Atuagagdliutit - 24.02.1998, Blaðsíða 5

Nr. 15 • 1998
5
GRØNLANDSPOSTEN
Imminortartut
amerliartorput
Ilaqutariit meeqqallu pillugit politikkeqanngikkaanni
imminortarneq qaangerneqarsinnaanngitsoq, tarnit
pissusaannik ilisimasalik Ernst Peilmann isumaqarpoq
Tarnip pissusaanik ilisimasalik Ernst Peilmann: - Imminortarneq virusiusimasuuppat
aningaasarpassuit iluaqutissarpassuillu atorlugit nakorsaammik akiuussutissamik
nassaarniartoqarsimassagaluarpoq, nappaammulli imminortarnermut aningaasaliinissaq
soqutigineqarpallaanngilaq.
Klinisk psykolog Emst Peilmann: - Hvis selvmord var en virus, ville man investere enorme
summer og mange ressourcer i at finde medicin mod den, mens der ikke er nogen interesse
i at investere penge i sygdommen selvmord.
Selvmordstal stiger
Uden en familie- og børnepolitik helbredes selvmord
ikke, mener klinisk psykolog Ernst Peilmann
NUUK(LRH) - 58 personer,
42 mænd og 16 kvinder, be-
gik i 1997 selvmord. Det er
det højeste antal selvmord,
der er registreret siden 1990,
hvor 66 tog deres eget liv. Og
der er grund til at slå alarm.
- Hvis selvmord var en
virus, ville man sætte et stort
beredskab igang for at skaffe
en vaccine mod den. Man vil-
le investere enorme summer
og mange ressourcer i syg-
dommen. Men få investerer
penge i sygdommen selv-
mord, siger klinisk psykolog
på Dronning Ingrids Hospital,
Ernst Peilmann.
De seneste tal fra Embeds-
lægeinstitutionen viser, at
stigningen af selvmord er
størst blandt kvinder. I 1994
var der seks selvmord blandt
kvinder, mens tallet er steget
til 16 i 1997. Og mest markant
er stigningen i Ammassalik,
hvor ni af de 16 kvinder begik
selvmord. 1 1994 blev der ikke
meldt om selvmord blandt
kvinderne i Ammassalik.
Forsøg med forebyggelse
På psykiatrisk afdeling på
DIH har der i halvandet år
været tilbud om kontakt til en
psykolog til de patienter, der
har været indlagt for selv-
mordsforsøg. Klinisk psyko-
log Ernst Peilmann, som har
været i kontakt med personer,
der har forsøgt selvmord, op-
lyser, at der efter dette tilbud
har været et drastisk fald i
indlæggelser efter selvmords-
forsøg.
- Vi kan dermed forsigtigt
udlede, at forsøget med sam-
tale virker. De, der én gang
har forsøgt selvmord, er nem-
lig blandt kernegruppen, som
vil forsøge selvmord, siger
Ernst Peilmann.
Ernst Peilmann oplyser
iøvrigt, at stort set alle, der er
vågnet op efter et selvmords-
forsøg udtrykker glæde over,
at det ikke lykkedes.
Blandt de 29, som psykolo-
gerne har talt med efter, at de
har været indlagt efter selv-
mordsforsøg på psykiatrisk
afdeling i Nuuk, er der flest
kvinder med 22 selvmords-
forsøg.
- Med dette som udgangs-
punkt er der i hele landet om-
kring 200 selvmordsforsøg så
alvorlige, at de medfører
hospitalsindlæggelse, siger
Ernst Peilmann.
- Overlevelsesprocenten i
Nuuk er for mænd cirka 50
procent, mens den for kvinder
er cirka 95. Jo mere drastisk
selvmordsmetode man bru-
ger, jo mere ønsker man at dø,
ser det ud til, idet mændene
enten skyder sig eller hænger
sig, mens kvinder benytter
medicin, som i Nuuks tilfælde
ikke har ført til dødsfald. Og
så begås langt de fleste selv-
mord i affekt, men er også
forudsigelige. Det er et
spørgsmål om at kende signa-
lerne, siger Ernst Peilmann.
