Atuagagdliutit - 23.12.1997, Qupperneq 6

6
Nr. 99 • 1997
/^Ægajpajpe/é/u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
KNAPK soriarsinmanngilaq
Isumaqatigiissutit tamaasa Royal Greenland-ip taamaatippai akillu
siunissami aalisartunut isumaqatigiinniutigisalissallugit
(JB) - KNAPK-p siulittaasua,
Anthon Siegstad, kinguller-
saalluni paasitinneqarpoq
Royal Greenlandip kattuffia-
nik isumaqatigiissutai tamaa-
sa taamaatikkai. Akinut tuni-
sinermullu isumaqatigiissutit,
qaammarsaanermut ilinniar-
titaanermullu aningaasaate-
qarfik, ilaasortat akiliutaannik
ilanngaassisarneq allarpas-
suillu. Suut tamarmik. Royal
Greenland aamma KNAPK-p
akornanni ataasinnguamil-
luunniit isumaqatigiissutaa-
ruppoq. KNAPK-p siulittaa-
sua tamatuminnga sisaman-
ngornermi nalunaaqutaq 11
paasitinneqarpoq.
Pingasunngornerulli ualik-
kuanilli allat tamarmik tusar-
lerneqareerput, pisortap tul-
lersortaa Lars Emil Johansen
tusagassiortunik katersuutsit-
simmat susoqamissaanik tu-
sagassiuutit siumut kalerrin-
niarlugit. Tamatuma nalaani
katersuutsitsinermi aqutsisoq
Lars Emil Johansen malillugu
KNAPK aamma Anthon
Siegstad susoqalerneranik
ilisimasaqanngillat. Tassan-
ngaanna tusarliunneqarpoq.
Sisamanngornermi ullup
qeqqanut Royal Greenlandip
tusarliussinissamut killigititaa
naammat tusagassiortut Roy-
al Greenlandimik ataatsi-
meeqateqareersimallutik pia-
reersarluarsimasut Anthon
Siegstad apersuleramikku
tupannerminik suli qaangiisi-
manngilaq. Paasinarluarporlu
Anthon Siegstad apersome-
qarusunngimmat.
Pingasunngornermi tusa-
gassiortut katersuutsinneqar-
mata, nutaarsiassamik siumut
ilimasaarutitut taaneqartoq,
tusagassiuutit nalunaarutinik
aqagumut ullulerneqartunik
tunineqarput, tusagassiuuti-
tigut nalunaarutit kiisalu »pi-
lersuisutsinnut, tunisassior-
nermik ataatsimiititalianut
aamma sulisutsinnut« allak-
kanik.
Tunisassiassanik
qulamaarineq
KNAPK-mik isumaqatigiis-
sutit tamaasa taamaatinneran-
nut peqqutaagunarpoq tuni-
sassiassanik qulamaarinissaq
»aalisartunut sulisoqarner-
mullu iluaqutissat«. Pisortat
tulliata assersuutigalugu taa-
vaa, umiarsuup tunitsiviup
namminersortunit pigineqar-
tup aasaq Uummannami qale-
ralinnik akisunerutitsinera.
Taamaalisoqarnerani Royal
Greenland tulaassuiffigine-
qanngilaq, Royal Greenland-
ip tunisassiorfii arlallit qalera-
linnik tunisassiassaarupput.
Tamatuma nunami suliassa-
qartitsineq nunanullu allanut
tunisineq eqqorpaa.
- Tunisassiassanik tulaas-
suiffigineqarnissatta qulak-
keemissaa pingaaruteqarluin-
narpoq, Lars Emil Johansen
oqarpoq. - Equngalluinnar-
poq KNAPK-mi isumaqati-
giissut pisoorpiarluni tulaas-
suineq qulakkeemiarlugu aa-
lisakkanik pisinitsinni akisu-
nerutitsisinnaannginnatta.
- Unammillerteqanngiffi-
usunimi, AG-mi sulisoq eq-
qarsarpoq. Aalisartut raajanik
tulaassuiffii, allanillu pisior-
tortoqanngitsoq...
Akinik aalajangiinerit
- Unammillerfeqarfiunngitsu-
ni Royal Greenlandip akit
nammineq aalajangertassa-
vai?
