Atuagagdliutit - 05.02.1998, Blaðsíða 6

6
Nr. 10 • 1998
GRØNLANDSPOSTEN
Puisit neqaannik tunisassiat
tuniniartamerat sorsuutigaat
Nunat puisinniarfiusartut sinniisaasa puisit neqaasa nunarsuarmi tamarmi
tuniniarneqartalernissaat akuereqquaat
NUUK (LRH) - Puisinniar-
tartut, uumasunik ilisimatuut,
niuertut aamma Kalaallit Nu-
naanni, Canada-mi, Alaska-
mi, Norge-mi, Island-imi Na-
mibiamilu puisit amiinik ati-
saliortartut sinniisaasa isuma-
qatigiissutigisimavaat ataatsi-
mut suleqatigiillutik aqqutis-
siuukkumallugu puisinit tuni-
sassiat nunarsuarmi tamarmi
tuniniarneqartalernissaat akue-
rineqassasoq.
Sioma Canada-mi puisinni-
artameq pillugu ataatsimeer-
suamermi »Sealing the Fu-
ture«-mi aalajangemeq tunu-
liaqutaralugu kattuffiit ataa-
siakkaat maannakkut misis-
suilerput siunnersuutit suut
saqqummiunneqassanersut, i-
laatigut USA-mi puisinik tu-
nisassiat isummerfigineqar-
tamerat allanngortikkumallu-
gu.
- Ataatsimeersuaqataasut
paasissutissanik saqqummiif-
figineqarput, taakkunanngalu
takuneqarsinnaavoq puisinni-
artameq nungusaataanngitsu-
mik ingerlanneqartoq, puisi-
nik piniariaaseq nutaaliaasoq
toqutsigasuamartorlu atorne-
qarlutik, kiisalu puisit pisari-
neqartut tamarmik atomeqar-
tartut atomeqamerallu anner-
tusisinnaasoq, Alfred Jakob-
sen ICC-mi siulersuisunut i-
laasortaq nassuiaavoq.
- Taamaakkaluartoq ullu-
mikkut inuussutissarsiutip i-
neriartorteqqinnissaa anner-
toorujussuarmik akornuser-
someqarpoq. Ilaatigut pissuti-
galugit USA-mi miluumasut
imarmiut illersomeqamissaat
pillugu inatsisiliomeq, Mari-
ne Mammal Protection Act,
MMPA, aamma EU-mi ataa-
vaqqat mamaarneqanngitsut
amiinik aamma natsersuit pi-
araasa amiinik eqqusseqqu-
sinnginnerit, Alfred Jakobsen
oqarpoq.
- Pissutsillu tamakku allan-
ngortinnissaat sulissutiginiar-
parput, Alfred Jakobsen oqar-
poq.
Pissutsit allanngortut
- Ullumikkut puisinniartar-
nermi pissutsit allanngorujus-
suarsimapput MMPA-p
USA-mi 1972-imi atulersin-
neqamerata kingorna, kiisalu
1983-imi EU-p puiseeqqat
amiinik eqqusseqqusiunnaar-
nerata kingorna, Alfred Ja-
kobsen oqarpoq.
- Ullumikkut puiseeqqanik
mamaarneqanngitsunik pini-
artoqameq ajorpoq. Uumasut
miluumasut ilisimatuunit
misissuiffigineqartarnerat
ineriartortinneqarluarsima-
voq, NAMMCO-lu pilersin-
neqarsimavoq nunarsuup im-
mikkoortortaani taakkunani
uumasunik miluumasunik pi-
neqartunik nakkutilliinermik
suleqatigiiffittut, Alfred Ja-
kobsen oqarpoq.
- Taamanikkomit nunat ta-
malaat akornanni niuemikkut
pissutsit allanngorsimaqaat,
sumi tamanilu inuit nalingin-
naasumik pinngortitamik uu-
masunillu atuinermut tun-
ngassuteqartunut eqqumane-
rulersimallutik. Minnerun-
ngitsumik issittormiuusugut
naalakkersuinikkut nammi-
nersomerulersimavugut. Issit-
tormiuusugut aningaasarsior-
nikkut, inuussutissarsiomik-
kut niuemikkullu ineriartortit-
sinitsinni piniartutut inuussu-
tissarsiortuuneq periarfissa-
raarput, annertuumik sunniu-
teqarsinnaalluartoq, Alfred
Jakobsen oqarpoq.
