaasutut atorfiit 241
1/2-usussaapput. Atorfinnit
179 1/2-iusunit, 3. september
1997 atorfeqartunit, 46-t
paarlattaapput. Taamaalilluni
peqqissaasutut atorfiit 133 1/2
aalajangersimasuupput. Nu-
natsinni peqqissaasutut ator-
fiit aalajangersimasut 108
l/2-inik amigaarput.
Tamanna atuarneqarsin-
naavoq tusaammi Attaviit-ni,
peqqinnissaqarfimmi piso-
rtaqarfiup tusaataani, Dan-
markimi attaveqarfigisartak-
kanut saaffiginninnerusoq.
Tusaammi ingerlaqqittoqar-
poq:
»Tamanna peqqissaasunut
atorfeqavissunut ajomartorsi-
utaaqaaq, Kalaallit Nunaanni
napparsimasunik paaqqinnin-
nermi ingerlalluarnissamut
qulakkeeriniartunut.
Nassuerutigissavarput peq-
qissaasut tassaanerummata
napparsimmavinni ataasiak-
kaani aalajangersfmasumik
atorfeqartut.
Kalaallit Nunaanni peqqis-
saasuinnaat amigaatigineqan-
ngillat, aammali emisussior-
tut, laborantit, kigutit nakor-
saat, nakorsat tagiartuisartut
il.il.«
Peqqissaasut Kattuffiata
peqqissaanikkut ingerlalluar-
nissap amigaateqarfigiartua-
amera ajomartorsiuterujussu-
artut isigaat, kattuffiup siulit-
taasua Kama Jokumsen oqar-
poq.
Pitsaassutimik
qulakkeerineq
- Peqqinnissaqamermi inger-
lalluamissap amigaateqarfigi-
nera kiffartuussinerup ineri-
artomeranut pitsaasusianullu
sunniukkiartuinnarpoq, uffa
innuttaasut politikerillu peq-
qinnissaqarfimmut nutaaliaa-
sumut killormut naatsorsuuti-
gisaqaraluartut, Karna Jo-
kumsen oqarpoq.
- Paarlattaasartunik atorfi-
nitsitsisameq peqqinnissaqar-
fimmi aaqqiissutaagallame-
rinnaavoq. Ataatsimut isiga-
lugu pitsaassutsimut akomu-
taavoq. Peqqissaasut pikko-
rissut Kalaallit Nunaanliartis-
sinnaalluarpagut. Tikikkaa-
ngamillu pitsaasunik atorsin-
naasunillu isumassarsianik
peqartarput. Maannali inger-
laneq taamaatsillugu isumas-
sarsiat malersugarinissaat pe-
riarfissaqanngilaq.
- Ukiut tamaasa paarlatsit
100-t pissutsinut isertikkiartu-
aameqartarput. Aalajangersi-
masumik atorfillit nukissa-
qarfigisussaavaat. Nukippas-
suit pisariaqartinneqarput.
Nukiit nammineq ineriartor-
nissamut atugassaraluit. Ator-
feqavissut peqqissaqamermi
suleriaatsimut paarlattaasunik
ilinniartitsinemut nukippas-
suit pisariaqanngitsut atome-
qartarput, Karna Jokumsen
oqarpoq.
Karna Jokumsen, Peqqis-
saasut Kattuffianni siulittaa-
soq: - Peqqissaasut akis-
sarsiaat 1997-imi amerliga-
luartut qularnarpoq sulisor-
taamiameq pitsanngorsin-
naanersoq.
Karna Jokumsen, formand
for Peqqissaasut Kattuffiat:
- Trods acceptable lønstig-
ninger for sygeplejerskerne i
1997 er det tvivlsomt, om
det vil bedre rekrutteringen i
væsentlig grad.
- 1995-imi peqqissaasut
101-it paarlatsitut atorfeqar-
put - 1996-imi:102. 1995-imi
aalajangersimasumik atorfi-
nipput 54-it - 1997-imi: 29-t.
Atorfinittamerit qaammat a-
taatsimit ukiumut ataatsimut
nikerarput. Atorfigineqartus-
sat agguaqatigiissillugu 20
procentinik amigaateqartuar-
put.
2.000-it nikingassutaapput
- 1997-imi akissarsiat akue-
rineqarsinnaasumik amerli-
galuartut qularnarpoq suliso-
qarnerulertoqarsinnaasoq.
