Atuagagdliutit - 21.10.1997, Blaðsíða 9

Nr. 81 • 1997
9

GRØNLANDSPOSTEN
- Aningaasartuutit nammineq aqussinnaanerulissavagut, telep siulittaasua Anders Nilsson
AG-mut oqarpoq.
- Vi kan nu bedre selv styre omkostningerne, siger teleformanden Anders Nilsson til AG.
Tele Nunatsinni
akuersissutitaassaaq
Tele Danmarkimut atajunnaarnikkut nunarsuup
sinneranut attaveqaatitigut aningaasartuutinut kalaallit
sunniuteqarnerulissapput
(JB) - Tele Danmark Dan-
markimi naalagaaffiup atta-
veqaatitigut kisiat ingerlat-
sisoriunnaarpaa. Ingerlatse-
qatigiiffiit arlallit ilanngute-
reerput, kisermaassisuunerlu
atorunnaarpoq. Taamaattu-
mik Tele Danmark Nunatsin-
nit Nunatsinnullu attaveqa-
qatigiinnikkut pissusissami-
soortumik akuerisaajunnaas-
saaq, qaillunaallu pisortaanik
isumaqatigiinniareernermi
maanna isumaqatigiissutigi-
neqarpoq, attaveqaqatigiin-
nermut akuersissuteqarneq
namminersomerullutik oqar-
tussat ingerlatilissagaat.
Ippassaanikkunni Inatsisar-
tut aalajangerpaat Tele
Greenland nunatsinnit nuna-
tsinnullu attaveqaqatigiinnik-
kut akuerineqassasoq 1. janu-
ar 1998 aallamerfigalugu.
- Uani pingaarnersaavoq
Tele Danmarkimut attuumas-
suteqarunnaameq, inatsisartu-
nut ilaasortaq Tele Greenland-
imilu siulersuisoq Anders
Nilsson AG-mut oqarpoq.
- Nunarsuarmi attaveqaqat-
igiinnikkut periarfissiisinnaa-
sorpassuarnit periarftssinne-
qamissinneqarsinnaanngorpu-
gut, taamaattumillu siunis-
sami aningaasartuutit nam-
mineq aqussinnaalluarneru-
lissallutigit.
Oqarasuaat
akikinnerussanngilaq
- Kalaallit atuisut akikilliliif-
figineqalissappat ?
- Oqaatigisinnaanngilara,
neriorsuisinnaavugulli akisu-
nerulissanngitsoq, Anders
Nilsson oqarpoq. - Aamma
Kalaallit Nunaata iluani atta-
veqaqatigiinnermi. Peqqutaa-
sinnaavoq atortorissaarutit
akikinnerulemerat, sanaartor-
nermilu aningaasartuutit aki-
kinnerujartormata. Tamanna
aningaasartuutit akitsoriartor-
nerannut illuatungiliisinnaa-
voq, pinngitsoomani allatigut
takkuttartussat.
- Ataatsikkut attaveqarsin-
naanermut periutsit nutaap
nassatarissavaa - assersuutig-
alugu oqarasuaatikkut attave-
qartut ataatsikkut 64-it inger-
lanneqarsinnaasut, maannak-
kutullu ataasiinnartut naat-
sorsuutigalugit - qangamut
naleqqiullugu periarfissaqar-
nerulissaagut. Tamakku atui-
sartunut iluaqutaalissapput.
Tele aningaasanik sipaarpat,
atuisartut iluaqutigissavaat.
- 1. januar akikilliliinissaq
neriorsuutigisinnaanngilat?
- Naagga, atuisartunut ataa-
siakkaanuunngitsoq, aammali
taamaannerarsinnaanngilara.
Aallaqqaammut isumaqati-
giissutip nutaap nassatarisin-
naavaa inuussutissarsiomer-
mik ingerlatsisut qarasaasia-
qamikkut aningaasatigut si-
paalersinnaapput, soorlu Dan-
kort-eqameq assigisaallu. Aa-
lajangersimasunulli pisuutin-
neqarusunngilanga, neriorsui-
innarsinnaavunga iluaqutissat
sipaarutillu telep nutaamik
isumaqatigiissusiorneratigut
anguneqartut soorunami atui-
sartunut iluaqutaalissammata
- akikilliliinikkut imaluunniit
akitsuinnginnikkut.
Nammineq aalajangiineq
- Tele Greenlandip pituttorsi-
majunnaarnera pingaarute-
qanngitsuunngilaq, nassata-
rissagamiuk nammineerluta
Danmarkimut attaveqalertus-
saagatta, Anders Nilsson nas-
suiaavoq. - Tele Danmarki-
mut attuumassuteqarunnaar-
nitsinni nammineq suliatsin-
nik aalajangiisinnaalissaagut,
kiisalu attaveqaqatigiinnikkut
allanut aningaasartuutigut
nammineq aqussinnaalernis-
saannut allarluinnamik peri-
arfissaqalissagatta.
Tele får koncessionen
til og fra Grønland
Uafhængighed af Tele Danmark giver større grønlandsk
indflydelse på omkostningsnivet på
telekommunikationen til den store verden
(JB) - Tele Danmark er ikke
mere det nationale teleselskab i
Danmark. Flere andre selska-
ber er kommet på banen, og
monopolet er ophævet. Derfor
er det ikke uden videre Tele
Danmark, der som hidtil skal
have koncessionen på telekom-
munikation ud og ind ad Grøn-
land, og efter forhandlinger
med de danske myndigheder er
det nu aftalt, at retten til at give
koncession på teletrafikken
overgår til hjemmestyret.
Forleden vedtog Landstin-
get så at give Tele Greenland
koncession på al telekommu-
nikation ind og ud af Grøn-
land efter 1. januar 1998.
- Det vigtigste i hele den
sag er, at vi ikke mere er
afhængig af Tele Danmark,
siger landstingsmedlem og
formand for Tele Greenland
Anders Nilsson til AG.
- Vi har nu mulighed for at
hente tilbud fra de mange
udbydere, der er indenfor tele-
kommunikation til den øvrige
verden, og derfor har vi i frem-
tiden langt bedre mulighed for
selv at styre omkostningerne.
Ikke billigere telefon
- Betyder det, at det bliver bil-
ligere for de grønlandske
abonnenter?
- Det kan jeg ikke sige, men
vi kan godt love, at det heller
ikke bliver dyrere, svarer
Anders Nilsson. - Og det gæl-
der også den interne telekom-
munikation i Grønland. Dette
skyldes også, at »isenkram-
met« bliver billigere og billi-
gere, og anlægsomkostninger-
ne derfor mindre og mindre.
Det kan forhåbentlig kompen-
sere for de omkostningsstig-
ninger, der uundgåeligt kom-
mer på andre områder.
- Samtidig betyder den nye
komprimeringsteknik - altså
det, at vi nu for eksempel kan
fremføre 64 telefonsamtaler
på samme tid og plads som
hidtil én - at vi har en langt
større kapacitet end tidligere.
Alt det kommer naturligvis
brugerne til gode. Når tele
sparer penge, får kunderne
glæde af det.
- Men du kan ikke lovet pris-
reduktioner efter 1. januar?
- Nej, ikke for den alminde-
lige bruger, men jeg kan da
heller ikke afvise det. I første
omgang kommer den nye
aftale dog nok til at betyde, at
erhvervslivet får en økono-
misk besparelse på alminde-
lig datakommunikation som
for eksempel Dankort-termi-
naler og lignende. Men jeg vil
ikke hænges op på noget kon-
kret og kan kun love, at de
fordele og besparelser, som
tele med den nye koncession
opnår, naturligvis kommer
kunderne til gode - enten gen-
nem lavere priser eller ved, at
priserne ikke stiger.
Herre i eget hus
- Det er ikke en ubetydelig
frihed, Tele Greenland fået i
og med, at vi har fået vort
eget brohovede i Danmark,
forklarer Anders Nilsson. -
Uafhængigheden af Tele
Danmark gør os til herre i
eget hus, og har givet os helt
anderledes mulighed for også
at styre disse exteme omkost-
ninger på teletrafikken.
Sorlak Højskole ’97 Ukioq manna Sorlak Højskole aammaloorluni Sisimiuni Knud
Rasmussen-ip Højskoliani ingerlanneqarpoq, inuusuttunit 14-init 17-inut ukiulinnit peqa-
taaffigineqarluni. Sapaatip akunnerani nunaqarfiusimasumi Assaquttami tammaartin-
neqarput, piffissallu sinnerani inuusuttut 18-iusut højskolimiitinneqarlutik.
Inuusuttut saarlemi saamerlemiit tassaapput:Maannguaq Petersen, Elisabeth Bem-
hardtsen, Karen Tobiassen, Mina Christensen, Nielsigne Mathiassen, Ruth Platou. Qeqqa-
ni saamerlemiit: Martin Amby, Kunuunnguaq Geisler, Jakob Kleist, Elias Dorph,
Sechmann Sandgreen. Tunorlemi saamerlemiit: Isaq Schmidt, Johannes D. Enoksen,
Anders Olsen, Olinnguaq Jensen, Jørgen Storch, Jonathan Binaco. Aammattaaq assilise-
qataapput forstander Lars Olsvig, Sorlak Højskole-mik illersuisoq Peter Grønvold Samu-
elsen, Sorlammi siulittaasoq Tommy Marø aamma suliniuleqamermi allatsi Piitannguaq
Titussen.
Sorlak Højskole ’97 Igen i år holdt Sorlak Højskole i en måned for unge mellem 14 og
17 år på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut. En uge gik med et lejrophold i den ned-
lagte bygd Assaqutaq, mens resten al’tiden var højskoleophold for de 18 unge mennesker,
der gennemførte højskoleopholdet.
De unge mennesker er forrest fra venstre:Maannguaq Petersen, Elisabeth Bemhardtsen,
Karen Tobiassen, Mina Christensen, Nielsigne Mathiassen, Ruth Platou. I midten fra ven-
stre: Martin Amby, Kunuunnguaq Geisler, Jakob Kleist, Elias Dorph, Sechmann Sand-
green. Bagerst fra venstre: Isaq Schmidt, Johannes D. Enoksen, Anders Olsen, Olinngu-
aq Jensen. Jørgen Storch, Jonathan Binaco. Udover eleverne ses forstander Lars Olsvig,
protektor for Sorlak Højskole Peter Grønvold Samuelsen, formand for Sorlak Tommy
Marø og projektsekretær Piitannguaq Titussen.