Atuagagdliutit - 12.02.1998, Blaðsíða 10

10
Nr. 12 • 1998

Naligiissitaaneq
akeqarpoq
Angutit arnallu naligiissitaanissaat akeqanngitsumik
sulissutigissallugu ajornartoq inatsisartut paasivaat
GRØNLANDSPOSTEN
- Oqaasereriikkasi pimoorukkussigit ataatsimiinnerit nalaanni meeqqat
paarineqarnissaannut aqqutissiuussisariaqarpusi, Maliinannguaq M. Mølgaard oqarpoq,
taassumalu 1997-imili anaanat mikisunik qitornallit inatsisartuni sulinerisa
pimoorunneqalernerat aallamerpaa.
- Hvis I mener det alvorligt med ligestilling, må / være med til at bane vejen for
børnepasning under samlingerne, sagde Maliinannguaq M. Mølgaard, der i 1997
for alvor satte fokus på småbømsmødre i landstingsarbejde.
Ligestilling koster
Det er ikke muligt at arbejde for ligestilling mellem
mænd og kvinder uden penge, erfarer Landstinget
NUUK(LRH) - Som i så
NUUK(LRH) - Inatsisartut
aalajangiiffigisartagarpassui
assigalugit arnat angutillu
Naligiissitaanissaannut Ataat-
simiititaliap Siunnersuisoqa-
tigiinnut allanngortinniamera
aningaasanik naleqartussaa-
voq.
Isumaginninnermut, sulif-
feqamermut pisortallu sulias-
saqarfiutaannut naalakkersui-
soq Mikael Petersen, ataasin-
ngormat Naligiissitaanissa-
mut Siunnersuisoqatigiit pil-
lugit inatsisartut inatsisissaat-
tut siunnersuummik saqqum-
miussaqarpoq. Siunnersuullu
oqallisaangaatsiareerluni aap-
passaanneerneqarnissaminut
piareerpoq.
1985-imi inatsisartut Nali-
giissitaanissamut Ataatsimiit-
sitaliaq pillugu inatsit akuer-
sissutigaat. Taamani siulittaa-
suusup Agga Lund-ip oqaati-
gimmagu nunami Kalaallit
Nunaattut ittumi angutit ar-
nallu naligiilernissaat angu-
neqarsinnaanngitsoq ataatsi-
miititaliaq unittuungajappoq.
Siulittaasorli taarserlugu eq-
qumiitsuliortoq Jessie Klee-
mann siulittaasunngortinne-
qarmat suliaq taanna pillugu
isuma allaanerusoq saqqum-
merpoq.
- Naalakkersuisut isuma-
qarput sulisoqamermi, atuar-
titsinermi ilinniartitaanermi-
lu, kulturikkut tunngassute-
qartuni kiisalu ilaqutariissu-
sermi, angutit arnallu naligiis-
sitaanerat nukittorsameqarta-
riaqartoq.
Aningaasaliiso-
qartanngilaq
- Ataatsimiititaliap ilusaa uki-
ullu ingerlanerini aningaasa-
liisoqartannginnera pissutiga-
lugit inatsisitigut suliassariti-
taasut, pingaartumik qaam-
marsaaneq siunnersuinerlu,
isumaginiamissaata ajomaku-
soomera naalakkersuisut paa-
sisariaqarpaat. Naligiissitaa-
nissamut Ataatsimiititaliap
Namminersomerullutik Oqar-
tussanut ilaajutigaluni Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sanut siunnersuiniamerup na-
lornisoomartoqartarnera mi-
sigisarpaa, Mikael Petersen o-
qarpoq.
Naligiissitaanissamut Ataa-
tsimiititaliaq siorna augustimi
naalakkersuisunut saaffigin-
nippoq, Naligiissitaanissamut
Siunnersuisoqatigiinngornis-
sartik kissaatigalugu, soorlu
nunani avannarlemi nammi-
nersorneruffiusunilu taama
aaqqissuisoqarsimasoq. Saaf-
figinnissut tunngavigalugu
naalakkersuisut Naligiissitaa-
nissamut Ataatsimiititaliap
Naligiissitaanissamut Siun-
nersuisoqatigiinngortinneqar-
sinnaanerannut periarfissanik
misissuititsilerput. Naalak-
kersuisunullu ilaasortaq ta-
manna pillugu oqarpoq:
- Piffissanngorpoq inatsisit
iluarsaateqqinneqarnissaan-
nut.
