Atuagagdliutit - 11.02.1998, Blaðsíða 3

KNAPK
3
Uppernarsaaneq:
KP: Matuma kinguliini upper-
narsasavavut RG-p nunanut
allanut akiligassai, piginnit-
tuussutai aamma uagut Inui-
aat Aningaasivipput aqquti-
galugu Royal Greenland A/S-
imut aningaasaliissutigisar-
takkavut. Uffa RG-p taarsi-
gassarsiai 1993-imiit ‘96-imut
982 mio. kr.-iniit 1.883 mio.
kr.-nut amerleriaraluartut -
tassa 92 %-imik - taamaattoq
piginnittuussutai 772,3 mio.
kr.- iniit 685,4 mio. kr.-nut iki-
leriarput. 1994—imiit-’95- imut
RG’-p taarsigassarsiai 500
mio. kr.-inik ilagamik 1.883
mio. kr.-inngorput. Taakku
amerlassuseqarput Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
taarsigassarsiaasa tamarmik
katinnerisa 2.383 mio. kr.-
iusut 79 %-iinik. 1997-imi
naatsorsuutit kisitsisitaat suli
pigineqann gikkaluartut oqaa-
tigineqarsinnaavoq siornasuli
aammalu 269 mio. kr.-inik
»pisinnaasami naleqqussar-
nissaanut« atugassaminik u-
kiuni tallimani akilersorneqar-
tus sanik taarsigassarsimmat.
Inuiaat Aningaasiviata erniati-
gut taarsersukkatigullu isertit-
tagai aatsaat taama 1991-imi
ikileriartigaat 139 mio. kr.-it
miss. ikileriaramik. Tamatu-
munnga pissutaavoq RG’p
sanaartor nerminut taarsigas-
sarsiminit Inuiaat Aningaasivi-
annut akiligassaasa RG-mut
piginnittuussutinngortinneqar
nerat - taamaalillunilu uatsin-
nit pigineqalernera.
Royal Ryba
Aalisakkanit tunisassianik su-
liareqqiisarfik Tysklandimi
Wilhelmshavenimiittoq juunip
1-anni 1996-imi RG-p nunanit
allanit taarsigassarsilluni -
»tunngavissalimmik eqqoria-
alluni« 1. mia. kr.-nit missaa-
nik - pisiarimmagu RG-imi i-
sumaqartoqarpoq tamatumuu-
na 1997-imi kaaviiaartitassat
400 mio. kr.-inik amerleria-
rumaartut. »Suliffissuup pine-
qartup pisiarineqarnera RG-p
russillu ingerlatseqatigiiffiata
JSC Sevrybap kiisalu Ørskov
Skibsværftip ataatsimoorlutik
immami »Barentimi« saarullin-
nialerumallutik isumaqatigiis-
suteqarnerannut tapiliullugu
isigisariaqarpoq. Taakku pi-
ngasut »Europap Kangiani
Aningaasaliis suteqartarner-
mut Aningaasaateqarfik« pe-
qatsiullugu suleqatigiiffiliorput
Cypernimi angerlarsimaffilim-
mik »Sevryba Internationali-
mik« taaguuserneqartumik
200 mio. kr.-it nalinginik aktia-
ateqartumik«, naalagaaffiup
nunatta aningaasarsiornera-
nut siunnersortai 1995/96-
imut nalunaarumminni ilaati-
gut allapput. RG-p piginne-
qataassutai 50 mio. kr.-iup-
put, taavalu RG JSC Sevry-
balu aqutsisoqatigiiffiliorput
russit imartaani aalisagartas-
siissutigineqartunik ingerlat-
sisussamik tamarmik 50 %-
inik piginnittuuffigisaminnik
Royal Ryba A/S-imik taaguu-
serneqartumik.
Ataatsimuulersitsinerit
Naalagaaffiup nunatta ani-
ngaasarsiorneranut siunner-
sortaasa 1991-imi pisut allaa-
serigamikkit ilaati gut ima
allapput: »Namminersornerul-
lutik Oqartussat RG kiisalu ki-
lisaataatillit namminersortut
sisamat suleqatigiillutik ataat-
simuulersitsinermik aatsaat
taama atsigisumik pilersitsip-
put ilaatigut ESU aqqutigalu-
gu taarsigassarsiaareersut
nutarternerisigut Inuiaat Ani-
ngaasiviata kilisaataatileqati-
giiffinnut ataatsimuulersunut
akileeqataaffigisaanik. Kiisalu
ataatsi muulersitsinissanut al-
lanut Inuiaat Aningaasiviat
120 mio. kr.-it tkillugit taarsi-
gassarsititsisinnaalerluni«.
1992-93-imi Namminersor-
Dokumentation:
KP: Herunder dokumenteres
Royal Greenlands gæld til
udlandet, egenkapital og de
tilskud vi via Landskassen
investerer i Royal Greenland
A/S, RG. Selv om RG’s gæld
bliver større og større fra
1993-96 bliver egen kapitalen
mindre og mindre. Medens
gælden er i de år forøget fra
982 mio. kr. til 1.883 mio. kr. -
med 92 %, er egenkapitalen
mindsket fra 772,3 mio. kr. til
685,4 mio. kr. Fra 1994-95
øgedes RG’s lån med 500
mio. kr. De 1.883 mio. kr.
udgør i 1996 79 % af hjem
mestyrets samlede gæld
samme år på 2.383 mio. kr.
For 1997 er regnskabstallene
ikke kommet endnu, men i
fjor lånte RG yderligere 269
mio. kr. til sin kapacitet stil-
pasning over fem år. Det kraf-
tigste fald af ren teindtægter-
ne og lånafdragene til Lands-
kassen skete i 1991, ca. 139
mio. kr., fordi RG’s anlægs-
gæld til Kassen blev omdan-
net til egenkapital for RG og
blev vort.
Royal Ryba
Da RG købte forarbejdsnings-
fabrikken af fiske produkter i
Wilhelmshaven i Tyskland
den 1. juni 1996, måtte sel-
skabet også låne penge fra
udlandet, som et »kvalificeret
gæt« peger i retning af 1. mia.
kr., mente selskabet, at det
ville medføre en omsætnings
stigning på 400 mio. kr. i
1997. Købet af denne fabrik
»skal ses i sammenhæng
med indgåelsen af en aftale
mellem RG, det russiske JSC
Sevryba og Ørskov Skibs
værft om torskefiskeri i Ba-
rentshavet. Efterfølgende stif-
tede de tre sammen med bl. a.
Investeringsfonden for Østeu-
ropa firmaet »Sevryba Interna-
tional« med hjemsted i Cypern
og en aktiekapital på 200 mio.
kr.«, anfører DrU for Grønland
bl. i sin rapport for 1- 995/96.
RG’s indskud som ejerkapital
var 50 mio. kr., og RG og JSC
Sevryba stifter et manage-
mentsselskab Royal Ryba A/S,
som skal administrere det rus-
siske kvoter og hvor hver ejer
50 % af selskabet.
Fusioner
I DrU’s beretning for 1991 står
der bl.a.: »Hjemmestyret med-
virkede i samarbejde med 4
private rederier og RG til gen-
nemførelsen af den første
større fusion, hvor Landskas-
sen gennem erhvervsstøtten
del vist finasierede fusionen
nerullutik Oqartussat »iluar-
saasseqqinnermut« tamatu-
munnga suli allanik 105 mio.
kr.-inik illuartitsipput.
Eqqaamallugit
Tamakkorpassuit eqqartortil-
lugit eqqaamasaria qarparput
aamma Namminersornerullu-
tik Oqartussat in gerlatseqati-
giiffiutiminnut pisussaaffeqar-
mata. Tamanna pisarpoq
taarsigassarsitsisisarnertigut,
aningaasi vimit tigusisinnaat-
itaanertigut, qularnaveeqqusi-
iner tigut kiffartuussinissamil-
lu isumaqatigiissutitigut. RG
nunatsinni aalisarnermik an-
nerpaamik ingerlatsisuusoq
ajotooriataassagaluarpallu u-
agut piginnittutut pilliuteqar-
tussaavugut. Aamma aalisa-
garpassuit suli suliarineqan-
ngitsut Danmarkimiit tunini-
aqqitassanngorlugit, tappa-
vani suliareqqitassanngorlugit
imaluunniit nunatsinni sulia-
reqqeriarlugit suliareqqinne-
qareersi manngippatalu tu-
neqqitassanngorlugit - imar-
pik tappa vunga utimullu i-
kaaqqaarlugu nunatsinnit »tu-
niniaqqi tassanngortinneqar-
tarlutik«.
