Atuagagdliutit - 11.02.1998, Blaðsíða 9

KNAPK
9
Kronik:
»Luderjournalistik«
Af: Kristian Poulsen, Pablo
Sermitsiaqs »chefredaktørs«,
cand. phil. i historie, Poul
Krarups »journalistiske« dæk-
ning af den påkørende sag
mellem Royal Greenland, RG,
og KNAPK, kan ikke kaldes
andet end »luderjournalistik«.
I Sermitsiaq nr. 3 af 16. januar
1998 angiver PK grunden til,
at formand Athon Siegstad
ikke længere ville snakke med
denne historiker - som leger
journalist, selv om hans kend-
skab til faget synes at være
såre personfikseret og over-
fladisk - som: At Anthon Sieg-
stad »er blevet vred over, at
Sermitsiaq i december offent-
liggjorde, at RG opsagde alle
aftaler med KNAPK«.
Kun en analfabet i journali-
stikkens mysterier kan få sig
selv til at skrive så, udeluk-
kende for at skjule sin egen u-
myndighed udi faget og sin
helt private falden på halen
for visse direktører i RG. Så
fremt PK’s hukommelse ellers
er i orden - et af de medfødte
journalistiske evner er jo som
bekendt, det at have »en klæ-
behjerne« - ville han have hu-
sket hele baggrunden for
denne vægring fra en så use-
riøs »redaktør«: En mand, der
i lang tid ignorerer en lille grøn-
landsk landsorganisation til
fordel for sine »slyng venner«
i RG’s top, der af og til betaler
PK’s tilfældige måltider.
KNAPK’s formand er ikke
vred over, at Sermitsiaq of-
fentliggjorde RG’s opsigelse
af alle sine aftaler med KNA-
PK.
Måden, hr. akademiker
Det, Anthon er meget fortør-
net over, er, ifølge ham selv,
den måde Sermitsiaq har
gjort det på og det avisen ikke
har gjort, selv om man er fæl-
les om, sammen med RG, et
og samme projekt, nemlig
avisen »Aalisartoq« og heri
medgiver Poul Krarup Anthon
i i sit brev af 14. januar 1998,
hvor han bl. a. skrev: »Jour-
nalistisk forstår jeg udmærket
din kritik. Vi frem stillede kun
den ene side af sagen«. -
»Men hvis jeg skulle blive gal,
så er jeg mest gal over, at RG
ind kalder pressen som sin
modpart, der skal orienteres
ved »briefing« før RG’s over-
enskomstmæssige partner:
KNAPK«, siger Anthon. Og så
undskylder PK sig med, at
han ikke kunne nå at få KNA-
PK’s reaktioner med i samme
nummer af avisen. Selv om
han havde mindst 14 timer til
at gøre det i. Hvad med for
eengangs skyld at arbejde
ligesom fiskerne ude på havet
Poul Krarup? Uden stop ud
over nødvendige pauser også
i sølle 14 timer yderligere, selv
om man har »gjort dagens
dont«! For her får han jo ellers
formidabel chance for god
fangst. Men PK’s virkelige
arbejdsgiver, den der »leder
og fordeler« Sermitsiaqs
»journalistiske« frembringel-
ser i denne sag, er jo åben-
bart RG. Og så mister han sin
»evige drøm« om eventuelt at
kunne erhverve sig alle dan-
ske journalisters drøm: Gav-
lingprisen.
»Ikke forstå«
Han indrømmer, at hans jour-
nalistik i denne sag ikke er,
hvad man skal forvente af en
»højtuddannet« cand. phil.
oven i købet i historie eller ba-
re af en ganske almindelig
journalist med god presseskik
og - etik samt med en smule
anstændighed. Men hvad gør
han så efterfølgende? Han'
fortsætter sin »luderjournalis-
tik«! Ja, visse journalister må
sikkert nogen gange skamme
sig meget over at være jour-
nalister af »chefredaktørens«
kaliber, hvis de altså overho-
vedet har kendskab til begre-
bet skam - og ikke kun til op-
spind, arrogance, fordomme
og fordømmelser samt mani-
pulatio ner!
