Atuagagdliutit - 10.02.1998, Blaðsíða 12

12
Nr. 11 • 1998
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
Naalakkersuisut Allattoqarfia*
pissarsiorpoq
Overassistentimik
Naalakkersuisut allattoqarfianni overassistentitut ator-
fik piaarnerpaamik inuttalerniarneqarpoq.
Suliassat tassaapput ilaatigut allakkanik isertunik ani-
sunillu nalunaarsuineq, toqqorterineq, suliassanik
ajornanngitsunik suliaqarneq kiisalu allattoqarfiup
sulisuinut allanut allatsitut sullissineq.
Overassistenti immikkoortortap aqutsisuanut saaffi-
ginnittarpoq.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq malittarisassat atuuttut
malillugit akilersorneqartussamik.
Akissarsiat atorfeqarnermilu atugassarititaasut, tas-
sunga ilanngullugit atorfininnermi soraarnermilu
pequttatangallanneqarsinnaanerat, Naalakkersuisut,
Finansministeriap S.I.K.-llu isumaqatigiissutaat malil-
lugit pissapput.
Paasissutissat sukumiinerusut immikkoortortap pisor-
taanut Arnajaraq Tobiassenimut, oqarasuaat 32 00
00 lok. 4761 atorlugu saaffiginnilluni pissarsiarine-
qarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilinniagarisimasanik siusinnerusukkullu
suliffigisimasanik paasissutissartalik, soraarummeer-
nermi uppernarsaatinik il.il. ilallugu nassiunneqas-
saaq ersarissumik nalunaaqutserlugu ATORFIK
INUTTASSARSIUGAQ NR. 570, uunga:
Namminersornerullutik Oqartussat
Naalakkersuisut Allattoqarfiat
Postboks 1015 • 3900 Nuuk
Qinnuteqarnissamut killissarititaq: Qinnut-
eqaatit Naalakkersuisut Allattoqarfiata kingusinner-
paamik 13. februar 1998 tigoreersimassavai.
Atorfik inuttassarsiugaq
NUTSERISOQ/OQALUTSI
Narsap Kommuniani nutserisutut/oqalutsitut atorfik
piaartumik isumaqatigiissuteqamikkulluunnit suli-
lersussamik inuttassarsiomeqarpoq.
Nutserisutut/oqalutsitut atorfik aaqqissugaanermi
allattoqarfiup ataani inissisimavoq, allattoqarfim-
milu pisortaq oqalutsip pisortaralugu.
Allattoqarfiup sulisorai allattoqarfiup pisortaa,
overassistenti, oqalutsi, sulisullu pisortaat.
Suliassat makkuupput:
• allattariarsomikkut oqaluttariarsornikkullu nutse-
rineq
• ataatsimiititaliat kommunalbestyrelseillu ataatsi-
miinnerini nutserineq
• nutsigassat assigiinngitsut
Makkunatigut piginnaasaqarnissaa
naatsorsuutigaarput:
• nutserisutut ilinniagaqarsimanissaa tassungaluun-
niit assingusumik ilinniagaqarsimasuunissaa
• assingusumik suliffeqarsimanikkut misilittagaqar-
simanissaa
• qarasaasialerinermik ilisimasaqalaamissaa
• ammasuunissaa
• aalajaatsuunissaa
• ilakkuminartuunissaa
• toqqaannartumik nutserinermik misilittagaqarsi-
manissaa
Akissarsiat atorfinitsitaanermullu tunngasut:
• Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut, Finansmini-
steriap aamma S.I.K.-ip akornanni oqalutsit pillu-
git isumaqatigiissutaat naapertorlugu.
• Naleqquttumik inissarsiomermi kommuuni ikiu-
ussinnaavoq. Atorfinikkiartorluni angalanermi pe-
qutillu nassiunneranni aningaasartuutit malerua-
gassat atuuttut malillugit akilerneqassapput.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik paasiniaavigine-
qarsinnaavoq sulisut pisortaanut Inger R. Sperling,
oqarasuaat 66 12 77 lok. 65.
