Atuagagdliutit - 20.01.1998, Blaðsíða 6

6
Nr. 5-1998
GRØNLANDSPOSTEN
KNAPK - petigiiffik annertooq,
ataqatigiiffiulluartorli
Allatut ilusiliilluni sulinissaq misissorneqaleraluarpoq, taamaatinneqarporli.
Nunat allat suleriaasii Kalaallit Nunaanni atorsinnaanngillat
(JB) - Ilaanneeriarluni
KNAPK-mi »suliaqaqatigiik-
kuutaanik« akerleriittoqartar-
poq. Peqatigiiffimmi ilaasor-
tat assigiinngeqaat, qaanna-
mit umiatsiamillu piniartuniit
raajamianut kiisalu angisuu-
nik kilisaatilinnut ilaasorta-
qarluni. Suli ajomameruler-
sinniameqartutut inuttat kat-
tuffeqarput, soqutigisallu a-
kerleriit isumaginiameqartar-
nerat ajomaatsuinnaasanngi-
laq.
Maannarpiaq KNAPK
Royal Greenland-imut akerli-
uvoq, suliffissuup kattuffik
avaqqutiinnarlugu sumiiffmni
ataasiakkaani aalisartut peqa-
tigiiffiinut soqutigisaqaqati-
giinnullu toqqaannartumik
isumaqatiginninniarsinnaanis-
saq anguniarmagu. KNAPK-
lli nuna tamakkerlugu kattuf-
fittut isumaqatiginninniarsin-
naatitaanini annaarusunngi-
laa, naallu Avannaani raajar-
niat ataasiakkaat namminneq
kattuffeqalemissartik anguni-
araluaraat siulittaasup Anthon
Siegstad-ip ilungersuutigagaa
kattuffiup suli ataqatigiilluar-
fmlluni ingerlanissaa.
Kisiannili kattuffiup ilaa-
sortaasa soqutigisaat akerle-
riit ersareqaat, maannalu a-
kerleriinneq aaqqissuusseq-
qinnissamik pinngitsoorani
eqqarsalersitsivoq. AG-p
Anthon Siegstad aperaa, kat-
tuffiup aaqqissugaaneranik
allanngortitsinissamut piffis-
sanngunnginnersoq, ilaasor-
(JB) - Der rasles en gang
imellem med sablerne blandt
de enkelte »faggrupper« i
KNAPK. Organisationen re-
præsenterer alt fra kajak- og
jollefangere til rejefiskere
med store kuttere. For at gøre
det ekstra besværligt er også
besætningsmedlemmer med i
organisationen, og det er ikke
problemfrit at skulle varetage
så modstridende interesser.
I øjeblikket befinder
KNAPK sig i en konflikt med
Royal Greenland, som for-
søger at gå udenom organisati-
onen ved at lægge op til direkte
prisforhandlinger med de loka-
le fiskeriforeninger og interes-
segrupper. Men KNAPK står
fast på, at det er landsorganisa-
tionen, der har forhandlingsret-
ten, og selvom enkelte rejefi-
skere i Nordgrønland ønsker
deres egen organisation, hæv-
der formanden Anthon Sieg-
stad, at organisationen stadig
er en godt sammentømret en-
hed.
Men de modstridende med-
lemsinteresser i organisatio-
nen er alligevel iøjnefalden-
de, og den aktuelle konflikt
rejser uundgåeligt et spørgs-
mål om en reorganisering.
tani assigiinnik suliallit ataa-
siakkaat immikkut soqutigi-
saannik tunngaveqamerusu-
mik.
Kalaallit Nunaat allaavoq
- Ajomartorsiutit kattuffittut
KNAPK-tut, assigiinngitsu-
nik suliaqartunik ilaasortaqar-
fiusutut ittuni pilersartut ta-
piilliorfiginngilagut, siulittaa-
soq nassuiaavoq. - Aamma
tamakku pimoorullugit sam-
mivagut. Ilaatigut Savalimmi-
uni Norge-milu pissutsit mi-
sissortarsimavagut, tamaani
ajomartorsiutigut qanoq ilio-
rutta aaqqissinnaanerlugit
paasiniarlugu, inemiliinitsin-
nili paasivarput nunani allani
suliariaatsit tamaani atorsin-
naanngitsut.