For hvad nytter det at ind-
rømme sine fejl, når man ikke
ville lære af dem, men bare
fortsætter med at begå nøjag-
tig de samme fejl? Hvad kal-
des sådanne per soner i hi-
storietimerne, hr. cand. phil.?
Ja, såmænd som nogen, der
aldrig lytter til fornuft og der-
for aldrig har lært noget! Slet
og ret lever de i deres for-
domme, som de selv produ-
cerer i deres sikkert »sygelige
sind«! Ikke sandt, hr. cand.
phil.? Det lærer man måske
ikke i det universitet, som du
har fået din eksamen fra?
Eller har du bare glemt det -
igen?
Fuldtids!
I samme nummer af sit blad
fortæller PK, at Kaaleeraq
Heilmann har ansøgt om at
blive fritaget for sin post som
næstformand i organisatio-
nen og har fået bevilget sin
ansøgning. Til nærværende
avis fortæller Kaaleeraq Heil-
mann, at hans begrundelse
herfor - som han også har for-
talt til Sermitsiaq - er, at hans
indstilling til det arbejde han
udfører, er at enga gere sig
100 % i det, uanset hvilket
arbejde han påtager sig. Der-
for har han søgt om at blive
fritaget for alle sine poster i
KNAPK. Altså: Fordi han ger-
ne ville engagere sig fuldtids i
sit job som borgmester. Må-
ske et begreb, hvis dybde for
en fisker PK ingen forestilling
har om! KNAPK’s hovedbe-
styrelse - som til gengæld
fuldt ud forstår dybden af det-
te begreb - har selvfølgelig re-
spekteret Kaaleeraqs høje ar-
bejdsmoral, som de har fuld
kendskab til og har accepte-
ret hans ansøgning. Men i
PK’s fremstilling er det blevet
til noget, der af læseren kan
tolkes på uendelig mange -
også meget negative - måder!
Er han da tillige analfabet i
begrebet arbejdsmoral?
Falskneri og mened
Også i samme nummer af
Sermitsiaq lader PK som om,
Ole Møller fra Nuugaatsiaq
personligt har henvendt sig til
ham, fordi samme Ole Møller
ikke har kunnet komme igen-
nem med sine klager via Qa-
norooq. Uummannaq- afde-
lingens formand, Albrth Flei-
scher, oplyser, at Ole Møller
aldrig har henvendt sig til Ser-
mitsiaq. PK har aldrig snakket
med Ole Møller. I sin iver for
at repræsentere bl. a. »sin
madmo’ar«, skrev PK bl. a., at
»fiskerne i Uummannaq er ik-
ke enig med KNAPK’s politik
over for RG«. Fiskernes og
fangernes lokalforening i
Uummannaq har ikke hen-
vendt sig til Sermitsiaq og
bladet har heller aldrig hen-
vendt sig til foreningen. Så
der har overhovedet ikke
været nogen kontakt mellem
KNAPK’s lokalafdeling i Uum-
mannaq og PK, der i øvrigt er
analfabet på vort modersmål.
At fabrikere »udtalelser« fra
nogen, som en journalist
overhovedet ikke har talt
med, men som han alligevel
lader dem trykke i sit blad -
det blad, hvis hele indhold
han er ansvarlig for - kaldes
for falskneri af anstændige
personer og jurister, der ved,
hvad de snakker om, og skal
behandles derefter. Da KNA-
PK’s lokalafdeling i Uumman-
naq fik faxet »sine udtalelser«
i Sermitsiaq, henvendte fore-
ningen sig selvfølgeligt til
samme avis og sendte en be-
rigtigelse til bladet, ville »re-
daktør« PK ikke bringe sam-
me berigtigelse med påstan-
den: »Den er for stærk«. Da
lokalafdelingen i Uummannaq
oplæste for Ole Møller, hvad
han »skulle have sagt« til Ser-
mitsiaq, sagde samme Ole
med al ønskelig tydelighed for
skuffelse og overrumpling:
»Uuha!« For manden har jo
aldrig snakket med falskneren
Poul Krarup.
Hvad er kraftigst
Hvad er kraftigere efter dine
moralske-, etiske- og an-
stændighedsbegreber hr.
cand. phil. i historie, Poul
Krarup: 1. At en forening de-
menterer de falske udtalelser i
din avis - hvis hele indhold, du
alene har ansvaret for - selv-
følgelig i kraftige vendinger,
for hér er der jo tale om
falskneri og mened overfor
hele Folket, eller 2) At du brin-
ger fabrikerede for falskninger
af »udtalelser«, der aldrig er
fremsat af nogen som helst?
Hvad siger du, du, som gen-
nem din specielle universi-
tetsuddannelse i dette speci-
fikke fag skal være ekspert i
kildekritik samt i troværdig-
hed? For hvad skal vi tro hér-
efter? Hvad er korrekte oplys-
ninger og hvad er opspind i
Sermitsiaq efter din ansættel-
se som »chefredaktør«? En ti-
tel du forhåbentlig aldrig ville
have fået i det egentlige Dan-
mark?
Derfor er du, Poul Krarup -
om ikke en større - så da lige
så stor en løgner som H. C.
Hansen og for tjener at blive
behandlet derefter - så du kan
forsvare dig. Hérefter er der
sikkert ingen, der sætter lid til
din meget særegne »jour-
nalistik«. Men for os kan det
jo også være det samme. For
hvad skal vi dog med alle de
løgnere hér og dér? Det må
andre, der skal påse praktise-
ringen af god presseskik og -
etik samt af behørig an-
stændighed i fremstillingen af
dit avisstof og som også skal
være eksperter i disse begre-
bers humanistiske og retjuri-
diske indhold og betydning,
tage sig af. Hvis de - som
vanligt hos os - stiltiende ikke
ville stemples udelukkende
som forsvarere af den koloni-
herrementalitet med fuldt ind-
bygget racisme, der bekendt-
gøres sort på hvidt i dine se-
neste artikler i denne ellers så
alvorlige sag! For i forhold til
god presseskik og -etik samt
til en helt almindelig an stæn-
dighed hos os, er der ikke ret
meget at forsvare i cand.
phil.-ens »luderjournalistik«,
falskneri samt mened.
Skidt moral
Når en videnskabelig kandi-
dat således manipu lerer sine
læsere - sikkert kun fordi
hans avis »meget gerne skal
købes« - så får vi andre meget
dårlig smag i munden. Når vi
opdager slige fremgangsmå-
der hos een, der via sin »høje«
universitetsuddannelse ellers
burde have en videnskabelig
moral og i det hele taget have
en akademisk kultur: d.v.s.
have en ærlig sand-
hedssøgers ildsjæl, bliver vi
fyldt med harme, vrede og
bitterhed. For her har vi en
person uden moralske skrup-
ler! Europæerne plejer at ka-
rakterisere slige mandsperso-
ner som nogen, der uden vi-
dere kan sælge deres egen
mor. Det må de jo vide noget
om efter de mange slavesam-
fund, der i Europa har eksiste-
ret i mange, mange tusinde
år.
Slavehandlere
Slavesamfundet Danmark
ophørte jo først som sådant i
1833, altså kun for små 165 år
siden, da slave lovene (for der
var oven i købet flere) formelt
blev ophævede. Men den
største samlede slavehandel i
Kongeriget Danmark blev af-
viklet i forbindelse med salget
af »De Vestindiske Øer« med
tilhørende befolkning på ca.
