Atuagagdliutit - 12.02.1998, Blaðsíða 2

2
Nr. 12 • 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
åjj
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
mmm
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik I
Chefredaktion |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Paomånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass/foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Jkonaspondønter
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Moller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussiffissaq klngulleq:
Mariun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement

Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro: 9 06 85 70
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion

i
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasslivik/Esklmo Pi
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
£ssj
Éa a&a&c/é/'o. É/É
------ir—tr—-------
GRØNLANDSPOSTEN
NALUNAARUSIAO NAVIANARTOO
ANINGAASATIGUT AJUTOORNEQ Kalaallit
Nunaanni uuliasiornerup kingunerisinnaavaa.
Imaluunniit aatsitassarsiornerup annertuumik
ingerlanneqartup. Tamatumani apeqqutaassaaq
Kalaallit Nunaat qanoq iliussanersoq, qanorlu uu-
liasiomeq aatsitassarsiomerlu qaangiuppata ilior-
toqassanersoq.
Inatsisartuni oqallisigineqaqqammerpoq oqaa-
tigineqartoq »annertuumik aatsitassarsiomermik
pilersaaruteqameq«, pilersaarummilu tassani pi-
neqarpoq aatsitassarsiorfiusuni uuliasiorfiusunilu
inuit 5 procenti sinnerlugu amerlinissaat.
Nalunaarusiami tikkuameqarput sunniutissat
ajunngitsut ajortullu, inassuteqarlunili navianar-
luinnartunik. Quppemeq 4-mi allaaserisami nalu-
naarusiami inemerit inassutillu nalilersorneqar-
put. Ilaatigut anguniameqarpoq aatsitassanik pii-
aaneq najugaqarfinni ineriartortitsinissamut poli-
tikeqamermut atomeqassasoq, suliffissaaleqiner-
up akiomiameqameranut, politikikkullu ujaasi-
nermut piiaanermullu akuliuttoqassasoq sapin-
ngisamik Kalaallit Nunaata aningaasatigut ilua-
naaruteqarnissaa anguniarlugu.
Nalunaarusiamilu ilanngullugu eqqartomeqar-
poq pingaaruteqartoq inuiaqatigiit iluanaarutaasa
ilaat atomeqassasut suliffeqarfiit inuussutissarsi-
orfiillu ineriartortinneqamissaannut tapiissutitut.
Kingulleq taaneqartoq pingaaruteqarluinnar-
poq, nalunaarusiamili annikitsuinnarmik eqqar-
tomeqarluni. Kisiannili aatsitassanik piiaanermi
isertitat atomeqamerat pingaaruteqartumik apeq-
qutaavoq, tassami sunniuteqassammat aatsitas-
sarsiomerup qaanngiunneratigut Kalaallit Nunaa-
ta aningaasatigut nakkartoomissaanut nakkar-
tuunnginnissaanullu.
Nalunaarusiami pingaartinneqarpoq aningaasa-
tigut isertitat sapinngisamik Kalaallit Nunaannut
tamarmut agguaanneqamissaat. Inuit nunallu im-
mikkoortui sapinngisamik amerlanerpaat ani-
ngaasatigut isertitanik iluaqusemeqassapput, taa-
maalilluni inuit inuussutissarsiorfiillu ataasiak-
kaat aatsitassanik piiaanermut akuutinneqartut ki-
simik aningaasanik iluanaaruteqaqqunagit.
Nalunaarusiamilu aamma anguniameqarpoq
atugarisatigut siuariarnissaq, annerusumik atui-
lemissaq annertunerusumillu aningaasartuuteqar-
nerulemissaq. Tamannalu aatsitassanik iluaqute-
qamiamemp qaangiutereemeratigut navianarlu-
innartuussaaq.
Tassami Kalaallit Nunaanni tunisassiomermi
nunanullu allanut tuniniaasamermi inuussutis-
sarsiutigineqartut ilisimaneqartut atorlugit inuu-
nermi atugarisat pigiinnameqarsinnaanngimma-
ta, aatsitassanik piiaanermi annertuumik ingerla-
tsineq tunngavigalugu.
NUNANI ALLANI ineriartomeq takoreerlugu
nalunngilarput pissutsit qanoq ajorluinnartigisu-
mik kinguneqarsinnaasut. Høllænder-syndrom-
imik imaluunniit hollandimiut nappaataannik taa-
neqartartoq tassarpiaavoq aningaasarsiomerujus-
suaq tassanngaannaq takkuttoq »tunisassiorani«
aningaasarsiomerup kingunerisaa.