Qinnuteqaat soraarummeemermik allagartat, oqaa-
seqaatit il.il. kommunip allaffianit tiguneqarsimas-
sapput kingusinnerpaamik 25. februar 1998.
Narsap Kommunia
Allattoqarfik
Postbox 37 • 3921 Narsaq
Tlf. 66 12 77-Fax 66 11 77
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaat sermersuannit qallerneqartuarsiman- Grønland har ikke altid været dækket af indlandsis,
ngilaq. Ukiut 2,3 millionit matuma siorna nunap matuma For 2,3 millioner år siden lignede dette landskab det
ullumikkut Norgep kujataata nunataa assigisimavaa. sydlige Norge i dag.
Grønlands grønne ungdom
Ny forskning sætter fokus på Grønlands klimaforhold gennem tiderne
Af Chr. Schultz-Lorentzen
Det lyder næsten ufatteligt
midt i en forholdsvis kold
vintertid, men for 2,3 millio-
ner år siden - lige før den
nordlige halvkugle for første
gang i jords nyere historie
blev ramt af en stor istid - var
Grønland beklædt med skov-
klædte bjerge og blå, isfri
fjorde som i Norge.
Sådan lyder et af de op-
sigtsvækkende forsknings-
resultater fra det store palæ-
ontologiske arbejde under
»Kap København Projektet,
Peary Land«, der nu er ved at
være afsluttet.
Blandt deltagerne i projek-
tet er den danske geolog
Svend Funder fra Geologisk
Museum, der i samarbejde
med den islandske professor
Leifur Simonarsom, der er
ekspert i arktiske snegle og
muslinger, og seniorforsker
Kaj Stand Petersen, er ved at
lægge sidste hånd på næsten
20 års forskerflid.
Resultaterne er fremkom-
met ved omfattende sammen-
ligninger af aflejringer fra en
70 meter dyb kløft ved Kap
København i det nordligste
Grønland, som Svend Funder
fandt på en ekspedition i
1979, og en grusgrav ved
Tegelen i Holland.
Beregningsgrundlaget
Rekonstruktionen af fortidens
klima er beregnet på forskel-
len i plante- og dyrefossileme
i de to aflejringer. Langt de
fleste af Kap København For-
mationens arter lever stadig-
væk rundt om på jorden, og
klimakonstruktionerne byg-
ger på deres nuværende ud-
bredelse samt på flere andre
forsknings-resultater, der og-
så har sat fokus på klimafor-
holdene. Det gælder bl.a.
bestemmelsen af aflejringens
alder, undersøgelser af land-
jordens vegetation, insektfau-
naen, gletscher-bevægelser
og havbundsundersøgelser.
Nogle vil måske indvende,
at man ikke kan regne med, at
en dyreart stiller de samme
krav til klimaet gennem milli-
oner af år. Ifølge Svend Fun-
der tyder meget dog på, at de
fleste arter er meget konser-
vative, og at de reager på
ændrede klimabetingelser ved
at udvikle nye arter snarere
end at ændre deres krav til
miljøet.
Tre forklaringer
Umiddelbart kan man tænke
sig tre forklaringer på, at
Nordgrønland var så meget
varmere end i dag.
1) Større varmetilførsel syd-
fra. 2) Ændringer i solind-
strålingen på de nordligste bred-
degrader. 3) Lokale forhold.
Efter gmndige undersøgel-
ser mener Svend Funder, at
kunne udelukke to af mulig-
hederne.
- Forklaringen på, at der
ved istidernes begyndelse for
2,3 millioner år siden var
varmt i de nordlige arktiske
egne, mens det ikke var nær
så varmt i Nordeuropa, ligger
sandsynligvis i de overordne-
de klimaforhold, der herskede
i den to millioner år lange
periode på overgangen mel-
lem Tertiær- og Kvartærtiden.
