Atuagagdliutit - 20.11.1997, Síða 3

Nr. 90 • 1997
3
GRØNLANDSPOSTEN
Teknikerit ilinniartitaanerat
tunngavissaqarluartoq nutaaq
Kalaallit ingeniørissatut ilinniartut nunani issittuni pissutsit
najoqqutarinerullugit ilinniartinneqartalissapput
Innarluutillit
suusupagileraat
(JB) - Nunarput tamakkerlu-
gu innaarluutillit sap. akun-
nerani sammineqaleruttorfi-
anni nalliuttorsiornartumik
toqqissisimanartumillu i-
ngerlanneqartumi - innar-
luutillit atugaasa saqqumi-
laamerulemissaannik kingu-
neqartariaqartumi - ippassaq
isumaginninnermut pisor-
taqarfik allakkatigut nalu-
naaruteqarpoq innarluutilin-
nut akomusiisinnaasumik.
Allakkat qaatiguuliorne-
qarsimasut nunap immik-
koortuini allaffinnut aamma
tusilartut allaffeqarfiannut
naatsumik erseqqissumillu
nalunaaruteqarput, allaffitsi-
gut ingerlatsinermi aningaa-
sartuutit sakkortunerusunaik
ingerlanneqartariaqalersut,
taamaalilluni »nak akunneri
tapersersuinermut pisaria-
qartinneqartutut atomeqar-
tartut« 10 procentimik ikil-
ineqassasut.
Nalunaarut taanna tupin-
narluinnarpoq. Nal. akunne-
ri tapersersuinermut atorne-
qartartut pisariaqartinneqas-
sapput, imaluunniit pisaria-
qartinneqassanngillat.
Allakkami ilanngullugu
nassuiaatigineqarpoq 1998-
imut aningaasanut inatsisis-
sami akuersissutigineqarsi-
mammat innarluutilinnut
politikikkut aningaasaliissu-
taasartut sakkortunerusumik
isumagineqalissasut. Nalu-
naarummi nutaami 1. januar
atulersinneqartussami ani-
ngaasaliissutissat ntalerua-
gassat malillugit toqqaan-
nartumik aaqqissuunneqar-
talissapput.
Tamatuma saniatigut nal.
akunneri tapersersuinermut
atomeqartartut 10 procenli-
mik annikillisinneqassap-
put, taamaalilluni innarluu-
tillit atugarisaat annertuu-
mik ajornerulersinneqassap-
put. Nalunaarullu tamanna
piffissamik eqquinerliome-
rujussuuvoq.
Ned med de
handicappede
(JB) - Mens handicapugen
over det ganske land bliver
holdt med fest og hyggelige
arrangementer, der gerne
skulle være med til at henle-
de opmærksomheden på de
handicappedes situation, ud-
sendte socialdirektoratet i
går et brev, der med sikker
hånd slukkede lyset i festens
fakkel for alle landets handi-
cappede.
Brevet, der var adresseret
til regionalkontorerne og
døvekontoret meddelte kort
og godt, atder administrativt
skulle strammes op om øko-
nomien, så det »skønnede
behov for støttetimer«
skæres ned med 10 procent.
Det er en underlig besked
at udsende. Enten er der et
bestemt behov for støtteti-
mer, eller også er der ikke.
Brevet forklarer i øvrigt,
at der på finansloven for
1998 blev vedtaget en række
finanspolitiske stramninger
på handicapområdet. En del
bliver direkte regelreguleret
i den nye bekendtgørelse,
som træder i kraft 1. januar.
Herudover skal der altså
skæres 10 procent bort af
støttetimerme, en klar for-
ringelse af de handicappe-
des forhold, meddelt på det
mest hensynsløse tidspunkt,
man kan forestille sig.
(JB) - Danmarks Tekniske
Universitet-imi (DTU) ilisi-
matuut marluk pissanganartu-
mik pilersaaruteqarput. Tas-
saapput Ole Jacobi aamma
Arne Willumsen, isumassar-
siaallu ilinniartitaanermut
tunngassuteqarpoq. Pilersaa-
rummi anguniameqarpoq ka-
laallit ingeniørissatut ilinnia-
gaqartut ilaatigut DTU-mi
nunani issittuni pissutsit na-
joqqutarinerullugit ilinniar-
tinneqartamissaat, ilaatigullu
Kalaallit Nunaanni ilinniar-
tinneqartarnissaat soraarum-
meeruteqarlutik.
