Atuagagdliutit - 11.02.1998, Blaðsíða 10

10
KNAPK
Akinik sanilliussinnuni misissuititsineq
KNAPK-p aasaq Naatsorsue-
qissaartarfik nunani qanitarisat-
sinni aalisakkat akiinik misissu-
ititsinissamut isumaqatigiissu-
teqarfigaa.
Novemberimi inaarutaasumik
nalunaarusiaq »Atlantikup a-
vannaani raajat qalerallillu akii-
nik sanilliussilluni misissuineq«
saqqumiunneqarpoq.
Tunngaviit
Nunatsinni, Islandimi, Savalim-
miuni, Norgemi, Danmarkimi,
Tuluit Nunaanni, Irlandimi Ca-
nadamilu raajanik qaleralinni tu-
niseqqaarnermi akit (akit aali-
sartut tunisaaminnit pisartagaat)
191-ini ineriartornerat misissor-
neqarpoq.
Suliassiinermi piumasarine-
qarpoq misissuinermi nunatsin-
ni tunisinermi oqimaassutsit a-
torneqartartut aallaavigineqas-
sasut.
Tamannali eqqortikkuminaa-
simavoq nunani pineqartuni o-
qimaassutsinut immikkoortiteri-
sarnerit assigiinngisitaartut a-
torneqartarmata, taamaattumil-
lu agguaqatigiissitsinikkut akit
innersuussutigineqarput.
Raajat.
1996-imi Islandimi 68.248 t„
Canadami 55.264 t., Norge-mi
40.223 t„ nunatsinni 38.112 t.,
Savalimmiunit 10.442 t. kiisalu
Danmarkimit 7.330 t. tulaan-
neqarsimapput.
Ataani nunani misissuiffiusuni
akit assigiingitsut nalunaarsor-
neqarput. Tuluit Nunaat aamma
Irland ilaatinneqanngillat, pisat
annikippallaarnerat nunanilu
taakkunani niuffaffiusartuni akit
qaffasinnetoqisut nunatsinni
pissarsiarineqartartunut asser-
suunneqarsinnaanngimmata.
Nunatta avataani akit nunani
pineqartuni nikerartorujussuup-
put, taamaattumillu nunatsinni
1995-imi qaffarialaartoqarsima-
voq.
Kisitsisit allanngorarnernik
naliliineruinnarput, angissutsit
pitsaassutsillu assigiinngissu-
seqarsinnaanerinik takutitsi-
suunatik. Nunatsinni tunisiner-
mi tapiissutit ilaapput. Nunani
pineqartuni allani tamaattoqar-
nersoq uppernarsineqanngilaq.
Kisiannili Norgemi akit minner-
paaffissaat aalajangerneqartar-
poq.
Maluginiameqarportaaq 1995-
imi 1996-imilu norskit aalisartui
kalaallit aalisartuinit kiilumut 20-
30%-imik annertunerusumik
pissarsisarsimammata. Norge-
mit paasissutissat Norges Rå-
fisklag-imit (Norgep avannaani)
pissarsiarineqarput. Ataatsimut
isigalugu Norgemi tamarmi akit
atorneqartut pitsaanerupput.
Angissutsinut
Raajat mikinerit akiisa naleq-
qersuunneranni piffissami 1991-
imiit 1996-imut kalaallinut akigi-
tinneqartut appasinnerujuaan-
narput.
1996-imi norskinut akigitin-
neqartut kalaallinut akigitinne-
qartunit kiilumut 2,98 kr.-mik
qaffasinnerupput, savalimmior-
miunullu kiilumut 1,53 kr.-nik
qaffasinnerullutik.
Akunnattunut piffisami tassa-
ni 1994 eqqaassanngikkaanni
aamma taamaapput. 1996-imi
norskinut akigitinneqartut kiilu-
mut 4,96 kr.-nik qaffasinnerup-
put.
