Atuagagdliutit - 12.02.1998, Blaðsíða 4

4
Nr. 12 ■ 1998
Nalunaarusiami
erseqqissaatigi-
neqarpoq pisari-
aqartoq siunissami
inuussutissarsiutit
qularnaarneqarnis-
saat, pingartin-
neqarnerullutilli
maannakkorpiaq
iluanaarutissat.
Rapporten gør
opmærksom på
nødvendigheden af
at investere i frem-
tidssikrede erhverv,
men der lægges
større vægt på her-
og-nu-udbytte.
1
U.
8
<
Aatsitassanut nalunaarusiaq
tupinnartunik inemeqartitaq
Ullut ilaanni uuliasiorfiit imaamtissagaluarpataluunriiit tamatta pisuunngussaagut
/TÉaajpaø'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Stor råstof rapport
med forbløffende
konklusion
Vi skal alle være rige, selvom
oliekilderne en dag løber tørre
(JB) - Siunissami Kalaallit
Nunaanni uuliasiomermi Ka-
laallit Nunaat akuliutissava,
imaluunniit uuliasioqatigiif-
fiit sulisartullu nunanit alla-
neersut kisimik ingerlatsis-
sappat? Ineriartorneq sakkor-
tuumik aqussavarput, ima-
luunniit tunuarsimaassaagut?
Aningaasat sumut atussava-
vut? Uuliasiorfiillu imaarup-
pata Kalaallit Nunaat qanoq
isikkoqalissava, uuliasiortut
qalluiffissaminnut tullermut
aallareersimalerpata?
Apeqqutit ilaat taama oqaa-
sertaqarput marlunngormat
ualikkut Inatsisartut oqallisi-
gimmassuk »Annertuumik aat-
sitassarsiomermik ingerlatsi-
nerup sunniutissai« oqallisis-
satut saqqummiunneqarmat.
Nalunaarusiaq apeqqutis-
saqarpoq akissutissanit amer-
lanerusunik. Nalunaarusiaq
annertoorujussuarmik eqqar-
salersitsivoq, atuartumullu
mianersortumut annertooru-
jussuarmik mianersoqqusivoq
siunissami aningaasatigut
nakkartoorluinnamissamik a-
tugarliomissamillu.
Nalunaarusiami inernerit
inassutillu tupinnarluinnar-
put. Illua’tungaatigut isuma-
qartoqarpoq »annertuumik
aatsitassarsiornermik inger-
latsineq« pilersaarutaasoq
piffissami killeqartumi inger-
lanneqarsinnaasoq. Taamaa-
lilluni piffissap ilaani inger-
latsineq unitsinneqassaaq. Ta-
matumunngali atatillugu na-
lunaarusiami inassutigineqar-
poq piiaanermi isertitat Ka-
laallit Nunaannut tamarmut
iluaqutaassasut - soorlu uulia-
mik qalluinermut toqqaannar-
tumik toqqaannanngitsumillu
attuumassuteqartunuinnaan-
ngitsoq, aammali Kalaallit
Nunaanni najugaqartunut ta-
manut sunilluunniit sulia-qar-
tunut.
Taamaalilluni isertitat/-ani-
ngaasarsiat qaffassapput, ani-
ngaasartuutit qaffassaput, akit
qaffassapput, atuinerlu naleq-
qussarneqassaaq pisuuneru-
lemeq ilutigalugu. Tamatuma
kingoma uuliamik qalluiffiit
imaarutissapput, kisemgoru-
tissaarlu inuiaqatigiit ingerla-
neqarnerat akisoorujussuaq.
Nunap pisuussutaanik ilua-
quteqamiarneq annertooq a-
migaataatillugu ingerlaqqin-
nissatsinnut periarfissaarullu-
innassaagut.
Taamatullu pisoqanngillu-
innartariaqarpoq.
Amat
Nalunaarusiami inassutigine-
qarpoq sapinngisaq tamaat
atorlugu aatsitassarsiorneq
annertunerpaaq Kalaallit Nu-
naanni ingerlanneqartaria-
qartoq, najugaqarfmni ineri-
artortitsinermut politikeqar-
neq ingerlanneqaqqullugu.
Pingaartumilli pineqarpoq
piiameqartunik tuneriaannan-
ngorlugit piareersaasarneq,
uuliamik akuiaaneq aammalu
annertunngikkaluartumik pi-
lersuiffeqameq.
Nalunaarusiami inassutigi-
neqartumi' erseqqissaatigine-
qarpoq pingaartumik angutit
avataanit sulisussarsiarine-
qartassasut, asanninniartar-
nerullu kingunerisaanik angu-
tit nunaminnut utilerunik ar-
narpassuamik nassataqartas-
sasut. Tamanna ajuusaamar-
poq, nalunaarusiami allassi-
mavoq, tassami Kalaallit Nu-
naanni najugaqarfmni amer-
lanerni arnat ikinnerunerat
ajomartorsiutaareermat.