Norgep Kitaani Stavanger uuliasiomermi qiti-
usumik 1970-ikkut aallartinneranni ingerlatsiviu-
lermat ukiut arlaqanngitsut ingerlaneranni ani-
ngaasartuutit procentit untritillit arlerlugit qaffari-
arput, Norgelu annertoorujussuarmik aqqusinnior-
titsivoq kiffartuussinermillu ingerlatsilerluni, uuli-
asiomeq qaangiuppat nunap akissaamtassaanik.
Norgemulli qujanartumik uulia suli nungunngilaq,
eqqumaffiginiameqarporlu siunissami ingerlaan-
namissamut aningaasaliisoqartariaqartoq.
Kalaallit Nunaanni hollandimiut nappaataat
malunnaateqarpoq, ulluinnamili ajomartorsiutitut
isigineqarani. Qallunaat ataatsimut tapiissutaat
»saniatigut isertitaapput«, ukiullu tamaasa tapii-
soqartarmat ajunngitsumik ingerlasinnaavugut.
Danmark-imit ataatsimut tapiissutaasartut tassan-
ngaannaq unitsinneqarpata kialuunniit eqqarsaa-
tigisinnaavaa qanoq pisoqassasoq. Atugarissaar-
nerput tapiissutinik taakkuninnga tunngaveqar-
poq. Aningaasaqameq tamarmi tapiissutit tun-
ngavigalugit ingerlanneqarpoq, nunamilu maani
aningaasartuutit annertussusiat naleqqutinngillu-
innarpoq uagut nunami maani nammineerluta
tunisassiomitsinnut.
TAAMAALILLUNI AATSITASSARSIORNEQ
ajortumik kinguneqarsinnaavoq. Taamaattumik
pingaamteqarluinnarpoq aatsitassarsiomermi ilu-
anaarutit amerlanersaasa inuunermi atukkat an-
nertuumik pitsanngortinnissaannut atorneqan-
nginnissaat. Aningaasat atomeqassanngillat toq-
qaannartumik atuinermut inuunermilu atukkat pit-
sanngortinnissaannut, atomeqartariaqarlutilli siu-
nissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu inuussu-
tissarsiutinik imminut akilersinnaasunik pilersitsi-
nissamut.
Ulloq taanna uuliasiomeq diamantisiomerlu
qaangiuppata nammineersinnaasariaqarpugut,
aningaasallu iluanaarutigineqarsimasut pisarun-
naakkavut pinngitsoorsinnaasariaqarlugit.
Tamannalu tassa politikerit siullertut soqutigi-
nerusassaat. Tassalu qanoq ililluta aatsitassarsior-
neq iluaqutiginiarsinnaagipput Kalaallit Nunaan-
ni inuussutissarsiutinik ingerlatsineq Kalaallit
Nunaatalu nammineersinnaanera nukittorsamiar-
lugit. Kingulleq pineqartoq uuliamit iluanaarutit
atorlugit pisiarineqarsinnaanngilaq, tassami uulia
nunguppat - uuliaateqarsimassaguttami - taava
nammineersinnaanerput qaangiutissaaq. Atukka-
vullu artomartorujussuanngussapput.
Suliffissaqartitsiniameq, najugaqarfinni periar-
fissat annertusameqamissannik politikeqameq
siunissarlu qaninneq eqqarsaatigalugu iluaqute-
qarniarneq sammivallaarlugit navianartuuvoq.
Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigisariaqar-
parput, pingaamerpaallu pingasut tassaapput ilin-
niartitaaneq, ilinniartitaaneq aamma ilinniarti-
taaneq. Aammattaaq tunisassiomermik nunanul-
lu allanut tuniniaanermik inuussutissarsiuteqar-
neq sapinngisamik pitsaanerpaamik periarfissin-
neqartariaqarput, Kalaallit Nunaannut taakku
pingaaruteqamerpaammata.
Nalunaarusiami eqqartomeqartut annertuner-
saat aningaasanik atuipilunnissamik kajumissaa-
risuupput. Piffissami sivikitsuinnarmi inuunermi
ajunngitsunik atugaqameq, qaartartutut qaartoo-
riaannaq, qaartussaq ulloq taanna inuunermi a-
junngitsunik atugaqameq qaangiuppat.
Taamaattumik politikerit annertunermik sam-
misariaqarpaat nalunaarusiami immikkoortut a-
merlanngitsut uuliasioreememp kingoma siunis-
samut tunngassuteqartut.
FARLIG RAPPORT
ØKONOMISK KAOS kan blive resultatet af et
olieeventyr i Grønland. Eller et hvilket som helst
andet råstofeventyr i storformat. Det vil afhænge
af, hvordan Grønland takler det, og hvordan vi
kommer ud af det, når det er slut.
Landstinget har netop debatteret en rapport om
effekten af det, man kalder »storskala råstofpro-
jekter«, og det skal forstås som projekter, der
øger befolkningen i de pågældende områder med
mere end fem procent.
