Atuagagdliutit - 24.02.1998, Blaðsíða 10

10
Nr. 15 • 1998

GRØNLANDSPOSTEN
Savaatilik ujaqqamik
soqutiginaatilimmik nassaartoq
»Guultimik nassaarpunga«, Ole Olesen ujarak, Ujarassiorit-mi
ajugaassutigisani nassarlugu angerlarami nuliaminut oqarpoq
NARSARSUAARAQ(LRH)
Uuma ujaqqap savaatilik Ole Olesen 25.000 kroninik
pisuujunerulersippaa. Ujarassiorit-ip unammisitsinerani
ajugaavoq. »Kiisami nuliara atisarsiniutissaanik
tunisinnaalerpara«, oqarpoq.
Denne sten har gjort fåreholder Ole Olesen 25.000 kroner
rigere. Han vandt nemlig førstepræmien i Ujarassiorit.
»Nu kan jeg endelig give min kone penge til tøj«, siger han.
- Ole Olesen Ujarassiorit-mi
akissarsiat annerit 25.000
kroniusut pissarsiarisimallu-
git tusaramiuk qatanngummi
oqaasii naammaginngilai.
Oqaasia uppernarsiniarlugu
Aatsitassalerinermik Allaf-
fimmut sianeqqaartariaqar-
poq.
- Mobiltelefonera batteri-
verussimammat Aatsitassa-
lerinermik Allaffik qatanngu-
tinnut sianersimavoq, ajugaa-
sunga oqarfigeqquniarlunga.
Aatsaalli nammineerlunga
oqaloqatigereerakkit ilumoor-
nera uppemarsivara, savaati-
lik Ole Olesen, Narsap eqqaa-
ni Narsarsuaaqqami savaate-
qarfeqartoq oqaluttuarpoq.
Ole Olesen oqaluttuarpoq
ujaqqat pillugit ilisimasalissu-
unngikkaluarluni. Ujaralli
taanna immikkooruteqarluin-
narsimavoq.
- Savat najortillugit ujarak
ilaminit qillalaamerusoq ta-
koriataarpara. Aalassatsitas-
saanngimmat kaattamik aalle-
riarlunga ilanngarpara. A-
ngerlaakkakku nuliannut o-
qarpunga guultimik nassaar-
simallunga, Ole Olesen illar-
poq.
Guultiunngilaq
Ole Olesen-illi nassaava
guultiunngilaq. Aatsitassaler-
inermilli Allaffimmit ilisima-
titsissutigineqarpoq ujarak
misissugassaq, Narsap avan-
naani Kangerluarsuup qin-
nguani nassaarineqartoq kob-
berimik, sølvimik molybdæn-
illu qillaalasortaanik akoqa-
ngaatsiartoq. Misissugaq so-
qutiginaateqangaarmat geo-
logit aasamut Kangerluar-
summut takuniaasussaapput.
Ole Olesen-illu ujarak u-
nammisitsinermut ilaatinniar-
lugu nassiunnissaa puigunga-
jassimavaa.
- Augustip naanerani nas-
saaraara, isumagalu tassaaju-
arsimavoq unammisitsiner-
mut ilaatinniarlugu nassiuk-
kumaarlugu. Puigortuarluguli
novemberip qaammataa naa-
soq nassiuppara, Ole Olesen
nuannaarluni oqarpoq.
- Ukiuni marlussunni sa-
vaatilittut ingerlaninni sunut
tamanupajaaq akissaqartarsi-
manngilagut. Maannali nulia-
ra neriorsorpara atisarsiniutis-
saanik tuniniarlugu, panim-
malu angajulliup tullia Dan-
mark-imut billetisissavarput,
Kelly Family-kkunnut isigin-
naariartillugu. Uangalu sola-
rimut nerisassanullu akissa-
qalissaanga. Nuliaralu atisar-
sisinnaagukku ajunngeqaaq,
Ole Olesen oqarpoq.
Ole Olesen, maanna 42-nik
ukioqartoq, ukiuni 23-ini aali-
sartooreersoq raajarniutaa
1994-imi pisoqaavallaalermat
atorunnaarsinneqarpoq.
- Taamaammat allamik
suliassarsiortariaqalerpunga,
maannalu savaatilittut inuus-
sutissarsiuteqarpunga, Ole
Olesen oqaluttuarpoq.
Oqitsuinnaanngilaq
Aasakkut savaatilittut inuus-
sutissarsiortuulluni inuuner-
mik taama pitsaatigisumik al-
lamik eqqarsarfiunngilaq. U-
kiukkulli nuannersuinnaneq
ajorpoq, aningaasaqarnerlu
eqqarsaatigalugu savaatilittut
inuunissaq kissaatigisassaan-
ngilaq, Ole Olesen oqaluttu-
arpoq.
- Ukiukkut maani kiserlior-
nartorujussuusinnaasarpoq.