- Taama isumaqarnarsin-
naavoq. Pisulli Royal Green-
landip atorluamissaat siuner-
tarinngilaa, Lars Emil Johan-
sen qulakkeerivoq. - Siunis-
sami illoqarfikkaani aalisartut
isumaqatiginiartassavagut, i-
maakkajummammi sumiif-
fimmi pissutsit aalajangii-
suusarmata tunisassiassat qa-
noq akeqartissanerlutigik.
- Soorunami pisariaqanngi-
tsumik akikitsitsinianngila-
gut, taamaalissagaluaruttami
unammillemiartut ingerlaan-
naq takkutissapput, allatut a-
jomartumik uagutsinnut aki-
sutitsisariaqalersitsisunik.
- Unammillertimmi eqqar-
saatigalugit taamaalisoqaria-
taarsinnaavoq. Sumiluunniit
aalisakkeriveqalersinnaavoq.
Nuna tamakkerlugu KNAPK-
mi isumaqatigiissutit taamaa-
tinneranni kisermaassineq
aamma taamaatinneqarpoq.
Maanna imaalerpoq, kikkut
tamarmik unammillersinnaa-
lemeranni akit kisimik aala-
jangerneqartassanngimmat,
aammali inuussutissarsior-
nermi pissutsit allat tamaasa
aqunneqalissammata.
Lars Emil Johansenip isu-
maqaqqusinngilaq isumaqati-
giissutit tamaasa taamaatin-
neranni siunertarineqarmat
aalisartut ajomerusumik pine-
qalemissaat. - Taamaattoqan-
ngilaq. Matuma nassatarisin-
naavaa tamatsinnut iluaqutis-
sanngomera, lmaassinnaavor-
li kattuffi allanngortoq, isu-
maqatigiissutimmi kattuffik
aqqutigalugu nuna tamakker-
lugu isumaqatigiissutaasut a-
torunnaarmata, isumaqati-
giinninniutigineqaqqinngi-
saannassallutillu.
Tamatuma nassatarissavaa
aalisartut 1. februar 1998 aal-
larnerfigalugu KNAPK-mut
ilaasortaanerminni akiliutaat
ingerlaannaq ilanngaatigine-
qartarunnaassammata. Siu-
nissami ilanngaatsinnissartik
namminneerlutik qinnutigi-
sassavaat.
Pisortap tullia Lars Emil Johansen KNAPK pillugu
iliomissaminnik tusagassiortut siulliullugit ilisimatippai.
Vicekoncernchef Lars Emil Johansen orienterede først
pressen om radikalt skridt oveifor KNAPK.
KNAPK på herrens mark
Royal Greenland har opsagt alle aftaler og vil i fremtiden forhandle priser
med fiskerne lokalt
KNAPK-p siulittaasua Anthon Siegstad isumaqatigiissutit
taamaatinneqarnerannik kingullersaalluni paasitinneqarpoq.
KNAPK-formanden Anthon Siegstad var den sidste, der blev
orienteret om de opsagte aftaler.
(JB) - Formanden for KNAPK,
Anthon Siegstad, var den sid-
ste, der fik at vide, at Royal
Greenland havde opsagt samt-
lige aftaler med hans organisa-
tion. Prisaftaler, indhandlings-
aftaler, oplysnings- og uddan-
nelsesfond, træk af kontingent
med meget mere. Alt er opsagt.
Der eksisterer ikke mere en
eneste aftale mellem Royal
Greenland og KNAPK, som er
det stykke papir værd, den er
skrevet på. Det fik KNAPK-
formanden at vide torsdag
klokken 11.
Men offentligheden var
velorienteret allerede fra sent
onsdag eftermiddag, da vice-
koncemchef Lars Emil Jo-
hansen havde indkaldt til et
pressemøde for at forhåndso-
rientere pressen om, hvad der
ville ske. På det tidspunkt
havde KNAPK og Anthon
Siegstad ifølge mødelederen
Lars Emil Johansen ingen
anelse om, hvad der skulle
ske. Det kom som lyn fra en
klar himmel.
Klokken 12 torsdag, da
Royal Greenlands nyheds-
klausul udløb, var Anthon
Siegstad dårligt nok kommet
sig af chokket, mens journali-
sterne velforberedte efter
mødet med Royal Greenland
stillede op med deres kloge
spørgsmål. Det er klart, at
Anthon Siegstad betakkede
sig. På pressemødet onsdag
eftermiddag, som ganske vist
blev kaldt en »briefing«, fik
pressen udleverede fremdate-
rede meddelelser fra næste
dag, både en pressemeddelel-
se og et brev til »vore leve-
randører, produktionsudvalg
og medarbejdere«.