Anginernut akit 1994 eqqaa-
sanngikkaanni taamaapput-
taaq. 1995-imi norskinut akigi-
tinneqartut kiilumut 2,20 kr.-nik
qaffasinnerupput.
Qalerallit.
1996-imi Islandimi 22.055 t., nu-
natsinni 17.486 t., Norge-mi
16.795 t., Canadami 10.791 t.,
Savalimmiuni 5.050 t. kiisalu
Danmarkimi 2 t. tulaanneqarsi-
mapput.
Agguaqatigiissitsinikkut akini
takuneqarsinnaasutut nunat-
sinni Canadamilu akit Norgemi
Islandimilu akinit malunnaati-
limmik appasinnerupput. 1993-
imiit 1996 tikillugu Canadami a-
kit annertuumik qaffariarput,
nunatsinni akit suli aalaakkaa-
sut.
Malugeqquneqarpoq tunisi-
nermi oqimaassutsinut aggua-
taarisarneq assigiinngissute-
qarmat. Norgemi: 1) 1 kiilu a-
taallugu; 2) 1 -2 kiilu aamma 3) 2
kiilu qulaallugu. Savalimmiuni
1995-imiit: 1) 0,5-1,5 kiilu; 2)
1,5-3,6 kiilu aamma 3) 3,6 kiilu
qulaallugu. Nunatsinni: 1) 1-3,3
kiilu aamma 2) 3,3 kiilumit oqi-
maannerusut.
Qalerallit mikisut akii sanilli-
ukkaanni nunatsinni akit Norge-
mi akinit pingasoriaammik min-
nerupput, 1996-imilu Savaalim-
mini akiusut affaat ataassima-
ngaatsiaqalugit. Allaammi nu-
natsinni qaleraliisa »angisuut«
akii 1993-imiilli Savalimmiuni
Norgemilu qalerallit mikisut aki-
init malunnaatilimmik appasin-
nerupput.
DKK Danmark Island Norge Færøerne Grønland Canada
1991 23,88 10,26 14,19 7,22 5,63 4,86
1992 27,28 9,81 13,92 7,29 5,36 4,06
1993 24,07 11,99 14,77 8,43 4,59 4,36
1994 34,43 11,29 14,37 11,38 4,96 5,59
1995 33,2 13,33 15,65 11,08 4,90 6,64
1996 36,8 14,03 11,72 11,69 4,88 6,80
(Figurtabel 7 A) Qalerallit (niaqullit erlaviikkat) agguaqatigiissitsinikkut kiilumut akii piffissami
1991 -iniit 1996-mut (akit aalajangersimasut).
(Figurtabel 7A) Gennemsnitspriser pr. kilo hellefisk med hoved uden indvolde (MHUI) i perioden
1991-1996 (faste priser).
Sammenlignende prisundersøgelse
HK- KNAPK indgik den 21.
aug. 1997 en aftale med Grøn-
lands Statistik om en undersø-
gelse om fiskepriser i vore na-
bolande.
I november fremlagdes den
færdige rapport »Komparativ
undersøgelse af førstehånds-
priser på rejer og hellefisk i Nor-
datlanten«.
Grundlaget
Førstehåndsprisernes (priser,
som fiskerne får ved indhandlin-
gen) udvikling i perioden 1. ja-
nuar 1991 til 31. januar 1996 for
rejer og hellefisk i Grønland, Is-
land, Færøerne, Norge, Dan-
mark, England, Irland og Cana-
da blev undersøgt.
Kommissoriet for undersø-
gelsen nævner desuden, at de
benyttede størrelseskriterier i
Grønland skulle være udgangs-
punktet.
Men hovedproblemet har
været, at størrelseskriterieme i
de øvrige lande er anderledes
end de grønlandske, hvorfor der
henvises til gennemsnitspriser.
Rejer
Der er i 1996 indhandlet 68.248
t. på Island, 55.2641. i Canada,
40.233 t. i, Norge, 38.112 t. i
Grønland, 10.442 tons på Fær-
øerne og 7.3301. i Danmark.
Nedenfor vises priserne i de
undersøgte lande. England og
Irland er udeladt, idet fangst-
mængderne er for små, og da
ferskfiskmarkederne dér giver
højere priser, som ikke er umid-
delbart sammenlignelige.
Bortset fra Grønland viser
tallene store svingninger, dog
har der i Grønland været en lille
stigning i 1995.
Tallene giver indtryk af nogle
tendenser, men tager ikke høj-
de for eventuelle forskelle i
størrelser og kvalitet. I de grøn-
landske priser indgår et ind-
handlingstilskud.
Det har ikke kunnet konsta-
teres, om de øvrige lande ope-
rerer med et lignende tilskuds-
type.
Det kan iøvrigt konstateres,
at de norske fiskere får i størrel-
sesorden 20-30% mere pr. kilo
end de grønlandske fiskere i
1995 og 1996. De norske data
er hentet fra Norges Råfisk,
som opererer fra Midt-Norge til
Nord-Norge. For Norge totalt er
gennemsnittet større en Råfisk-
lagets priser.
Fordelingen
De grønlandske priser for små
rejer er de mindste gennem he-
le perioden 1991-1996.
11996 var den norske kilopris
2,98 kr. højere end de grøn-
landske, og de færøske 1,53 kr.
højere end de grønlandske.
For de mellemstore rejer har
tendensen bortset fra 1994 væ-
ret det samme. De norske kilo-
pris var i 1996 4,96 kr. højere
end de grønlandske.
For de store rejer har ten-
densen bortset fra 1994 været
det samme. De norske kilopris
var i 1995 2,20 kr. højere end
de grønlandske.
Hellefisk.
Der er i 1996 indhandlet 22.055
t. hellefisk på Island, 17.486 t. i
Grønland, 16.795 t. i Norge,
10.791 t. i Canada, 5.050 t. på
Færøerne og 2 tons i Daan-
mark.
Som det kan ses er gennem-
snitspriserne i Grønland og Ca-
nada markant lavere end pri-
serne i Norge og Island.
Priserne i Canada er steget til
1996, hvor de grønlandske pri-
ser forbliver konstante.
Forskelle
Det bør bemærkes, at størrel-
seskategorierne ved indhand-
ling er forskellige. I Norge er det
således: 1) Under 1 kilo; 2) 1-2
kilo; 3) Over 2 kilo. På Færøer-
ne er opdelingen siden 1995
DKK Danmark Norge Canada Island Færøerne Grønland
1991 14,83 8,81 11,85 12,05 7,94
1992 14,18 7,90 9,78 9,80 8,94 8,18
1993 12,38 7,13 9,57 8,93 7,69 7,84
1994 11,94 7,47 8,70 7,50 9,79 7,80
1995 12,26 11,78 9,32 8,82 11,91 8,76
1996 11,86 9,62 9,77 8,43 8,13 8,14
(Figurtabel 2A) Nunani assigiinngitsuni 1991-imiit 1996-imut raajat sikulersukkat agguaqatigiis-
sitsinikkut kiilumut akii (akit aalajangersimasut).
(Figurtabel 2A) Gennemsnitlig pris for isede rejer pr. kilo 1991-1996.
Annaasat
Naatsorsueqqisaartarfiup mi-
sissuitinneqarneranit nunatsinni
RG-mit raajanut qaleralinnullu
akigitinneqartut norskit savalim-
miormiullu akiinit appasinneru-
ngaartut takuneqarsinnaavoq.
