Atuagagdliutit - 05.02.1998, Blaðsíða 2

2
Nr. 10 ■ 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqlterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse I
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration 3
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik j
Chefredaktion |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqlssuisoqarfik |
Redaktion J
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (assJfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsJoversætter)
UtertoK Nielsen (nutsJoversætter)
tlanngutassiortut
Korrespondanter^
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M, Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tit. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tit. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniusslffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 .
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
TrYk
Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atungas^iivik/Lskimo Prons
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NAMMINERSORTUT PERIARFISSAAT
TUNISIGIT namminersortut periarfissamik. Ukiut
arlaqanngitsut matuma sioma namminersortut i-
nuussutissarsiutinik ingerlatsisut suliffissaqartitsini-
amermut inuiaqatigiillu aningaasarsiomerannut pi-
ngaaruteqarnerat paasineqarmat politikerit tamanna
oqarluartaarutigisalerpaat. Anguniakkalli kusanar-
tut piviusunngortinnissaat naammassiuminaassima-
voq. Kisiannili namminersortut inuussutissarsiuti-
nik ingerlatsisut pakatsisinneqartuarsimapput. Ki-
ngullermik eqquinerliortinneqarpoq Slagtergården,
KNI-p niuertarfimmini neqinik tuniniaajumanngin-
nera pissutigalugu tuttut umimmaallu neqaannik
tunisassiomissaminik annaasaqartoq. Oqaluttuaq
paasiuminaatsoq, illua’tungeriit nassuiaataat paasiu-
minarsinnaagaluarlutik.
Taamaattoq pakatsinartoqarpoq, tassami KNI-p
niuemermi periaasia inuinnamit isigalugu iluarinan-
ngilluinnarmat.
Pisoq naatsumik oqaluttuarissagaanni tassaavoq,
Slagtergården pilersuisunik marlunnik isumaqati-
giissuteqarluni atsiugaqarsimammat. Sisimiuni Ma-
niitsumilu piniartut KNAPK-mut ilaasortat umim-
maat neqaannik tunioraarussaapput, Kujataanilu tut-
tuuteqarfik Isertoq tuttut neqaannik tunioraasussaal-
luni. Qanoq akeqarnissaat pilersuinissårlu isumaqa-
tigiissutaareersimapput.
Tuniniaaneq Royal Greenland-imit Slagter-
gården-ip nunatsinni tunisassianik ineriartortitsi-
nermi suleqatigisaanit isumagineqartussaavoq, tuni-
sassiallu poortomeqareersut Nuummi suliffissuar-
mut tunineqartussaapput, taassumalu tunisassiat
tuneqqittarpai nunatsinni tunisassanik isumaginnif-
fimmut, tassanngaanniillu niuertarfinnut tuniniaq-
qinneqartamerat aqunneqartarpoq.
Royal Greenland umimmaat neqaannik siomami-
sanik suli peqartoq Slagtergården-imut nalunaar-
poq, ingerlatsivissuup umimmaat neqaat Slagter-
gården-ip akigitinnigai malillugit tuniniarsinnaan-
ngikkai.
Tamatuma kingorna Slagtergården KNI-mut
saaffiginnippoq neqeroorutigalugu niuertarfinnut
toqqaannartumik pilersuinissaq. Umimmaat neqaat
kilomut 80 koruuninik akeqartinniameqarput, kisi-
annili KNI Narsami neqileriffeqartoq, taamalu nam-
mineerluni neqinik tunisassiassanik suliaqarsinnaa-
soq, qujaannarpoq, oqarlunilu neqit akisuallaartut.
Taamaalinerani tuttuutilik Stefan Magnusson
Finn Andersen-imut atassuteqarpoq, nalunaartumit
Narsami neqileriffimmit neqinik pisinissamik ne-
qeroorfigineqarsimasumit.
NAMMINERSORTUT suliniutaat iluamik ingerla-
sinnaanngillat suliffeqarfissuit namminersomerullu-
tik oqartussanit pigineqartut nammineerluinnarlutik
ingerlatsiniartillugit. KNI isoriniarneqarsinnaan-
ngilaq eqqortumik niuemera pillugu. Taamatummi
iliomissartik piginnittuminnit naalakkiutigineqarsi-
mammat. Kisiannili piginnittut - namminersomerul-
lutik oqartussat - isoriniameqarsinnaapput niuer-
nermi periaatsit eqqortumik killissaqamerat isu-
magiumanngimmagu.
KNI kisermaassisutut oqaatigineqarsinnaanngik-
kaluarluni, taamaattoq tuniniaasarnermi ima anner-
tutigisumik akuliusimavoq, allaat imaaliallannerin-
nakkut akomusiisinnaalluni namminersortut tuni-
sassianik suliaqamiarnerannut.
