Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 12.02.1998, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 12.02.1998, Qupperneq 4
4 Nr. 12 ■ 1998 Nalunaarusiami erseqqissaatigi- neqarpoq pisari- aqartoq siunissami inuussutissarsiutit qularnaarneqarnis- saat, pingartin- neqarnerullutilli maannakkorpiaq iluanaarutissat. Rapporten gør opmærksom på nødvendigheden af at investere i frem- tidssikrede erhverv, men der lægges større vægt på her- og-nu-udbytte. 1 U. 8 < Aatsitassanut nalunaarusiaq tupinnartunik inemeqartitaq Ullut ilaanni uuliasiorfiit imaamtissagaluarpataluunriiit tamatta pisuunngussaagut /TÉaajpaø'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Stor råstof rapport med forbløffende konklusion Vi skal alle være rige, selvom oliekilderne en dag løber tørre (JB) - Siunissami Kalaallit Nunaanni uuliasiomermi Ka- laallit Nunaat akuliutissava, imaluunniit uuliasioqatigiif- fiit sulisartullu nunanit alla- neersut kisimik ingerlatsis- sappat? Ineriartorneq sakkor- tuumik aqussavarput, ima- luunniit tunuarsimaassaagut? Aningaasat sumut atussava- vut? Uuliasiorfiillu imaarup- pata Kalaallit Nunaat qanoq isikkoqalissava, uuliasiortut qalluiffissaminnut tullermut aallareersimalerpata? Apeqqutit ilaat taama oqaa- sertaqarput marlunngormat ualikkut Inatsisartut oqallisi- gimmassuk »Annertuumik aat- sitassarsiomermik ingerlatsi- nerup sunniutissai« oqallisis- satut saqqummiunneqarmat. Nalunaarusiaq apeqqutis- saqarpoq akissutissanit amer- lanerusunik. Nalunaarusiaq annertoorujussuarmik eqqar- salersitsivoq, atuartumullu mianersortumut annertooru- jussuarmik mianersoqqusivoq siunissami aningaasatigut nakkartoorluinnamissamik a- tugarliomissamillu. Nalunaarusiami inernerit inassutillu tupinnarluinnar- put. Illua’tungaatigut isuma- qartoqarpoq »annertuumik aatsitassarsiornermik inger- latsineq« pilersaarutaasoq piffissami killeqartumi inger- lanneqarsinnaasoq. Taamaa- lilluni piffissap ilaani inger- latsineq unitsinneqassaaq. Ta- matumunngali atatillugu na- lunaarusiami inassutigineqar- poq piiaanermi isertitat Ka- laallit Nunaannut tamarmut iluaqutaassasut - soorlu uulia- mik qalluinermut toqqaannar- tumik toqqaannanngitsumillu attuumassuteqartunuinnaan- ngitsoq, aammali Kalaallit Nunaanni najugaqartunut ta- manut sunilluunniit sulia-qar- tunut. Taamaalilluni isertitat/-ani- ngaasarsiat qaffassapput, ani- ngaasartuutit qaffassaput, akit qaffassapput, atuinerlu naleq- qussarneqassaaq pisuuneru- lemeq ilutigalugu. Tamatuma kingoma uuliamik qalluiffiit imaarutissapput, kisemgoru- tissaarlu inuiaqatigiit ingerla- neqarnerat akisoorujussuaq. Nunap pisuussutaanik ilua- quteqamiarneq annertooq a- migaataatillugu ingerlaqqin- nissatsinnut periarfissaarullu- innassaagut. Taamatullu pisoqanngillu- innartariaqarpoq. Amat Nalunaarusiami inassutigine- qarpoq sapinngisaq tamaat atorlugu aatsitassarsiorneq annertunerpaaq Kalaallit Nu- naanni ingerlanneqartaria- qartoq, najugaqarfmni ineri- artortitsinermut politikeqar- neq ingerlanneqaqqullugu. Pingaartumilli pineqarpoq piiameqartunik tuneriaannan- ngorlugit piareersaasarneq, uuliamik akuiaaneq aammalu annertunngikkaluartumik pi- lersuiffeqameq. Nalunaarusiami inassutigi- neqartumi' erseqqissaatigine- qarpoq pingaartumik angutit avataanit sulisussarsiarine- qartassasut, asanninniartar- nerullu kingunerisaanik angu- tit nunaminnut utilerunik ar- narpassuamik nassataqartas- sasut. Tamanna ajuusaamar- poq, nalunaarusiami allassi- mavoq, tassami Kalaallit Nu- naanni najugaqarfmni amer- lanerni arnat ikinnerunerat ajomartorsiutaareermat. Inassutit pingajoraat nunap pisuussutai inissisimaffim- minniiginnassasut, atorluar- neqamissaasa aalajangiunne- qarnissaata tungaanut. Taa- maalilluni periarfissaqar-to- qassaaq annertunerpaamik atorluamiameqamissaasa tu- ngaanut piareersarnissamut, taamalu kalaallinut inuiaqati- giinnut iluaqutaanerpaamik. Taamaalilluni nalunaarusiaq malillugu namminersomerul- lutik oqartussat iluaqutigissa- vaat »akuliunissaq« imaluun- niit piffissap ingerlanerani ilaalemissaq qulamaamiarlu- gu Kalaallit Nunaata »malin- naasinnaanera«. Nalunaarusi- ami tikkuameqarpoq anner- tuumik iluaqutaassasoq ka- laallit sulisartut sapingisamik amerlanerpaat sulisorineqar- nissaat. Taamatut akuutinneqamis- saq qulamaamiarlugu aatsi- tassanik piiaanermi suleqa- taasut ilinniartinneqassapput, ilinniartitsinerlu piffissaajaa- taasarpoq. Taamaattumik i- ngerlatsinermut akuliunnis- saq annertuumik kinguarsar- neqassaaq. Piareersarluakkamik Nalunaarusiallu inemeraa nu- nap pisuussutaanik annertuu- mik ingerlatsineq piffissami killeqartumi ingerlanneqar- sinnaasoq. Taamaattumik na- lunaarusiami pisariaqartutut eqqartomeqarpoq aatsitassa- nik iluaquteqamiamerup ator- unnaarsikkiartomeqamera pi- areersameqassasoq pilersaa- rutip ingerlanneqameranut a- tatillugu, taamaalilluni sapin- ngisamik qulamaamiarlugu sulisut allami suliffissaqartin- niamissaat. Nalunaamsiamik suliarin- nittut naatsorsuutigaat aatsi- tassanik piiaanermi suliamik ilinniagaqarsimanngitsut a- merlanerit sulisorineqassasut. Sulisut ilinniagaqarsiman- ngitsut allani sulisorineqarta- riaqalissappata pisariaqassaaq annertuumik ilinniartitsinerup pilersaarusiomissaa. Inassutit Nalunaarusiami inassutigine- qarpoq kalaallit peqataatinne- qamissaata periarfissaqamera sapinngisamik ilisimaneqas- sasoq aningaasanillu ilua- naaruteqamissap periarfissa- qarnera nalilerniarneqassa- soq, taamaalilluni Kalaallit Nunaata Danmark-imit ataat- simut tapiissutinik pisariaqar- titsinera peemeqaqqullugu. Ilanngullugu inassutigine- qarpoq kalaallit sulisartut sa- pinngisamik sulisorineqamis- saat. Kalaallit sulisorineqar- sinnaasut sapinngisamik a- merlanerpaat qulamaameqar- tinnagit pilersaarut aallartin- neqartariaqanngilaq. Tamatumunnga atatillugu inassutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni najugaqartut tamar- mik isertitanik iluaquteqassa- sut, nalunaarusiamilu isuma- qatigineqarpoq inuiaqatigiit isertitaasa ilaat atomeqassasut kalaallit sulisartut sapinngi- saasa pitsanngorsamissaannut. Nalunaarusiamik suliarin- nittut malillugit aatsitassanik piiaaneq pilersaarusiomeqas- saaq, taamaalilluni suliffis- saaleqineq akiorneqarsin- naaqqullugu - taamalu ani- ngaasatigut iluanaarutit ator- neqarsinnaaqqullugit Kalaal- lit Nunaanni najugaqarfmni tamani (kommuneni, aaqq.) inuussutissarsiutinik ineriar- tortitsineq aamma suliffissa- qartitsiniarneq siuarsarne- qaqqullugit. Aningaasatigut iluanaarutit annertunerpaa- mik atomeqassapput suliffe- qarfiit inuussutissarsiutillu nutaat tapersersorneqarnis- saannut, suliffeqarfiit nutaan- ngitsut imminullu akilersin- naanngitsut ingerlanniaralu- arlugit tapersersornerannut taarsiullugu. (JB) - Skal Grønland blande sig i den fremtidige olieud- vinding i Grønland, eller skal vi lade de udenlandske sel- skaber og den udenlandske arbejdskraft klare paragraffer- ne? Skal vi styre udviklingen med hård hånd eller holde lav profil? Hvad skal vi bruge de pengene til? Og hvordan kommer landet til at se ud, når oliekilderne er udtømt, og det store borecirkus rejser videre til »næste by«? Det er nogle af de spørgs- mål, Landstinget debatterede tirsdag eftermiddag, da rap- porten om »Effekter af stor- skala råstofprojekter« blev fremlagt til drøftelse. Det er en rapport, der rum- mer mange flere spørgsmål end svar. Det er en rapport, der sætter fantasien i sving, og for den forsigtige læser fremmaner den et rædselska- binet af fremtidig fallit og elendighed. Rapportens konklusioner og anbefalinger er forbløffen- de. På den ene side fastslår den, at »storskala-råstofud- vindingsprojekter« er projek- ter med begrænset løbetid. Det vil sige, at kilden løber tør før eller siden. Samtidig anbefaler rapporten, at hele Grønland kommer til at nyde godt af indtægterne - ikke blot dem, der direkte eller indirek- te beskæftiges i for eksempel olieindustrien, men alle på land uanset, hvad de beskæf- tiger sig med. Det betyder øgede indkom- ster/lønninger, øgede omkost- ninger, højt prisniveau, og et forbrug, der er tilpasset den nye rigdom. Derpå løber olie- kilden tør, og vi står med et samfundsapparat, der koster det hvide ud af øjnene. Uden nye storskalaprojekter har vi ikke en chance for at overle- ve. Det er lige præcis det, der ikke må ske. Pigerov Rapporten konkluderer, at Grønland i videst muligt om- fang skal anvende storskala- råstofprojekter til at drive lokaliseringspolitik. Det gæl- der dog primært opbearbejd- ning, raffinaderier og til en vis grad også forsyningsba- ser. Rapporten gør i sine kon- klusioner også opmærksom på, at det fortrinsvis er mand- lig arbejdskraft, der hentes udefra, og at de efter alminde- ligt kæresteri vil trække en del kvinder med ud af landet, når de en dag returnerer. Det er ikke godt, siger rapporten, fordi underskuddet af kvinder i forvejen er et problem i stør- stedelen af de grønlandske lokalsamfund. En tredie konklusion byg- ger på den omstændighed, at råstofferne bliver, hvor de er, indtil man beslutter sig for at udnytte dem. Det betyder, at der er tid til at forberede sig på at udnytte dem optimalt, altså til størst mulig fordel for det grønlandske samfund. Derfor vil hjemmestyret iføl- ge rapporten med fordel kun- ne »blande sig« (intervenere) eller gribe ind i forløbet og sikre sig, at Grønland kan »følge med«. Rapporten på- peger, at det vil være en ind- lysende fordel, at andelen af grønlandsk arbejdskraft bli- ver så stor som mulig. For at sikre sig dette enga- gement, skal medarbejderne i råstofudvindingen uddannes, og uddannelse tager tid. Der- for vil interventionen forhale projekterne ganske betyde- ligt. Velforberedt afviklingsfase Og så kommer konklusionen, at storskala-projekterne har en begrænset løbetid. Derfor påpeger rapporten nødven- digheden af, at afviklingsfa- sen forberedes samtidig med selve projektet, så man i videst muligt omfang kan sik- re genbeskæftigelse af ar- bejdskraften et andet sted. Rapportens forfattere reg- ner med, at råstofudvindings- projekter anvender en stor andel ikke-faglært arbejds- kraft. For at kvalificere denne arbejdskraft til jobs i andre brancher og erhverv vil det være nødvendigt vil det være nødvendigt at planlægge om- fattende uddannelsespro- grammer. Anbefalinger Rapporten anbefaler, at der skaffes mere viden om mulig- heden for grønlandsk delta- gelse og en bedømmelse af muligheden for et afkast, de kan gøre Grønland uafhængig af bloktilskuddet fra Dan- mark. Den anbefaler også, at grønlandsk arbejdskraft ind- drages så meget som muligt. Projekter bør ikke igangsæt- tes, før alt er gjort for at sikre grønlandsk beskæftigelse mest muligt. Samtidig anbefales det, at alle i Grønland får del i ind- komsten, og rapporten går ind for, at en del af samfundets indtægter går til at forbedre den grønlandske arbejdsstyr- kes kvalifikationer. Ifølge rapportens forfattere skal råstofudvindignen desu- den planlægges, så den be- kæmper ledighed - også ved at anvende det økonomiske afkast til at fremme erhvervs- udvikling og arbejdsmarkeds- foranstaltninger i alle grøn- landske regioner (kommuner - red.). Afkastet skal i højere grad anvendes til at støtte nye vækstbrancher og -erhverv i stedet for at give kunstigt åndedræt til umoderne og ikke-profitable virksomheder. KOK SØGES til DiskoBay Hotel, Qasigiannguit Ansættelse snarest muligt For videre info kontakt: Svend Tlf. 911081 DiscoBay HOTEL

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.