40.000 afrikanere, der er ef-
terkommere af de mange,
mange tusinde stakler, som
danskerne selv fragtede til
øerne fra bl. a. det danske
fort, Christiansborg, i det nu-
værende Ghana. Slaverne
blev ellers fuldgyldige og frie
danske statsborgere siden
1849! Til amerikanernes store
tilfredshed og lige så store
glæde forhandlede dansker-
ne sig til sølle 25 mio. dollars,
hvor deres modpart ellers
havde forventet en samlet
pris på ca. 50 mio. dollars!
Danskerne falder jo altid på
halen for »de store amerika-
nere«. Men Danmark solgte
frie danske statsborgere i
1917! Hvornår mon det bliver
vores tur? Der er jo mange af
dem - mange i forhold til os -
der er helt forhippede på det!
Helt op til midten af 1960’-
erne havde danske embeds-
mænd, der havde arbejdet
heroppe for deres stat, lov til
at »hjemføre« deres grønland-
ske kiffakker - formedelst 500
danske kroner til daværende
Ministeriet for Grønland! Så
påstår de over for os - både i
skolerne og på arbejdsplad-
serne og ved deres universite
ter - at slaveriet blev ophævet
i Kongeriget Danmark allere-
de i 1833!
»Aalisartoq«
Hidtil har KNAPK og RG udgi-
vet fiskeriavisen »Aalisartoq«
ved at lade fiskernes Oplys-
nings- og Uddannelsesfond
betale for det. - »KNAPK’s
Oplysnings- og Uddannelses-
fond er betalt udelukkende af
fiskerne, idet KNAPK under
forhandlingerne i 1984 blev
afpresset af modparten til at
oprette denne fond, fordi
KGH ikke ville betale højere
priser for de fisk, fiskerne lan
der til KGH - modpartens
landanlæg. Aftalen om at lade
»Aalisartoq« udkomme som
indlægsavis i Sermitsiaq
udløb ved udgangen af 1997.
- »Men da RG jo har opsagt
alle sine aftaler med KNAPK,
som vi ikke accepterer, så er
det meget tvivlsomt, om
»Aalisartoq« kan udkomme i
den form og det indhold, den
hidtil har haft,« siger Anthon
Siegstad og fortsætter: »Og
nu lader Sermitsiaq som om,
at avisen ejer »Aalisartoq« og
lader hånt om fiskernes ejen-
domsret til samme fiskeriavis,
som de betalter udgivelsen
af. Det gør de via midler,
fiskerne ville have fået,
såfremt KGH - modparten har
haft mandshjerte nok til at
indrømme fiskerne deres lov-
lige krav!«
Logo og navn
Den 21. januar - altså 82 dage
efter den 1. november - skri-
ver PK til formand Anthon
Siegstad bl. a., at alle tre par-
ter selvfølgelig kan blokere
udgivelsen af «Aalisartoq»,
men at Sermitsiaq nu ville
udgive bladet selv i håb om,
at det på sigt »ville løbe øko-
nomisk rundt«. Noget tyder
på, at »redaktøren« ikke har
været opmærksom på, at han
kan miste en god indtægtskil-
de - ja, Sermitsiaqs egen idé,
der er realiseret ved god og
prisværdig indsats - såfremt
han ikke gør noget for at red-
de det senest 01.11.1997.
Men det kan også godt være,
at han allerede på det tids
punkt vidste, at RG har planer
om også at opsige sin aftale
om Oplysnings- og Uddan-
nelsesfonden med KNAPK.
Så behøver han jo ikke at an-
strenge sig for at redde »Aali-
sartoq«, mens tid var. Det vil-
le jo bare være omsonst.
Jeg forstår
Så forstår jeg bedre Den dan-
ske Stats vægring under den
store debat om vor ejen-
domsret til hele dette vort sto-
re og smukke land og alle
dets ressourcer i havet, i sø-
erne og i elvene, på overfla-
den og i hele undergrunden.