Slagtergården-imut tunngassuteqartumi umim-
maat neqaata akeqartinniameqamera niuemermi
periaatsimi sakkortuuliornermi tunngaviginiar-
neqarpoq. KNI neqeroorfigineqarpoq manna tikillu-
gu akeqartitsinermit 20 procentimik akikinnerusu-
mik pisisinnaanermik, qularutigineqarsinnaavorlu
Neqi umimmaat neqaannik akikinnerusumik tuni-
sassiorsinnaanersoq. Kangerlussuarmiit Nuummut
neqinik assartuineq Narsamut assartuinermit akikin-
nemjussuuvoq, apeqqutaalerporlu Narsami neqile-
riffik Slagtergården-itut pisariitsigisumik umim-
maat neqaannik tunisassiorsinnaanersoq.
Taamaakkaluartoq ajorisariaqanngilaq Narsami
suliffissuup sulisuminik suliassaqartitsiniartuaan-
namera, pinerluttutulli pissuseqarluni periaaseq -
tuniniaanissamik mattussineq - uagut isoriniaripput.
Tamatumani namminersortut tunisassiomermik
ingerlatsilersimapput, naleqqussarlugu suleriaatsi-
mut sulisullu qanoq amerlatiginerannut, annertuu-
mik pingaaruteqartumik ingerlatap tunngavissaanut.
Taavali KNI isumassarsiamik »tillippoq« pissaaneq
atorlugu KNI-p niuertarfinnut tuniniaasamermini
periaasia. Namminersortut qoqassineqalerput, talii
aalajangemeqarlutik niuernermiullu mattunneqarlu-
tik.
AKORNUTISSAANNIK namminersortutut inger-
latsisut pineqamerat kanngunartuuvoq pisortat pis-
saanermik peqartut pigisaannit, tassami suliffeqar-
fissuit namminersomerullutik oqartussanit pigine-
qartut ullumikkut taamatut ingerlalersimasutut o-
qaatigineqarsinnaammata.
Pisumi neqinik akeqartitsiniarneq pineqarsimap-
pat taava isumaqatigiinniameq ingerlanneqarsima-
sariaqaraluarpoq. Isumaqatigiinniameq Slagter-
gården-ip suliniutigisimavaa, KNI-milu pisiniartar-
nermi pisortap isumaqatigiinniamissami siunner-
suut saqqummiussimavaa. Kisiannili tassanngaan-
naq Finn Andersen nalunaarfigineqarpoq qanoq
ilisukkulluunniit KNI neqinik pisinianngitsoq. KNI
nammineerluni neqinik tunisassiorniarmat.
Namminersortutut ingerlatsineq pillugu politike-
rit isummersimanerat sallaatsumik oqaatigissagaan-
ni akerleriiffiusorujussuuvoq. Oqamiartarput nam-
minersortut periarfissinneqartariaqartut, tamatu-
munngali atatillugu piumasaralugu suliffeqarfiit
namminersomerullutik oqartussanit pigineqartut
niuemeq tunngavigalugu sakkortuumik ingerlanne-
qassasut, annertoorujussuarmillu ingerlatsinertik
tunngavigalugu namminersortunik susinnaajun-
naarsitsissasut. Politikerit nassuiaasariaqalerput,
apeqqullu tamanna pillugu nutaamik naliliiniarlutik
isumaqatigiinniarlutillu.
Pissutsit ullumikkut taamaatillugit namminersor-
tut periarfissinneqarnissaannik oqartarneq asuli
oqalunneruvoq, tusaqqikkusunngilarpullu tunnga-
vissalinnik saqqummiisoqartinnagu. Pissusiviusullu
tunngaveqartariaqarput namminersortut suliaqarfin-
nik ajomartorsioraluarlutik ingerlassinnaasaannik
ataqqinninnermik. Naammaginanngilluinnarpormi
suliaqarfinnik iluanaamarluartunik namminersortut
pilersitaannik suliffeqarfiit namminersomerullutik
oqartussanit pigineqartut tigusisamerat.
DEN PRIVATE CHANCE
GIV DE private en chance. Det blev et politisk slo-
gan, da man for få år siden blev opmærksom på det
private erhvervslivs betydning for beskæftigelse og
samfundsøkonomi. Men det har været skralt med at
efterleve de smukke idealer. Gang på gang er de pri-
vate erhvervsdrivende blevet trynet. Nu sidst gik det
ud over Slagtergården, der mistede sin produktion
af rensdyr og moskusokser, fordi KNI nægter at
sælge kødet i sine butikker. Det er en indviklet
historie, hvor næsten alle parters forklaringer
såmænd er nogenlunde forståelige.
Alligevel står vi med en dårlig smag i munden,
fordi KNI’s forretningsmetoder uundgåeligt falder
den lille mand for brystet.
Sagen er kort fortalt, at Slagtergården har en kon-
traktlig aftale med to leverandører. KNAPK-fange-
re fra Sisimiut og Maniitsoq leverer moskusokser,
og renbruget i Isertoq i Sydgrønland rensdyr. Der er
aftalt priser og leverancer.
Afsætningen formidles af Royal Greenland, som
Slagtergården har samarbejdet med omkring udvik-
lingen af hjemmemarkedsprodukter, og de færdige
detailpakninger sælges til fabrikken i Nuuk, som
videresægler til hjemmemarkedsdivisionen, hvorfra
distributionen til detailleddet styres.
Royal Greenland, der stadig har et lager af mos-
kusoksekød fra sidste vinter, meddeler slagtergård-
en, at koncernen ikke kan afsætte moskusoksekød
til de priser, Slagtergården skal have.
Slagtergården henvender sig derefter til KNI med
et tilbud om direkte afsætning til detailleddet. Til-
budet lyder på 80 kroner kiloet, men KNI, der har et
fabriksslagteri i Narsaq og selv har mulighed for at
oparbejde kødet, takker nej, og siger, det er for dyrt.
I mellemtidem bryder rensdyravler Stefan
Magnusson kontrakten med Finn Andersen, fordi
han har fået et tilbud fra Neqi-fabrikken i Narsaq.
PRIVATE initiativer har svært ved at overleve, når
de hjemmestyreejede mastodonter skyder med
skarpt. Man kan ikke klandre KNI for at lave god
forretning. Den opgave har de nemlig fået af ejeren.
Men man kan klandre ejeren - hjemmestyret - for, at
der ikke sættes anstændige grænser for forretnings-
metoderne.
Selvom man ikke kan kalde KNI et monopolfore-
tagende, så sidder virksomheden på så stor en del af
afsætningsapparatet, at den med ét slag kan spænde
ben for private produktionsinitiativer.
I tilfældet med Slagtergården er prisen begrundel-
sen for den bombastiske forretningsmetode. Men
KNI har netop fået kødet tilbudt til en pris, der lig-
ger mere end 20 procent under den hidtidige, og
man kan tvivle på, om det er muligt for Neqi at pro-
ducere moskusoksekød billigere. Transporten fra
Kangerlussuaq er betydeligt dyrere til Narsaq end til
Nuuk, og det er et spørgsmål, om fabrikken kan pro-
ducere kødet lige så rationelt som i Slagtergården.
Alligevel må man bøje sig for det rimelige i, at
fabrikken i Narsaq forsøger at skabe løbende
beskæftigelse til de ansatte, og det er da også mere
den mafialignende metode - afsætningsboykot - der
falder os for brystet.
Her har en privat opbygget et produktion, der er
tilpasset virksomhedens arbejdsgang og mandskab,
og som har væsentlig betydning for dens grundlag.
Og så kommer KNI og »stjæler« ideen ved at
anvende den magt, butikskæden har i detailleddet.
Den private får tommelskruerne på, vredet armen
om på ryggen og sparkes ud af business.
EN BEGMAND er det, og for den lille erhvervsdri-
vende er det ydmygende at blive trynet af det offent-
ligt ejede magtapparat, som de store hjemmestyre-
virksomheder har udviklet sig til.
Hvis det virkelig er prisen, det handler om, så bur-
de der have været gennemført en egentlig forhand-
ling. Den tog Slagtergården initiativ til, og KNI’s
centrale indkøbschef fremsatte et forslag som
udgangspunkt for forhandlinger. Men pludselig fik
Finn Andersen besked om, at KNI under ingen om-
stændigheder ville aftage kødet. Virksomheden vil-
le selv have produktionen.
Politikernes holdning omkring det private
erhvervsliv er mildt sagt konfliktfyldt. De siger, at
de private skal have en chance, men forlanger sam-
tidig, at de hjemmestyreejede virksomheder skal
køre strengt forretningsmæssigt og anvende deres
stordrifts styrke til at udkonkurrere de private. Poli-
tikerne har et forklaringproblem og må tage spørgs-
målet op til vurdering og behandling.
Som tingene fungerer i dag, er sloganet om de pri-
vates chance en politisk floskel, som vi ikke gider
høre på, før der er realiteter bag. Og de realiteter må
bygge på en respekt for de nicher, de private trods al
modgang er i stand til at skaffe sig. Det er urimeligt,
at hjemmestyreejede virksomheder snupper enhver
god geschæft, de private stabler på benene.