Naatsorsueqqissaartarfim-
mut immikkut paasiniaanikkut
nunatsinnut 1996-imi raajat si-
kulersukkat imanalillit (ukioq
taanna agguaqatigiissitsinikkut
aki tunngavigalugu) tulaanne-
qarsimapput:
Angisuut:
11.643 t. kr. 108.279.900
Akunnattut:
6.722 t. kr. 50.415.000
Mikisut:
5.9571. kr. 39.316.200
Katillugit:
24.322 t. kr. 198.010.900
Norgemut tulaanneqarsima-
suuppata ima naleqarsimassa-
galuarput:
Angisuut:
1.6431. kr. 144.256.770*
Akunnattut:
6.722 1. kr. 83.756.120
Mikisut:
5.9571. kr. 57.068.060
Katillugit:
24.322 t. kr. 285.080.950
* = 1995-imi Norgemi angisuut
akiat atorneqarpoq, Norges
Råfisklagimit kisitsisit pissarsia-
rineqarallartut tunngavigalugit
raajat 1997-imi akii 1996-imut
naleqqiullugit 10 %-imik anner-
tuseriarput.
Siuliani taaneqartutut akit ag-
guaqatigiissitsinikkut pissarsiat
atorneqarput, taamaattumik
naatsorsueqqissaarnermi a-
ngissutsillu nunani pineqartuni
iluarsiissutigineqarnerisigut akit
katinnerisa allannguuteqar-
sinnaanerat naatsorsuutigisari-
aqarpoq.
Inatsisitigut
Tunisassiorfik nunatsinni Nam-
m. Oq. ingerlataat inatsisimmik
illersorneqarpoq, naak aalisar-
tut inatsimmik illersorneqan-
ngitsut. Toqqaannartumik oq-
aatigalugu RG-p amigartoorutai
Namm. Oq.-nit matuneqartar-
sinnaapput, inuaiaqatigiinnut
aalisartunullu nuannaapilunner-
suaq akilersillugu.
Folketingip inatsisaani 1984-
imeersumi kalaallit tunisassiaan-
nik nioqqutissiorneq tuniniaa-
nerlu pillugit inatsimmi allassi-
mavoq »Kalaallit Nunaata hjem-
mestyreata tigummisarilerpai
isumaqatigiissutit malillugit pi-
sinnaatitaaffiit pisussaatitaaf-
fiillu suliffeqarfinnut § 2, imm. 1-
imi taaneqartunut tunngasut
aammalu inatsisip atulernerani
KGH-p pisinnaatitaaffigalugil-
luunniit pisussaaffigisai...«
Taamaakkaluartorli RG-p pi-
sortaasa Siulersuisuminnut a-
kueritiinnarlugu tamanna unioq-
qutippaat, illuatungerisamut
KNAPK-mut isumaqatigiissutit
pisussaatitaaffiillu atorunnaar-
sinnerisigut.
1938-mi Norgemi Stortingi-
mit aalisakkanik nioqquteqar-
tarnermut inatsisiliortoqarpoq.
Inatsisip Råfisklovenimik taane-
qartup suli siunertaraa aalisa-
rtut tuniseqqaaneranni »Nuun-
nguup Kunngiinut« illersuinis-
saq; taamanikkummi aalisartu-
nut atornerlugaasunut akit ili-
uusissallu tamarmik taakkuna-
nit aalajaangersarneqartarput.
Maanna piffissanngorpoq
Folketingip inatsisaa 1984-i-
meersoq ilumut nunatsinni
»Nuunnguup Kunngianit atisar-
taartumit« malinneqarnersoq I-
natsisartunit nalilersussallugu.
KNAPK isumaqarpoq taa-
maattoqanngitoq, piffissan-
ngortorlu piniartut aalisartullu
akiluttorfigineqartuortut iller-
sorneqarnissaannut allatut i-
natsisiliortoqartariaqartoq.
DKK 1991 1992 1993 1994 1995 1996
Norge Færøerne- 14,19 13,92 14,77 14,37 15,65 11,72
små 7,22 7,29 8,43 11,38 10,63 11,45
Færøerne - store 13,04 14,05
Grønland - små 3,87 2,98 2,99 3,27 3,46 3,58
Grønland - Store 8,27 7,54 7,52 7,55 7,40 7,18
(Figurtabel 8) Norgemi, Savalimmiuni aamma nunatsinni qalerallit (niaqullit erlaviikkat) mikisut
akii, kiisalu nunatsinni qalerallit angisuut akii (akit aalajangersimasut).
(Figurtabel 8) Kilopriser for små hellefisk (MHUI) i Norge, Grønland og på Færøerne, samt for
store hellefisk (MHUI) i Grønland (Faste priser).
således: 1) 0,5-1,5 kilo; 2) 1,5-
3,6 kilo. I Grønland: 1) 1,0-3,3
kilo; 2) Over 3,3 kilo.
Ved sammenligning af priser-
ne for små hellefisk, ligger pri-
serne i Grønland ca. 3 gange la-
vere end i Norge, og væsentlig
under halvdelen af det færøske
niveau i 1996. Selv de grøn-
landske »store« hellefisk ligger
prismæssigt siden 1993 bety-
deligt under priserne for små
hellefisk på Færøerne og i Nor-
ge.
Det tabte
Grønlands Statistik’s under-
søgelser viser, at RG’s priser
for rejer og hellefisk ligger
betragteligt lavere end de nor-
ske og færøske priser.
Med udgangspunkt i indhen-
tede tal fra Grønlands Statistik
er der i Grønland landet isede
rejer til disse værdier:
Store:
11.643 t. kr. 108.279.900
Mellem:
6.722 t. kr. 50.415.000
Små:
5.9571. kr. 39.316.200
Ialt:
24.3221. kr. 198.010.900
Såfremt de samme mængder
var blevet landet i Norge ville
flg. værdier have fremkommet:
Store:
11.643 t. kr. 144.256.770*
Mellem:
6.7221. kr. 83.756.120
Små:
5.9571. kr. 57.068.060
Katillugit:
24.3221. kr. 285.080.950
* = Gennemsnitsprisen for 1995
i Norge er benyttet, iflg. de for-
eløbige tal fra Norges Råfisklag
i 1997 er priserne for rejer øget
med 10 % i forhold til 1996.
Som nævnt tidligere er gen-
nemsnitlige priser blevet benyt-
tet, hvorfor der til korrektion bør
tages højde for klassificeringen
i de enkelte lande.
Lovbeskyttelse
efterlyses.
På Grønland er den af Hjemme-
styret drevne produktionsvirk-
somhed lovbeskyttet, medens
fiskerne ikke er det.
Groft sagt betyder dette, at
RG’s underskud kan dækkes af
Hjemmestyret; medens det er
samfundet og fiskerne, som
skal betale for gildet.
Folketingsloven af 1984 for
Grønland om produktion og
salg af grønlandske produkter
siger, at »Grønlands Hjemme-
styre indtræder i de kontraktret-
lige rettigheder og forpligtelser,
som vedrører de virksomheder,
der er nævnt i § 2, stk 1, og
som ved lovens ikrafttræden til-
kommer eller påhviler Den kgl.
Grønlandske Handel...«
Desuagtet har RG’s direktion
med konfirmation fra bestyrel-
sen undergravet dette forhold
ved at opsige alle aftaler og for-
pligtelser med aftalepartneren
KNAPK.
Siden 1938 har omsætning
af fiskeprodukter i Nord-Norge
været underlagt en Stortings-
lov. Sigtet med Råfiskloven var
og er stadig at beskytte fisker-
nes førstehåndsomsætning i-
mod »Næssekongerne«, som
dengang selv fastsatte priserne
og spillereglerne ved køb af fisk
fra de udbyttede fiskere.
Nu er det på tide for Landstin-
get at vurdere, om Folketings-
loven af 1984 efterkommes fuldt
ud af denne »Nymodens Næs-
sekonge« i Grønland.
Det gør den ikke efter KNA-
PK’s mening; derfor er det på
tide at lovgive på anden vis til
fordel for de udbyttede fangere
og fiskere.