Inassutit pingajoraat nunap
pisuussutai inissisimaffim-
minniiginnassasut, atorluar-
neqamissaasa aalajangiunne-
qarnissaata tungaanut. Taa-
maalilluni periarfissaqar-to-
qassaaq annertunerpaamik
atorluamiameqamissaasa tu-
ngaanut piareersarnissamut,
taamalu kalaallinut inuiaqati-
giinnut iluaqutaanerpaamik.
Taamaalilluni nalunaarusiaq
malillugu namminersomerul-
lutik oqartussat iluaqutigissa-
vaat »akuliunissaq« imaluun-
niit piffissap ingerlanerani
ilaalemissaq qulamaamiarlu-
gu Kalaallit Nunaata »malin-
naasinnaanera«. Nalunaarusi-
ami tikkuameqarpoq anner-
tuumik iluaqutaassasoq ka-
laallit sulisartut sapingisamik
amerlanerpaat sulisorineqar-
nissaat.
Taamatut akuutinneqamis-
saq qulamaamiarlugu aatsi-
tassanik piiaanermi suleqa-
taasut ilinniartinneqassapput,
ilinniartitsinerlu piffissaajaa-
taasarpoq. Taamaattumik i-
ngerlatsinermut akuliunnis-
saq annertuumik kinguarsar-
neqassaaq.
Piareersarluakkamik
Nalunaarusiallu inemeraa nu-
nap pisuussutaanik annertuu-
mik ingerlatsineq piffissami
killeqartumi ingerlanneqar-
sinnaasoq. Taamaattumik na-
lunaarusiami pisariaqartutut
eqqartomeqarpoq aatsitassa-
nik iluaquteqamiamerup ator-
unnaarsikkiartomeqamera pi-
areersameqassasoq pilersaa-
rutip ingerlanneqameranut a-
tatillugu, taamaalilluni sapin-
ngisamik qulamaamiarlugu
sulisut allami suliffissaqartin-
niamissaat.
Nalunaamsiamik suliarin-
nittut naatsorsuutigaat aatsi-
tassanik piiaanermi suliamik
ilinniagaqarsimanngitsut a-
merlanerit sulisorineqassasut.
Sulisut ilinniagaqarsiman-
ngitsut allani sulisorineqarta-
riaqalissappata pisariaqassaaq
annertuumik ilinniartitsinerup
pilersaarusiomissaa.
Inassutit
Nalunaarusiami inassutigine-
qarpoq kalaallit peqataatinne-
qamissaata periarfissaqamera
sapinngisamik ilisimaneqas-
sasoq aningaasanillu ilua-
naaruteqamissap periarfissa-
qarnera nalilerniarneqassa-
soq, taamaalilluni Kalaallit
Nunaata Danmark-imit ataat-
simut tapiissutinik pisariaqar-
titsinera peemeqaqqullugu.
Ilanngullugu inassutigine-
qarpoq kalaallit sulisartut sa-
pinngisamik sulisorineqamis-
saat. Kalaallit sulisorineqar-
sinnaasut sapinngisamik a-
merlanerpaat qulamaameqar-
tinnagit pilersaarut aallartin-
neqartariaqanngilaq.
Tamatumunnga atatillugu
inassutigineqarpoq Kalaallit
Nunaanni najugaqartut tamar-
mik isertitanik iluaquteqassa-
sut, nalunaarusiamilu isuma-
qatigineqarpoq inuiaqatigiit
isertitaasa ilaat atomeqassasut
kalaallit sulisartut sapinngi-
saasa pitsanngorsamissaannut.
Nalunaarusiamik suliarin-
nittut malillugit aatsitassanik
piiaaneq pilersaarusiomeqas-
saaq, taamaalilluni suliffis-
saaleqineq akiorneqarsin-
naaqqullugu - taamalu ani-
ngaasatigut iluanaarutit ator-
neqarsinnaaqqullugit Kalaal-
lit Nunaanni najugaqarfmni
tamani (kommuneni, aaqq.)
inuussutissarsiutinik ineriar-
tortitsineq aamma suliffissa-
qartitsiniarneq siuarsarne-
qaqqullugit. Aningaasatigut
iluanaarutit annertunerpaa-
mik atomeqassapput suliffe-
qarfiit inuussutissarsiutillu
nutaat tapersersorneqarnis-
saannut, suliffeqarfiit nutaan-
ngitsut imminullu akilersin-
naanngitsut ingerlanniaralu-
arlugit tapersersornerannut
taarsiullugu.
(JB) - Skal Grønland blande
sig i den fremtidige olieud-
vinding i Grønland, eller skal
vi lade de udenlandske sel-
skaber og den udenlandske
arbejdskraft klare paragraffer-
ne? Skal vi styre udviklingen
med hård hånd eller holde lav
profil? Hvad skal vi bruge de
pengene til? Og hvordan
kommer landet til at se ud, når
oliekilderne er udtømt, og det
store borecirkus rejser videre
til »næste by«?
Det er nogle af de spørgs-
mål, Landstinget debatterede
tirsdag eftermiddag, da rap-
porten om »Effekter af stor-
skala råstofprojekter« blev
fremlagt til drøftelse.
