Atuagagdliutit - 20.01.1998, Síða 3

Nr. 5-1998
3
7^1Éa ajpagsc/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Jonathan KNAPK-p
eqqartuutsinniarsinnaavaa
- Naalakkersuisut akisussaapput qangalilu akuliuteriissagaluarput,
KNAPK-p siulittaasua Anthon Siegstad oqarpoq
(JB) - KNAPK maanna eq-
qarsaatigaa naalakkersuisut
siulittaasuat Jonathan Motz-
feldt eqqartuussivimmut tun-
niutissanerlugu, taanna Royal
Greenlandimik piginnittuum-
mat, tunngaviusumillu isuma-
qatigiissummik unioqqutitsi-
nermi akisussaanerpaalluni,
kattuffik inatsisilerituualu
isumaqaramik Royal Green-
land KNAPK-mik isumaqati-
giissutit tamaasa atorunnaar-
sinnerini unioqqutitsisoq.
Ataasinngorneq (aviisi
naammassereersoq - aaqq.)
naalakkersuisut siulittaasuata
Anthon Siegstad ataatsimee-
qatigaa aaqqiagiinnginneq
pillugu paasissutissinneqas-
salluni.
- Naalakkersuisut qangali
akuliuteriissagaluarput,
KNAPK-p siulittaasua sa-
paatip unnukkuani AG-mut
oqarpoq. - Naalakkersuisut
piginnittutut sinniisuuvoq, pi-
ginnittullu suliffeqarfik aki-
sussaaffiginersaavaa.
- Taamaattumik KNAPK-
mi isumaqarpugut naalakker-
suisut matumani ilatsiinnar-
pallaartut. Royal Greenland
aktieselskabiugaluarpoq,
namminersomerusulli pigaat,
(JB) - KNAPK vurderer i øje-
blikket, om organisationen
skal stævne landstyreformand
Jonathan Motzfeldt, der som
ejer af Royal Greenland i sid-
ste ende har ansvaret for det
brud på hovedaftalen, som
organisationen og dens advo-
kat mener, Royal Greenland
har gjort sig skyldig i i forbin-
delse med opsigelsen af samt-
lige aftaler med KNAPK.
Landsstyreformanden holdt
mandag (efter redaktionens
slutning - red.) møde med
Anthon Siegstad for at få en
orientering om konflikten.
- Landsstyret burde for
længst have grebet ind, siger
formanden for KNAPK søn-
dag aften til AG. - Det er
landsstyret, der repræsenterer
ejerforholdet, og det er ejeren,
der har det endelige ansvar
for virksomheden.
- Derfor mener vi i
KNAPK, at landsstyret alt for
længe har forholdt sig neutral
i denne sag. Ganske vist er
Royal Grenland et aktiesel-
skab, men det er hjemmesty-
reejet, og derfor skal hjemme-
taamaattumik ingerlatseqati-
giifftup sulinermini malittari-
sassai namminersornerusut
aalajangersartussaavaat.
- Matumani ingerlatseqati-
giiffiup tunngaviusumik isu-
maqatigiissut unioqqutippaa,
KNAPK-p ilaasortaanut toq-
qaannartumik saaffiginnin-
nikkut aammalu tunngaviusu-
mik isumaqatiissutip siuner-
taa pitsaasoq unioqqutillugu
isumaqatigiissut atorunnaar-
tillugu. Royal Greenlandip
erseqqilluinnartumik kattuf-
fik isamitinniarsaraa akinik
aalajangersaanermi kisimi
oqartussaaniarsaraluni.
- Aalisameq inuppassuar-
nut pingaaruteqarluinnarpoq,
ingerlatseqatigiiffillu Royal
Greenlanditut ittoq akisussaa-
sorujussuuvoq. Ingerlatseqa-
tigiiffillu inuiaqatigiinnit pi-
gineqarmat naalakkersuisut
soqutigininnerusariaqarput.
Naalakkersuisut ilatsiinnarsi-
mavallaaqaat qangalililu aaq-
qiagiinnginneq pillugu isum-
memermigut malunniutereer-
simassagaluarpoq.
Siunnersuut
piviusorpalaanngitsoq
- Sap. ak. naanerani isuma-
styret udstikke de retningsli-
nier, selskabet skal arbejde
efter.
- Her har vi en sag, hvor
selskabet overtræder hoved-
aftalen, dels ved at henvende
sig direkte til KNAPK’s med-
lemmer og dels ved at opsige
aftalen i alt andet end den
gode ånd, som hovedaftalen
foreskriver. Vi har en sag,
hvor Royal Greenlands tyde-
lige hensigt er at få opløst
KNAPK som landsorganisati-
on for at blive enerådige om-
kring prissætningen.
- Fiskerierhvervet betyder
alt for utroligt mange menne-
sker, og et selskab som Royal
Greenland har defor et stort
ansvar. Når dette selskab
oven i købet er samfundsejet,
så burde landsstyret have
interesseret sig lidt mere for
denne sag. Landsstyret har
holdt alt for lav profil og bur-
de forlængst have markeret
sig med en holdning til kon-
flikten.
