Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 11.02.1998, Side 14

Atuagagdliutit - 11.02.1998, Side 14
14 KNAPK lllersuiniarnermut nalunaaqutsemeqameq Nuannissaaq Det må være dejligt Mærket til beskyttelse Informationschefen i Royal Greenland A/S skrev i fiskeri- avisen Aalisartoq's udgave nr. 6 1997, at RG ville vurdere mærkning af deres produkter, som produkter fra et mere bærekraftigt fiskeri. Initiativet er fra World Wildlife Fund og Unilever, og dette vil da føres ud i livet ved etablering af et rådgivende organ Marine Stewardship Council (MSC). WWF/Unilever. WWF er den største naturbe- varingsforening i verden. Uni- lever er et af de største føde- varekoncerner i verden. Ved deres størrelse og finansielle ressourcer er disse meget magtfulde, og de om- sætter for mange gange mere end værdien af hele Grøn- lands omsætning tilsammen. Grønlands Hjemmestyre er medlem af WWF, og RG støt- ter WWF’s arbejde. Stillingtagen til MSC. De nordiske fiskeriorganisati- oner, som KNAPK samarbej- der med, advarer imod tilta- gene fra den store forening og den store koncern. Man er bekymret for at bio- logernes og myndighedernes tilridninger både nationalt og internationalt svækkes samt at diskriminering af udvik- lingslande let kan forekomme ved benyttelse af en MSC- ordning. Den danske fiskeriminister Henrik Dam Kristensen adva- rer imod ordningen, idet den- ne kan blive for dyr for fiskeri og industri samt vanskeligt at kontrollere. I stedet peger han på, at EU selv kan etablere en ordning. Norges Naturvernsforbund er ligeledes imod en MSC- ordning, idet denne kan bi- drage til det modsatte af en demokratisering af forvaltning og omsætning. Bæredygtig udnyttelse. WWF støtter det verdenoms- pændende hvalfangstmorato- rium. Endvidere har WWF sat spørgmålstegn ved IWC’s øgning af en kvote på 20 vå- gehvaler til grønlænderne, selvom det udmærket vides, at vågehvalen ikke er udryd- delsestruet. Bevaringsorganisationer vil desuden stoppe grønlandsk laksefisken; RG er så vidt ble- vet involveret, at de i fremti- den vil stoppe for lakseind- handling. Der bør tages højde for andre faktorer, som påvir- ker nedgangen i bestanden. Disse har ikke tilknytning til erhvervsmæssigt fiskeri, og disse nævnes gerne ikke høj- lydt af bekyttelsesorganisati- oner for ikke at skade de sto- re forretningskoncerners in- teresser. Spørgsmålet om at MSC- ordningen vil ramme det sparsomme fiskeri og ind- handling pga. fiskenes (torsk, havkat o.a.) udebliven ved kli- maændringer er ikke afdæk- ket - hvem vil i så fald blive ramt? Det endelige spørgsmål bli- ver da, om disse store han- delskoncerners skridt i bære- dygtighedens navn, og som kan føre til ødelæggelse af fangernes og fiskernes øko- nomiske bæredygtighed kan accepteres - er koncernerne da villige til finansiel bære- dygtig fordeling med fangere AALISARTOQ nr. 6-imi 1997- imi saqqummersumi Royal Greenland A/S-p tusagassii- sartuunera allaaserisaqarpoq World Wildlife Fund for Natu- re (WWF: Pinngortitaq pillugu nunarsuaq tamakkerlugu ani- ngaasaateqarfik) aamma Uni- lever suleqatigiillutik nungus- aataannginnerusumik aalisar- nerup ineriartorneranut Mari- ne Stewardship Councilikkut (MSC, Immani Nakkutilliiner- mut Siunnersuisoqatigiiffik) ingerlanneqartussamik nalu- naaqutsersuisalernissaq anguniagaasoq. Tassungalu RG-p ilanngussinnaanera nalilersortariaqartoq. WWF/Unilever WWF pinngortitamik allan- ngutsaaliuiniartut suleqatigiif- figaat nunarsuarmi annerpaaq. Unileverilu inuussutissanik ni- oqquteqartartut nunarsuarmi anginerpaat ilagivaat. Angissutsimikkut aningaa- saqassutsimikkullu taakku pissaanilerujussuupput, allaat nunatta aningaasatigut kaavi- aartittagaannit amerlaneru- ngaartumik kaaviaartitaqar- tarlutik. Namm. Oq. WWF-imut ilaa- sortaapput, RG-lu taperser- suisuulluni. MSC-mut isummat Nunani avannarlemi aalisar- og fiskere? KNAPK har ikke kunnet undgå at bemærke, at den ansvarlige landsstyre i mange tilfælde ensidigt strammer reglerne om brugen af natu- ren og jagtbyttet med ud- gangspunkt fra embedsvæl- det. Brugerne og befolknin- gen bør nu tage skridt til at vurdere, om det er de rette, der har ansvaret for regelfast- sættelse om nar- og hvidhva- ler, store hvaler, rensdyr, sne- scotere, ja endog hundeslæ- der samt andre ting. Støtteværdigt. KNAPK har overfor sine uden- landske samarbejdspartnere og Hjemmestyret gjort det klart, at organisationen går ind for bæredygtig udvikling. Men det er på tide at vur- dere, om det virkeligt er rig- tigt, at Hjemmestyrets med- lemsskab i en forening, som sætter spørgsmålstegn ved grønlændernes levevis, har sin berettigelse, samt om RG virkeligt kan støtte et forret- ningskoncern ved at betale med grønlændernes identitet og sjæl. Der er mange måder at benytte en rigtig måde at bru- ge naturen på, og disse bør først vurderes. Til information er Nordisk Ministerråd i gang med infor- mationskampagne om bære- dygtigt fiskeri. Det er ligeledes i gang med at skulle arrange- re et seminar om et fremtidigt strategi for et bæredygtigt fiskeri. Hvis dette synes støttevær- digt, er det bare at melde sig til! nermik suliniaqatigiiffinnit KNAPK-p suleqatigisaannit WWF-p aamma Unilerverip ili- uuseriniagaat mianersoqqus- sutigineqarpoq. Nungusaataanngitsumik a- tuinermut nunani ataasiak- kaani tamalaanilu pisortat bio- logillu suleqatigiillutik tunnga- vilersuisariaqarnerisa MSC- mik aaqqissuussinikkut sani- oqqutaarneqarsinnaanerat kiisalu nunanut ineriartorfi- usunut assigiinngissitsisin- naaneq ilaatigut ernumanaa- teqarsinnaammat uparuaati- gineqarpoq. Danmarkimi Aalisarnermut Ministeri Henrik Dam Kristen- sen mianersoqqusivoq aali- sartunut suliffissuarnullu aki- suallaarsinnaanera nakkutigi- uminaassinnaaneralu pissuti- galugu, EU-llu nammineq aaqqissuussisinnaanera tik- kuarlugu. Norgemi Pinngortitamik Eriaginnittut Kattuffiat isuma- qataanngillattaaq kiffaanngis- suseqartumik aqutsineq tuni- niaasarnerlu innarlerneqarsin- naammata. Nungussaataangitsumik atuineq Naluneqanngitsutut nunarsu- aq tamakkerlugu niuerniuti- galugu arfanniarnerup unitsin- neqarnera WWF-miit taper- sersorneqarpoq. Allaat kaiaal- lit IWC-mit tikaagullinnik pi- sassinneqarneranni amerleri- aataasut 20-t WWF-mit apeq- quserneqarput, naak tikaa- gulliit nungutaanissaminnut ulorianartorsiortinneqanngit- sut ilisimalluarneqaraluartoq. Nalilersugassanut ilaasari- aqarportaaq kalaallit kapisilin- niartarnerat piujuaannartitsi- nissamik sulialinnit unitsinni- arneqartoq, allaat RG sunner- neqarluni siunissami kapisilis- sisarnissamik unitsitinialerlu- ni. Tamatumani eqqarsaatigi- sariaqarpoq kapisileerukkiart- orneranut pissutsit allat iller- suinianit nipituuliuutigineqar- tanngitsut inuussutissarsiu- tigalugu aalisarnermut tun- ngassuteqanngitsut, nioqqu- tissiorfissuit soqutigisaat in- narlerneqassanngimmata. Apeqquserneqartariaqar- portaaq pinngortitap avata- ngiisillu pissuserisaannik aali- sakkat (saarulliit, qeeqqat il.il.) peerutaasartarnerini aalisar- neq tunisassiassanillu tunisi- sarneq MSC-mik aaqqissuus- sinikkut unitsinneqartassa- nersoq - kikkummi taava eq- qugaassagamik? Apeqqutigineqartariaqar- portaaq nungukkiartuutaan- ngitsumik atuinermi niueqati- giinnikkut suleqatigiiffissuit aa- lisartut piniartullu aningaasar- siornerannik nunguussiartuin- narnerat akuerineqaanassa- nersoq - niueqatigiiffissuillu a- ningaasatigut agguaqatigiinis- samut piumassuseqarnersut. Kilisaassuittaaq piorsarne- qarnerini raajartassanillu pi- sassinneqartarnerini biologit innersuussinerisa sanioqqun- neqartarneri ilumut nungikki- artuutaanngitsumik atuiner- mik tunngaveqarpat? Naalakkersuisut akisussaa- sut amerlasuutigut illuinnaasi- ortumik atorfilittanit aallaave- qartumik pinngortitamik pini- agassanillu atuinermut suka- teriuarnerat KNAPK-mit ara- jutsisimaneqanngilaq. Atuisu- nit inuiaqatigiinnillu qilalukkat, arferit angisuut, tuttut, sne- scooterit, allaallumi qimussit al- lallu pillugit aalajaangiisarner- mut akisussaasut ataasiak- kaat kikkuunersut nalilersorlu- arnissaat pisariaqalerpoq. Tapersersuisariaqarneq KNAPK-p nunani assigiinngit- suni suleqatiminut Namm. 0- qartussanullumi nungusaa- taanngitsumik atuinermut ta- persersuisuunini erseqqissar- tarpaa. Nalilersorneqartariaqaler- porli ilumut Namm. Oq. sule- qatigiiffissuarmut uagut atu- garisatsinnut inuusaasitsin- nullu apeqqusiisumut ilaasor- taanera kiisalu RG-p peqatigi- iffissuarmut aamma niueqati- giiffissuarmut tapersersuisuu- nera kalaallit kinaasusaat aamma tarningat pilliutigalu- gu inuiaqatigiit nipaatsumik anngaaginnassanersut. Pinngortitamik avatangiisi- nillu eqqortumik atuinermut aq- qutissat arlaqaqaat, tamak- kulu isiginiarneqartariaqarput. Ilisimatitsissutigineqassaaq Nordisk Ministerråd nungu- saataanngitsumik aalisarner- mut paasititsiniaalereermat, taassumalu aaqqissuussaa- nik Københavnimi martsip qi- teqqunnerani siunissami aali- sarnerup nungusaataanngit- sumik ingerlanneqarsinnaa- nera pillugu isumasioqatigiis- sitsisoqarniarmat. Tapersersornartinneqaruni tamanna malinnaaffigineqarli! Hansen Enoksen - RG: Rør ikke ved KNAPK Hans Enoksens forslag til Landstingssamlingen i febru- ar (HE 19 december 1997) »Royal Greenlands forsøg på bombe KNAPK i stumper kan på ingen måde aksepte- res. Det kan ikke aksepteres at samfundet tillader sam- fundsejet virksomhed i at for- søge at eliminere fanger- og fiskerorganisationen, en or- ganisation hvis medlemmer skaffer økonomi til hele den grønlandske samfund. I en tid hvor fiskeriet er nedadgående skal RG ikke tillade sig at futte rundt med fiskerne som om fiskerne er nogle prikker som man bare kan flytte rundt med som om de var legetøj. Jeg vil gerne opfordre fiskerne om ikke at opgive mod de magtsyge, hvis de alligevel sker vil alles ret til medbestemmelse i lan- det og dens udvikling svæk- kes, især når vi tillader orga- nisationers ret til at eksistere, her siger vi fra, vi der har direkte indflydelse i Landstin- get kan ikke leve med at bor- gernes rettigheder i den grad berøres. Jeg vil gerne opfordre Landstyret om at går ind i sa- gen, således at man hurtigst muligt sætter en stopper for RG's uakseptable behand- ling af fanger- og fiskerorga- nisationen KNAPK, hvor Landstyret sætter RG på plads.« Videre i det andet forlag (17.01.98) - dele af forslagene »Jeg foreslå Landstinget at alle køberne til fisk og andet fangst betaler 3 % af det købte produkt som skal tilfal- de fanger- og fiskerorganisa- tionen KNAPK, om køberne betaler af egen kasse eller om køberen for nogen form for økonomisk støtte af nogen art, hvis det så er RG eller en anden privat virk- somhed spiller ingen rolle, det skal have samme betin- gelser, dette må ordnes ved en form for lovgivning.« Hvis kravet om, at fanger og fiskernes får deres for- tjente procentdele vil KNA- PK's medlemmer sikres for videre eksistens, hvor man til eftertiden vil sikre fiskernes økonomiske vilkår i stedet for at man gang på gang går via tiggergang. Her er det også værd at bemærke, at man forstå at fiskerne faktisk er rygmarven til vores videre eksistens - siger HE. Videre skriver HE, at han har svært ved at ak- septere RG's forsøg på de- struktion af KNAPK, fordi han mener, at selvom RG si- ger vil forsøge at indrømme at de ikke agter at ødelægge organisationen, kan RG ikke undgå ødelæggelse sådan som RG's fremtidige planer ser ud, og det må RG ku' for- stå. Hvis RG ikke vil makke ret og stadig ikke har lyst samarbejde og ikke vil ænd- re deres mening, må som har ansvaret for samfundets ve og vel, tage den konsekvens at fratage dem samfundets penge som de får i tilskud, i dette barske og ubarmhjerti- ge land er det umuligt at efterleve når enkelte uan- svarlige personer laver sjov og ballade, mens vi alle an- dre må leve i kampen mod det ubarmhjertige verden som vi lever i. Man må heller ikke glemme de betingelser fanger- og fis- kerne lever under, som har æn- dret sig radikalt hvor betin- gelserne idag er det omvend- te fra dengang da der var fisk, i overflod. Fiskeriministeren må hurtigst muligt i samarbej- de med fanger- og fiskerorga- nisatonen gøre noget ved fiskernes elendige forhold.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.