Atuagagdliutit - 21.10.1997, Blaðsíða 24

København
kalaalimine-
eruppoq
KØENHAVN(JB) - Ka-
laalimerngit kalaallinut
Københavnimi Sjællandi-
milu najugalinnut ajornar-
luinnalersimapput, pitsaa-
nerulinngilarlu Kalaallit
Illutaannut Løvstræde-mut
pilersuineq unitsinneqarsi-
mammat. Illu nalunaarpoq
kalaallit københavnimiut
kalaalimineruguttut tunini-
aaffigisinnaanagit.
Kalaallit Illuutaat nalu-
naarpoq nunguutsinermut
peqqutaasoq Kalaallit Nu-
naanni neqaarniarnermik
akuersisartut Royal Green-
landip Nuummi fabrikkia
neqinik tunisassiorfittut a-
kuerisimanngikkaat, taa-
maattumik neqit Kalaallit
Nunaannit anninneqarsin-
naanngitsut.
EU-mi maleruagassat
malillugit puisit timmissal- a
lu neqaat Danmarkimut
eqqunnissaannut ajornaqu-
teqanngitsoq. Maannak-
korpiaq ajomartorsiummut
peqqutaaginnarpoq GFI-
mi tunisassiortoqanngim-
mat.
Kalaallit Illuutaanni ne-
riuutigilluinnarpaat neqis-
saaleqineq piaartumik ilu-
arsirieqassasoq. Kikkul- ;
luunniit sivisuumik Dan-
markimi najugaqarsimasut
nalunngilaat kalaalimine-
rugulluni qanoq ajorsin-
naatiginersoq.
København
udgået for
grønlandsk
mad
KØBENHAVN(JB) - Det
er svært for grønlændere i
København og på Sjælland
at købe grønlandsk mad,
og det er ikke blevet bedre
af, at leverancerne til
Grønlændernes Hus i
Løvstræde er standset.
Huset meddeler i en pres-
semeddelelse, at de ikke
mere kan sælge grøn-
landsk mad til de hjem-
stavnssultne grønlandske
københavnere.
De tomme kødlagre
skyldes ifølge en presse-
meddelelse fra Grønlæn-
dernes Hus, at veterinær-
myndighederne i Grønland
ikke har godkendt Royal
Greenlands fabrik i Nuuk
som vildtslagteri, hvorfor
det i øjeblikket er helt
umuligt at udføre vildt fra
Grønland.
Ifølge EU-reglerne er
der ellers intet til hinder
for at indføre grønlandsk
sæl og fuglekød til Dan-
mark. De aktuelle proble-
mer skyldes altså alene, at
der ikke produceres på
GFI.
I Grønlændernes Hus
håber man meget på en
hurtigt udbedring af kød-
manglen. Enhver, der har
prøvet at opholde sig læn-
gere tid i Danmark, véd, at
»abstinenserne« efter
grønlandsk mad kan være
ret alvorlige
Uanga pisuuvunga... soorliluunniit-una
Roland Thomsen, atuakkamik naliliisoq
78888
000017
Uanga pisuuvunga, soorli-
luunniit-una?. Cand. teol.,
Bente Chemnitz, Rigshospi-
taletimi napparsimmavimmi
palasi. Aschehoug’s Forlag.
Atuagkat-ni pisiarineqarsin-
navoq, 100 kroner.
Suut eqqarsaatersuutigisar-
pagut nakorsap oqarfigigaa-
ngatigut: - Toqussaatit...
Isumaqartarpugut allat ki-
simik taamak nalaataqartar-
tut. Takorloorsinnaanngilar-
put ukioqqortunata kræfteqar-
lersinnaalluta, imaluunniit qi-
tomatsinnik aappatsinnilluun-
niit annaasaqarsinnaalluta, i-
maluunniit angallannikkut a-
joqusemeqarsinnaalluta.
Taamalli pisoqaraangat pi-
areersimasanngilagut. Sooq
uanga eqqugaassaangta?
Ullut tamangajaasa Bente
Chemnitz tamakkuninnga a-
perineqartarpoq, sapinngisa-
minik tuppallersaaniartarpoq,
anniameq neriuutaarunnerlu
pigilikkat sakkukilliniarlugit.
Aasaq atuakkiaata aappaa
saqqummerpoq: Uanga pi-
suuvunga, soorliluunniit-una ?
Napparsimasut toqulersut im-
minnut palasimulluunniit a-
peqqutigisartagarpassui Ben-
te Chemnitzip akissuteqarfi-
gai. Sooq? Sooq uanga? Qi-
matanut pisuussuteqarluni
apeqqutit akissutaat, ilaquta-
risat qimallugit toquneq, qi-
maannaaneq. Ataatamut qi-
tomaminik toqusuulersumut
akissutit, qaamaneq naam-
manngimmat annilaangasoq.
Neriunneq isumakkeerfigin-
ninnerlu, upperneq qinunerlu
pillugit apeqqutinut akissutit.
