Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 23.12.1997, Síða 10

Atuagagdliutit - 23.12.1997, Síða 10
10 Nr. 99 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN - Sooq ilinniagaqassaagut aningaasarsiat assigiinngissutaat isertitaqqortussuseq naapertor- - Hvorfor tage en uddannelse, når lønforskellen alligevel bliver spist op af den progressive lugu akileraarnerup ajunngitsorsiassagut nungussappagit, Bjarne Kreutzmann aperaaq. beskatning, sprøger Bjarne Kreutzmann. AP lægger tal på bordet om den progressive skat - Det er ingen skam at tjene penge, siger formanden for Akulliit Partiiat, landstingsmedlem Bjarne Kreutzmann NUUK - Nu kommer der tal på bordet i den standende debat om progressiv beskat- ning i Grønland. - Foranlediget af den sene- ste tids debat om progressiv beskatning har jeg fundet det på sin plads at bringe tingene ind i deres rette bane, idet den igangværende debat desværre igen er overskygget af følel- ser frem for realiteter, siger formanden for Akulliit Partia- at, landstingsmedlem Bjarne Kreutzmann. - Vort nuværende skattesy- stem er ganske simpelt, kon- staterer Bjarne Kreutzmann. I grundtræk er de første 46.000 kroner, som man tjener, skat- tefrie. Af alt, hvad man tjener derudover, betaler man om- kring 40 procent - alt efter hvilken kommune, man bor i. - Altså: - Tjener man 46.000 kroner (en typisk fanger), betaler man 0,00 kroner i skat. - Tjener man 146.000 kro- ner (SIK’s mindsteløn), beta- ler man 40.000 kroner i skat. - Tjener man 246.000 kro- ner (en fuldmægtig, et med- lem af Landstinget), betaler man 80.000 kroner i skat. - Tjener man 400.000 kro- ner (en kontorchef), betaler man 141.600 kroner i skat. - Tjener man 600.000 kro- ner (direktør i hjemmestyret, landsstyreformanden), betaler man 221.600 kroner i skat. - Jo mere man tjener, jo mere betaler man i skat. Sim- pelt sagt: For enhver' krone, man tjener, betaler man 40 ører i skat. Et simpelt system Et progressivt skattesystem går ud på, at jo større din ind- komst er, desto større bliver din skatteprocent. Bjarne Kreutzmann har ud- arbejdet et skema, som viser skattens størrelse i et »sim- pelt« system med progressiv beskatning, og AG bringer dette skema. - Når vi nu ved, hvad vi snakker om, kan vi bedre for- holde os til det, siger Bjarne Kreutzmann. - En progressiv beskatning giver de højere lønnede min- dre i løn og lader de lavere lønnede urørte. I forvejen er lønforskellen mellem ufag- lærte og folk med en uddan- nelse meget lille, og den progressive beskatning vil blot gøre forskellene endnu mindre. - Men hvorfor så tage en uddannelse, når der ikke er nogen gulerod, der venter for- ude, spørger Bjarne Kreutz- mann. - 100.000 kroner i forskel mellem en SIK’er på mind- steløn og en fuldmægtig lyder umiddelbart af meget, men inden disse løntrin er nået, er der gået et sted mellem fem og otte år, hvor SIK’eren har tjent 146.000 kroner om året, mens fuldmægtigen har fået studiestøtte på 48.000 kroner. - Det er noget af en beslut- ning at tage som ung, - ikke at tjene 100.000 kroner mere lige som vennerne gør, siger Bjarne Kreutzmann. Slemt nok i forvejen - Er der ikke længere en gule- rod fremme i form af en høje- re løn, får vi aldrig uddannet folk nok til at blive selvstæn- dige, siger Bjarne Kreutz- mann. - Det er jo ikke lige frem sådan, at vi vader i læger, sy- geplejersker, tandlæger eller dygtige chefer for den sags skyld. Vi kan ikke engang skaffe uddannet personale til at undervise vore