Og der kan formentlig gives
samme forklaring på, hvorfor
den grønlandske indlandsis
var væk, hvorfor træer kunne
vokse i verdens allemordlig-
ste egne, 1000 kilometer nord
for de nordligste træer i vore
dage, og hvorfor rige økosy-
stemer kunne udvikle sig på
land, mens havets dyreliv
meget lignede det nuværende
- Det, der kendetegnede kli-
maet dengang, var ikke så me-
get, at det var varmere eller
koldere, men at det fulgte en
anden rytme, der tilsyneladen-
de ikke tillod istidernes iskap-
per at vokse sig så store, som
dem vi kender fra de senere
istider, siger Svend Funder.
Datidens dyreliv
Undersøgelserne ved Kap
København har kun afsløret
få spor efter datidens større
pattedyr. Blandt fundene er
tænder fra to forskellige
harer-arter, hvoraf den ene er
uddød, mens den anden er i
nær familie med den grøn-
landske snehare. Desuden er
der fundet en billeart, som
normalt lever i gødning fra
pattedyr eller ådsler. Det indi-
kerer, at der har levet større
dyr i Grønland, men man har
ikke fundet det afgørende
bevis: Knogler. Men sandsyn-
ligvis har der levet heste,
hjorte, bjørne, løver og andre
patte- og rovdyr. De har dog
ikke lignet vore dages dyr, da
tiden til stadighed udvikler
jordens dyrearter og for den
sags skyld mennesker.
Endelig har forskere kon-
stateret hundestejler i havaf-
lejringeme, hvilket fortæller,
at vandet har været betydeligt
varmere.
Men hvordan så Grønland
så ud mere detaljeret for 2,3
millioner år siden, hvis man
forestiller sig landet fotogra-
feret fra satel i t og sammen-
sætter de mange data i et hel-
hedsbillede? Det har forsker-
ne Svend Funder et bud på:
Vegetationen
Overalt i lavlandet, og ikke
mindst i de brede flodbække-
ner i Nord- og Sydgrønland
voksede skoven tæt. Det var
overvejende nåleskov som
den tajga, der i vore dage
dækker store dele af det nord-
lige Eurasien og Nordameri-
ka. Men i det milde nedbørs-
rige Sydgrønland trivedes
løvskoven, som i vore dages
norske fjordlandskaber. Den
voksede på fjeldsiderne langs
vestkystens fjorde og i det
udstrakte lavland omkring
Grønlands største flod Jakob-
shavn-floden.
I fjeldområdeme afløstes
skoven af fjeldheder - brune
fordi sneen lige var smeltet.
Fjeldheden var hovedsageligt
sammensat af de dværg-
buskarter, der også i dag op-
bygger den grønlandske tund-
ra. I Sydgrønland lå skovg-
rænsen i en højde af cirka
1000 meter, men mod nord
var den meget lavere. Helt
mod nord, ved kysten af det
Arktiske Ocean, nåede fjeld-
heden helt ned til kysten.
Fjordlandskabet
oldgammelt
Langs Grønlands ryggrad,
fjeldkæden der strækker sig
langs Østkysten, var nedbøren
stor, og her var der iskapper
med kælvende gletschere, der
strakte sig ned ad de stejle
fjeldsider.
Det grønlandske fjordland-
skab eksisterede åbenbart og-
så her ved slutningen af Te-
riærtiden. Det er lidt overra-
skende, fordi fjordene har
været betragtet som kortlive-
de gletscher-erosionsformer,
der i deres nuværende form
især var dannet under de se-
nere istider.
Men Kap København For-
mationens placering på hjør-
net af Grønlandshavet og
Independence Fjorden viser,
at denne kyst lå på næsten
samme sted som nu. Desuden
tyder foreløbige resultater på,
at lignende forekomster findes
flere steder langs med denne
fjord. Også i Scoresby Sund
findes der sen-tertiære havaf-
lejringer inde i ijordsystemet.
Så i hvert fald de større grøn-
landske fjorde eksisterede
allerede her ved Teriærtidens
afslutning. Der må altså have
været indlandsis og gletschere
i Grønland længe før afslut-
ningen af Teriærtiden, lyder
Svend Funders konklusion.
Kilde: Tidsskriftet VARV
der udgives af Geologisk
Institut i København.
ASS./ FOTO: VMR