Bente Chemnitzip apeqqut
sooq akisinnaanngilaa... To-
qulersorli ikiortarpaa oqalut-
tuullugu guuti pillaasuun-
ngimmat, guutiusorli asannit-
toq isumakkeerfiginnittuusor-
lu.
Oqaluttuamigut upperneq
nassuiaatigaa, inuppassuit i-
sumaqartartut upperneq tas-
saasoq kristumiussusiusoq.
Mianersortumik tupinnaan-
nartumillu kusanartumik, Bii-
bili aallavigalugu, toqulersoq
ilaquttalluunniit oqaluttuut-
tarpai, Guuti qanoq siunerta-
qarsinnaanersoq.
Oqaluttuat katersomeqarsi-
mapput Rigshospitaletimi
napparsimasut ilaqutaallu o-
qaloqatigisameri tunngaviga-
lugit, kalaallit qallunaallu,
atuakkamili immikkoortinne-
qarsinnaanngillat kikkut sor-
liunersut, aqqit allanngortin-
neqarsimammata.
Oqaluttuaarapannguit uum-
mammik eqquipput, eqqarsa-
lersitsippullu ilumut inuuneq
eqqortumik inuunerinerlugu.
Unikaallattoqartariaqarpoq
eqqarsarfissaqamarluni...
Bente Chemnitz oqarpoq
atuakkiornermigut neriuuti-
galugu, oqaluttuat tuppaller-
saataasinnaasut tatiginniler-
sitsisinnaasullu.
Tamannalumi iluatsippaa.
Atuagaq tuppallemermik tati-
ginninnermillu pilersitsivoq.
Atuagaq toqu pillugu tupin-
naannartumik inuunermik er-
linnartitsisunngorpoq.
Atuakkiassap allaqqaamera
siorna pissarsiarineqarmat,
Christian Tidemannip kalaal-
lit peqqissaasunngorniat atu-
artinnerannut atorpaa, maan-
nalu atuakkap kalaallisuun-
ngortinneqarnissaat sulissu-
tigaa.
BENTE CHEMNITZ
min skyW)
eller hvad
er meningen?
g C H * » ° V
Er det min skyld... eller hvad er meningen?
Boganmeldelse af Roland Thomsen
Er det min skyld, eller hvad
er meningen? Cand. teol.,
Bente Chemnitz hospitals-
præst på Rigshospitalet.
Aschehoug’s Forlag. Fås i
Atuagkat for 100 kroner.
Hvilke tanker gør vi os,
når vi har fået lægens dom: -
Du skal dø...
Vi tror, det kun sker for
naboen. Vi har ikke fantasi
til at forestille os, at vi skulle
få kræft i en ung alder eller
miste et barn eller en ægte-
fælle eller blive trafikskadet.
Og når det sker, er vi ufor-
beredt. Hvorfor lige mig?
Bente Chemnitz får næsten
dagligt stillet spørgsmålet,
og hun forsøger at trøste og
lindre den smerte og den
håbløshed, der melder sig.
I sommer udkom hendes
anden bog: Er det min skyld,
eller hvad er meningen?
Bente Chemnitz giver sva-
ret på mange spørgsmål, som
pårørende eller den døende
patient stiller til sig selv og
til præsten. Hvorfor? Hvor-
for mig? Svar på spørgsmål
om skyld mod de efterladte,
om at dø fra familien, om at
svigte. Svar til faderen med
det døende barn, der er bange
for, at der ikke er lys nok.
Spørgsmål og svar om håb
og tilgivelse, om tro, om bøn.
Bente Chemnitz kan ikke
besvare spørgsmålet, hvor-
for... Men hun hjælper den
døende og fortæller, at det
ikke er en straffende gud,
men en kærlig og tilgivende
gud.
Hun har gennem sine for-
tællinger givet et billede af
den tro, som mange menne-
sker tror er kristendommen.
Hun har formået på en næn-
som og utrolig smuk måde,
udfra Biblen, at fortælle
døende eller pårørende, hvad
Guds mening må være.
Fortællingerne er samlet
fra samtaler med patienter og
pårørende på Rigshospitalet,
grønlandske som danske,
men i bogen kan man ikke
skelne, hvem der er hvem,
fordi navnene er ændret.
De mange små beretninger
går lige til hjertet og får én til
at overveje, om livet nu også
leves på den rigtige måde.
Man må standse op for at
overveje...
Bente Chemnitz siger, at
bogen er skrevet ud fra det
håb, at fortællingerne kan
trøste og skabe tro.
Og det har hun formået.
Bogen skaber trøst og tro.
Det er en utrolig livsbekræf-
tende bog om døden.
Da materialet lå i manu-
skriptform sidste år, blev det
brugt i undervisningen af de
grønlandske sygeplejersker
af Christian Tidemann, som
desuden i øjeblikket arbejde
på at få bogen oversat til
grønlandsk.
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet