Atuagagdliutit - 20.01.1998, Page 12

12
Nr. 5-1998
aj?'ap'c/é/ra É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Naartusunut periarfissaq
Naartup ernga Nunatsinni misilinneqartalissaaq
NUUK(LRH) - Nuummi
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissuani amat nappaa-
taannut immikkoortortami
nakorsamik ataatsimik peq-
qissaasunillu arlalinnik atorfi-
nitsitsinikkut nartup emganik
misiligutissanik Nunatsinni
peersisoqarsinnaanngorpoq.
Naartup emganik misiligum-
mik Nunatsinni peersisoqar-
ngaarpoq ukioq manna ja-
nuarip aallartinnerani.
Amat nappaataannut im-
mikkoortortami pisortaq Pe-
der Kern nassuiaavoq, misili-
gutit pilertortumik Rigshospi-
talimut nassiunneqartassasut,
sananeqaatit tassani misissor-
neqareerlutik sapaatit akun-
neri sisamat ingerlaneranni
akissutissiffiusassalluni.
Naartusut Nuummit, Tunu-
mit aamma Kujataaneersut
Nuummi suliarineqartassap-
put. Qaammatip matuma i-
ngerlanerani Kangerlussuami
periarfissaqalissaaq, naartusut
Qeqqanit Avannaaneersullu
misiliiffigineqarsinnaallutik,
taamaalillutik sapinngisamik
sivikitsumik angerlarsimaffi-
tik qimassimasinnaallugit.
Sananeqaatini ajoqutit
Naartup emganik misiliisar-
neq tutsuiginarlunilu emgu-
manartuunngilaq, naartup
nappaatigisinnaasaanik misis-
suiffiusartoq, naartunerup
aallartinnerani ingerlanneqar-
tarluni.
Naartup emganik misilii-
neq naartulemermit sap. ak.
15-17-it ingerlareemerani pi-
sarpoq. Misiliinermi meqqu-
taasaq amitsunnguaq ma-
ngunneqartarpoq, nipiliortu-
mik sumiissusersiorfilerluni
naartu akornuserusunnagu.
Naartup imimemga millugun-
neqartarpoq. Naartup sanane-
qaatai soorlu amianit, nakasu-
anit erlaviinit ernganiittarput,
sananeqaatit misissorluarne-
qamerini atomeqartartut.
Naartup ernganit misili-
gummit mongolisme sanane-
qaatillu ajoqutaat allat paasi-
neqarsinnaapput kiisalu na-
paatit, ilaqutariinni ilisimane-
qarpata, kingornunneqarsin-
nasut paasineqarsinnaallutik.
Aammattaaq akuami nakkar-
toomerit, patimit nakkartoor-
nerit kiisalu qaratsami ami-
gaatit paasineqarsinnaapput.
Sananeqaatini ajoqutit qa-
qutigoorput, tamakkuli meeq-
qamut, angajoqqaanut inuia-
qatigiinnullu annertuumik ar-
torsaatigineqalersinnaallutik,
Peder Kem nassuiaavoq.
- Sananeqaatikkut ajoqutit
nassaassaanerusarput anaa-
nap utoqqaliartomera ilutiga-
lugu, taamaattumik amat 35-
leereerlutik naartulertut naar-
tup ernganik misiliiffigine-
qarnissaat periarfissinneqar-
tarput. Taamatuttaaq arnat
naartusut ilaqutariinni kingor-
nuttakkanik annertuunik nap-
paateqarfiusuni misilitsinnis-
saq omiginartinneqarpoq, Pe-
der Kem oqarpoq, taavaalu
Nunatsinni ukiumut arnat
100-120 misilitsinneqarnis-
samut pisariaqartitsisassasut.
Ny service til gravide
Fostervandsprøver udtages nu i Grønland
NUUK(LRH) - I forbindelse
med ansættelse af en ekstra
speciallæge og flere sygeple-
jersker i gynækologisk og
obstetrisk afdeling på Dron-
ning Ingrids Hospital i Nuuk,
er der nu dannet grundlag for,
at fostervandsprøver kan ta-
ges i Grønland. Den første
fostervandsprøve blev således
taget i Grønland i begyndel-
sen af januar måned i år.
Administrerende overlæge
på gynækologisk og obste-
trisk afdeling, Peder Kem,
forklarer, at prøverne sendes
med kurér til kromosomlabo-
ratoriet på Rigshospitalet,
hvor cellerne dyrkes, hvoref-
ter der kan gives svar på
prøverne efter fire uger.
For patienter fra Nuuk, Øst-
og Sydgrønland tages prøver-
ne på fødeafdelingen i Nuuk.
Senere på måneden bliver der
også mulighed for at tage
prøver i Kangerlussuaq, hvor
patienter fra Midt- og Nord-
grønland kan få taget prøver,
så de får mindst mulig fravær
fra hjemmet.
Kromosomfejl
Fostervandsprøve er en rela-
tiv sikker og udskadelig un-
dersøgelse, der bruges til at
opdage forskellige sygdom-
me hos fosteret i anden eller
tredje del af graviditeten.
Fostervandsprøven udføres
almindeligvis i 15.-17. gravi-
ditetsuge. Ved prøven ind-
føres en meget tynd nål under
ultralydsvejledning, så foste-
ret ikke skades. En smule
fostervæske trækkes ud. Fos-
terceller fra fostrets hud,
blære og tarme er i foster-
væsken og kan dyrkes til kro-
mosomanalyse.
Ved fostervandsprøver kan
man opdage mongolisme og
andre kromosomfejl samt
nogle specielle arvelige syg-
domme, hvis de kendes i fa-
milien. Fostervandsprøver
kan også afsløre bugvægs-
brok samt rygmarvsbrok og
manglende anlæg af hjernen.
Alvorlige kromosomfejl er
sjældne, men kan udgøre en
betydelig belastning for bar-
net, forældre og samfundet,
forklarer Peder Kem.
- Kromosomfejlene optræ-
der med stigende hyppighed
med moderens alder og derfor
tilbydes kvinder, der bliver
gravide efter det fyldte 35 år
en fostervandsprøve. Ligele-
des tilbydes gravide kvinder,
hvor der er alvorlige arvelige
lidelser i familien en prøve,
siger Peder Kem, som oply-
ser, at der i Grønland er et be-
hov på cirka 100-120 prøver
om året.
NYHED Allround laser kontormaskine
infotec
MF-10
INCL. ALLE FORBRUGSSTOFFER
excl. levering
S/H SCANNER
lPCFAX
Laserfax: 6 sek. transmissionstid pr. A4 side. 14400 bps
modem, fast glasplade samt dokumentfremfører til 30 sider
Digital Kopimaskine: 400 dpi, 10 sider pr. min. A4, tekst/foto
mode, 50-200%. Laserprinter: 600 dpi, 10 sider i min.
PC-kit til scanning samt PC-faxing
APS
SERVICECENTER
Boks 332 • DK-3900 Nuuk • Telefon 32 49 10 • Fax 32 49 50
Salg og Service af kontormaskiner

Katuaq 1997-imi sanaartugallammattut toqqarneqarpoq, tartaasut eqqaamiunut
tulluussarsimammassuk illorsuullunilu kusanartoq.
Katuaq blev kåret som årets bygning 1997, fordi arkitekterne havde gennemtænkt på
kulturhusets omgivelse og fordi det er en smuk bygning.
Katuaq - sanaartugallammak
Tusaatip »Byggeri« Katuaq ukioq manna
sanaartugallammattut toqqarpaa
NUUK(PK) - Sapaatit akun-
nerisa kingulianni tusagassi-
ortunik qaaqqusinermi Katu-
ap direktøria Jan Kløvstad na-
lunaarpoq Katuaq ukioq man-
na sanaartugallammattut toq-
qarneqarsimasoq, toqqarne-
qarsinnaasut 101-it akoman-
ni. Inissianik suliffinnillu sa-
naartomermi aamma toqqaa-
soqarpoq, Katuaq allani toq-
qagaalluni.
Katuap toqqameqameranut
peqqutaavoq naliliisartut isu-
maqaramik Katuaq illorsuaa-
soq inissisimanerminut tullu-
ullunilu kusanartuusoq. Ilusi-
lersomera nutaaliaavoq, taa-
maattorli titartaasut kusanar-
luinnartumik eqqaamiuinut
tulluussarsinnaasimavaat.
Katuaq uppernarsaammik
allagartamillu kuultimik qal-
likkamik uppernarsaammik
akissarsitinneqarpoq. Tassani
allassimavoq kikkut titartaa-
suunersut, kikkut sanaartor-
tuunersut, kikkullu sanaartu-
gallammattut toqqaasuuner-
sut.
- Allagartaq arajutsineqar-
sinnaajunnaarlugu nivinngar-
neqassaaq, Jan Kløvstad qu-
ngujulluni oqarpoq, oqarporlu
allanik takkuttoqamissaa ne-
riunartoqartoq.
Illorsuaq
nuannarineqartoq
Nunarput Katuatut ittumik il-
lorsuaqamini tulluusimaaruti-
gisinnaavaa. Takusameqarlu-
arsimaqaaq, malunnarlunilu
kalaallini inuiaqatigiinni i-
laallualereersoq.
15. februar 1997-imi am-
mameqamerminit 31. decem-
ber tikillugu 129.913-it isersi-
mapput, taakkunannga
63.861 filmeriartut, 44.000-it
isiginnaagassianut, nipiler-
sortunut takomariamermullu
orniguttut, 6.908 ataatsimeer-
suarlutillu ilasseqatigiinnemi
peqataapput, Katuallu sineris-
sami aaqqissuussaani 6.000-it
takkussimallutik.
Katuaq ulluni 320-ni inger-
lareemerani agguaqatigiissil-
lugu ullormut inuit 405,9 ise-
reertarsimapput. Isorinnitto-
qartareeraluartoq kulturikkut
illorsuaq Nunatsinnut avam-
mut nittarsaataalluarpoq, il-
lorsuartut kusanartutut upper-
narsaatissaqarluni.
Katuaq - årets bygning
Fagbladet »Bypgeri« har kåret Katuaq som årets
bygning i det åbne kategori
NUUK(PK) - Katuaq er ble-
vet kåret som årets bygning
blandt 101 kandidater i det,
der i konkurrencen hedder
»åben kategori«. Derudover
var der en boligkategori og en
erhvervskategori.
Katuaq blev kåret, fordi
komiteen for udvælgelsen af
årets byggerier, mente at Ka-
tuaq er en både indlevet og
smuk bygning. Formsproget
er moderne, men alligevel har
arkitekterne på fornemste vis
forstået at forankre bygnin-
gen på stedet.
Som belønning har Katuaq
fået tilsendt en diplom og et
forgyldt skilt. Her står, hvem
der var arkitekt til bygningen,
hvem der har bygget den, og
hvem der har udvalgt den
som årets bygning.
- Skiltet bliver hængt et
sted med masser af plads,
sagde Jan Kløvstad med et
smil, idet han forudser, at der
også bør være plads til frem-
tidens hædersbevisninger.
Vellidt bygning
Katuaq bruges flittigt. Fra
åbningen den 15. februar
1997 til den 31. december,
har der været i alt 129.913 be-
søgende, hvoraf de 63.861 er
biografbesøgende, 44.000
folk der var henne at se teater,
musik og registfede rundvis-
ninger, 6.908 deltog i konfe-
rencer og receptioner og har
været 6.000 besøgende i Ka-
tuaq’s arrangementer i
kysten.
Igennemsnit har der været
405,9 besøgende hver dag, i
de 320 dage Katuaq har været
i drift. Så selv efter mange
kritiske bemærkninger, er
kulturhuset en god ambassa-
dør for Grønland, med et
bevis for være en rigtig flot
bygning.
ASS./ FOTO: AG