Sikring af
råvaretilførsler
Formålet med opsigelsen af
alle aftaler med KNAPK er
angiveligt at sikre råvaretil-
førslerne »til glæde for fisker-
ne og beskæftigelsen«. Som
et eksempel nævnte vicekon-
cemchefen, at et privat ind-
handlingsskib i sommer an-
kom til Uummannaq og over-
bød priserne på hellefisk.
Herefter fik Royal Greenland
ingen tilførsler, flere Royal
Greenland landanlæg kom til
at mangle hellefisk til produk-
tionen. Det rammer beskæfti-
gelsen i land og eksporten til
udlandet.
- Det er af vital betydning,
at vi kan sikre vore råvaretil-
førsler, sagde Lars Emil Jo-
hansen under briefingen. - Og
det er grotesk, at netop aftalen
med KNAPK er årsagen til, at
vi ikke kan byde mere for
fisken for at sikre os indhand-
lingen.
- Men hvad så der, hvor der
ikke er konkurrence, tænkte
AG’s udsendte. Dér, hvor
fiskerne indhandler rejer, og
det ikke er andre til at opkøbe
dem...
Ensidig prisfastsættelse
- Skal Royal Greenland ensidigt
fastsætte priserne der, hvor der
ingen konkurrence er?
- Det kan man naturligvis
godt tro. Men det er ikke
Royal Greenlands hensigt at
udnytte situationen, forsikrer
Lars Emil Johansen. - Vi vil i
fremtiden forhandle med
fiskerne lokalt, fordi det ofte
er lokale forhold, der bestem-
mer, hvad vi kan give for
råvarerne.
- Vi vil naturligvis ikke
sætte priserne lavere, end
rimeligt er, for så vil der med
det samme dukke en konkur-
rent op, som vil tvinge os til at
sætte dem op igen.
- Og det er naturligvis,
hvad vi risikerer, det med
konkurrenterne. Hvor som
helst kan der dukke nye fiske-
industrier op. Opsigelsen af
det landsdækken aftalesæt
med KNAPK er samtidig et
farvel til monopolet. Vi er nu
i en situation, hvor netop den
frie konkurrence ikke bare er
prisfastsættende, men også
dirigerer alle de øvrige for-
hold indenfor erhvervet.
Lars Emil Johansen bedy-
rede, at det ikke med opsigel-
sen af samtlige aftaler er hen-
sigten, at fiskerne skal være
Sorteper. - Slet ikke. Dette
kan blive frugtbart for alle
parter, men det kan da godt
være, at det kommer til at
ændre organisationen som så-
dan, fordi alle aftaler af lands-
organisatorisk indhold er op-
sagt og aldrig bliver genfor-
handlet.
En umiddelbar følge er, at
fiskerne allerede fra 1. febru-
ar 1998 ikke mere automatisk
får trukket kontingent til
KNAPK. De skal i fremtiden
selv bede om at få det gjort.
Juullilerpoq. Aamma tamanna AG-mi malugaarput. AG-mi normumi kingullejmi
kukkuluttorsimavugut, tamannalu atuartartunut aamma paatsiveerussaasimavor.
Sapiitsuliortut inuusuttut nukappiaqqamik pingasunik ukiulimmik ipinissaraluamik
annaassisut assiliartaani kinguliaqutaat paarlaassimavagut. Assimi sapiitsuliortut
marluk takuneqarsinnaapput, saamerliuvoq Nukappiannguaq Eliigge, talerpilliulluni
Isak Berthelsen. Kukkunerput soorunami ajuusaarutigaarput.
Det er meget snart jul. Det mærker vi også på AG. I sidste nummer af AG havde
sættenisserne besluttet sig for at lave narrestreger. Narrestregerne har ført til
forvirring blandt læserne, og det vil vi nu rettet op på. Navnene på de to unge helte,
der reddede en tre-årig dreng fra druknedøden blev ganske enkelt byttet om i
billedteksterne. På billedet ses de to helte, som til venstre er Nukappiannguaq Fliigge
og til højre Isak Berthelsen. Vi beklager naturligvis fejlen.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN