Atuagagdliutit - 11.02.1998, Blaðsíða 11

KNAPK
11
Sikumiit qaleralinniat qamutit qaavimi tupeqqasut
Hellefiske fiskere på havisen har rejst deres telt på slæderne
Royal Greenland gør grin med bygderne
Selvom disse ord ikke længe-
re er fremmed for alle - ikke
for Landstyret åbentbart, de
reagerer jo ikke - gør RG grin
med bygderne og leger med
deres følelser. Derfor er det
måske en god ide, at man
holder Jonathan Motzfeldt
gage i et halvt år f.eks., for at
se hvorledes han reagerer -
disse ting sker jo i virkelighed
i bygerne, man har dokumen-
tation for det, og ved i hvad?
- Bygdefoik har det elendigt,
det er ikke engang løgn.
AG fra 27. januar 1998 inde-
holder også et indlæg der
handler om RG der besudler
bygdefolkene. Denne gang
handler det om bygden Nuus-
suuaq ved Upernavik samt
dens befolkning, samt den
privat ejede PolarSeaFood
der sammen med befolknin-
gen gjorde en indsat - bare
overhovedet for at overleve -
for at få startet et eller andet
til gavn for den udstødte bygd
samt dens befolkning, som
det er gået ud over.
Da RG hørte, at Polar Sea-
Food var i gang med noget i
Nuussuaq, hvis overlevelse i
en tid var sikret (troede byg-
defolket i Nuussuaq) lejede
RG en helikopter hvor de
smuttede med huj og hast til
Nuussuaq helikopteren fyldt
med slipsefolket fra Cirkus
RG i Nuuk med charmetrolde-
ne fyldt med tommestokke,
termometre, passere, skruet-
rækkere, computere - dyreste
og fineste af alle - samt alt
man ellers kan finde på fra
hokus- pokuskassen.
Man var så alvorlig, man
var så tæt på oprejsning at
man har sat de endelige linier,
dér hvor huset skal stå, den
springende vand var allerede
»igang«, ja med alle midler -
at bygdefolket også skal reg-
ne med et havneanlæg samt
andre smarte ting - fik RG
overbevidst Nuussuaq folket
om at der snart bliver rejsegil-
de for RG's anlæg.
Således måtte den private
virksomhed som ikke har den
mindste mulighed for at få
dækning for underskuddet,
med eget initiativ og eget
finansieret projekt der sam-
men med bygdefolket prøve-
de at skaffe den fornødne
mad på bordet elimeneret på
0,5. Bygdefolket, med de
elendigste betingelser - sam-
men med mange andre byg-
defoik - blev tilbage hvor Po-
lar SeaFood måtte prøve no-
get andet et andet sted.
Den Ufo med dens sjove slip-
sefolk fra Cirkus RG i Nuuk
lettede, så eller hørte mån al-
drig mere til den - sådan er
det vist også med UFO'er,
dem skal man ikke tage så
alvorligt!
- Forresten, vi så lignende
glimt fra himlen før jul, sådan
et kæmpe stjerneskud..
- Nå, nej. Det er noget
andet, det er Lars Emils
»kæmpe« spring fra Hjemme-
styrekomplekset til RG, den
skal du sgu ikke tage så
alvorligt!
Inatsisartunut ilaasortaq Lars Karl Jensen:
Royal Greenland misissuiffigalugu
RG-p aalisartut piniartullu kat-
tuffiannut (KNAPK-mut) Tun-
ngaviusumik Isumaqatigiissu-
timinnik atorunnaarsitsinerat
Inatsisartut Aalisarnermut a-
taatsimiititaliaanut ilaasortap
Lars Karl Jensen (S), ima o-
qaaseqarfigaa (Qanorooq):
(T’jsagassiortup Qanorooq-
meersup Lars Karl Jensenip
oqaasiisa ilaanut issuaanera
siulliullugu):
(Qanorooq:) Paasinarsivoq
ataatsimiitsitaliamik ilaasortat
amerlanerit RG-ip KNAPK.-
imik isumaqatigiissutinik ato-
runnaarsitsinera iluarinngik-
kaat, taamaammallu RG-ip i-
sumaqatigiissutinik atorun-
naarsitsinera Aalisarnermik
Naalakkersuisumut allakkati-
gut saaffiginnissutigilersaa-
raat. Ataatsimiitsitaliap siulit-
taasua Siverth K. Heilmann o-
qarpoq nunatsinni aalisartut
atugaat namminneq inatsi-
sartuni ataatsimiitsitaliami
aamma susassaqarfigigitsik.
Aalisarnermut Ataatsimiitsita-
liami siulittassup tullia Lars
Karl Jensen inatsisartut febru-
arip 3-aniit ataatsimiilerpata
oqaluuserisassamik siunner-
suuteqarpoq. Inatsisartut u-
pernaakkut 1996-imi ataatsi-
miinnerminni akuersissutigaat
inatsisartut RG-imut tapiissu-
teeqarpoq RG-ip suliffissuisa
pitsanngorsarneqarnissaan-
nut atugassanik, maannamul-
lu Qeqertarsuup tunuani sulif-
fissuit pitsanngorsarneqarlu-
tik ingerlanneqareerput:
Lars Karl Jensen:
llanngullugu ilaatigut oqaati-
gineqarpoq taamanikkut ani-
ngaasanik nunanit allanin-
ngaanniit atorniarnermut ma-
tussutaanngikkaluartumik ki-
sianni suliffissaqartitsiniar-
nermi oqilisaassinermik Land-
skassi akiliuteqassasoq,
maannakkullu 1998-imut na-
lunngilakka 61. millioniusut
tassunga Landskassip RG-i-
mut akiliutigisai, taava taanna
sioqqulluguli decembari i-
ngerlatilaartoq tusallattaasa-
lerakku Paamiuni imaluunniit
Maniitsumi assagiarsuleriffim-
mik pilersitsinissaq kinguar-
sarneqartuartoq - nilliaatigi-
neqartuartoq; qaqugu pilersit-
sissavisi? - taava taanna tullu-
artikkunnaarsimavara Naalak-
kersuisut RG-imut taamatut i-
sumaqatigiiissuteqarnerat; i-
matut aningaasartaqartigisu-
mik Landskasse oqilisaassi-
sussanngorlugu RG-imut,
taavalu tulluartinnagu naalak-
kersuisuusut taamanikkut siu-
littaasuat maannakkut RG-imi
suliffissuarmi pisortap tulleri-
gaa; isumaqatigiiss.ut sanaar-
neq namminneq atorlugu i-
ngerlanerat nuannarinngin-
nakku inatsisartut ataatsimiin-
nissatsinnut februarimi pisus-
sami oqaluuserisassanngor-
tippara (decembarip 12-anut
ullulerpara sooq pinerpoq), i-
matut imaqarpoq: Tassunga
isumaqatigiissut atorunnaar-
sinneqassasoq nutaamillu sa-
naneqarluni, nalunnginnakku
massakkut naalakkersuisut
allamik siulittaasoqartut taa-
manikkullu Naalakkersuisuni
siulittaasuusoq RG-ip suliffis-
suani pisortap tullerigaat,
taassumap equngassutaa ta-
kusinnaassagunikku neriup-
punga oqaluuserisassanngor-
titara akuerineqassasoq oqal-
liserereerutsigulu aamma qa-
noq ilillugu piumasaqaatigis-
sagipput aamma ersarissigu-
maartoq.
Lars Karl Jensen ilumoor-
poq taamatut erseqqissaate-
qarami. Kisianni Det rådgiven-
de udvalg vedrørende Grøn-
lands økonomi, Beretning om
Den økonomiske udvikling i
Grønland i 1996/97, Decem-
ber 1997-imeersoq atuaraan-
ni aningaasat Namminersor-
nerullutik Oqartussat RG-mut
tunniuttagaat taakkuinnaan-
ngillat.
Nalunaarusiami uani qup-
perneq 29-imi allassimavoq
Namminersornerullutik Oqar-
tussat RG-ip nunaqarfinni tu-
nisassiorfinnik ingerlatsisin-
naaneranut 42 mio. kr.-inik a-
ningaasaliiffigigaat aamma
RG A / S-ip nunami suliffiu-
taani Naammassisaqarsin-
naassutsip naapertuuttun-
ngorsarneqarneranut 61 mio.
kr.-inik tunineqartartoq, taak-
kua saniatigut aamma suliffis-
suarnut Namminersornerullu-
tik Oqartussat piinut RG A/S
11 mio. kr.-nik tunineqarpoq.
Tamanna pillugu Lars Karl
Jensenip inatsisartunut saaffi-
ginnissutaa tusaaniarneqas-
sanngippat ukiuni tulliuttuni ka-
laallit inuiaat tamatta imaan-
naanngitsorsuarmik atugas-
saqalissaqaagut. Una pinngit-
soorsinnaajunnaartutut isik-
koqarpoq: Taamani KTU-p
amigartoorussui pallimoorpa-
vut aamma piffissanngorpoq
pilersaarusiorsinnaanatillu su-
liaminnut naleqqutinngitsut
nutaarluinnarnik sulisoqqaler-
nissaq. Inuiaqatigiit akissa-
qanngilagut RG aningaasanik
pinnguartissallugu.
Royal Greenlandi nunaqarfinnik
mittatilliisoq
RG-p nunaqarfinnut qanoq ili-
ornera tamatta nalunngeree-
raluaripput - immaqa naalak-
kersuisut kisimik pinnatik,
taakkumi qisuariarneq ajorput
- RG nunaqarfiit ilaannut neri-
orsuisuusaarluni mittatilleeru-
joorput.
Atuagagdliutit marlunngor-
nermi 27. januar 1998-imi
saqqummersumi aasit RG-ip
nunaqarfinnik mittatilliiniarne-
ranut tunngasumik imaqar-
poq. Tamatumuuna Uum-
mannap eqqaani nunaqarfim-
mi Nuussuarmi nunaqarfim-
miut aammali namminersor-
toq PolarSeaFood mittatigai,
una kisiat anguniarlugu: Polar
SeaFood allaluunniit Nunatta
avannaani aalisakkanik niuer-
luni ingerlataqalissanngitsoq.
Taamanikkut RG-p Polar-
SeaFood Nuussuarmi pimoo-
russilluni tunitsiviliorniartoq,
taamaalilluni nunaqarfimmiut
aningaasarsiorsinnaanerat qu-
lakkeerlugu, tusaramiuk heli-
kopterit allallu suut tamaasa
Nuussuarmut apuussissutaa-
sinnaasut atorlugit pisuusaa-
rujussuarput kakkanniataavil-
lutik uuttortaatit, kissarnersiu-
tit, napparissaatit, qinneriaatit
computerit akisunerpaat allal-
lu suut suut salloqittaataasin-
naasut atorlugit uppertitsini-
aapput
Ima pisuusaartoqartigaaq
allaat tunitsivissap inissaa ti-
tarneqareerluni, erngup aqqu-
tissaa, talittarfissaq allallu suut
suusinnaasut tamaasa atorlu-
git nunaqarfimmiut uppilersin-
neqarput tassani tassa tunit-
sivissaq nappariaannanngor-
toq.
Taamaariarmat ajunaaralu-
aruni nunatta aningaasaataa-
nit qularnaveeqquserneqar-
sinnaanngitsoq namminer-
sortoq, nammineq akilikkami-
nik pimoorussilluni nunaqar-
fimmiunik suleqateqarluni tu-
nisassiornérmik ineriartortitsi-
niaraluartoq RG-mit unammil-
lerneqarami ungavartiinnar-
poq Nutaarmiullu saaginnar-
lugu.
Ullorli taanna helikopteri
»UFO«-miuusarsuarnik ilaa-
sulerluni tikittoq qangattaq-
qikkami tusarteqqikkaluan-
ngilaq - soorlu ullorissap anaa
Takutikkami tammarpoq.
Tassa pissutsit piviusut. Ulloq
manna tikillugu RG taavani
susoqanngilaq, immaqami
namminersortumik aserorti-
gassat ilaannik aallartittoqar-
nissaa utaqqiinnarpaat. Ase-
rorterinermi misilittagaqarfigil-
luagaasa pingaarnersaraat,
qiviartigimmi sinerissami
namminersortut aallartitsisa-
raluartut RG-p aserortigai -
Mittatigisai.
Aktieselskabiugatta pisus-
saanngilagut.
Finanslovili qupperalaartigu
takussavavut akissaqanngit-
sut inuiaqatigiinniit tunitsivin-
nik ingerlatsinissaminnut pi-
sartagaat - Innaallagissamut,
imermik pilersorneqarnermut,
talittarfeqarnernut assigisaa-
nullu - 100 mio.-ilikkuutaanik
pisartut:
1. Aalisakkanik
tunisinermi akinut tapit
(1996-imi) 16.686.000 mio kr.
(1997-imi) 22.300.000 mio kr.
(1998-imut) 12.300.000 mb kr.
2. Nunaqarfinni
tunisassiorfinnut
(1996)313.000 kr.
(1997) 306.000 kr.
(1998) 300.000 kr.
3. ingerlatsinermut
isumaqatigiissutit,
tunisassiorfinnut
(1996)41.568.000 mio kr.
(1997)41.573.000 mio. kr.
(1998) 42.000.000 mio kr.
4. Tunisassiorfinnut
isumaqatigiissutit
(1996) 6.148.000 mio kr.
(1997) 12.446.000 mio kr.
(1998)11.347.000 mio kr.
Ila allaqaqaaq. Tamakku mi-
sissulaaraanni tupinnaqaaq il-
lorujussuarni inuppassuit ilin-
niamertoorpassuugaluit sule-
risuunersut.
J. Folmerip Hansenip oqar-
neratut soraarsittariaqarput
niuertuinnillu taarserlugit niu-
ernerlu kalaallit »angiginngi-
saat« ingerlassinnaasaallu i-
ngerlanniarli - angivallaarsu-
armik aallartittoorsimallutik
aqunneq ajuleraluarlugu ki-
ngunera takuleqaat - RG-imi
qullersat ilaata KNAPK-mut
nassuernerisa ilagaat oqarami
»llaanniluunniit suliffissuatsin-
ni susoqarnersoq nalusarpar-
put aamma sulisorpassuit i-
laasa sulerinerat aqunneqan-
ngilaq.«
Medlem af Landstinget, Lars Karl Jensen:
- kulegrav RG
Om RG's opsigelse af Hoved-
aftalen samt den underliggen-
de dele, siger Landstings-
medlemmet Lars Karl Jensen
(S) således i Qanorooq:
(Først Søren Lyberth fra
Qanorooq): Det kan ikke læn-
gere skjules, de fleste af
Landstingets fiskeriudvalgs-
medlémmer ikke kan aksep-
tere RG's opsigelse af Hoved-
aftalen til KNAPK, hvorfor ud-
valget agter at sende et brev
til fiskeriministeren, hvor de
tilkendegiver deres mening.
Udvalgets formand Siverth K.
Heilmann mente, at det grøn-
landske fiskeres vilkår ikke
mindst vedrører Landstingets
Fiskeriudvalg. Næstforman-
den for udvalget Lars Karl
Jensen har sendtet spørgs-
mål der ønskes besvaret i
Landstinget den 3. februar
1998. Under forårssamlingen
i foråret 1996 har Landstinget
givet RG en pose mio kr. til
dækning for modernesering
og vedligeholdelse af RG's
anlæg, og i disse dage er man
igang med moderneseringen i
anlæggene ved Diskobug-
den.
Lars Karl Jensen:
Endvidere blev det sagt bl. a.
dengang, at Landskassen gi-
ver tilskud til RG, ikke til dæk-
ning af RG's udlandslån men
til dækning for mandetal såle-
des at der kan skaffes arbej-
de, og idag ved jeg at tilskud-
det beløb sig op til 61 mio kr.
- 268 mio kr. for en 5 årig
plan. Og senere i december
hvor jeg begyndte at høre, at
krabbeanlæggene som i læn-
gere tid var planlagt opført
både i Maniitsoq og i Paamiut
hele tiden udsættes - hvor
folk ønsker at får oplyst hvor-
når disse opføres - opfattede
jeg Landstinget aftale med RG
som værende aftale som ikke
længere passer ind i ordlyden
i aftalens oprindelige form; at
Landstinget skulle spytte ud
med penge i den størrelsesor-
den, og ikke mindst finder jeg
det besynderligt at den da-
værende Landstyreformand
nu sidder som vicekoncer-
nchef i RG, derfor fordi jeg fin-
der det usmageligt, at den
daværende Landstyrefor-
mand skal sidde over for et
arbejde som han engang var
med til at lave, hvor han nu
står »over for sig selv« fore-
slog jeg, at emnet tages op til
•Landstingsforsamlingen (jeg
har sat datoen d. 12 decem-
ber, hvorfor ved jeg ikke). Og
her står der bl.a. at aftalen
med RG hører op og en ny
laves, dette ønske fordi jeg
ser at vi nu har fået en ny
Landstyreformand som ikke
længere er identisk med den
daværende Landstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
som nu fungerer som vice-
koncernchef. Jeg håber in-
derligt at mit forslag tages op
til drøftelse, hvor vi efter en
grundig behandling tilkende-
giver vores klare mening om
sagen.
Lars Karl Jensen har al mulig
grund til bekymring. Disse
»tilskud« eller penge fra
Hjemmestyret til RG grænser
sig ikke bare op til 61 mio kr.
og 268 mio kr. for en 5 årig
plan.
Hvis man læser grundigt i
»Det rådgivende udvalg ved-
rørende Grønlands økonomi,
Beretning om Den økonomi-
ske udvikling i Grønland i
1996 / 1997« - fra december
1997, kan man læse at RG
har fået meget mere end de
bare 61 mio kr. Slår op i side
29, der vil du se at RG har fået
42 mio kr. til drift af fiskea-
nænlæggene i bygderne, 61
mio kr. til produktionstilpas-
ningen, udover det 11 mio kr.
til tilskud af driften på Hjem-
mestyreejede virksomheder i
byerne.
Derfor er det vigtigt - livs-
vigtigt for den grønlandske
samfunds videre sunde eksi-
stens - at Lars Karl Jensen
HØRES, hvis man ikke tager
LKJ alvorligt, kommer vi
alvorlige og frygtelige tider i
møde - KTU gange 2 eller 3?
- Derfor; hvis vi skal beholde
RG i dens nuværende form,
ta'og spark de elendige
andenrangs »bingo« gamble-
re A'H TIL, det vil være det
klogeste.