Suliffimmi atugassarititaasut
pitsanngomissaat suli pisari-
aqarpoq, aapparisap suliffe-
qamissaa, kiisalu paaqqinnit-
tarfissaaleqinerit. Kattuffik
isumaqarpoq sulisussaaleqi-
lersameq pitsannguallassin-
naasoq sulisoreriikkat suliso-
riinnamiarlugit suliniuteqar-
nerusuuppat, Kama Jokum-
sen oqarpoq.
- Akissarsiat imminni su-
lisussanik kajungilersitsisin-
naanngillat. Peqqissaasut qal-
lunaat akissarsiaannut naleq-
qiullugu 2.000 kronit mis-
saannik nikingassuteqarput.
Norgemi Telemarkenimi peq-
qissaasut ukiumut 40.000-
inik tapeqartinneqarput. Inis-
siat pitsaasut, paaqqinnittar-
fiit aapparisallu suliffeqamis-
saat qulakkeerneqartarlutik.
Maanili taamaattoqanngilaq,
Kama Jokumsen mitallerpa-
luttutut oqarpoq.
- Kalaallit Nunaanni peq-
qissaasutut atorfiit nunanut
avannarlemut allanut naleqqi-
ullugit ikitsinneqarput. Ilisi-
magaluarlugut atorfigineqar-
tussat ullumikkut tamaasa
inuttalerneqarsinnaanngitsut
kattuffimmi isumaqarpugut,
atorfigineqarsinnaasut amer-
lisinnerisigut sulinermi atu-
gassarititaasut pitsanngorsin-
naasut, pigaartuusamerit iki-
lisillugit, qimmuuttamerit iki-
lisillugit, kiisalu sulinngiffe-
qarnissaraluit annaasameri,
tamakkulu nassatarisaannik
sulinngiffeqamerulemeq. Ta-
matuma nassatarisinnaagalu-
arpaa qinnuteqartut amerline-
ri, atorfinittartullu sivisuner-
mik maaniittalersinnaagaluar-
lutik, Kama Jokumsen oqar-
poq.
Ingerlatsinissamut
piareersimannginneq
Karna Jokumsen naliliivoq
peqqinnissaqarfimmi ajomar-
torsiuterpassuit peqquteqartut
Kalaallit Nunaata peqqinnis-
saqarfik qallunnaat naala-
gaaffiannit ingerlatilemissaa-
nut piareersimasimanngim-
mat.
- Peqqinnissaqarfimmi ma-
linnaasinnaanngillat. Inatsi-
serpassuit, nalunaaruterpas-
suit allarpassuillu suliarine-
qartussaapput. Pisortaqarfiup
suleriaasiani arlaatigut ajorto-
qarpoq, assersuutigigaanni
ukiup ataatsip matuma sioma
apeqquteqaat pisortaqarfim-
mut nassiussaq suli qisuariar-
figineqanngillat - naak arlale-
riarluta eqqaasitsisaraluarluta,
Kama Jokumsen oqarpoq.
Paarlattuanik Karna Jo-
kumsenip naalakkersuisunut
ilaasortaq Marianne Jensen
nersualaartorujussuuaa.
- Marianne sammisaqarfit-
sinnut naalakkersuisuulluar-
poq. Equngassutit suunersut
paasisarpai. Pimoorussilluar-
torujussuuvoq, tusamaarluar-
tartuuvoq, ajomartorsiutillu
iluarsinissaannut aallussisar-
luni. Aningaasaateqartaria-
qarporli, tamannalu ajomar-
torsiutigaa.
- Naalakkersuisut nammin-
neerlutik peqqinnissaqarfiup
qanoq innissaa aalajangemi-
kuuaat. Nunat avannarliit as-
sigalugit ingerlaniarpoq. Pi-
viusulli allarluinnaapput.
Naalakkersuisut pitsaassuseq
alla kissaatigissagunikku,
saqqummiussaminnit allaa-
nerusoq, oqaatigisariaqarpaat
najoqqutarisinnaaniassagat-
sigu.
- Assersuutigalugu nalu-
naamtigineqarpoq, emisussi-
ortunik amigaateqameq iluar-
siniarlugu peqqissaanermi
ikiortit qaammat ataaseq pik-
korissartinneqassasut, erni-
sussiortutut sulisinnaanngor-
niassammata. Tamanna ajo-
rinngilara, pitsaassuseq taa-
maattoq kissaatigineqarpat.
Erniniartorli nalunaarfigine-
qartariaqarpoq emisussior-
nermik suliarinnittoq emisus-
siortutut ilinniarsimasuun-
ngimmat. Peqqusersuinneq
kinguneqarluarnerusarpoq,
Karna Jokumsen oqarpoq.