- Norge-mi aalisartut Ka-
laallit Nunaanni aalisartunit
immikkoortitaamerungaatsiar-
put. Inuttaq inuttaavoq, qalor-
suarsorluni aalisartoq qalorsu-
arsorluni aalisartuulluni, raa-
jamiartartoq raajamiartartuu-
voq. Norge-mi aalisariutini
inuttaq uagut aalisartutsitulli
suliami saniatigut umiatsiaa-
rarsortuunngilaq imminullu
pilersortuunani. Raajamiutini
naalakkat qilalugarniarneq
aavamerluunniit ajorput.
- Kalaallit aalisarnermik
inuussutissarsiomerisa ilusi-
lersugaanerat assigiinngitsor-
passuamik imaqarpoq, »assi-
giinnillu suliallit« ataasiak-
kaat immikkoortortanut ag-
gorlugit peqatigiiffiliomissaq
AG har spurgt Anthon Siegs-
tad, om det ikke er på tide at
skabe en ny organisations-
struktur, der i højere grad ta-
ger hensyn til de enkelte med-
lemsgruppers særinteresser.
Grønland er anderledes
- Vi er langt fra blinde for de
problemer, der er forbundet
med en så bred organisation
som KNAPK, forklarer for-
manden. - Og vi har arbejdet
indgående med det. Blandt
andet har vi studeret forholde-
ne på Færøerne og i Norge for
at se, hvordan de takler pro-
blemet her, og vi er nået til
den konklusion, at vi ikke kan
bruge de udenlandske model-
ler her i landet.
- I Norge er fiskerne i langt
højere grad specialiserede end
i Grønland. Et besætnings-
medlem er et besætningsmed-
lem, en notfisker notfisker og
en rejefisker rejefisker. I Nor-
ge er et besætningsmedlem
ikke samtiidg jollefisker og
selverhverver som her hos os.
En rejeskipper skyder ikke
hvidhval eller går på rensdy-
rjagt, som her hos os.
- Der er langt flere nuancer
i det grønlandske fiskerier-
ajomarluni.
- Taamaammat nunani alla-
ni kattuffiit ilusilersugaane-
rannik issuaaniamissarput u-
nitsipparput. Kalaallit Nu-
naanni inuussutissarsiorneq
tamakkerlugu, taassumalu
iluani sammineqartut ataatsi-
moortittariaqarsimavagut.
Ajomanngilaq
- Tamanna ajomanngila?
- Ajomarsimanngilaq, isu-
maqarpungalu suliat assigiin-
ngitsut ajoqutaasimanngitsut.
Suleqatigiinnermimi pisaria-
qartoq tassarpiaavoq tamar-
mik immikkut pissutsit pillu-
git isummaminnik saqqum-
miusisinnaanissaat. Immikkut
soqutigisat pillugit akerliunis-
saq ajornartitaanngilaq, ta-
makkerlutillu ingerlatsinerat
pitsaasuuppat tamarmik
naammaginartumik sullinne-
qamissaannut periarfissaqar-
luarpugut.
- Assersuusiussaanga: Ullut
ilaanni Sisimiunut aggersar-
neqarpunga, raajamiat, assa-
giarsunniat kapisilinniallu ta-
marmik sumiiffimmi ataatsi-
mi aalisarusummata. Tamar-
mik sumiiffik taanna najoru-
suppaat, uangalu siulittaasu-
tut oqallinnermut ilanngutsin-
neqarpunga.
- Ualip ingerlanerani nalu-
naaquttap akunnerini arlalinni
oqallinneq sakkortooq tusar-
naareerlugu ilannguppunga,
soqutigisaqaqatigiillu inum-
mik ataatsimik toqqaaqquak-
hvervs struktur, og det er ikke
muligt for de enkelte »fagom-
råder« at organisere sig i af-
delinger med et afgrænset in-
teressefelt.
- Derfor har vi opgivet at
efterligne organisationsstruk-
turen i andre lande. I Grøn-
land er vi nødt til at repræsen-
tere hele erhvervet med alle
de modsætninger, det inde-
bærer.
Det kan godt
lade sig gøre
- Er det muligt?
- Det er det faktisk, og
egentlig mener jeg heller
ikke, at de mange modsætnin-
ger er en ulempe. Forudsæt-
ningen for samarbejde er jo
netop, at man hver især giver
udtryk for sine egne meninger
om tingene. Man må have lov
til at slås for sine særinteres-
se, og hvis alle gør det lige
godt, så har vi en god chance
for at tilgodese alle retfærdigt.