Naalakkersuisut inatsisissa-
mik siunnersuuteqamerisa ki-
nguneranik ullumikkut Nali-
giissitaanissamut Ataatsimiii-
titaliap inissisimaneratut
Namminersomerullutik Oqar-
tussanut ilaanatik Naligiissi-
taanissamut Siunnersuisoqati-
giit arlaannaannulluunniit at-
tuumassuteqamnnaassapput.
- Naligiissitaanissamut Si-
unnersuisoqatigiit nammine-
risaminnik allattoqarfeqalis-
sapput, taamalu Naligiissitaa-
nissamut Siunnersuisoqatigiit
siunnersuisuunissaminnut
qaammarsaasamissaminnullu
piviusumik periarfissaqalis-
sallutik, Mikael Petersen o-
qarpoq, aammattaaq ilisima-
titsissutigaa pilersitsinermi a-
ninngaasartuutissat saniatigut
allaffissomermut aningaasar-
tuutissat ukiumut 2,1 kronius-
sasut.
Naligiisitaanissaq
- Siunnersuisoqatigiit inuia-
qatigiit iluanni ullumikkomit
annertuneroqisumik pingaa-
ruteqalissapput, Mikael Peter-
sen oqarpoq, isumaqarporlu
naligiisitsiniamermi arnat a-
ngutillu pisinnaatitaaffii inui-
aqatigiinnilu pissutsit sam-
mineqarnerunissaat pisaria-
qartoq.
- Sulinermi naligiissitaaneq
sullivimmut pitsaasumut pi-
ngaaruteqartorujussuuvoq,
aammalu atuartitsinermi ilin-
niartitaanermilu naligiissi-
taaneq nunatsinni inuttut suli-
atigullu nukissat ineriartortin-
neqarnerannut pingaarute-
qartorujussuulluni, taamatullu
kulturitta ineriartortinneqar-
nerani kulturimut tunngassu-
teqartuni naligiissitaaneq i-
laalluinnartariaqarpoq, Mika-
el Petersen oqarpoq, nassuia-
avorlu ilaqutariittut inuuner-
mi naligiissitaaneq nukittor-
sameqartariaqartoq, amat, a-
ngutit meeqqallu ajunngitsu-
mik inooqqullugit ineriartoq-
qullugillu.
Naligiissitaanissamut Siun-
nersuisoqatigiit pilersinneqa-
riarpata naalakkersuisut suli-
assaat tulleq tassaassaaq a-
ngutit arnallu naligiissitaanis-
saat pillugu inatsisartut inatsi-
saata ilusilersomissaa.
- Taamaattumik inatsise-
qamikkut Naligiissitaanissa-
mut Siunnersuisoqatigiit pi-
ginnaatitaaffeqamerulissapput,
Mikael Petersen oqarpoq.
Maliinannguaq Marcussen
Mølgaard, IA, isumaqarpoq
inatsisartunut ilaasortat ta-
marmiullutik siunnersuum-
mut isumaqataalluamerat tu-
nuliaqutaralugu amat inatsi-
sartunut qinigaasut Nuummi
ataatsimiinnerit nalaanni
meeqqaminnut paarsisussa-
qartamissaat iliuuseqarfigine-
qartariaqartoq.
- Oqaasereriikkasi pimoo-
rukkussigit ataatsimiinnerit
nalaanni meeqqat paarineqar-
nissaannut aqqutissiuussisari-
aqarpusi, taamaalilluni amat-
taaq inatsisartunut qinigaasin-
naaniassammata. Eqqortuun-
ngilarmi amat meeqqamik
peromissaannut nuna tamak-
kerlugu politikeritut sulinis-
sartik utaqqisittassappatsigit,
Maliinannguaq Marcussen
Mølgaard oqarpoq.
mange andre forhold, som
Landstinget tager stilling til,
så koster det penge at omdan-
ne ligestillingsudvalget til
ligestillingsråd.
Landsstyremedlem for so-
ciale anliggender, arbejds-
marked og offentlige arbej-
der, Mikael Petersen fremlag-
de mandag et forslag til
Landstingslov om Grønlands
Ligestillingsråd. Og det var
uden sværdslag forslaget gik
videre til 2.behandling.
Landstinget vedtog i 1985
en lov om Grønlands ligestil-
lingsudvalg. Udvalget havde
nær fået en stille død, da da-
værende formand, Agga
Lund, erklærede, at det ikke
var muligt i et land som Grøn-
land at skabe ligestilling mel-
lem mænd og kvinder. Med
den ny formand, kunstneren
Jessie Kleemand, er der kom-
met et mere nuanceret syn på
sagen.
- Det er landsstyrets hold-
ning, at ligestillingen mellem
mænd og kvinder på arbejds-
markedet, i undervisning og
uddannelse, på det kulturelle
område samt i familielivet,
skal fremmes, sagde Mikael
Petersen i sin tale til Lands-
tinget.
Manglende bevilling
- Landsstyret må konstatere,
at udvalgets struktur og
manglende bevilling gennem
årene har gjort det vanskeligt
at varetage opgaverne i hen-
hold til lovgivningen, især
vedrørende oplysningsvirk-
somhed og rådgivning. Lige-
stillingsudvalget har oplevet
det som et dilemma på den
ene side at være en del af
hjemmestyret og på den
anden side at virke som rådig-
vningsorgan for hjemmesty-
ret, siger Mikael Petersen.
Ligestillingsudvalget hen-
vendte sig i august sidste år til
landsstyret med et ønske om
at opnå status som et egentligt
Ligestillingsråd, ligesom de
findes i de øvrige nordiske
lande og selvstyreområder. På
baggrund af henvendelsen
iværksatte landsstyret en un-
dersøgelse af mulighederne
for at omdanne ligestillings-
udvalget til et Ligestillings-
råd. Og nu siger landsstyre-
medlem Mikael Petersen:
- Tiden er kommet for at
foretage en revision af lovgiv-
ningen.
Lovforslaget fra landsstyret
vil betyde, at ligestillingsrå-
det bliver et uafhængigt organ
og ikke en del af hjemmesty-
ret, som ligestillingsudvalget
er i dag.
- Ligestillingsrådet vil få
eget sekretariat, så det reelt
kan få mulighed for at vareta-
ge den rådgivende funktion
og organisere oplysnings-
kampagner, siger Mikael
Petersen, som også oplyser, at
det, ud over etableringsom-
kostningerne, vil koste 2,1
millioner kroner om året i
administrationsomkostninger
at danne rådet.
Ligestilling
- Generelt vil Ligestillingsrå-
det kunne spille en langt mere
aktiv rolle i samfundet, end
det er tilfældet i dag, siger
Mikael Petersen, som mener
der er behov for et aktivt lige-
stillingsarbejde, hvor der bli-
ver sat fokus på både kvinders
og mænds rettigheder og for-
hold i samfundslivet.
- Ligestilling i arbejdslivet
har stor betydning for et godt
arbejdsmiljø, og ligestilling i
undervisning og uddannelse
er væsentlig for udviklingen
af de menneskelige og faglige
ressourcer i landet, ligesom
ligestilling på det kulturelle
område må være en integreret
del af vor kultur, siger Mikael
Petersen, som også forklarer,
at ligestilling i familielivet må
fremmes, så både kvinder,
mænd og børn kan trives og
udfolde sig.
Når ligestillingsrådet er
nedsat vil landsstyret arbejde
på at udforme en landstings-
lov om ligestilling mellem
mænd og kvinder.
- En sådan lovgivning kan
givetvis medføre øgede befø-
jelser til ligestillingsrådet,
siger Mikael Petersen.
Maliinannguaq Marcussen
Mølgaard, IA, mente på bag-
grund af den intense tilslut-
ning til forslaget fra samtlige
Landstingsmedlemmer, at
tinget burde gøre noget for, at
kvinder, som er valgt ind i
Landstinget, får mulighed for
at få deres bøm passet under
samlingerne i Nuuk.
- Hvis I mener, det I siger,
alvorligt, så bør I bane vej for
børnepasning under samlin-
gerne, så også kvinder lader
sig opstille til Landstinget.
Det kan ikke være rigtigt, at
kvinder skal holde sig tilbage
fra landspolitik til deres bøm
er vokset fra reden, sagde
Maliinannguaq Marcussen
Mølgaard.
Kalaallit Nunaanni angutit arnallu naligiissitaanissaat
pillugu sulineq inatsisartuni ilaasortat tamarmik
suleqataaffigerusuppaat.
Alle Landstingsmedlemmer vil gerne være med til, at der
bliver arbejdet for ligestilling mellem mænd og kvinder i
Grønland.
bTudlejnincS
Udlejning af nye personbiler
fra kr. 5.800,- pr. mdr. ind. fri km., moms og forsikring.
Frit leveret i Jylland og på Fyn
Du kan kontakte os pa telefon
+45 98 42 15 63 eller fax + 45 98 42 93 03
OK:
fBILUDLEJNIWOl
TOFTEGÅRDSVEJ 24 • FREDERIKSHAVN • TLF +45 98 42 15 63