Savaateqarfimmi sisamaavu-
gut. Nuliara meeqqagullu nu-
karliit marluk. Niviarsiaqqat
§ angajulliit marluk Narsami
o atuarput, qatanngutinni angu-
° tini marlunni immikkut naju-
| garlutik. Sapinngisaminnik a-
kuttunngitsumik angerlarni-
artarput, nalinginnaasumik
sapaatit akunnerisa naaneri
tamaasa. Ilaannili maqaasisa-
ngaarmatigut sivisulaartumik
maaniitinniarlugit atuanngif-
feqamissaannik qinnuteqarta-
riaqartarpugut..
- Niviarsiaraatigut nukarliit
marluk qulingiluanik aamma
arfineq marlunnik ukiullit nu-
liama maani atuartittarpai,
aatsaammi 6. klassimiit pin-
ngitsooratik illoqarfimmi atu-
artussanngortarput.
Ole Olesen 1995-imi sa-
vaatilinngorpoq.
- Savaatilittut ingerlaninni
ukiuni marlussunni taakkuna-
ni ilaqutariiusugut aningaasa-
nik sinneqarneq ajorpugut.
Tamarmik savanut tuttarput.
Taamaammat nuannersuin-
naaneq ajorpoq. Aningaasa-
qameq eqqarsaatigalugu neri-
uppunga piffissap ingerlane-
rani pitsaanerusunik atugaqa-
lerumaarluta, Ole Olesen o-
qarpoq, maannarpiarlu 320-
nik savaateqarpoq 50-inillu
savaaraateqarluni.
Fåreholder finder interessant sten
»Jeg har fundet guld«, sagde Ole Olesen til sin hustru, da han kom hjem
med vinderstenen i Ujarassiorit
NARSARSUAARAQ(LRH)
- Der skulle mere end brode-
rens ord til, da Ole Olesen fik
besked om, at han havde vun-
det førstepræmien på 25.000
kroner i Ujarassiorit. Han
blev nødt til at ringe for at få
bekræftet broderens ord i
Råstofdirektoratet.
- Min mobiltelefon var lø-
bet tør for batterier, så Råstof-
direktoratet ringede til min
bror, så han kunne give mig
besked om, at jeg havde vun-
det. Men det var først, da jeg
selv havde talt med dem, at
det gik op for mig, at det var
rigtigt, fortæller fåreholder
Ole Olesen fra fåreholderste-
det Narsarsuaaraq ved Nar-
saq.
Ole Olesen fortæller, at han
ellers ikke sådan er den store
stenkender. Men denne sten
var alligevel for usædvanlig.
- Jeg var ude ved fårene, da
jeg pludselig så denne sten,
som glimtede mere end andre.
Den var ikke til at rokke ud af
stedet, så jeg måtte hente en
hammer for at brække et styk-
ke af den. Da jeg kom hjem,
sagde jeg til min kone, at jeg
havde fundet guld, griner Ole
Olesen.
Ikke guld
Det var nu ikke guld, Ole
Olesen havde fundet. Men
Råstofkontoret oplyser, at
prøven, som er fundet i bun-
den af Kangerluarsuk nord
for Narsaq, har et højt indhold
af kobber, sølv og molyb-
dænglans. Prøven er så inter-
essant, at geologer til sommer
vil tage et smut forbi Kanger-
luarsuk.
Og så var det lige før Ole
Olesen helt glemte at sende
stenen ind til konkurrencen.
- Jeg fandt den i slutningen
af august, og det var hele
tiden min mening, at jeg ville
sende den ind til konkurren-
cen. Men jeg blev ved med at
glemme det, til jeg fik det
gjort i november måned, siger
en glad Ole Olesen.
- For i de par år jeg har
været fåreholder, har der ikke
været råd til noget som helst.
Og nu har jeg lovet min kone,
at hun kan få penge til at købe
tøj for, og min næstældste
datter får en billet til Dan-
mark, hvor hun skal ind og se
Kelly Fammily. Jeg selv vil få
råd til solar og mad. Og det er
fint nok, så længe jeg kan
give min kone noget tøj, siger
Ole Olesen.
Den nu 42-årige Ole Olsen
havde været fisker i 23 år, da
hans rejekutter i 1994 blev
skrottet på grund af alder.
- Så måtte jeg jo finde på
noget andet at lave, og det
blev fåreholdererhvervet, for-
tæller Ole Olesen.
Ikke nemt
Om sommeren kan man ikke
tænke sig noget bedre liv end
at være fåreholder. Men om
vinteren er det ikke videre
morsomt, og rent økonomisk
skal man slet ikke ønske sig at
være fåreholder, fortæller Ole
Olesen.
- Om vinteren kan der
været meget ensomt her. Vi
bor fire her på fåreholderste-
det. Min kone og vore to yng-
ste bøm. De to ældste piger
går i skole i Narsaq og bor
hver sit sted hos to af mine
brødre. De kommer hjem så
ofte de kan, som regel hver
weekend. Men ind imellem
savner de os meget, og så må
vi bede om, at de får fri til at
blive her længere.
- De to yngste af vore piger
på ni og syv år bliver under-
vist af min kone her på stedet,
for der er først tvangsmæssig
skolegang i byerne fra 6. klas-
se.
Ole Olesen blev fåreholder
i 1995.
- I de par år jeg har været
fåreholder, har min familie
ikke haft en eneste krone til
overs. Alt går til fårene. Så
det er ikke lutter idyl. Økono-
misk håber jeg tiderne ændre
sig for os, siger Ole Olesen,
som i øjeblikket har 320 får
og 50 lam at tage sig af.
Ujarassiorit-mi
ajugaasut
Aatsitassalerinermik Al-
laffiup Kalaallit Nunaanni
ujaqqanik misissugassa-
nik soqutiginarnerpaanik
ujaasinerani ajugaasoq
tassaavoq Ole Rothaus
Olesen, Narsarsuaaqqa-
meersoq. (Nassaava avii-
sip iluani allami takuuk).
Normu 2-jusut immik-
kullu 15.000 kroninnattut
marluupput, aappaalu tas-
saavoq Jan Abeisen, Kit-
sissuarsunneersoq. Nassi-
ussaa nassaarfiusumi kob-
ber-eqameranik zinkmi-
neraleqameranillu paasis-
sutissanik nutaanik pis-
sarsiffiuvoq. Aapparaa
Kaj Jensen, Arsummeer-
soq. Kaj Jensen-ip nassi-
ussaa Sannerummi nas-
saajusimavoq, taannalu
nassaarfiusumi guulteqar-
nera pillugu paasissutissa-
nik nutaanik pissarsiffiu-
voq.
Normu 3-jusut pinga-
suupput. Siulleq tassaa-
voq Inunnguaq Christian-
sen, Nuummeersoq, taas-
sumalu nassaava Qarajat
Illuanneersuuvoq. Taanna
nassaarfiusumi kobber-
eqameranut barium-eqar-
neranullu paasissutissanik
nutaanik pissarsiffiuvoq.
Ikamiuni atuarfimmit
hold 4-t normu 3-nngoqa-
taapput, nassaarfimmilu
guulteqamera pillugu paa-
sisanut ilaliutassanik pis-
sarsiffigineqarlutik 5.000
kroninik akissarsisinne-
qarput. Aamma Holger
Petrussen Augo Lynge
Petrussen-ilu Kangaamiu-
nit ujaqqamik kobber-
imik, nikkel-imik kobolt-
imillu akulimmik nassius-
saqarput. Taakku aamma
5.000 kroninnatsinneqar-
put.
Aamma arfinilinnik
qiimmassaasiisoqarpoq,
immikkut 1.000 kroninik
aningaasartalinnik. Taak-
kulu ukununnga tunniun-
neqarput.
Masanti Pivat, Sermili-
gaaq. Petrine Olsen, A-
kunnaaq. Kristian Mat-
hæussen, Tasiilaq. Hosias
Levisen, Aappilattoq. Isak
Johansen, Ikamiut aamma
Ikamiuniit Vera G. Johan-
sen.
Misissugassat 980-it U-
jarassiorit 1997-imut nas-
siunneqarput. 259-it Ca-
nadami misissuisarfimmi
misissorneqarput, taakku-
nanngalu 98-it aatsitassa-
mik ataatsimik arlalinnil-
luunniit nalilinnik ako-
qartut Aatsitassaleriner-
mik Allaffimmit ilisima-
titsissutigineqarpoq.
Vindere i
Ujarassiorit
Førstepræmien i Råstof-
kontorets søgen efter den
mest interessante sten-
prøve i Grønland, gik til
fåreholder Ole Rothaus
Olesen fra Narsarsuaaraq.
(Se om hans fundet andet
sted i avisen)
Det blev til to anden-
præmier på hver 15.000
kroner, hvor den ene går
til Jan Abeisen fra Kitsis-
suarsuit. Den prøve han
havde sendt ind giver ny
viden om kobber- og zink-
mineralisering i området.
Den anden andenpræmie
gik til Kaj Jensen fra
Arsuk. Kaj Jensen’s sten,
der blev fundet på Sanne-
rut, giver ny viden om
guldmineralisering i om-
rådet.
Ujarasiorit har også ud-
delt tre tredjepræmier.
Den første gik til Inun-
nguaq Christiansen fra
Nuuk, som havde sendt en
prøve, som han havde fun-
det i Qarajat Illuat. Prøven
giver ny viden om kobber
og barium i området. Hold
4 fra skolen i Ikamiut fik
også en tredjepræmie på
5.000 kroner for supple-
rende oplysninger om
guldmineralisering i områ-
det. