Atuagagdliutit - 11.02.1998, Blaðsíða 14

14
KNAPK
lllersuiniarnermut nalunaaqutsemeqameq
Nuannissaaq
Det må være dejligt
Mærket til beskyttelse
Informationschefen i Royal
Greenland A/S skrev i fiskeri-
avisen Aalisartoq's udgave nr.
6 1997, at RG ville vurdere
mærkning af deres produkter,
som produkter fra et mere
bærekraftigt fiskeri. Initiativet
er fra World Wildlife Fund og
Unilever, og dette vil da føres
ud i livet ved etablering af et
rådgivende organ Marine
Stewardship Council (MSC).
WWF/Unilever.
WWF er den største naturbe-
varingsforening i verden. Uni-
lever er et af de største føde-
varekoncerner i verden.
Ved deres størrelse og
finansielle ressourcer er disse
meget magtfulde, og de om-
sætter for mange gange mere
end værdien af hele Grøn-
lands omsætning tilsammen.
Grønlands Hjemmestyre er
medlem af WWF, og RG støt-
ter WWF’s arbejde.
Stillingtagen til MSC.
De nordiske fiskeriorganisati-
oner, som KNAPK samarbej-
der med, advarer imod tilta-
gene fra den store forening og
den store koncern.
Man er bekymret for at bio-
logernes og myndighedernes
tilridninger både nationalt og
internationalt svækkes samt
at diskriminering af udvik-
lingslande let kan forekomme
ved benyttelse af en MSC-
ordning.
Den danske fiskeriminister
Henrik Dam Kristensen adva-
rer imod ordningen, idet den-
ne kan blive for dyr for fiskeri
og industri samt vanskeligt at
kontrollere. I stedet peger han
på, at EU selv kan etablere en
ordning.
Norges Naturvernsforbund
er ligeledes imod en MSC-
ordning, idet denne kan bi-
drage til det modsatte af en
demokratisering af forvaltning
og omsætning.
Bæredygtig udnyttelse.
WWF støtter det verdenoms-
pændende hvalfangstmorato-
rium. Endvidere har WWF sat
spørgmålstegn ved IWC’s
øgning af en kvote på 20 vå-
gehvaler til grønlænderne,
selvom det udmærket vides,
at vågehvalen ikke er udryd-
delsestruet.
Bevaringsorganisationer vil
desuden stoppe grønlandsk
laksefisken; RG er så vidt ble-
vet involveret, at de i fremti-
den vil stoppe for lakseind-
handling. Der bør tages højde
for andre faktorer, som påvir-
ker nedgangen i bestanden.
Disse har ikke tilknytning til
erhvervsmæssigt fiskeri, og
disse nævnes gerne ikke høj-
lydt af bekyttelsesorganisati-
oner for ikke at skade de sto-
re forretningskoncerners in-
teresser.
Spørgsmålet om at MSC-
ordningen vil ramme det
sparsomme fiskeri og ind-
handling pga. fiskenes (torsk,
havkat o.a.) udebliven ved kli-
maændringer er ikke afdæk-
ket - hvem vil i så fald blive
ramt?
Det endelige spørgsmål bli-
ver da, om disse store han-
delskoncerners skridt i bære-
dygtighedens navn, og som
kan føre til ødelæggelse af
fangernes og fiskernes øko-
nomiske bæredygtighed kan
accepteres - er koncernerne
da villige til finansiel bære-
dygtig fordeling med fangere
AALISARTOQ nr. 6-imi 1997-
imi saqqummersumi Royal
Greenland A/S-p tusagassii-
sartuunera allaaserisaqarpoq
World Wildlife Fund for Natu-
re (WWF: Pinngortitaq pillugu
nunarsuaq tamakkerlugu ani-
ngaasaateqarfik) aamma Uni-
lever suleqatigiillutik nungus-
aataannginnerusumik aalisar-
nerup ineriartorneranut Mari-
ne Stewardship Councilikkut
(MSC, Immani Nakkutilliiner-
mut Siunnersuisoqatigiiffik)
ingerlanneqartussamik nalu-
naaqutsersuisalernissaq
anguniagaasoq. Tassungalu
RG-p ilanngussinnaanera
nalilersortariaqartoq.
WWF/Unilever
WWF pinngortitamik allan-
ngutsaaliuiniartut suleqatigiif-
figaat nunarsuarmi annerpaaq.
Unileverilu inuussutissanik ni-
oqquteqartartut nunarsuarmi
anginerpaat ilagivaat.
Angissutsimikkut aningaa-
saqassutsimikkullu taakku
pissaanilerujussuupput, allaat
nunatta aningaasatigut kaavi-
aartittagaannit amerlaneru-
ngaartumik kaaviaartitaqar-
tarlutik.
Namm. Oq. WWF-imut ilaa-
sortaapput, RG-lu taperser-
suisuulluni.
MSC-mut isummat
Nunani avannarlemi aalisar-
og fiskere?
KNAPK har ikke kunnet
undgå at bemærke, at den
ansvarlige landsstyre i mange
tilfælde ensidigt strammer
reglerne om brugen af natu-
ren og jagtbyttet med ud-
gangspunkt fra embedsvæl-
det. Brugerne og befolknin-
gen bør nu tage skridt til at
vurdere, om det er de rette,
der har ansvaret for regelfast-
sættelse om nar- og hvidhva-
ler, store hvaler, rensdyr, sne-
scotere, ja endog hundeslæ-
der samt andre ting.
Støtteværdigt.
KNAPK har overfor sine uden-
landske samarbejdspartnere
og Hjemmestyret gjort det
klart, at organisationen går
ind for bæredygtig udvikling.
Men det er på tide at vur-
dere, om det virkeligt er rig-
tigt, at Hjemmestyrets med-
lemsskab i en forening, som
sætter spørgsmålstegn ved
grønlændernes levevis, har
sin berettigelse, samt om RG
virkeligt kan støtte et forret-
ningskoncern ved at betale
med grønlændernes identitet
og sjæl.
Der er mange måder at
benytte en rigtig måde at bru-
ge naturen på, og disse bør
først vurderes.
Til information er Nordisk
Ministerråd i gang med infor-
mationskampagne om bære-
dygtigt fiskeri. Det er ligeledes
i gang med at skulle arrange-
re et seminar om et fremtidigt
strategi for et bæredygtigt
fiskeri.
Hvis dette synes støttevær-
digt, er det bare at melde sig
til!
nermik suliniaqatigiiffinnit
KNAPK-p suleqatigisaannit
WWF-p aamma Unilerverip ili-
uuseriniagaat mianersoqqus-
sutigineqarpoq.
Nungusaataanngitsumik a-
tuinermut nunani ataasiak-
kaani tamalaanilu pisortat bio-
logillu suleqatigiillutik tunnga-
vilersuisariaqarnerisa MSC-
mik aaqqissuussinikkut sani-
oqqutaarneqarsinnaanerat
kiisalu nunanut ineriartorfi-
usunut assigiinngissitsisin-
naaneq ilaatigut ernumanaa-
teqarsinnaammat uparuaati-
gineqarpoq.
Danmarkimi Aalisarnermut
Ministeri Henrik Dam Kristen-
sen mianersoqqusivoq aali-
sartunut suliffissuarnullu aki-
suallaarsinnaanera nakkutigi-
uminaassinnaaneralu pissuti-
galugu, EU-llu nammineq
aaqqissuussisinnaanera tik-
kuarlugu.
Norgemi Pinngortitamik
Eriaginnittut Kattuffiat isuma-
qataanngillattaaq kiffaanngis-
suseqartumik aqutsineq tuni-
niaasarnerlu innarlerneqarsin-
naammata.
Nungussaataangitsumik
atuineq
Naluneqanngitsutut nunarsu-
aq tamakkerlugu niuerniuti-
galugu arfanniarnerup unitsin-
neqarnera WWF-miit taper-
sersorneqarpoq. Allaat kaiaal-
lit IWC-mit tikaagullinnik pi-
sassinneqarneranni amerleri-
aataasut 20-t WWF-mit apeq-
quserneqarput, naak tikaa-
gulliit nungutaanissaminnut
ulorianartorsiortinneqanngit-
sut ilisimalluarneqaraluartoq.
Nalilersugassanut ilaasari-
aqarportaaq kalaallit kapisilin-
niartarnerat piujuaannartitsi-
nissamik sulialinnit unitsinni-
arneqartoq, allaat RG sunner-
neqarluni siunissami kapisilis-
sisarnissamik unitsitinialerlu-
ni. Tamatumani eqqarsaatigi-
sariaqarpoq kapisileerukkiart-
orneranut pissutsit allat iller-
suinianit nipituuliuutigineqar-
tanngitsut inuussutissarsiu-
tigalugu aalisarnermut tun-
ngassuteqanngitsut, nioqqu-
tissiorfissuit soqutigisaat in-
narlerneqassanngimmata.
Apeqquserneqartariaqar-
portaaq pinngortitap avata-
ngiisillu pissuserisaannik aali-
sakkat (saarulliit, qeeqqat il.il.)
peerutaasartarnerini aalisar-
neq tunisassiassanillu tunisi-
sarneq MSC-mik aaqqissuus-
sinikkut unitsinneqartassa-
nersoq - kikkummi taava eq-
qugaassagamik?
Apeqqutigineqartariaqar-
portaaq nungukkiartuutaan-
ngitsumik atuinermi niueqati-
giinnikkut suleqatigiiffissuit aa-
lisartut piniartullu aningaasar-
siornerannik nunguussiartuin-
narnerat akuerineqaanassa-
nersoq - niueqatigiiffissuillu a-
ningaasatigut agguaqatigiinis-
samut piumassuseqarnersut.
Kilisaassuittaaq piorsarne-
qarnerini raajartassanillu pi-
sassinneqartarnerini biologit
innersuussinerisa sanioqqun-
neqartarneri ilumut nungikki-
artuutaanngitsumik atuiner-
mik tunngaveqarpat?
Naalakkersuisut akisussaa-
sut amerlasuutigut illuinnaasi-
ortumik atorfilittanit aallaave-
qartumik pinngortitamik pini-
agassanillu atuinermut suka-
teriuarnerat KNAPK-mit ara-
jutsisimaneqanngilaq. Atuisu-
nit inuiaqatigiinnillu qilalukkat,
arferit angisuut, tuttut, sne-
scooterit, allaallumi qimussit al-
lallu pillugit aalajaangiisarner-
mut akisussaasut ataasiak-
kaat kikkuunersut nalilersorlu-
arnissaat pisariaqalerpoq.
Tapersersuisariaqarneq
KNAPK-p nunani assigiinngit-
suni suleqatiminut Namm. 0-
qartussanullumi nungusaa-
taanngitsumik atuinermut ta-
persersuisuunini erseqqissar-
tarpaa.
Nalilersorneqartariaqaler-
porli ilumut Namm. Oq. sule-
qatigiiffissuarmut uagut atu-
garisatsinnut inuusaasitsin-
nullu apeqqusiisumut ilaasor-
taanera kiisalu RG-p peqatigi-
iffissuarmut aamma niueqati-
giiffissuarmut tapersersuisuu-
nera kalaallit kinaasusaat
aamma tarningat pilliutigalu-
gu inuiaqatigiit nipaatsumik
anngaaginnassanersut.
Pinngortitamik avatangiisi-
nillu eqqortumik atuinermut aq-
qutissat arlaqaqaat, tamak-
kulu isiginiarneqartariaqarput.
Ilisimatitsissutigineqassaaq
Nordisk Ministerråd nungu-
saataanngitsumik aalisarner-
mut paasititsiniaalereermat,
taassumalu aaqqissuussaa-
nik Københavnimi martsip qi-
teqqunnerani siunissami aali-
sarnerup nungusaataanngit-
sumik ingerlanneqarsinnaa-
nera pillugu isumasioqatigiis-
sitsisoqarniarmat.
Tapersersornartinneqaruni
tamanna malinnaaffigineqarli!
Hansen Enoksen - RG:
Rør ikke ved KNAPK
Hans Enoksens forslag til
Landstingssamlingen i febru-
ar (HE 19 december 1997)
»Royal Greenlands forsøg
på bombe KNAPK i stumper
kan på ingen måde aksepte-
res. Det kan ikke aksepteres
at samfundet tillader sam-
fundsejet virksomhed i at for-
søge at eliminere fanger- og
fiskerorganisationen, en or-
ganisation hvis medlemmer
skaffer økonomi til hele den
grønlandske samfund.
I en tid hvor fiskeriet er
nedadgående skal RG ikke
tillade sig at futte rundt med
fiskerne som om fiskerne er
nogle prikker som man bare
kan flytte rundt med som om
de var legetøj. Jeg vil gerne
opfordre fiskerne om ikke at
opgive mod de magtsyge,
hvis de alligevel sker vil alles
ret til medbestemmelse i lan-
det og dens udvikling svæk-
kes, især når vi tillader orga-
nisationers ret til at eksistere,
her siger vi fra, vi der har
direkte indflydelse i Landstin-
get kan ikke leve med at bor-
gernes rettigheder i den grad
berøres.
Jeg vil gerne opfordre
Landstyret om at går ind i sa-
gen, således at man hurtigst
muligt sætter en stopper for
RG's uakseptable behand-
ling af fanger- og fiskerorga-
nisationen KNAPK, hvor
Landstyret sætter RG på
plads.«
Videre i det andet
forlag (17.01.98) -
dele af forslagene
»Jeg foreslå Landstinget at
alle køberne til fisk og andet
fangst betaler 3 % af det
købte produkt som skal tilfal-
de fanger- og fiskerorganisa-
tionen KNAPK, om køberne
betaler af egen kasse eller
om køberen for nogen form
for økonomisk støtte af
nogen art, hvis det så er RG
eller en anden privat virk-
somhed spiller ingen rolle,
det skal have samme betin-
gelser, dette må ordnes ved
en form for lovgivning.«
Hvis kravet om, at fanger
og fiskernes får deres for-
tjente procentdele vil KNA-
PK's medlemmer sikres for
videre eksistens, hvor man til
eftertiden vil sikre fiskernes
økonomiske vilkår i stedet
for at man gang på gang går
via tiggergang. Her er det
også værd at bemærke, at
man forstå at fiskerne faktisk
er rygmarven til vores videre
eksistens - siger HE.
Videre skriver HE,
at han har svært ved at ak-
septere RG's forsøg på de-
struktion af KNAPK, fordi
han mener, at selvom RG si-
ger vil forsøge at indrømme
at de ikke agter at ødelægge
organisationen, kan RG ikke
undgå ødelæggelse sådan
som RG's fremtidige planer
ser ud, og det må RG ku' for-
stå. Hvis RG ikke vil makke
ret og stadig ikke har lyst
samarbejde og ikke vil ænd-
re deres mening, må som har
ansvaret for samfundets ve
og vel, tage den konsekvens
at fratage dem samfundets
penge som de får i tilskud, i
dette barske og ubarmhjerti-
ge land er det umuligt at
efterleve når enkelte uan-
svarlige personer laver sjov
og ballade, mens vi alle an-
dre må leve i kampen mod
det ubarmhjertige verden
som vi lever i.
Man må heller ikke glemme
de betingelser fanger- og fis-
kerne lever under, som har æn-
dret sig radikalt hvor betin-
gelserne idag er det omvend-
te fra dengang da der var fisk,
i overflod. Fiskeriministeren
må hurtigst muligt i samarbej-
de med fanger- og fiskerorga-
nisatonen gøre noget ved
fiskernes elendige forhold.