- Angusaqaqqissaguttali pi-
sariaqarpoq puisinik tunisas-
siat nioqqutissat allat assiga-
lugit akuerineqamissaat. Suli-
assaq tamanna Kalaallit Nu-
naata kisimiilluni naammassi-
sinnaanngilaa, taamaattumik
nunat allat puisinik atuisut qa-
nimut suleqatigisariaqarpa-
vut. Ataatsimoorluta pitsaa-
nerusunik angusaqarsinnaa-
vugut tuniniaasarfiit nutaat
ammarlugit, ullumikkullu
niuernikkut akornutaasut
peersillugit, Alfred Jakobsen
oqarpoq.
Suleqatigiissitaq
ICC suleqatigiissitamik suli-
gasuartussamik pingasunik i-
laasortalimmik pilersitsisima-
voq, USA-p uumasut imar-
miut miluumasut illersome-
qarnissaat pillugu inatsisiliaa
MMPA allanngortikkumallu-
gu, taamaalilluni puinik tuni-
sassiat USA-mi tunineqarsin-
naanerat akuerineqarsinnaaq-
qullugu.
- MMPA-p atuunnerata ki-
ngullermik sivitsomeqamissaa
isumaqatigiinniutigineqarmat
tamatuma allanngortinneqar-
nissaa ICC-p peqataaffigisi-
mavaa. Inatsimmut ilannguti-
tipparput puisinit tunisassiat
nammineq pigisat eqqunne-
qarsinnaalemerat, soorlu aa-
qanngitsut puisit amiinit sa-
Alfred Jakobsen, ICC-p siulersuisuinut ilaasortaq, suleqati-
giissitamut ilaavoq, misissuisussamut qanoq iliortoqarsin-
naanersoq nioqqutissat allat assigalugit puisinik tunisassiat
tuniniarneqarsinnaanerannik.
Alfred Jakobsen, medlem afICC’s bestyrelse, er med i en
gruppe, som skal se på, hvad man kan gøre for at få sat pro-
dukterne fra sælerne på lige fod med andre handelsvarer.
naat, Alfred Jakobsen oqar-
poq.
- Tulliullugu suliniutigissa-
varput puisinit tunisassiat
assortuussutaavallaanngitsut
USA-mi tuniniameqarsinnaa-
lernissaat. Ilanngullugu oqa-
loqatigiissutigisimavarput a-
jornannginnersoq MMPA-
mut ilaasortat Kalaallit Nu-
naannut tikeraarsarneqarsin-
naanerat, Alfred Jakobsen o-
qarpoq, isumaqarluni maan-
nakkut piffissanngortoq pini-
artutut inuussutissarsiomerup
ineriartorteqqinneqarnissaani
namminersomerullutik oqar-
tussat peqataanerulemissaan-
nut.
1996-imilu nalunaarusiaq
ilaatigut aataat amiinik USA-
p eqqusseqqusinnginneranik
WTO-p aalajangersagaanut
unioqqutitsisuunerarlugu i-
maqartoq nunanut allanut mi-
nisterimut KNAPK peqatiga-
lugu apuussimavarput. Ulloq
mannali tikillugu pisortati-
goortumik erseqqissumik qa-
noq iliuuseqarfigineqanngi-
laq. Taamaattumik isumaqar-
punga namminersomerullutik
oqartussat qanoq iliuuseqarta-
riaqartut, Alfred Jakobsen
oqarpoq.
Kamp for salg
af sælprodukter
Repræsentanter fra sælfanger-
nationer arbejder sammen for at
få anerkendt salg af sælprodukter
til hele verden
NUUK(LRH) - Repræsentan-
ter for sælfangere, biologer,
forretningsfolk og designere
af sælskindsprodukter fra
Grønland, Canada, Alaska,
Norge, Island og Namibia er
blevet enige om at gå sam-
men om aktivt at bane vejen
for, at produkter fra sæler skal
anerkendes som salgsvarer
overalt i verden.
På baggrund af beslutnin-
gen, som blev truffet på sæl-
fangstkonferencen »Sealing
the Future« i Canada sidste
år, er de enkelte organisatio-
ner i øjeblikket igang med at
se på, hvilke forslag de kan
komme med for at ændre på
blandt andet USA’s holdning
til sælprodukter.
- Deltagerne på konferen-
cen blev forelagt oplysninger,
som viser, at sælfangsten
foregår på bæredygtigt grund-
lag, at aflivningsmetodeme er
yderst moderne og humane
samt, at fangsterne udnyttes
fuldt ud og bør udnyttes i
større omfang, forklarer Al-
BILUDLEJNINGS
Udlejning af nye personbiler
fra kr. 5.800,- pr. mdr. incl. fri km., moms og forsikring.