Men selv deres »højtuddanne-
de« akademikere er jo åben-
bart så griske og så uanstæn-
dige samt har en så skidt
moral, at de kalder noget,
som de overhovedet endnu
ikke ejer - nemlig indholdet af
en avis, der ikke eksisterer -
for deres ejendom. Som sagt
kan en tryksag, der kun be-
står af logo og navn, jo umu-
ligt ophøjes til en avis. Men
måske er det ikke umuligt,
såfremt man er en dansk
historiker? Danske akademi-
kere har måske aldrig hørt om
ejendomsbegrebet under
deres uddannelse? Eller er
det igen galt med historike-
rens hukommelse? Eller er
ærlighed «en by i Rusland« for
en cand. phil. i historie og
som skal virke som en tro-
værdig journalist i vort land
og ikke så utroværdig som en
gammel kommunist i Rus-
land? Eller ved historikeren
endnu ikke, at også en for-
mand for en NGO, er en fri
mand, der ikke behøver at fal-
de på halen, bare fordi visse
»redaktører« gør det, lige så
snart de ser een, der kan lig-
ne en direktør, der kan give
ham annoncer, som hans
blad kan leve af. Eller som
den amerikanske fagfore-
ningsleder John L. Lewis har
formuleret det: »I come to you
not as a supplicant, but as a
free man: Upright«.
Poul Krarup
nut tamarmiusumut kusana-
qisumullu pisuussutaanillu ta-
manik immamiittunik, tatsiniit-
tunik kuunniittunillu, qaava-
niittunik iluaniittunillu tamanik
piginnittuunitsinnik oqallinne-
rujussuaqarmat Danskit Naa-
lagaaffiata piuminaannerujus-
sua. »Ilinniargartuuinummi«
allaat ima tigumatugigalutillu,
pissusilutsigalutillu ileqqorluti
gaat allaat suli piginngisatik -
allaat atuagassiap suli piulin-
ngitsup imai - pigisamittut
taagulereertar lugit - massa
allanit tusagarinngikkunikkit
arlaanni atuarsimasaralugit.
Immaqali tamanna ajornan-
ngilaq silamiut oqaluttuari-
saanerannik ilinniagartuuju-
gaani danskiusoq? Immaqa-
luunniit danskit ilinniagartuui
ilinniartitaanerminni piginnit-
tussaanerup sussusianik tu-
sarsimanngisaannarneramik?
Imaluunniinnaasiit oqaluttua-
risaanermik ilinniagartuup eq-
qaamasaasia ajorsisimaner-
poq? Imaluuniit unneqqaris-
suseq oqaluttuarisaanermi
cand. philimut tassaanerpoq
danskit oqartarnerattut »Rus-
landimi illoqarfik« inummut
nunatsinni tatiginarluni tu-
sagassiortuusussaagaluamut
Ruslandimi kommunisti toq-
qatut sallutoorsoorpaluttutut
tatiginanngitsiginani? Imaluu-
niit oqaluttuarisaanermik ilin-
niagartuup suli ilisimanngin-
nerlugu aamma Suleqatigiif-
fimmi naalakker suisunit Qu-
langersimaneqanngitsumi si-
ulittaasoq kina luunniit inuttut
allatulli kimulluunniit kiffaan-
ngit suummat; »aaqqissuisu-
tut« - massa aviisimi »inuus-
sutissaanaanik« ussassaari-
sinnnaasorsiortutut - pisor-
taagunartunik takuinnarlunilu
tamakkununnga unalersartu-
tut ajukkutijatiginngitsoq! A-
merikamiut sulisartut aquttui-
sa ilaata, John L. Lewisip, ta-
manna ima oqaatigaa: »Sin-
niisutuinnaq tikiutinngilanga,
tikiullungali inuttut kiffaan-
ngissuseqartutut: Qeqqarillu-
nga!« (uanga uatsituunngorti-
takka).
LIL-FOTO