- Jeg kan give et eksempel:
En dag blev jeg kaldt til Sisi-
miut, fordi rejefiskere, krab-
befiskere og laksefiskere alle
ville fiske samme sted. Grup-
perne kæmpede hver især for
området, og jeg blev som for-
ka, taanna ilagalugu inemilii-
niarniassagama. Pilertortu-
mik oqinaakannerlugulu ta-
manna anguarput, ullullu tul-
liani ullaap tungaani isuma-
qatigiissut aalisartut isuma-
qatigiillutik atsiorsinnaaler-
paat. Ajomartorsiut aaqqip-
poq, tamatumunngalu peqqu-
taasoq tassarpiaavoq peqati-
giiffimmi ataatsimooratta.
Eqqarsaatigineq ajomanngi-
laq peqatigiiffiit pingasut im-
minnut atanatik ajomartorsiu-
tinik aaqqiiniarlutik ingerla-
simasuuppata, qanoq akerle-
riitsigisoqarsimassagaluar-
nera.
KNAPK nukittunerulerpoq
Royal Greenland-ip isuma-
qatigiissutinik tamanik atoru-
naarsitsiniarnerata aaqqia-
giinngiffiunera KNAPK-mut
ajoqusiisimanngilaq. Akerlia-
nik ataqatigiinneq siulittaa-
sullu inissisimanera nukittor-
tinneqarput, taamaalillunilu
annertunerusumik suliniarsin-
naalerluni.
- Mamiasuttoqalinngilali?
Siulittaasummi tullia tunuar-
poq, Uummannamilu aalisar-
tut naammagittaalliulerlutik?
- Naamik taamaattoqanngi-
laq, Anthon Siegstad nassuia-
avoq. - Siulittaasup tulliata,
Qasigiannguani borgmesterip
Kaaleeraq Heilmann-ip, tunu-
amera ilumoorpoq. Piffissa-
killiomini pissutigalugu siu-
sinnerusukkut tunuarniarsi-
magaluarpoq, taamanili iluat-
mand draget ind i diskussio-
nen.
- Da jeg en eftermiddag
havde hørt på den heftige
snak i nogle timer skar jeg
igennem og bad hver interes-
segruppe vælge én person,
som sammen med mig skulle
prøve at finde frem til et
resultat. Det gjorde vi for-
holdsvis hurtigt og nogenlun-
de smertefrit, og næste for-
middag kunne fiskerne under-
skrive en aftale i enighed.
Problemet var løst, og det
skyldtes jo netop, at vi er or-
ganiseret i samme forening.
Det er let at forestille sig,
hvor konfliktfyldt, det ville
have været, hvis det var tre af
hinandnen uafhængige fiske-
riforeninger, der skulle have
løst problemet.
KNAPK styrket
Konflikten omkring Royal
Greenlands opsigelse af samt-
lige aftaler med KNAPK har
ikke skadet organisationen.
Tvært imod har den skabt
yderligere sammenhold og
styrket formandens position
og givet ham større handle-
kraft.
- Men er der ikke murren i
Anthon Siegstad
isumaqarpoq, KNAPK-mi
soqutigisarpassuit akerleriit
isumagilluarsinnaallugit.
Anthon Siegstad mener, han
godt kan varetage de mange
modstridende interesser i
KNAPK.
sitsilluta tunuartinngitsoor-
parput. Ukiut ingerlanerini
tapertarilluarpara, maqaasi-
sussaavaralu.
- Borgmesteritulli suliner-
mini KNAPK-mi nuimasutut
atorfini ingerlatiinnarsinnaa-
simanngilaa, tamannalu sa-
paatip akunnerata naanerani
kingullermi, ulluinnami aqut-
sisut Kangerlussuarmi ataat-
simiinneranni ajoraluartumik
tusaatissatut tiguinnartaria-
qarsimavarput.
- Uummannami aalisartut
eqqarsaatigalugit oqarsinnaa-
vunga tusagassiutinut nalu-
naaruteqartoqarmat Ole Møl-
ler-ip Sermitsiamut oqaasii
tapersersomeqanngitsut, kisi-
annili KNAPK-p Royal
Greenland-imut akerliunermi
ingerlatseriaasia taperserne-
qartoq. Allaaserisaq alla uani
quppemermi atuaruk.
krogene? Næstformanden har
trukket sig, og fiskerne i
Uummannaq er utilfredse?