Ole Jacobi aamma Arne
Willumsen Kalaallit Nunaan-
nut tikeraamerminni misigisi-
mavaat pilersaarutimik soqu-
tigineqarluarnera. Ole Jacobi,
Institut for Geologi og Geo-
teknik-imi ilisimatuujusoq,
Kalaallit Nunaanni inunngor-
lunilu alliartorsimavoq, 1960-
illi kingorna Kalaallit Nu-
naannut annertuumik atassu-
teqarsimanani. - Sorpassuit
allanngorsimapput, taama
oqarpoq, tamannalu pissutaal-
luinnarpoq ilisimatuut mar-
luullutik maannakkut taama-
tut suliniuteqalernerannut.
Arne Willumsen, Institut
for Planlægning-imi ilisima-
tooq AG-mut oqaluttuarpoq,
pilersaarut aallartinneqarsi-
masoq ilinniartitsisamissamut
pilersaarut alla aallaavigalu-
gu. Ilinniamertuunngomiarfik
isomartorsiomeqarsimavoq -
ilaatigut Inutek-imit - »nunat
issittut naammattumik iliu-
useqarfigineqannginnerat«
pillugu, taamatullu isornar-
torsiuineq DTU-p tusaan-
ngitsuusaarumasimanngilaa.
Taamaattumik pilersaarusior-
neqarsimavoq annertuumik
pikkorissartitsineq, tunngavi-
gineqarlutik København-imi
oqalugiamerit arlallit, aam-
malu Qeqertarsuup Tunuani
angalaarluni sulinerit pissa-
nganartut. Pikkorissartitsineq
ilinniarnertuunngorniarfiup
intemet-iani allaaserineqarsi-
mavoq, ilinniagaqartullu na-
lunaarusiarpassui imilertak-
kanik assitalersomeqarsimap-
put Ole Jacobi-mit.
Piumasaqaatit
- Nunani issittuni ineriartor-
neq teknikimut pingaarutilim-
mik tunngassuteqarpoq, ta-
matumani pineqaraluarpata
aalisameq, nunami imaanilu
aatsitassarsiorneq uuliasior-
nerlu, takornariartitsineq ima-
luunniit inuttaasut inuuner-
minni atugarisaasa pitsan-
ngorsamissaat, suliniuteqartut
marluullutik oqarput.
- Maannakkut piffissan-
ngorpoq ataatsimut annertuu-
millu suliniuteqarnissamut,
tassanilu kalaallit qallunaallu
suliffeqarfii kattuffeqarfiilu
ataatsimoorlutik tunngavissa-
lersuissapput aallartitsillutillu
nunani issittuni teknikikkut
tunngavissanik ingerlanne-
qarluarsinnaasunik. Teknik-
ikkut ineriartomeq erseqqis-
sumik inissinneqartariaqar-
poq, tamatumani naleqqus-
saaffigalugit pinngortitap ar-
tunngisai innuttaasullu kis-
saatigisaat.
- Teknikikkut sapinngisa-
nik pilersitsinermi, isumagin-
niinnarnermi, ingerlatsinermi
ineriartortitsinermilu piuma-
saqatigineqarput inuiaqati-
giinni nutaaliaasuni teknikik-
kut amerlasoorpassuarnik
atortoqarnissaq, piginnaasallu
taamaattut manna tikillugu
kalaallit angussallugit anner-
tuumik periarfissinneqarsi-
manngillat. Taamatut ami-
gaateqarneq annertusiartus-
saaq Kalaallit Nunaata ava-
taanit tatineqaraluttuinname-
ranut atatillugu. Takornariar-
titsinerup, aatsitassanik ator-
luaaniarnerup assigisaasalu
soqutigineqarnerat avata-
ngiisinut ajornartorsiutit ta-
makkununnga tunngassute-
qartut minnerunngitsumik eq-
qarsaatigalugit annertusassa-
(JB) - Et par professorer fra
Danmarks Tekniske Univer-
sitet (DTU) har et spændende
projekt. Det er Ole Jacobi og
Arne Willumsen, og deres ide
handler om uddannelse. Pro-
jektet går ud på at give grøn-
landske ingeniørstuderende
en arktisk orienteret uddan-
nelse dels på DTU, dels i
Grønland med afgangsprojekt
her i landet.