børn. - Grønland er på mange måder et spejlbillede af det danske arbejdsmarked. Går det dårligt i Danmark, kan vi importere kvalificerede per- soner, der har de uddannelser, som vi ikke selv har nok af. Går det godt i Danmark, ja så går det ligesom med torsken. De kvalificerede personer for- svinder, og der kommer ikke særlig mange nye. - Hvad skal vi så gøre, spørger Bjarne Kreutzmann. - Indtil videre har vi kunnet lokke med et »simpelt« skat- tesystem, hvor man »kun« betaler omkring 40 procent i skat. Til gengæld er alminde- lige dagligvarer 17 procent dyrere i Grønland end i Dan- mark. Så det går så nogenlun- de lige op, selv om lønniveau- et til gengæld også er lavere i Grønland. - Hæver man skatten, kom- mer der endnu færre ansøgere til stillingerne, som vi endnu ikke kan besætte med »egen avl«, siger Bjarne Kreutz- mann. Hvorfor? - Men hvorfor skal et sådant system med den progressive beskatning i det hele taget indføres, spørger Bjarne Kreutzmann. - Den eneste fordel ved et sådant system er, at det på kort sigt giver flere skatteind- tægter, men på lidt længere sigt presser en progressiv beskatning blot lønningerne i vejret og er medvirkende til at skabe prisstigninger. - Hvad vil Du sige til at betale 4.000 kroner mere i skat om måneden? Eller for den sags skyld 2.000 kroner? Eller blot 500 kroner? - Vi du sige »tak«? Yderst tvivlsomt! Du vil naturligvis kræve højere løn til at kom- pensere din reallønsnedgang, siger Bjarne Kreutzmann. Forsøgersamfund - Hvad skal pengene bruges til, spørger Bjarne Kreutz- mann. - Jo, vi skal ha’ og vi skal ha’. - Socialreformkommissio- nens betænkning har udstuk- ket rammerne for fremtidens Grønland: Bedre forhold for alle, men Kommunalreform- kommisionen fejlede. Den undlod trods sit kommissori- um at tage stilling til kommu- nesammenlægningen. - Gennem kommunesam- menlægninger kan der spares mange penge, der i øjeblikket bruges på administration. Disse penge kunne sagtens bruges mere fornuftigt, for eksempel til finansiering af støttetimer til handicappede. - Tingene hænger sammen, men det er så nemt at råbe op om de nemme ting, siger Bjarne Kreutzmann. - Det er så nemt nede i Landstinget at foreslå den ene udgiftsforøgelse efter den anden, og når regnestykket så ikke hænger sammen, ja så hæver vi blot skatterne. - Men det hænger bare slet ikke sammen. Var det ikke bedre at bruge de penge, som vi hvert år får fra Danmark, vil noget mere konstruktivt end det de bruges til i øjeblik- ket? - Hvad med noget seriøs erhvervsudvikling og forsøg- sproduktion, hvad med noget forsøgsfiskeri og small-scale mining? Altså noget der kan skaffe indtægter til samfun- det. Noget som vi kan leve af i fremtiden. - Jeg er ikke ekspert på dis- se områder, men jeg ønsker ikke passiv forsørgelse. - Det er desværre en ud- præget holdning i Grønland, at det er en skam at tjene pen- ge. Den holdning skal ænd- res. Det er ikke dårligt at være dygtig. Dygtighed skal blot ikke kun bruges til egen vin- ding, men dygtighed skal også komme samfundet til gode, siger Bjarne Kreutz- mann. under 46000 46.000- 146.000 146.000- 246.000 246.000- 400.000 400.000- 600.000 over 600.000 Skatteprocent 0 40 45 50 55 60 Skat nuværende system Skat progressivt system Skatte st Realløns igning = nedgang Fanger 0 0 0 SIK- mindsteløn 40.000 40.000 0 Landstings - medlem 80.000 85.000 5.000 Kontorchef 141.600 162.000 20.400 Direktør 221.600 272.000 50.400 ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.