Rapporten påpeger både negative og positive
effekter, men vover sig ud i nogle anbefalinger,
som er en leg med ilden. I en artikel på side 4 op-
regnes rapportens konklusioner og anbefalinger.
Blandt andet lægger den op til, at råstofudvindin-
gen skal kunne bruges som redskab i lokalise-
ringspolitikken, til bekæmpelse af ledigheden, og
at man politisk blander sig i efterforsknings- og
udvindingsforløbet for at få det størst mulige
grønlandske afkast.
Rapporten kommer dog også ind på betydnin-
gen af, at nogle af samfundsindtægteme skal an-
vendes til støtte for vækstbrancher og vækster-
hverv.
Det sidste er umådelig relevant, men optager
ikke megen plads i rapporten. Anvendelsen af
indtægterne fra et råstofeventyr er imidlertid det
væsentligste spørgsmål, fordi det har betydning
for, om Grønland efter eventyret kommer til at
opleve et økonomisk kollaps eller ej.
I rapporten lægges der vægt på, at indkomster-
ne fordeles mest muligt i Grønland. Så mange
mennesker og så mange regioner som muligt skal
have del i indtægtsfremgangen, så det ikke kun er
de personer eller erhverv, der er direkte involve-
ret i råstofudvinding, der nupper gevinsten.
Rapporten lægger altså op til en velstandsstig-
ning, et øget forbrug og øget omkostningsniveau.
Det er et dødsens farligt udgangspunkt for tiden
efter eventyret.
Grønland vil nemlig ikke med de kendte pro-
duktions- og eksporterhverv kunne fastholde en
velstand, der skruet i vejret af råstofindustrien.
EFTER at have set udviklingen i andre lande ved
vi, hvor galt det kan gå. Et begreb kaldet Hollæn-
der-syndromet eller den hollandske syge dækker
netop den oppustede økonomi, som pludselige
eller »uproduktive« indtægter fører med sig.
Da Stavanger i Vestnorge blev oliecentrum i
begyndelsen af 1970’eme steg omkostningerne i
byen med flere hundrede procent i løbet af få år,
og Norge kastede sig ud i et forbrug af vejsyste-
mer og et serviceapparat, hvis drift landet ikke
har råd til den dag, oliekilder tørrer ud. Heldigvis
for Norge rækker olien endnu, og man er op-
mærksom på, at der skal investeres i fremtidig
overlevelse.
Grønland har selv symptomerne på Hollænder-
sygen, men oplever det ikke som et problem i
dagligdagen. Det danske bloktilskud er en kun-
stig indtægt, og det er kun, fordi pengene kom-
mer år efter år, at vi klarer os. Hvis pengestrøm-
men fra Danmark stoppede som lyn fra en klar
himmel, kan enhver forestille sig, hvad der ville
ske. Vor levestandard bygger på dette tilskud.
Hele økonomien er indrettet efter det, og det har
skabt et omkostningsniveau i landet, som langt
fra svarer til, hvad landet og vi, der bor her, kan
producere.
RÅSTOFEVENTYR kan altså give bagslag.
Derfor er det af vital betydning, at væsentlige
indtægter fra råstofindustrien ikke bruges til at
øge levestandarden i bred forstand. Pengene må
ikke omsættes direkte i forbrug og velstand, men
alene anvendes til at skabe bæredygtige erhverv i
en fremtid på lang sigt.
Den dag, butikken lukker, og olie- eller dia-
mantcirkusset rejser videre til »næste by«, skal vi
kunne stå på egne ben og undvære de penge, vi
har indkasseret for »teltpladsen«.
Det er det, politikerne først og fremmest skal
interessere sig for. Altså hvordan kan vi bruge
råstofudvindingen til styrke det grønlandske
erhvervsliv og den grønlandske selvstændighed.
Den sidste kan vi ikke købe os til for oliepenge,
for når vi ikke mere har olie - hvis vi overhove-
det har noget - så er det slut med selvstændighe-
den. Og det er et vanskeligt tilbagetog.
Det er en farlig kurs at fokusere for meget på
beskæftigelsesmulighederne, lokaliseringspoli-
tikken og andre kortsigtede fordele. Vi skal se
længere frem, og de tre vigtigste nøgleord er ud-
dannelse, uddannelse og uddannelse. Desuden
skal der skabes optimale betingelser for produkti-
ons- og eksporterhverv, fordi de er Grønlands
livsforsikring.
En alt for stor del af rapporten lægger op til det
rene solderi. Korsigtet velstand, der som en tik-
kende bombe er indstillet til at springe, når kilden
til velstanden løber tør.
Politikerne bør koncentrerer sig om de få
afsnit, der handler om fremtiden efter eventyret.