Urealistisk oplæg
- Er der ikke imødekommelser
qatigiinniamissamut siunner-
suummi Royal Greenland
naapitseriarpa ?
- Isumaqatigiinniutissatut
siunnersuutitut paasiuminaat-
sipparput. Piviusunngorsin-
naanngitsorpassuamik ima-
qarpoq. Siunnersuutit arlallit
piviusunut tulluutinngilluin-
narput. Assersuutigalugu i-
summiunneqarpoq tunisat a-
merlaneruppata akisutinne-
qartamissaat. Aalisakkat pisa-
rineqarsinnaasat killilersor-
neqartillugit sumut tamanna
iluaqutaassava?
- Royal Greenlandip isu-
maqatigiinniutissatut siun-
nersuutigaa. Soqutiginngit-
suusaarsinnaanngilarsi?
- Siunnersuutitut taasaq a-
taatsimoorullugu nalilersor-
parput, Anthon Siegstad oqar-
poq. - Taamaallaalli paasisin-
naavarput Royal Greenlandip
ileqqoriniakkaminut nangitsi-
nissaminut kissaateqarnini
uppernarsaannarpaa, soorlu
KNAPK-mik isumaqatigiis-
sutit tamaasa atorunnaarsinni-
arlugit taamaaliortoq.
KNAPK-mik naapitseriamer-
mik imaqanngilaq.
- Royal Greenland isuma-
qatigiinniarusunngineratut
fra Royal Greenland i det for-
handlingsoplæg, du har mod-
taget i weekenden ?
- Vi har svært ved at opfat-
te det som et forhandlingsop-
læg. Det er fuld af umulighe-
der. Adskillige forslag svarer
slet ikke til de faktiske om-
stændigheder. For eksempel
introduceres en ide om at
betale mere for fangsterne, jo
større indhandlingen er. Men
hvad glæde har man af sådan
en ordning på kvoterede
arter?
- Men Royal Greenland har
fremsendt det som et forhand-
lingsoplæg. Det kan I vel ikke
bare ignorere?
- Vi arbejder en samlet vur-
dering af det såkaldte oplæg,
siger Anthon Siegstad. - Men
umiddelbart kan vi ikke op-
fatte det som andet end en til-
kendegivelse af, at Royal
Greenland ønsker at fortsætte
den linie, de stak ud med
deres forsøg på at opsige
samtlige aftaler med KNAPK.
Der er ingen indrømmelse
overfor KNAPK.
- Betyder det, at Royal
paasisariaqarpa ?
- Royal Greenlandip siun-
nersuutigaa siunissami aali-
sakkat aningaasarsiutaasartut
akii kisiisa isumaqatigiinniu-
taasassasut, soorlu raajat qa-
lerallillu Royal Greenlandip
iluanaarutigisartagai. Aali-
sakkat allat akii suliffeqarfis-
suup nammineq aalajanger-
tarusuppai.
Pissusissamisuunngin-
nami?
- Paasinartutut isumaqar-
narsinnaavoq, puigortaria-
qanngilarli suliffeqarfiup nu-
nanut allanut tuniniaasartut
iluatsittagai tuniniaaffiit qa-
noq ingerlanerinut apeqqutaa-
ginnanngimmat, aammali tu-
nisassioriaaseq tunisassior-
nermilu aningaasartuutit a-
peqqutaammata.
Pisariillisaaneq
Isumaqarpugut Royal
Greenlandip suliarisinnaasat
nalimmassamiarnerini allaf-
fissornikkut tunisassioriaat-
sikkullu pisariillisaanerusari-
aqartoq, taamaalilluni raaja-
nut qaleralinnullu akit nunat
allat akigitittagaannut qanil-
lattuisinnaalluta.
- Qanoq paasisariaqarpa?
Greenland ikke vil forhandle?
- Royal Greenland lægger
op til, at der i fremtiden kun
skal forhandles priser på de
kommercielle arter, altså
arter, som Royal Greenland
kan tjene penge på. Det er
rejer og hellefisk. For alle
andre fangster fastsætter kon-
cernen selv prisen.
- Men er det ikke rimeligt
nok?
- Umiddelbart kan der være
en vis logik i det, men man
må ikke glemme, at en eks-
portforretnings succes ikke
blot beror på markedet, men
også på produktionsform og
produktionsomkostninger.
Rationalisering
- Vi mener, at Royal Green-
land i deres bestræbelser på at
tilpasse kapaciteten må kunne
rationalisere både administra-
tion og produktionsapparat
yderligere, så priserne på rejer
og hellefisk nærmer sig de
priser, fiskere andre steder for
udbetalt for deres fangster.
- Hvad vil det sige?
- Det vil sige, at vi i
Naalakkersuisut
siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt Royal
Greenlandimik
piginnittuulluni
akisussaasutut KNAPK-mit
eqqartuussivimmut
tunniunneqarsinnaavoq.
Landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt risikerer
at live stævnet af KNAPK
som ansvarlig ejer af Royal
Greenland.