Krisearbejde og
forebyggelse
De fleste mennesker, som be-
går selvmord eller forsøger
selvmord er inde i en eller
anden form for krise. Derfor
er det vigtigt, at der arbejdes
tværdirektoralt for at løse pro-
blemet, mener Ernst Peil-
mann.
- Det er i orden med et nati-
onalt kriseberedskab, men
man bør også have et lokalt
og så i samarbejde med sund-
hedsvæsenet, siger Ernst Peil-
mann.
- Det burde være sådan, at
aktuelt selvmordstruede per-
soner får tilbud om indlæg-
gelse på sygehusene, og sam-
tidig får et menneske til rådig-
hed, som kan lytte, og som
har ressourcer at øse af til den
selvmordstruede. Det behø-
ver ikke nødvendigvis være
en psykolog, for det at lytte er
det væsentligste. Og det kan
lade sig gøre at oprette i det
eksisterende system uden at
bruge mange penge. Det viser
sig nemlig, at det nytter at tale
med patienter, som går i selv-
mordstanker, siger Ernst Peil-
mann.
- Og så skal vi være åbne
om emnet. I Ammassalik har
man talt mindst om det, og
her er problemet størst, mens
det går nedad og i den rigtige
retning i Nuuk, hvor man har
talt meget om det. Men aller-
vigtigst er det, at man her i
landet får sin egen bøme- og
familiepolitik, siger Ernst
Peilmann.
- Uden en bøme- og famili-
epolitik helbredes selvmord
ikke, siger Emst Peilmann.
NUUK(LRH) - Inuit 58-it,
tassa angutit 42-t amallu 16-it
1997-imi imminorsimapput.
g 1990 aallartimmalli aatsaat
g taama amerlatigalutik, taama-
3 ni 66-it imminorsimallutik.
| Tamannalu kalerrinnissamut
tunngavissaalluarpoq.
o - Imminortarneq virusiusi-
3 masuuppat kapuummik akiu-
“ ussutissamik nassaamiarluni
annertuumik suliniartoqarsi-
massagaluarpoq. Aningaasar-
passuit iluaqutissarpassuit a-
torlugit nappaat akiomiame-
qarsimassagaluarluni. Kisianni
nappaat imminortarneq ani-
ngaasaliiffigineqarpiameq a-
jorpoq, Dronning Ingrid-ip
Napparsimavissuani tarnip pis-
susaanik ilisimasalittut ator-
filik Emst Peilmann oqarpoq.
Peqqinnissamut Nakkutillii-
soqarfimmit kisitsisit kingulliit
naapertorlugit imminortartuni
arnat amerliallannerusimap-
put. 1994-imi amat imminor-
tut arfiniliusimapput, 1997-
imi 16-inut amerleriarsimallu-
tik. Ammassalimmi amerleri-
amerpaasimapput, amanit 16-
iusunit qulingiluat tassani im-
mionorsimallutik. 1994-imi
Ammassalimmi amanik im-
minortoqarsimanngilaq.
Pinaveersaartitsilluni
misiliineq
Ukiup aappaa avillugu inger-
lanerani DIH-mi tarnikkul
nappaatilinnut immikkoor-
tortami imminoriaraluarsi-
mallutik uninngasut tarnip
pissusaanik ilisimasalimmik
attaveqarnissamut neqeroorfi-
gineqartarput. Tarnip pissu-
saanik ilisimasalik Emst Peil-
mann, inunnut imminoriara-
luarsimasunut attaveqartaler-
nertik pillugu oqarpoq, taa-
matut neqerooruteqartaleme-
rup kingoma imminoriaralu-
arsimallutik napparsimavis-
suarmut unittartut ikileriaru-
jussuarsimasut.
- Taamaalilluta oqaloqati-
giittarnerup sunniuteqarnis-
saa mianersortumik aqqutissi-
uussinnaavarput. Ataasiarlu-
timmi imminoriaraluarsima-
sut tassaapput imminoriaq-
qinnissamut ulorianartorsior-
tut, Emst Peilmann oqarpoq.
Emst Peilmann-ip ilanngul-
lugu oqaatigaa imminoriara-
luarsimallutik iluatsitsinngit-
soortut amerlanersaasa ta-
manna nuannaarutigisaraat.
Tarnit pissusaanik ilisima-
sallit, imminoriaraluarsimal-
lutik Nuummi tamikkut nap-
paatilinnut immikkoortortami
uninngasimasut ,29-it akor-
nanni amat amerlanerusimap-
put, 22-iusimallutik.
- Nuna tamakkerlugu im-
minoriarsimasunit 200-t mis-
saanniittut ima kingunerlut-
sitsisimatigaat, allaat nappar-
simavimmi uninngasariaqar-
simallutik, Ernst Peilmann
oqarpoq.
- Nuummi angutinit immi-
noriaraluailunit affaat ilutsit-
sinngitsoorlutik aniguipput, ar-
nat 95 procentiisa missaat ani-
guillutik. Imminoriarnermi
periaatsit sakkortusiartortillugit
toqunissamik kissaateqameq
annertusiartortartoq • malunnar-
poq, angutimmi imminnut aal-
laasarput nivinngarlutilluunniit
qimittarlutik, amalli nakorsaa-
titortarput, Nuummilu tamanna
toqumik kinguneqarsimanngi-
laq. Aamma imminoriamerit a-
merlanersarujussui ilungersual-
lannermik peqquteqartarput,
kisiannili aamma siumut malu-
gereerneqarsinnaallutik. Ta-
matumanilu malunniutaasartu-
nik ilisimasaqareemissaq a-
peqqutaavoq, Emst Peilmann
oqarpoq.
Ikiuunneq
pinaveersaartitsinerlu
Inuit imminortut imminoriar-
tulluunniit amerlanersaat ar-
laannik ajomartorsiuteqartar-
put. Taamaammat pisortaqar-
fiit assigiinngitsut suleqati-
giillutik ajomartorsiut akior-
niarlugu suliniuteqalemissaat
pingaaruteqartoq Ernst Peil-
mann isumaqarpoq.
- Nunap iluani ikiuartuler-
tartussanik peqameq ajunngi-
laq, kisiannili aamma sumiif-
finni ataasiakkaani peqarto-
qartariaqarpoq peqqinnissa-
qarfillu suleqatigisariaqarlu-
ni, Emst Peilmann oqarpoq.
- Imaattariaqaraluarpoq inuit
imminomissamut ulorianartor-
siutit napparsimavimmi unin-
nganissamik neqeroorfigine-
qartarlulik, peqatigitillugulu tu-
samaarsinnaasumik imminor-
niartumullu immersuinissamut
nukissalimmik piareersimaso-
qartarluni. Taanna tarnip pissu-
saanik ilisimasalittut ilinniarsi-
masariaqanngilaq, tusarnaar-
sinnaanissarmi pingameroqim-
mat Periaaserlu taanna aningaa-
sarpassuit atunngikkaluarlugit
pilersinneqarsinnaavoq. Paasi-
neqarsimavonni imminorusun-
nermik eqqarsaatillit oqaloqati-
gineqartameri iluaqutaasartoq,
Emst Peilmann oqarpoq.
- Aamma tamanna ammasu-
mik oqallisigissavarput. Am-
massalimmi oqallisigineqar-
pallaanngilaq, ajomartorsiullu
taanna tassani annerpaavoq,
Nuummi siumut ingerlasoqar-
toq, oqallisaangaatsiarami. Pi-
ngaamerpaasorli tassaavoq
maani nunami meeqqat ilaqu-
tariillu pillugit namminerisa-
mik politikkeqalemissaq, Emst
Peilmann oqarpoq.
- Meeqqat ilaqutariillu pil-
lugit politikkeqanngikkutta
imminortarneq qaangerneqar-
sinnaanngilaq, Emst Peil-
mann oqarpoq.
70
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
Kalaallit Nunaanni imminorsimasut
Selvmord i Grønland
1990 -1997
1990 1991 1992 1993 1994 1995
Ukiunut aggorneri / Årsfordeling
1996
1997
ANGUTIT / MÆND
ARNAT /KVINDER
KATILLUGIT / IALT