Ole Jacobi og Arne Wil-
lumsen har under et besøg i
Grønland mødt stor interesse
for deres planer. Ole Jacobi,
der er professor på Institut for
Geologi og Geoteknik, er født
og opvokset i Grønland, men
har ikke haft meget med lan-
det at gøre siden 1960. -
Meget er forandret, siger han,
og det er netop en del af bag-
grunden for de to forskeres
initiativ.
Arne Willumsen, der er
professor på Institut for Plan-
lægning, fortæller til AG, at
projektet startede med et
andet uddannelsesprojekt.
Universitetet var blevet be-
brejdet - blandt andet fra Inu-
tek (Grønlands Teknologiske
Selskab) - at man ikke »gjor-
de nok for det arktiske områ-
de«, og den kritik ønskede
DTU ikke at sidde overhørig.
Derfor tilrettelagdes et omfat-
tende kursus, der byggede på
vaat teknikikkut tunngassu-
teqartuni piginnaasat pitsan-
ngorsameqamissaat.
- GTO-p atorunnaarsin-
neqameratigut ilisimasat ine-
riartortinneqamerat ingerlan-
neqartoq unitsinneqarsima-
voq, maannakkullu teknikik-
kut ilinniarnertuunngorniar-
fiit suliassarilerpaat nunani is-
sittuni teknikikkut ineriartor-
nerup ingerlateqqinnissaa,
taamaalilluni tamanna naleq-
qussarneqarsinnaaqqullugu
avatangiisinut inunnullu tek-
nikimik atuisussanut.
Ilinniartitaaneq
- Taamaattumik nunani issitu-
ni teknikimik atuineq pillugu
ilinniartitsisarnissaq pisaria-
qarluinnarpoq. Ilinniartitaa-
neq aaqqissuunneqassaaq ka-
laallit qallunaallu ingeniøris-
satut ilinniagaqartut eqqar-
saatigalugit, taamaalillutik
Kalaallit Nunaanni pilersaa-
rutinik suliaqarsinnaaqqullu-
git. Taamanna annertoorujus-
en række forelæsninger i
København og et spændende
feltarbejde i Diskobugten.
Kurset er beskrevet på univer-
sitetets intemetside, og de stu-
derende mange rapporter er
illustreret med akvareller af
Ole Jacobi.
Kvalifikationskrav
- Udviklingen i de arktiske
områder har en vigtig tekno-
logisk vinkel, hvadenten det
handler om fiskeri, råstoffer
til lands og til vands, turisme
eller forbedring af befolknin-
gens levestandard, siger de to
initiativtagere.
- Tiden er nu moden til en
samlet, bred indsats, hvor
grønlandske og danske institu-
tioner og organisationer i fæl-
lesskab formulerer og iværk-
sætter et bæredygtigt arktisk
teknologikoncept. Teknologi-
udviklingen bør finde sin rette
plads i harmioni med, hvad
naturen kan tåle, og befolknin-
gen ønsker.
- Det stiller krav til de tekni-
ske kvalifikationer at etablere,
vedligeholde, drive og videre-
udvikle de mange tekniske
installationer i et moderne
samfund, og disse kvalifikatio-
ner har grønlænderne ikke hid-
til haft de bedste muligheder
for at opnå. Den mangel vil
blive tydeligere, efterhånden
suarmik Kalaallit Nunaannut
sunniuteqassaaq, aammali
nunani issittuni allani sulini-
uteqamemut sunniuteqassal-
luni.
- Unamminartoq tamanna
DTU-mi maannakkut inger-
lannialerparput, Arne Wil-
lumsen oqarpoq. - Suliniutis-
savullu pingasunik qulequt-
sissallugit aalajangiussima-
varput: 1) nunani issittuni pis-
sutsit pillugit DTU-mi ilinnia-
gaqartut ilinniartinneqarnis-
saat, 2) teknikerit ilinniarteq-
qinneqartarnerat aamma 3)
nunani issittuni teknikikkut
ineriartornerup akornutaan-
ngitsumik isumagineqarnis-
saa pillugu pilersaarusiomeq
pilersaarusiorneq, tamatuma-
lu piviusunngortinneqarnis-
saa.
- Pilersaarutip ukiuni qulini
ingerlanneqarnissaa tamatu-
mani pineqarpoq, DTU-meer-
sut marluk oqarput. - Taman-
nalu ima paasineqassaaq, uki-
ut qulit ingerlaneranni angu-
som presset på Grønland øges.
Interessen for turisme, råsto-
fudnyttelse og så videre vil
ikke mindst i lyset af de man-
ge tilhørende miljøproblemer
fortstærke behovet for at for-
bedre kvalifikationerne inden-
for de teknologiske områder.
- Med GTO’s nedlæggelse
er den opbygning af viden,
som foregik her, ophørt, og
det er nu de tekniske universi-
teters opgave at videreudvikle
den arktiske teknologi, så den
i højere grad bliver tilpasset
miljøet og de mennesker, der
skal anvende teknikken.
Nødvendig uddannelse
- Derfor er en egentlig uddan-
nelse i arktisk teknologi
meget påkrævet. Uddannel-
sen skal tilrettelægges for
grønlandske og danske ingen-
iørstuderende, så de kan ar-
bejde med projekter i Grøn-
land. Dette vil få stor betyd-
ning for Grønland, men også
for indsatsen i andre arktiske
områder.
- Den udfordring tager vi
altså op på DTU, siger Arne
Willumsen. - Og vi har be-
sluttet at samle vore initiati-
ver i tre overskrifter: 1) un-
dervisning af DTU-studeren-
de i arktiske forhold,
2) videreuddannelse af tekni-
kere og 3) udarbejdelse af en
neqarsimasunik saqqummius-
sisoqassasoq. Taamaalinerani
ingeniørissatut soraarummee-
ruteqamiartut ilinniartitaane-
rat ingerlallualereersimas-
saaq, tamatumani suleqatiga-
lugit Kalaallit Nunaanni oqar-
tussat aamma Kalaallit Nu-
naanni teknikikkut ingerlatsi-
viit.
Isumaqatigineqartoq
- Maannakkut Sisimiuni Sa-
naartomermut Ilinniarfimmu-
kassaagut, tassani pisortaq
oqaloqatigissallugu siunis-
sami ilinniartitaasamissamut
pilersaarutit pillugit suleqati-
giinnissaq anguniarlugu. Ilan-
ngullugu erseqqissaatigissa-
varput tikitatsinni tamani aku-
ersaarneqarluartarsimagatta.
Ilimanarporlu isumassarsisi-
masugut tamatuma tungaati-
gut politikikkut kissaatigisa-
nut naleqqulluartumik. Ta-
manna nuannaarutigisorujus-
suuarput, piumassuseqalersit-
sivorlu kingunissaqarluartu-
mik suleqatigiilernissamut,
qularnanngitsumik Kalaallit
Nunaannut ilinniagaqartu-
mullu ataasiakkaamut sunni-
uteqalersussaq. Ilinniagaqar-
tut maannakkut ilinniartinne-
qartalissammata nunanut is-
sittunut tunngassuteqameru-
jussuamik, siomagut periar-
fissarisimasaannit annertune-
rujussuarmik.
handlingsplan for bæredygtig
arktisk teknologiudvikling og
gennemførelse af samme.
- Vi taler om en 10-årsplan,
siger de to forskere fra DTU.
- Og det skal forstås sådan, at
der i løbet af 10 år skal nogle
gode resultater på bordet. På
det tidspunkt skulle vi gerne
være godt i gang med en kan-
didatuddannelse, altsammen i
et samarbejde mellem de
grønlandske myndigheder og
teknologiske virksomheder
her i landet.
Godt modtaget
- Vi skal nu videre til Bygge-
og Anlægsskolen i Sisimiut
for her at tale med forstande-
ren om det fremtidige samar-
bejde om uddannelsesprojek-
tet. Vi vil i øvrigt gerne under-
strege, at vi har oplevet en helt
utrolig imødekommenhed.
Der er noget, der tyder på, at vi
har fået en ide, der matcher
godt med de politiske ønsker
på området. Det glæder os
naturligvis meget, og det bor-
ger for et frugtbart samarbej-
de, som uden tvivl vil få
betydning får både Grønland
og for de enkelte studerende,
for hvem der nu bliver lagt op
til en langt mere arktisk-rele-
vant uddannelse, end de tidli-
gere har haft mulighed for.
Ny relevant, teknologisk
uddannelse til Grønland
De grønlandske ingeniørstuderende skal i højere grad uddannes til arktiske
forhold