Frit leveret i Jylland og pa Fyn
Du kan kontakte os på telefon
+45 98 42 15 63 eller fax + 45 98 42 93 03
Oft
I BILUDLEJNING I
TOFTEGÅRDSVEJ 24 • FREDERIKSHAVN • TLF +45 98 42 15 63
Misissuinerit takutippaat puisinniartarneq nungusaataan-
ngitsumik ingerlanneqartoq, piniariaatsit nutaaliaasut
toqutsigasuarnartullu atorneqartut. Taamaakkaluartoq
ilaatigut USA puisinik tunisassianik eqqusseqqusinngilaq.
Tamanna nunat puisinniarfiusartut qanoq iliuuseqarfiginia-
lerpaat.
Undersøgelser viser, at sælfangst foregår på et bæredygtigt
grundlag, at aflivningsmetoderne er yderst moderne og
humane. Alligevel blokerer blandt andet USA for indførelse
af sælprodukter. Det vil nogle sælfangstnationer nu gøre
noget ved.
fred Jakobsen, som er med-
lem af bestyrelsen for ICC.
- Alligevel eksisterer der i
dag store hindringer i at videre-
udvikle erhvervet. Blandt
andet gennem USA’s lov-
givning om beskyttelse af hav-
pattedyr, Marine Mammal
Protection Act, MMPA, og
EU’s forbud mod import af
pelsbærende unger fra grøn-
landsælen og unger fra klap-
mydsen, siger Alfred Jakob-
sen.
- Det er disse ting, vi vil
gøre noget for at ændre, siger
Alfred Jakobsen.
Forhold ændret
- I dag er forholdende inden
for sælfangsten ændret geval-
digt, siden MMPA trådte i
kraft i 1972 i USA og EU’s
indførelse af forbud mod im-
port af sælunger i 1983, siger
Alfred Jakobsen.
- I dag er der ingen, som
fanger pelsbærende sælunger.
Videnskabelige undersøgel-
ser af havpattedyrene er ble-
vet veludviklet, og NAM-
MCO er endda blevet etable-
ret som en regional forvalt-
ningsorganisation for disse
arter, siger Alfred Jakobsen.
- Handelspolitisk er verden
ligeledes ændret meget, og
folk er blevet mere bevidste
omkring brugen af naturen og
udnyttelsen af ressourcerne.
Vi er blevet mere eller mindre
selvstyrende i de arktiske om-
råder, og har umådelige store
muligheder for at videre-
udvikle vore fangsttraditioner
økonomisk, erhvervsmæssigt
og handelsmæssigt, siger Al-
fred Jakobsen.
- Men for at nå videre, er
det nødvendigt, at produkter
fra sælerne anerkendes på lige
fod med andre handelsvarer.
Grønland kan ikke alene
magte denne opgave, derfor
må vi samarbejde tæt med
andre nationer, som udnytter
sælerne ligesom os. Sammen
kan vi opnå bedre resultater
for at åbne nye markeder og
fjerne de handelsbarrierer, der
findes i dag, siger Alfred
Jakobsen.
Ad hoc-gruppe
ICC har nedsat en ad hoc-
gruppe på tre personer, som
skal se på, hvad der kan gøres
for at ændre på indholdet i
USA’s lovgivning om beskyt-
telse af havpattedyr, MMPA,
så USA kan anerkende salg af
sælprodukter i landet.
- ICC har været med til at
ændre MMPA, sidste gang,
den skulle forlænges. Vi fik
indført, at det var lovligt at
indføre sælprodukter, som var
ens ejendom, som for eksem-
pel en sælskindsvest, siger
Alfred Jakobsen.
- Vores næste opgave er at
lave benarbejde for, at vi kan
få lov at sælge mindre kontro-
versielle sælskindsprodukter i
USA. Vi har ovenikøbet
diskuteret, hvorvidt det kan
lade sig gøre at invitere med-
lemmerne af MMPA til Grøn-
land, siger Alfred Jakobsen,
som mener, at det er på tide,
hjemmestyret aktivt går ind i
videreudviklingen af fanger-
erhvervet.
- Vi har ellers siden 1996
tilsendt den danske udenrigs-
minsiter en rapport, som
blandt andet dokumenterer
uoverensstemmelser mellem
USA’s forbud mod import af
skind fra grønlandssæler og
WTO’s bestemmelser. Alli-
gevel er der ikke sket noget
officielt ved den konkrete
sag. Det synes jeg hjemme-
styret skulle gøre noget ved,
siger Alfred Jakobsen.
ARKIVFOTO: AG ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN