Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.11.1997, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 20.11.1997, Blaðsíða 3
Nr. 90 • 1997 3 GRØNLANDSPOSTEN Teknikerit ilinniartitaanerat tunngavissaqarluartoq nutaaq Kalaallit ingeniørissatut ilinniartut nunani issittuni pissutsit najoqqutarinerullugit ilinniartinneqartalissapput Innarluutillit suusupagileraat (JB) - Nunarput tamakkerlu- gu innaarluutillit sap. akun- nerani sammineqaleruttorfi- anni nalliuttorsiornartumik toqqissisimanartumillu i- ngerlanneqartumi - innar- luutillit atugaasa saqqumi- laamerulemissaannik kingu- neqartariaqartumi - ippassaq isumaginninnermut pisor- taqarfik allakkatigut nalu- naaruteqarpoq innarluutilin- nut akomusiisinnaasumik. Allakkat qaatiguuliorne- qarsimasut nunap immik- koortuini allaffinnut aamma tusilartut allaffeqarfiannut naatsumik erseqqissumillu nalunaaruteqarput, allaffitsi- gut ingerlatsinermi aningaa- sartuutit sakkortunerusunaik ingerlanneqartariaqalersut, taamaalilluni »nak akunneri tapersersuinermut pisaria- qartinneqartutut atomeqar- tartut« 10 procentimik ikil- ineqassasut. Nalunaarut taanna tupin- narluinnarpoq. Nal. akunne- ri tapersersuinermut atorne- qartartut pisariaqartinneqas- sapput, imaluunniit pisaria- qartinneqassanngillat. Allakkami ilanngullugu nassuiaatigineqarpoq 1998- imut aningaasanut inatsisis- sami akuersissutigineqarsi- mammat innarluutilinnut politikikkut aningaasaliissu- taasartut sakkortunerusumik isumagineqalissasut. Nalu- naarummi nutaami 1. januar atulersinneqartussami ani- ngaasaliissutissat ntalerua- gassat malillugit toqqaan- nartumik aaqqissuunneqar- talissapput. Tamatuma saniatigut nal. akunneri tapersersuinermut atomeqartartut 10 procenli- mik annikillisinneqassap- put, taamaalilluni innarluu- tillit atugarisaat annertuu- mik ajornerulersinneqassap- put. Nalunaarullu tamanna piffissamik eqquinerliome- rujussuuvoq. Ned med de handicappede (JB) - Mens handicapugen over det ganske land bliver holdt med fest og hyggelige arrangementer, der gerne skulle være med til at henle- de opmærksomheden på de handicappedes situation, ud- sendte socialdirektoratet i går et brev, der med sikker hånd slukkede lyset i festens fakkel for alle landets handi- cappede. Brevet, der var adresseret til regionalkontorerne og døvekontoret meddelte kort og godt, atder administrativt skulle strammes op om øko- nomien, så det »skønnede behov for støttetimer« skæres ned med 10 procent. Det er en underlig besked at udsende. Enten er der et bestemt behov for støtteti- mer, eller også er der ikke. Brevet forklarer i øvrigt, at der på finansloven for 1998 blev vedtaget en række finanspolitiske stramninger på handicapområdet. En del bliver direkte regelreguleret i den nye bekendtgørelse, som træder i kraft 1. januar. Herudover skal der altså skæres 10 procent bort af støttetimerme, en klar for- ringelse af de handicappe- des forhold, meddelt på det mest hensynsløse tidspunkt, man kan forestille sig. (JB) - Danmarks Tekniske Universitet-imi (DTU) ilisi- matuut marluk pissanganartu- mik pilersaaruteqarput. Tas- saapput Ole Jacobi aamma Arne Willumsen, isumassar- siaallu ilinniartitaanermut tunngassuteqarpoq. Pilersaa- rummi anguniameqarpoq ka- laallit ingeniørissatut ilinnia- gaqartut ilaatigut DTU-mi nunani issittuni pissutsit na- joqqutarinerullugit ilinniar- tinneqartamissaat, ilaatigullu Kalaallit Nunaanni ilinniar- tinneqartarnissaat soraarum- meeruteqarlutik. Ole Jacobi aamma Arne Willumsen Kalaallit Nunaan- nut tikeraamerminni misigisi- mavaat pilersaarutimik soqu- tigineqarluarnera. Ole Jacobi, Institut for Geologi og Geo- teknik-imi ilisimatuujusoq, Kalaallit Nunaanni inunngor- lunilu alliartorsimavoq, 1960- illi kingorna Kalaallit Nu- naannut annertuumik atassu- teqarsimanani. - Sorpassuit allanngorsimapput, taama oqarpoq, tamannalu pissutaal- luinnarpoq ilisimatuut mar- luullutik maannakkut taama- tut suliniuteqalernerannut. Arne Willumsen, Institut for Planlægning-imi ilisima- tooq AG-mut oqaluttuarpoq, pilersaarut aallartinneqarsi- masoq ilinniartitsisamissamut pilersaarut alla aallaavigalu- gu. Ilinniamertuunngomiarfik isomartorsiomeqarsimavoq - ilaatigut Inutek-imit - »nunat issittut naammattumik iliu- useqarfigineqannginnerat« pillugu, taamatullu isornar- torsiuineq DTU-p tusaan- ngitsuusaarumasimanngilaa. Taamaattumik pilersaarusior- neqarsimavoq annertuumik pikkorissartitsineq, tunngavi- gineqarlutik København-imi oqalugiamerit arlallit, aam- malu Qeqertarsuup Tunuani angalaarluni sulinerit pissa- nganartut. Pikkorissartitsineq ilinniarnertuunngorniarfiup intemet-iani allaaserineqarsi- mavoq, ilinniagaqartullu na- lunaarusiarpassui imilertak- kanik assitalersomeqarsimap- put Ole Jacobi-mit. Piumasaqaatit - Nunani issittuni ineriartor- neq teknikimut pingaarutilim- mik tunngassuteqarpoq, ta- matumani pineqaraluarpata aalisameq, nunami imaanilu aatsitassarsiorneq uuliasior- nerlu, takornariartitsineq ima- luunniit inuttaasut inuuner- minni atugarisaasa pitsan- ngorsamissaat, suliniuteqartut marluullutik oqarput. - Maannakkut piffissan- ngorpoq ataatsimut annertuu- millu suliniuteqarnissamut, tassanilu kalaallit qallunaallu suliffeqarfii kattuffeqarfiilu ataatsimoorlutik tunngavissa- lersuissapput aallartitsillutillu nunani issittuni teknikikkut tunngavissanik ingerlanne- qarluarsinnaasunik. Teknik- ikkut ineriartomeq erseqqis- sumik inissinneqartariaqar- poq, tamatumani naleqqus- saaffigalugit pinngortitap ar- tunngisai innuttaasullu kis- saatigisaat. - Teknikikkut sapinngisa- nik pilersitsinermi, isumagin- niinnarnermi, ingerlatsinermi ineriartortitsinermilu piuma- saqatigineqarput inuiaqati- giinni nutaaliaasuni teknikik- kut amerlasoorpassuarnik atortoqarnissaq, piginnaasallu taamaattut manna tikillugu kalaallit angussallugit anner- tuumik periarfissinneqarsi- manngillat. Taamatut ami- gaateqarneq annertusiartus- saaq Kalaallit Nunaata ava- taanit tatineqaraluttuinname- ranut atatillugu. Takornariar- titsinerup, aatsitassanik ator- luaaniarnerup assigisaasalu soqutigineqarnerat avata- ngiisinut ajornartorsiutit ta- makkununnga tunngassute- qartut minnerunngitsumik eq- qarsaatigalugit annertusassa- (JB) - Et par professorer fra Danmarks Tekniske Univer- sitet (DTU) har et spændende projekt. Det er Ole Jacobi og Arne Willumsen, og deres ide handler om uddannelse. Pro- jektet går ud på at give grøn- landske ingeniørstuderende en arktisk orienteret uddan- nelse dels på DTU, dels i Grønland med afgangsprojekt her i landet. Ole Jacobi og Arne Wil- lumsen har under et besøg i Grønland mødt stor interesse for deres planer. Ole Jacobi, der er professor på Institut for Geologi og Geoteknik, er født og opvokset i Grønland, men har ikke haft meget med lan- det at gøre siden 1960. - Meget er forandret, siger han, og det er netop en del af bag- grunden for de to forskeres initiativ. Arne Willumsen, der er professor på Institut for Plan- lægning, fortæller til AG, at projektet startede med et andet uddannelsesprojekt. Universitetet var blevet be- brejdet - blandt andet fra Inu- tek (Grønlands Teknologiske Selskab) - at man ikke »gjor- de nok for det arktiske områ- de«, og den kritik ønskede DTU ikke at sidde overhørig. Derfor tilrettelagdes et omfat- tende kursus, der byggede på vaat teknikikkut tunngassu- teqartuni piginnaasat pitsan- ngorsameqamissaat. - GTO-p atorunnaarsin- neqameratigut ilisimasat ine- riartortinneqamerat ingerlan- neqartoq unitsinneqarsima- voq, maannakkullu teknikik- kut ilinniarnertuunngorniar- fiit suliassarilerpaat nunani is- sittuni teknikikkut ineriartor- nerup ingerlateqqinnissaa, taamaalilluni tamanna naleq- qussarneqarsinnaaqqullugu avatangiisinut inunnullu tek- nikimik atuisussanut. Ilinniartitaaneq - Taamaattumik nunani issitu- ni teknikimik atuineq pillugu ilinniartitsisarnissaq pisaria- qarluinnarpoq. Ilinniartitaa- neq aaqqissuunneqassaaq ka- laallit qallunaallu ingeniøris- satut ilinniagaqartut eqqar- saatigalugit, taamaalillutik Kalaallit Nunaanni pilersaa- rutinik suliaqarsinnaaqqullu- git. Taamanna annertoorujus- en række forelæsninger i København og et spændende feltarbejde i Diskobugten. Kurset er beskrevet på univer- sitetets intemetside, og de stu- derende mange rapporter er illustreret med akvareller af Ole Jacobi. Kvalifikationskrav - Udviklingen i de arktiske områder har en vigtig tekno- logisk vinkel, hvadenten det handler om fiskeri, råstoffer til lands og til vands, turisme eller forbedring af befolknin- gens levestandard, siger de to initiativtagere. - Tiden er nu moden til en samlet, bred indsats, hvor grønlandske og danske institu- tioner og organisationer i fæl- lesskab formulerer og iværk- sætter et bæredygtigt arktisk teknologikoncept. Teknologi- udviklingen bør finde sin rette plads i harmioni med, hvad naturen kan tåle, og befolknin- gen ønsker. - Det stiller krav til de tekni- ske kvalifikationer at etablere, vedligeholde, drive og videre- udvikle de mange tekniske installationer i et moderne samfund, og disse kvalifikatio- ner har grønlænderne ikke hid- til haft de bedste muligheder for at opnå. Den mangel vil blive tydeligere, efterhånden suarmik Kalaallit Nunaannut sunniuteqassaaq, aammali nunani issittuni allani sulini- uteqamemut sunniuteqassal- luni. - Unamminartoq tamanna DTU-mi maannakkut inger- lannialerparput, Arne Wil- lumsen oqarpoq. - Suliniutis- savullu pingasunik qulequt- sissallugit aalajangiussima- varput: 1) nunani issittuni pis- sutsit pillugit DTU-mi ilinnia- gaqartut ilinniartinneqarnis- saat, 2) teknikerit ilinniarteq- qinneqartarnerat aamma 3) nunani issittuni teknikikkut ineriartornerup akornutaan- ngitsumik isumagineqarnis- saa pillugu pilersaarusiomeq pilersaarusiorneq, tamatuma- lu piviusunngortinneqarnis- saa. - Pilersaarutip ukiuni qulini ingerlanneqarnissaa tamatu- mani pineqarpoq, DTU-meer- sut marluk oqarput. - Taman- nalu ima paasineqassaaq, uki- ut qulit ingerlaneranni angu- som presset på Grønland øges. Interessen for turisme, råsto- fudnyttelse og så videre vil ikke mindst i lyset af de man- ge tilhørende miljøproblemer fortstærke behovet for at for- bedre kvalifikationerne inden- for de teknologiske områder. - Med GTO’s nedlæggelse er den opbygning af viden, som foregik her, ophørt, og det er nu de tekniske universi- teters opgave at videreudvikle den arktiske teknologi, så den i højere grad bliver tilpasset miljøet og de mennesker, der skal anvende teknikken. Nødvendig uddannelse - Derfor er en egentlig uddan- nelse i arktisk teknologi meget påkrævet. Uddannel- sen skal tilrettelægges for grønlandske og danske ingen- iørstuderende, så de kan ar- bejde med projekter i Grøn- land. Dette vil få stor betyd- ning for Grønland, men også for indsatsen i andre arktiske områder. - Den udfordring tager vi altså op på DTU, siger Arne Willumsen. - Og vi har be- sluttet at samle vore initiati- ver i tre overskrifter: 1) un- dervisning af DTU-studeren- de i arktiske forhold, 2) videreuddannelse af tekni- kere og 3) udarbejdelse af en neqarsimasunik saqqummius- sisoqassasoq. Taamaalinerani ingeniørissatut soraarummee- ruteqamiartut ilinniartitaane- rat ingerlallualereersimas- saaq, tamatumani suleqatiga- lugit Kalaallit Nunaanni oqar- tussat aamma Kalaallit Nu- naanni teknikikkut ingerlatsi- viit. Isumaqatigineqartoq - Maannakkut Sisimiuni Sa- naartomermut Ilinniarfimmu- kassaagut, tassani pisortaq oqaloqatigissallugu siunis- sami ilinniartitaasamissamut pilersaarutit pillugit suleqati- giinnissaq anguniarlugu. Ilan- ngullugu erseqqissaatigissa- varput tikitatsinni tamani aku- ersaarneqarluartarsimagatta. Ilimanarporlu isumassarsisi- masugut tamatuma tungaati- gut politikikkut kissaatigisa- nut naleqqulluartumik. Ta- manna nuannaarutigisorujus- suuarput, piumassuseqalersit- sivorlu kingunissaqarluartu- mik suleqatigiilernissamut, qularnanngitsumik Kalaallit Nunaannut ilinniagaqartu- mullu ataasiakkaamut sunni- uteqalersussaq. Ilinniagaqar- tut maannakkut ilinniartinne- qartalissammata nunanut is- sittunut tunngassuteqameru- jussuamik, siomagut periar- fissarisimasaannit annertune- rujussuarmik. handlingsplan for bæredygtig arktisk teknologiudvikling og gennemførelse af samme. - Vi taler om en 10-årsplan, siger de to forskere fra DTU. - Og det skal forstås sådan, at der i løbet af 10 år skal nogle gode resultater på bordet. På det tidspunkt skulle vi gerne være godt i gang med en kan- didatuddannelse, altsammen i et samarbejde mellem de grønlandske myndigheder og teknologiske virksomheder her i landet. Godt modtaget - Vi skal nu videre til Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut for her at tale med forstande- ren om det fremtidige samar- bejde om uddannelsesprojek- tet. Vi vil i øvrigt gerne under- strege, at vi har oplevet en helt utrolig imødekommenhed. Der er noget, der tyder på, at vi har fået en ide, der matcher godt med de politiske ønsker på området. Det glæder os naturligvis meget, og det bor- ger for et frugtbart samarbej- de, som uden tvivl vil få betydning får både Grønland og for de enkelte studerende, for hvem der nu bliver lagt op til en langt mere arktisk-rele- vant uddannelse, end de tidli- gere har haft mulighed for. Ny relevant, teknologisk uddannelse til Grønland De grønlandske ingeniørstuderende skal i højere grad uddannes til arktiske forhold

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.