Aamma eqqaamassavar-
put aalisakkat sermersuup
qaaniit avammukartanngim-
mata avataanili aalisagaqar
finnit takkussortuullutik. RG-p
allallu avataani kili saatersor-
luni qaleralinniarneq ingerla-
tiinnarpassuk, naak timerliul-
lutik aalisartut ningittakkerso-
raluartut, ulorianartup tungaa-
nut ingerlalissaagut. Nuup
Kangerluani qangangaatsian-
ngorporli qaleraleerummat -
tamatumunnga pissutaarpiar-
luni aallaqqaammut paarsil
luartoqarsimannginnera aali-
saannartoqarsimanerali
soorlu tassa aalisakkat ine-
rikkiartomerminni kingu aassi-
ortuunngitsut aalisapilunne-
qarunik tukertitsisarnissamin-
med omlægning af bestående
lån til nye lån til det fusionere-
de rederi. Endvidere afsatte
Landskassen til andre fusio-
ner en låneramme på 120 mio.
kr.« I 1992-93 afsatte hjem-
mestyret 105 mio. kr. til kon-
demnering.
Husk
I det store sammenhænge
skal vi også regne med, at
hjemmestyret har forpligtelser
overfor sine virk somheder.
Det sker gennem lån, træk-
ningsretter, garan tier og ser-
viceaftaler. Såfremt det går
galt med RG, som jo forvalter
vort fiskeri, hænger vi på den
som ejere. For der er også
mange råvarer, der bliver sej
let til Danmark enten til vide-
resalg, forarbejdning eller til
reeksport fra Grønland - at
man først sejler dem tilbage
hértil også tilbage igen i forar-
bejdet stand, hvis de ikke har
været forædlet før.
Vi skal også huske, at fiske-
ne jo ikke kommer oppe fra
toppen af indlandsisen, men
fra felterne udenskærs. Så-
fremt RG og andre vedvaren-
de tillader trawlfiskeri af helle-
fisk udenskærs, selv om
inden skærsfiskerne anven-
der liner, så er det en farlig
nut, alliartornissaminnut ki-
nguaassiorsinnaa lernissa-
minnullu eqqissisimatitaan-
ngikkunik ajoquser neqarsin-
naanngitsut.
Taamaallaat 2005-imut
Peqqissaarutinngikkutsigik
aamma raajat taamaa lissap-
put. Tusarfik tutsuiginartoq -
takornartaalersu mik ilumoor-
toq paasiumallugu unneqqa-
rilluni ujaasiuar nermik aner-
saalik - naapertorlugu Nam-
minersornerullutik Oqartussat
allaffissuini tamanna pillugu
nalunaarusiortoqareerpoq.
Tamatumani ilaatigut allaase-
rineqarpoq Uummannap U-
pernaviullu eqqaani taamator-
suaannaq qaleralinniartoqar-
pat taavani ukiup 2005-ip
missaani qaleraleerussimas-
sasoq. Taavami inuit qalera-
leqarlu arallarnerani aningaa-
sarsiorluarnerminnit qilersu-
gaalersimasut qanoq pissap-
pat? Aamma »aqqusinerni
ujaq qersugaannarneersuu-
galuartunilluunniit« tamanna
isuma liutigineqarsimanerlu-
ni? Imaluunniit »aqqusinerni
ujaqqersugaannarneersut«
ilaat isumaqarnerput aamma
uumassusillit taakku eqqissil-
lutik toqqissisimallutil lu alli-
artornissaminut - soorlumi
»aqqusinerni ujaq qersugaan-
narneersut« aamma taama
periarfissaqarusuttut - periar-
fissinneqartariaqanngitsut?
Assigiinngillat
Nunaqarfinni tunisassiorfinnut
atugassat RG-p 1998-imi A-
ningaasivitsinnit pissarsiai 42
mio. kr.- iupput nunaqarfinnilu
sanaartornissaminut pissarsi-
ai 11,7 mio. kr.-iullutik. Sulif-
fissaqartitsiniarnermut (»tuni-
sassiassanik pisiortornermut«)
61 mio. kr.-it kiisalu tamakku-
nani sarfap akianut akikillisaa-
tissatut 80 mio. kr. it missaat.
RG kWh-mut 0,58 kr.-inik
kurs. I Nuup Kangerlua er der
ikke en hellefisk at fange i de
sidste mange år, netop fordi
man fra begyn delsen ikke har
passet godt på bestanden,
men har bare fisket, som om
fisken ikke er en fornyelig res-
source og kan ikke tage ska-
de af rovfiskning og uro til at
yngle og vokse op i ikke alt for
urolige uopvækstfor hold.
Eller er der nogen af »sten-
broens børn«, der mener, at
disse levende væsener ikke
har brug for eller ikke skal
have en chance for en tryg
opvækst, lige som et hvilket
som helst »barn fra stenbro-
en« også har brug for?
Til 2005
Hvis vi ikke passer på, går det
lige så med re jen. Efter en
pålidelig kilde, der åbenbart
har en efterhånden sjælden
ærlig sandhedssøger ildsjæl,
eksi sterer der allerede en
rapport i hjemmestyrets kon
torer. Heri beskrives bl. a., at
såfremt den eensidige tryk på
hellefiskefiskeriet ved Uum-
mannaq og Upernavik fort-
sætter, så er der ikke flere
hellefisk i områderne omkring
år 2005. Hvad så med de folk,
der er blevet afhængige af
den gode økonomi, så længe
akiliisarpoq; uagut kWh-mut
1998-imi 1,90 kr.- inik akiliis-
assaagut 1997imilu 2,15 kr.-
inik akiliisarluta.
1994-imiit ‘96-imut »tunisi-
nermi tapiissutinik« aalisakka-
nik suliarineqanngitsunik aali-
sartunit pisis sutissanut katil-
lugit 75,035 mio. kr.-inik kiisa-
lu allanik ‘97-imut suli missin-
gersuutiniiginnartunik 23,300
mio kr.-nit missaannik RG
pissarsivoq.
Piffissami tassanerpiaq »tu-
nisassianik pisior tornermut«
katillugit 115,315 mio. kr.-inik
aningaasa liissuteqarpugut
aammalu ‘97-imut suli missin-
gersuuti niiginnartunik 23,182
mio. kr.-inik ilassallugit.
Nunaqarfinni tunisassiorfili-
assaminut piffissami tassa-
nissaaq katillugit 799.000 kr.-
inik kiisalu taak ku ingerlan-
neqarnissaannut ‘95-imi ‘96-
imilu katillu git 82,525 mio.
kr.-inik ‘97-imullu suli missi-
ngersuu tiniiginnartunik
41,573 mio. kr.-inik.
1992-imi naatsorsuuseri-
nermi allatut periaase qarto-
qalermat KNI-p RG-llu sa-
naartornermut aningaasar-
tuutissamittut taarsigassarsi-
aat 398 mio. kr.-it Inuiaat A-
ningaasiviata naatsorsuu-
taannut ilanngunneqas saar-
put, taamaattorli ingerlatse-
qatigiiffinnut akiler suutiviit
taarsigassarsiarititatut allat-
torneqartalerlutik. Nalagaaffi-
up nunatta aningaasarsiorne-
ranut siunnersuisoqatigiivi
naapertorlugit »tunisassiassa-
nik pisiortornerup« 45 mio. kr.
-iniit 39 mio. kr.-inut millisin-
neqarnera pissutigalugu
1995-imiit ‘96-imut nunami
suliffiit ikilipput, naak Inuiaat
Aningaasivia ta naatsorsuutai
naapertorlugit ‘96-imi »immik-
kutittumik suliffissaqartitsi-
niarnermut« atukkat 33,166
mio. kr.-iunerarneqaraluartut.
Tamanna ima paasisaria qan-
det stod på? Har nogen
»stenbrodreng« også tænkt
over det?
Forkelle
11998 får RG af vor Kasse 42
mio. kr. til drift af bygdeanlæg
og til anlæg 11,7 mio. kr. Til
beskæfti gelsesfremme (råva-
rekøb): 61 mio. kr. og som til-
skud til nedsættelse af el-pri-
ser for anlæggene ca. 80 mio.
kr. for 0,58 kr. pr. kWh. Vi
andre betaler 1,90 kr. i 1998
mod 2,15 kr. pr. kWh året før.
Fra 1994-96 har vi gennem
vor Kasse givet RG følgende
indhandlingstilskud til køb af
rå fisk, fordi RG ikke har
mandshjerte nok til at indrøm-
me fiskerne ordentlige priser
for deres fisk: I alt: 75,035
mio. kr., plus ca. 23,300 mio.
kr. i ‘97, ifølge budget.
I samme periode har vi
investeret i »rå-varekøb« på i
alt: 115,315 mio. kr., plus ca.
23,182 mio. kr. i ‘97 ifølge
budget.
I samme periode investere-
de vi i produktionsan læg på
bygder på i alt: 799.000 kr. og
driftsaftaler for at drive dem i
‘95 og 96 på i alt: 82,525 mio.
kr. plus 41,573 mio. kr. i ‘97
ifølge budget.
Da man ændrede regn-
nguatsiarpoq: Suliassanut
taamaattunut allat tapiissu-
taat - ass. kommuunit - Inuia-
qatigiit Aningaasiviata ilan-
ngullugit naatsorsuutiminiit-
sinngimmagit taakkunuuna
»amigartunik paasissutissin-
neqartarnerit« taamaattut pi-
sinnaasut. Isumaliutigisaria-
qarmammi Aningaasivipput
nunatta tamarmi pigimmagu.
Kisiannili kisitsisit saqqummi-
ussukkat Aningaasanut inat-
sisiniit tut aammalu nunatta
aningaasaqarneranut naala-
gaaffiup siunnersuisuisa nalu-
naarutaanniittut arlalitsigut
assigiinngissuteqarmata.
Najoqqutat: Naalagaaffiup
nunatta aningaasarsior nera-
nut Siunnersuisuisa 1991 pil-
lugu nalunaarutaanniit 1996/
97 pillu nalu naarutaannut.
Aningaasanut inatsisit 1992-
imiit 1998-imut.
Ole Ramlau-Hansen
skabsmetoderne i 1992 blev
KNI's og RG’s anlægsudgifter
på 398 mio. kr. ikke længere
opført i Landskassens regn-
skab, medens net toudbeta-
lingerne til virksomhederne
opføres som udlån. Fra 1995
-96 mindskedes beskæftigel-
sen på land gennem RG's
»projekt råvarekøb« fra 45
mio. kr. til 39 mio. kr. ifølge
Det rådgivende Udvalg for
vort økonomi, medens der i
Landstingets regnskab står,
at udgifterne til ekstraordi-
nærbeskæftigelsesfremme i
‘96 var på 33,166 mio. kr. Det
skal sikkert forstås således, at
da Landskassen ikke medta-
ger andres tilskud til sådan ne
projekter, f. eks. kommuner-
nes, i sine regnskaber, så op-
står der sådanne »manglende
informationer« i betragtning
af, at Kassen er hele landets.
Men også fordi der findes fle-
re steder, hvor der er uover-
ensstemmelse mellem tallene
i finansloven og i rapporterne
fra Det rådgivende Udvalg.
Kilder: Det rådgivende Ud-
valgs rapporter fra 1992 til
1996/97.
Finanslovene fra 1992 til
1998.
VIVI MØLLER-REIMER