Det er en rapport, der rum-
mer mange flere spørgsmål
end svar. Det er en rapport,
der sætter fantasien i sving,
og for den forsigtige læser
fremmaner den et rædselska-
binet af fremtidig fallit og
elendighed.
Rapportens konklusioner
og anbefalinger er forbløffen-
de. På den ene side fastslår
den, at »storskala-råstofud-
vindingsprojekter« er projek-
ter med begrænset løbetid.
Det vil sige, at kilden løber
tør før eller siden. Samtidig
anbefaler rapporten, at hele
Grønland kommer til at nyde
godt af indtægterne - ikke blot
dem, der direkte eller indirek-
te beskæftiges i for eksempel
olieindustrien, men alle på
land uanset, hvad de beskæf-
tiger sig med.
Det betyder øgede indkom-
ster/lønninger, øgede omkost-
ninger, højt prisniveau, og et
forbrug, der er tilpasset den
nye rigdom. Derpå løber olie-
kilden tør, og vi står med et
samfundsapparat, der koster
det hvide ud af øjnene. Uden
nye storskalaprojekter har vi
ikke en chance for at overle-
ve.
Det er lige præcis det, der
ikke må ske.
Pigerov
Rapporten konkluderer, at
Grønland i videst muligt om-
fang skal anvende storskala-
råstofprojekter til at drive
lokaliseringspolitik. Det gæl-
der dog primært opbearbejd-
ning, raffinaderier og til en
vis grad også forsyningsba-
ser.
Rapporten gør i sine kon-
klusioner også opmærksom
på, at det fortrinsvis er mand-
lig arbejdskraft, der hentes
udefra, og at de efter alminde-
ligt kæresteri vil trække en
del kvinder med ud af landet,
når de en dag returnerer. Det
er ikke godt, siger rapporten,
fordi underskuddet af kvinder
i forvejen er et problem i stør-
stedelen af de grønlandske
lokalsamfund.
En tredie konklusion byg-
ger på den omstændighed, at
råstofferne bliver, hvor de er,
indtil man beslutter sig for at
udnytte dem. Det betyder, at
der er tid til at forberede sig
på at udnytte dem optimalt,
altså til størst mulig fordel for
det grønlandske samfund.
Derfor vil hjemmestyret iføl-
ge rapporten med fordel kun-
ne »blande sig« (intervenere)
eller gribe ind i forløbet og
sikre sig, at Grønland kan
»følge med«. Rapporten på-
peger, at det vil være en ind-
lysende fordel, at andelen af
grønlandsk arbejdskraft bli-
ver så stor som mulig.
For at sikre sig dette enga-
gement, skal medarbejderne i
råstofudvindingen uddannes,
og uddannelse tager tid. Der-
for vil interventionen forhale
projekterne ganske betyde-
ligt.
Velforberedt
afviklingsfase
Og så kommer konklusionen,
at storskala-projekterne har
en begrænset løbetid. Derfor
påpeger rapporten nødven-
digheden af, at afviklingsfa-
sen forberedes samtidig med
selve projektet, så man i
videst muligt omfang kan sik-
re genbeskæftigelse af ar-
bejdskraften et andet sted.
Rapportens forfattere reg-
ner med, at råstofudvindings-
projekter anvender en stor
andel ikke-faglært arbejds-
kraft. For at kvalificere denne
arbejdskraft til jobs i andre
brancher og erhverv vil det
være nødvendigt vil det være
nødvendigt at planlægge om-
fattende uddannelsespro-
grammer.
Anbefalinger
Rapporten anbefaler, at der
skaffes mere viden om mulig-
heden for grønlandsk delta-
gelse og en bedømmelse af
muligheden for et afkast, de
kan gøre Grønland uafhængig
af bloktilskuddet fra Dan-
mark.
Den anbefaler også, at
grønlandsk arbejdskraft ind-
drages så meget som muligt.
Projekter bør ikke igangsæt-
tes, før alt er gjort for at sikre
grønlandsk beskæftigelse
mest muligt.
Samtidig anbefales det, at
alle i Grønland får del i ind-
komsten, og rapporten går ind
for, at en del af samfundets
indtægter går til at forbedre
den grønlandske arbejdsstyr-
kes kvalifikationer.
Ifølge rapportens forfattere
skal råstofudvindignen desu-
den planlægges, så den be-
kæmper ledighed - også ved
at anvende det økonomiske
afkast til at fremme erhvervs-
udvikling og arbejdsmarkeds-
foranstaltninger i alle grøn-
landske regioner (kommuner
- red.). Afkastet skal i højere
grad anvendes til at støtte nye
vækstbrancher og -erhverv i
stedet for at give kunstigt
åndedræt til umoderne og
ikke-profitable virksomheder.
KOK SØGES
til DiskoBay Hotel,
Qasigiannguit
Ansættelse snarest muligt
For videre info kontakt:
Svend Tlf. 911081
DiscoBay
HOTEL