- Siorna KNAPK Naatsor-
sueqqissaartarfik suleqatiga-
lugu akit assersuullugit misis-
suinitsinni malugilluaripput
pisarisartakkatsinnut akigitit-
takkat nunani allani aalisartu-
nut naleqqiullugu ingasappal-
laamik assigiinngissuteqartut.
- Tamanna tunngavigalugu
isumaqarpugut eqqortumik
iliortoqassappat qalerallit kii-
lumut 15 kronit inortariaqan-
ngikkaat, maanna 5 kronit
missaanniillutik, raajallu akii
12 kroner inortariaqanngilaat.
KNAPK-p siulittaasuaq
Anthon Siegstad
isumaqarpoq naalakkersui-
sut qangalili akuliutereersi-
massagaluartut.
KNAPK-formanden Anthon
Siegstad mener, at
landstyret for længst
burde have grebet ind.
KNAPK på baggrund af den
sammenlignelige prisunder-
søgelse, vi sidste år gennem-
førte i samarbejde med Grøn-
lands Statistik, er blevet op-
mærksom på, at der er helt
urimelig forskel på den pris vi
får for vore fangster, og den
andre landes fiskere får.
- På den baggrund mener
vi, at priserne på hellefisk
anstændigvis ikke kan være
mindre end 15 kroner pr. kilo
mod godt fem kroner i øje-
blikket, og prisen på rejer bør
ikke ligge lavere end 12 kro-
ner.
Juullip qaammataa
kiattoq
(JB) - Nunatsinni december
sila eqqumeeqaaq. Aasiaq,
Nunatsini Misissueqqaarfiit,
juullip qaammataata kianne-
ra issinneralu pillugit nalu-
naaruteqarput, erserporlu
nalinginnarmit kiannerusoq.
Qeqertarsuaq assersuuti-
gigaanni saqqummersitaq
kukku sori narsinnaavoq.
Agguaqatigiissillugu 3,1
gradimik kiassimavoq, 8-9
gradimik issittaraluartoq.
Qeqertarsuarmi kiannerpaa-
gami 13,5 gradiuvoq, issin-
nerpaagami 4,7.
Kitaata annersaani de-
cemberip kiannera misigi-
neqarpoq nunasamemera
peqqutaalluni. Tamanili Qe-
qertarsuamisut kiatsiginngi-
laq. Nuummi agguaqatigiis-
sillugu 4,2-mik issippoq, na-
linginnaasumit marlussuin-
namik kiannerulluni, illo-
qarfinnilu amerlanemi 1997-
imi juullip qaammataani na-
linginnaasumit kianneruvoq.
Narsarsuaq nunasamerfi-
ungaatsiartartutut ilisimane-
qartoq agguaqatigiissillugu
2.1 gradimik issippoq. Na-
linginnaasumik 6 gradimik
issittarluni.
Takussutissat naapertor-
lugit Qasigiannguani kiak
issilu nikinnerpaasimapput.
10. december 20-nik isseri-
arluni 17-iani 12-nik kiap-
poq. Agguaqatigiissillugu
6,3-mik ississimavoq.
Varm julemåned
(JB) - vejret var meget
underligt i december måned
mange steder i landet. Fra
Aasiaq, Grønlands Forun-
dersøgelser, er der netop
fremsendt en oversigt over
temperaturerne i julemåne-
den, og heraf fremgår, at det
var usædvanlig varmt.
Når man for eksempel ser
på temperaturerne for Qe-
qertarsuaq, fristes man til at
tro, at der er fejl i den lille
publikation. Gennemsnits-
temperaturen har været plus
3.1 grad mod et normalt
gennemsnit i området på
otte-ti graders kulde. Den
højeste temperatur, der blev
målt i Qeqertarsuaq, var
13,5 graders varme og den
koldeste minus 4,7.
Den varme december
blev oplevet på det meste af
Vestkysten og skyldtes føn-
vinde. Men det var langt fra
alle steder, der fik så mildt
et pust som Qeqertarsuaq. I
Nuuk var gennemsnitstem-
peraturen minus 4,2, og det
er kun et par grader over
normalt, og i de fleste andre
byer var der nogenlunde
samme forhold mellem nor-
maltemperaturen og 1997’s
milde julemåned.
I Narsarsuaq, der er kendt
for ekstrem fønvindseffekt,
var gennemsnitstemperatu-
ren minus 2,1. Den er nor-
malt cirka 6 graders kulde.
Efter skemaerne at døm-
me er Qasigiannguit den by,
der har oplevet de største
temperatursvingninger. Her
var der 20 graders kulde den
10. december og 12 graders
varme den 17. samme
måned. Gennemsnitstempe-
raturen var minus 6,3.
De aktuelle temperaturer
er døgnmiddeltemperaturer,
mens normaltemperaturerne
er et cirka-gennemsnit for
måneden.
Jonathan kan risikere at
blive stævnet af KNAPK
- Landsstyret har ansvaret og burde for længst have grebet ind,
siger KNAPK-formand Anthon Siegstad