Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.02.1998, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 11.02.1998, Blaðsíða 3
KNAPK 3 Uppernarsaaneq: KP: Matuma kinguliini upper- narsasavavut RG-p nunanut allanut akiligassai, piginnit- tuussutai aamma uagut Inui- aat Aningaasivipput aqquti- galugu Royal Greenland A/S- imut aningaasaliissutigisar- takkavut. Uffa RG-p taarsi- gassarsiai 1993-imiit ‘96-imut 982 mio. kr.-iniit 1.883 mio. kr.-nut amerleriaraluartut - tassa 92 %-imik - taamaattoq piginnittuussutai 772,3 mio. kr.- iniit 685,4 mio. kr.-nut iki- leriarput. 1994—imiit-’95- imut RG’-p taarsigassarsiai 500 mio. kr.-inik ilagamik 1.883 mio. kr.-inngorput. Taakku amerlassuseqarput Nammi- nersornerullutik Oqartussat taarsigassarsiaasa tamarmik katinnerisa 2.383 mio. kr.- iusut 79 %-iinik. 1997-imi naatsorsuutit kisitsisitaat suli pigineqann gikkaluartut oqaa- tigineqarsinnaavoq siornasuli aammalu 269 mio. kr.-inik »pisinnaasami naleqqussar- nissaanut« atugassaminik u- kiuni tallimani akilersorneqar- tus sanik taarsigassarsimmat. Inuiaat Aningaasiviata erniati- gut taarsersukkatigullu isertit- tagai aatsaat taama 1991-imi ikileriartigaat 139 mio. kr.-it miss. ikileriaramik. Tamatu- munnga pissutaavoq RG’p sanaartor nerminut taarsigas- sarsiminit Inuiaat Aningaasivi- annut akiligassaasa RG-mut piginnittuussutinngortinneqar nerat - taamaalillunilu uatsin- nit pigineqalernera. Royal Ryba Aalisakkanit tunisassianik su- liareqqiisarfik Tysklandimi Wilhelmshavenimiittoq juunip 1-anni 1996-imi RG-p nunanit allanit taarsigassarsilluni - »tunngavissalimmik eqqoria- alluni« 1. mia. kr.-nit missaa- nik - pisiarimmagu RG-imi i- sumaqartoqarpoq tamatumuu- na 1997-imi kaaviiaartitassat 400 mio. kr.-inik amerleria- rumaartut. »Suliffissuup pine- qartup pisiarineqarnera RG-p russillu ingerlatseqatigiiffiata JSC Sevrybap kiisalu Ørskov Skibsværftip ataatsimoorlutik immami »Barentimi« saarullin- nialerumallutik isumaqatigiis- suteqarnerannut tapiliullugu isigisariaqarpoq. Taakku pi- ngasut »Europap Kangiani Aningaasaliis suteqartarner- mut Aningaasaateqarfik« pe- qatsiullugu suleqatigiiffiliorput Cypernimi angerlarsimaffilim- mik »Sevryba Internationali- mik« taaguuserneqartumik 200 mio. kr.-it nalinginik aktia- ateqartumik«, naalagaaffiup nunatta aningaasarsiornera- nut siunnersortai 1995/96- imut nalunaarumminni ilaati- gut allapput. RG-p piginne- qataassutai 50 mio. kr.-iup- put, taavalu RG JSC Sevry- balu aqutsisoqatigiiffiliorput russit imartaani aalisagartas- siissutigineqartunik ingerlat- sisussamik tamarmik 50 %- inik piginnittuuffigisaminnik Royal Ryba A/S-imik taaguu- serneqartumik. Ataatsimuulersitsinerit Naalagaaffiup nunatta ani- ngaasarsiorneranut siunner- sortaasa 1991-imi pisut allaa- serigamikkit ilaati gut ima allapput: »Namminersornerul- lutik Oqartussat RG kiisalu ki- lisaataatillit namminersortut sisamat suleqatigiillutik ataat- simuulersitsinermik aatsaat taama atsigisumik pilersitsip- put ilaatigut ESU aqqutigalu- gu taarsigassarsiaareersut nutarternerisigut Inuiaat Ani- ngaasiviata kilisaataatileqati- giiffinnut ataatsimuulersunut akileeqataaffigisaanik. Kiisalu ataatsi muulersitsinissanut al- lanut Inuiaat Aningaasiviat 120 mio. kr.-it tkillugit taarsi- gassarsititsisinnaalerluni«. 1992-93-imi Namminersor- Dokumentation: KP: Herunder dokumenteres Royal Greenlands gæld til udlandet, egenkapital og de tilskud vi via Landskassen investerer i Royal Greenland A/S, RG. Selv om RG’s gæld bliver større og større fra 1993-96 bliver egen kapitalen mindre og mindre. Medens gælden er i de år forøget fra 982 mio. kr. til 1.883 mio. kr. - med 92 %, er egenkapitalen mindsket fra 772,3 mio. kr. til 685,4 mio. kr. Fra 1994-95 øgedes RG’s lån med 500 mio. kr. De 1.883 mio. kr. udgør i 1996 79 % af hjem mestyrets samlede gæld samme år på 2.383 mio. kr. For 1997 er regnskabstallene ikke kommet endnu, men i fjor lånte RG yderligere 269 mio. kr. til sin kapacitet stil- pasning over fem år. Det kraf- tigste fald af ren teindtægter- ne og lånafdragene til Lands- kassen skete i 1991, ca. 139 mio. kr., fordi RG’s anlægs- gæld til Kassen blev omdan- net til egenkapital for RG og blev vort. Royal Ryba Da RG købte forarbejdsnings- fabrikken af fiske produkter i Wilhelmshaven i Tyskland den 1. juni 1996, måtte sel- skabet også låne penge fra udlandet, som et »kvalificeret gæt« peger i retning af 1. mia. kr., mente selskabet, at det ville medføre en omsætnings stigning på 400 mio. kr. i 1997. Købet af denne fabrik »skal ses i sammenhæng med indgåelsen af en aftale mellem RG, det russiske JSC Sevryba og Ørskov Skibs værft om torskefiskeri i Ba- rentshavet. Efterfølgende stif- tede de tre sammen med bl. a. Investeringsfonden for Østeu- ropa firmaet »Sevryba Interna- tional« med hjemsted i Cypern og en aktiekapital på 200 mio. kr.«, anfører DrU for Grønland bl. i sin rapport for 1- 995/96. RG’s indskud som ejerkapital var 50 mio. kr., og RG og JSC Sevryba stifter et manage- mentsselskab Royal Ryba A/S, som skal administrere det rus- siske kvoter og hvor hver ejer 50 % af selskabet. Fusioner I DrU’s beretning for 1991 står der bl.a.: »Hjemmestyret med- virkede i samarbejde med 4 private rederier og RG til gen- nemførelsen af den første større fusion, hvor Landskas- sen gennem erhvervsstøtten del vist finasierede fusionen nerullutik Oqartussat »iluar- saasseqqinnermut« tamatu- munnga suli allanik 105 mio. kr.-inik illuartitsipput. Eqqaamallugit Tamakkorpassuit eqqartortil- lugit eqqaamasaria qarparput aamma Namminersornerullu- tik Oqartussat in gerlatseqati- giiffiutiminnut pisussaaffeqar- mata. Tamanna pisarpoq taarsigassarsitsisisarnertigut, aningaasi vimit tigusisinnaat- itaanertigut, qularnaveeqqusi- iner tigut kiffartuussinissamil- lu isumaqatigiissutitigut. RG nunatsinni aalisarnermik an- nerpaamik ingerlatsisuusoq ajotooriataassagaluarpallu u- agut piginnittutut pilliuteqar- tussaavugut. Aamma aalisa- garpassuit suli suliarineqan- ngitsut Danmarkimiit tunini- aqqitassanngorlugit, tappa- vani suliareqqitassanngorlugit imaluunniit nunatsinni sulia- reqqeriarlugit suliareqqinne- qareersi manngippatalu tu- neqqitassanngorlugit - imar- pik tappa vunga utimullu i- kaaqqaarlugu nunatsinnit »tu- niniaqqi tassanngortinneqar- tarlutik«. Aamma eqqaamassavar- put aalisakkat sermersuup qaaniit avammukartanngim- mata avataanili aalisagaqar finnit takkussortuullutik. RG-p allallu avataani kili saatersor- luni qaleralinniarneq ingerla- tiinnarpassuk, naak timerliul- lutik aalisartut ningittakkerso- raluartut, ulorianartup tungaa- nut ingerlalissaagut. Nuup Kangerluani qangangaatsian- ngorporli qaleraleerummat - tamatumunnga pissutaarpiar- luni aallaqqaammut paarsil luartoqarsimannginnera aali- saannartoqarsimanerali soorlu tassa aalisakkat ine- rikkiartomerminni kingu aassi- ortuunngitsut aalisapilunne- qarunik tukertitsisarnissamin- med omlægning af bestående lån til nye lån til det fusionere- de rederi. Endvidere afsatte Landskassen til andre fusio- ner en låneramme på 120 mio. kr.« I 1992-93 afsatte hjem- mestyret 105 mio. kr. til kon- demnering. Husk I det store sammenhænge skal vi også regne med, at hjemmestyret har forpligtelser overfor sine virk somheder. Det sker gennem lån, træk- ningsretter, garan tier og ser- viceaftaler. Såfremt det går galt med RG, som jo forvalter vort fiskeri, hænger vi på den som ejere. For der er også mange råvarer, der bliver sej let til Danmark enten til vide- resalg, forarbejdning eller til reeksport fra Grønland - at man først sejler dem tilbage hértil også tilbage igen i forar- bejdet stand, hvis de ikke har været forædlet før. Vi skal også huske, at fiske- ne jo ikke kommer oppe fra toppen af indlandsisen, men fra felterne udenskærs. Så- fremt RG og andre vedvaren- de tillader trawlfiskeri af helle- fisk udenskærs, selv om inden skærsfiskerne anven- der liner, så er det en farlig nut, alliartornissaminnut ki- nguaassiorsinnaa lernissa- minnullu eqqissisimatitaan- ngikkunik ajoquser neqarsin- naanngitsut. Taamaallaat 2005-imut Peqqissaarutinngikkutsigik aamma raajat taamaa lissap- put. Tusarfik tutsuiginartoq - takornartaalersu mik ilumoor- toq paasiumallugu unneqqa- rilluni ujaasiuar nermik aner- saalik - naapertorlugu Nam- minersornerullutik Oqartussat allaffissuini tamanna pillugu nalunaarusiortoqareerpoq. Tamatumani ilaatigut allaase- rineqarpoq Uummannap U- pernaviullu eqqaani taamator- suaannaq qaleralinniartoqar- pat taavani ukiup 2005-ip missaani qaleraleerussimas- sasoq. Taavami inuit qalera- leqarlu arallarnerani aningaa- sarsiorluarnerminnit qilersu- gaalersimasut qanoq pissap- pat? Aamma »aqqusinerni ujaq qersugaannarneersuu- galuartunilluunniit« tamanna isuma liutigineqarsimanerlu- ni? Imaluunniit »aqqusinerni ujaqqersugaannarneersut« ilaat isumaqarnerput aamma uumassusillit taakku eqqissil- lutik toqqissisimallutil lu alli- artornissaminut - soorlumi »aqqusinerni ujaq qersugaan- narneersut« aamma taama periarfissaqarusuttut - periar- fissinneqartariaqanngitsut? Assigiinngillat Nunaqarfinni tunisassiorfinnut atugassat RG-p 1998-imi A- ningaasivitsinnit pissarsiai 42 mio. kr.- iupput nunaqarfinnilu sanaartornissaminut pissarsi- ai 11,7 mio. kr.-iullutik. Sulif- fissaqartitsiniarnermut (»tuni- sassiassanik pisiortornermut«) 61 mio. kr.-it kiisalu tamakku- nani sarfap akianut akikillisaa- tissatut 80 mio. kr. it missaat. RG kWh-mut 0,58 kr.-inik kurs. I Nuup Kangerlua er der ikke en hellefisk at fange i de sidste mange år, netop fordi man fra begyn delsen ikke har passet godt på bestanden, men har bare fisket, som om fisken ikke er en fornyelig res- source og kan ikke tage ska- de af rovfiskning og uro til at yngle og vokse op i ikke alt for urolige uopvækstfor hold. Eller er der nogen af »sten- broens børn«, der mener, at disse levende væsener ikke har brug for eller ikke skal have en chance for en tryg opvækst, lige som et hvilket som helst »barn fra stenbro- en« også har brug for? Til 2005 Hvis vi ikke passer på, går det lige så med re jen. Efter en pålidelig kilde, der åbenbart har en efterhånden sjælden ærlig sandhedssøger ildsjæl, eksi sterer der allerede en rapport i hjemmestyrets kon torer. Heri beskrives bl. a., at såfremt den eensidige tryk på hellefiskefiskeriet ved Uum- mannaq og Upernavik fort- sætter, så er der ikke flere hellefisk i områderne omkring år 2005. Hvad så med de folk, der er blevet afhængige af den gode økonomi, så længe akiliisarpoq; uagut kWh-mut 1998-imi 1,90 kr.- inik akiliis- assaagut 1997imilu 2,15 kr.- inik akiliisarluta. 1994-imiit ‘96-imut »tunisi- nermi tapiissutinik« aalisakka- nik suliarineqanngitsunik aali- sartunit pisis sutissanut katil- lugit 75,035 mio. kr.-inik kiisa- lu allanik ‘97-imut suli missin- gersuutiniiginnartunik 23,300 mio kr.-nit missaannik RG pissarsivoq. Piffissami tassanerpiaq »tu- nisassianik pisior tornermut« katillugit 115,315 mio. kr.-inik aningaasa liissuteqarpugut aammalu ‘97-imut suli missin- gersuuti niiginnartunik 23,182 mio. kr.-inik ilassallugit. Nunaqarfinni tunisassiorfili- assaminut piffissami tassa- nissaaq katillugit 799.000 kr.- inik kiisalu taak ku ingerlan- neqarnissaannut ‘95-imi ‘96- imilu katillu git 82,525 mio. kr.-inik ‘97-imullu suli missi- ngersuu tiniiginnartunik 41,573 mio. kr.-inik. 1992-imi naatsorsuuseri- nermi allatut periaase qarto- qalermat KNI-p RG-llu sa- naartornermut aningaasar- tuutissamittut taarsigassarsi- aat 398 mio. kr.-it Inuiaat A- ningaasiviata naatsorsuu- taannut ilanngunneqas saar- put, taamaattorli ingerlatse- qatigiiffinnut akiler suutiviit taarsigassarsiarititatut allat- torneqartalerlutik. Nalagaaffi- up nunatta aningaasarsiorne- ranut siunnersuisoqatigiivi naapertorlugit »tunisassiassa- nik pisiortornerup« 45 mio. kr. -iniit 39 mio. kr.-inut millisin- neqarnera pissutigalugu 1995-imiit ‘96-imut nunami suliffiit ikilipput, naak Inuiaat Aningaasivia ta naatsorsuutai naapertorlugit ‘96-imi »immik- kutittumik suliffissaqartitsi- niarnermut« atukkat 33,166 mio. kr.-iunerarneqaraluartut. Tamanna ima paasisaria qan- det stod på? Har nogen »stenbrodreng« også tænkt over det? Forkelle 11998 får RG af vor Kasse 42 mio. kr. til drift af bygdeanlæg og til anlæg 11,7 mio. kr. Til beskæfti gelsesfremme (råva- rekøb): 61 mio. kr. og som til- skud til nedsættelse af el-pri- ser for anlæggene ca. 80 mio. kr. for 0,58 kr. pr. kWh. Vi andre betaler 1,90 kr. i 1998 mod 2,15 kr. pr. kWh året før. Fra 1994-96 har vi gennem vor Kasse givet RG følgende indhandlingstilskud til køb af rå fisk, fordi RG ikke har mandshjerte nok til at indrøm- me fiskerne ordentlige priser for deres fisk: I alt: 75,035 mio. kr., plus ca. 23,300 mio. kr. i ‘97, ifølge budget. I samme periode har vi investeret i »rå-varekøb« på i alt: 115,315 mio. kr., plus ca. 23,182 mio. kr. i ‘97 ifølge budget. I samme periode investere- de vi i produktionsan læg på bygder på i alt: 799.000 kr. og driftsaftaler for at drive dem i ‘95 og 96 på i alt: 82,525 mio. kr. plus 41,573 mio. kr. i ‘97 ifølge budget. Da man ændrede regn- nguatsiarpoq: Suliassanut taamaattunut allat tapiissu- taat - ass. kommuunit - Inuia- qatigiit Aningaasiviata ilan- ngullugit naatsorsuutiminiit- sinngimmagit taakkunuuna »amigartunik paasissutissin- neqartarnerit« taamaattut pi- sinnaasut. Isumaliutigisaria- qarmammi Aningaasivipput nunatta tamarmi pigimmagu. Kisiannili kisitsisit saqqummi- ussukkat Aningaasanut inat- sisiniit tut aammalu nunatta aningaasaqarneranut naala- gaaffiup siunnersuisuisa nalu- naarutaanniittut arlalitsigut assigiinngissuteqarmata. Najoqqutat: Naalagaaffiup nunatta aningaasarsior nera- nut Siunnersuisuisa 1991 pil- lugu nalunaarutaanniit 1996/ 97 pillu nalu naarutaannut. Aningaasanut inatsisit 1992- imiit 1998-imut. Ole Ramlau-Hansen skabsmetoderne i 1992 blev KNI's og RG’s anlægsudgifter på 398 mio. kr. ikke længere opført i Landskassens regn- skab, medens net toudbeta- lingerne til virksomhederne opføres som udlån. Fra 1995 -96 mindskedes beskæftigel- sen på land gennem RG's »projekt råvarekøb« fra 45 mio. kr. til 39 mio. kr. ifølge Det rådgivende Udvalg for vort økonomi, medens der i Landstingets regnskab står, at udgifterne til ekstraordi- nærbeskæftigelsesfremme i ‘96 var på 33,166 mio. kr. Det skal sikkert forstås således, at da Landskassen ikke medta- ger andres tilskud til sådan ne projekter, f. eks. kommuner- nes, i sine regnskaber, så op- står der sådanne »manglende informationer« i betragtning af, at Kassen er hele landets. Men også fordi der findes fle- re steder, hvor der er uover- ensstemmelse mellem tallene i finansloven og i rapporterne fra Det rådgivende Udvalg. Kilder: Det rådgivende Ud- valgs rapporter fra 1992 til 1996/97. Finanslovene fra 1992 til 1998. VIVI MØLLER-REIMER

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.