- Nej, det har ikke noget på
sig, forklarer Anthon Sieg-
stad. - Det er rigtigt, at næst-
formand, borgmester Kaalee-
raq Heilmann, Qasigiannguit,
har trukket sig. Det har han af
tidsmæssige årsager ønsket
tidligere, men dengang lykke-
des det at holde på ham. Han
har igennem årene været mig
en god støtte, og jeg kommer
til at savne ham.
- Hans arbejde som borg-
mester gør det bare ikke
muligt for ham at fortsætte
med et fremtrædende job i
KNAPK, og det måtte vi des-
værre tage til efterretning på
forretningsudvalgsmødet i
Kangerlussuaq forrige week-
end.
- Hvad angår fiskerne i
Uummannaq, så har de netop
sendt en pressemeddelelse ud
om, at de ikke bakker Ole
Møllers udtalelser i Sermitsi-
aq op, men at de støtter
KNAPK’s håndtering af kon-
flikten med Royal Greenland
Se den anden artikel her på
siden.
Uummannami
aalisartut siulittaa-
soq taperserpaat
(JB) - Uummannami
KNAPP-p siulersuisuisa tu-
sagassiortunut nalunaarute-
qarlutik Nuugatsiami
KNAPP-p siulittaasuata tul-
liata, Ole Møller-ip Sermit-
siamut oqaasii sakkortuu-
mik akerlilerpaat.
Ole Møller oqarpoq Uum-
mannami kutteriutillit
KNAPK-p suleriaasia naam-
maginagu Royal Greenland-
imut toqqaannartumik isu-
maqatiginninniartalemissaq
kissaatigigaat.
Uummannami siulersui-
sut, siulittaasoq Karl Mar-
kussen siuttoralugu Ole
Møller-ip oqaasii paatsuu-
nganarluinnartippaat, paase-
rusukkaluarlugulu aalisartut
qanoq amerlatigisut sinner-
lugit oqaaseqamersoq.
Ilumoorpoq Royal
Greenland-ip KNAPK-llu
akerleriinnerat apeqquserat-
sigu, siulersuisut oqarput, ta-
matumunngalu peqatigitillu-
gu ataqatigiilluamissaq kat-
tuffimmullu tapersersuinis-
saq kajumissaarutigalugu.
Kiisalu Anthon Siegstad,
Ole Møller-imit nammineq
soqutigisaminik ingerlassi-
nerarneqailoq peqatigiiffim-
mit tapersemeqarpoq.
- Siorna Upernavimmi,
Uummannami Ilulissanilu
aalisartut ataatsimiitinne-
qarmata siulittaasup qalera-
linniat soqutigisaannik pit-
saanerpaamik isumaginnin-
nera isumaqatigiissutigine-
qarpoq.
Peqatigiiffimmi siulittaa-
sut uggoralugu isumaqarput
Ole Møller-ip pisinnaati-
taaffini tunngaviusumillu i-
sumaqatigiissutit ilisimasi-
manngikkai.
Uummannaq-fiskeme
bakker KNAPK-
formanden op
(JB) - Bestyrelsen for
KNAPP i Uummannaq tager
i en pressemeddelelse skarpt
afstand fra næstformanden
for afdelingen i Nuugatsiaq
Ole Møllers udtalelser i Ser-
mitsiaq i sidste uge.
Ole Møller gav her udtryk
for, at kutterejeme i Uum-
mannaq er utilfredse med
KNAPK og selv ønsker af
forhandle direkte med Roy-
al Greenland.
Bestyrelsen i Uummannaq
med formanden Karl Mar-
kussen i spidsen stiller sig
helt uforstående overfor Ole
Møllers udtalelser og kunne
godt tænke sig at vide, hvor
mange han har bag sig.
- Vi stiller rigtignok
spørgsmålstegn ved konflik-
ten mellem Royal Greenland
og KNAPK, siger bestyrel-
sen, der dog samtidig opfor-
drer til sammenhold og op-
bakning af organisationen.
Lokalafdelingen forsvarer
desuden Anthon Siegstad,
der af samme Ole Møller
beskyldes for at varetage
egne interesser.
- Ved et fællesmøde sid-
ste år for fiskerne i Upema-
vik, Uummannaq og Ilulis-
sat var der enighed om, at
formanden varetager helle-
fiskefiskemes interesser på
bedste vis.
Lokalafdelingens besty-
relse beklager, at Ole Møller
åbenbart ikke kender sine
beføjelser og heller ikke
hovedaftalens indhold.
en bred, men også fuldstøbt forening
Der har været arbejdet med en anden struktur, men det blev opgivet. Udenlandske modeller
kan ikke bruges i Grønland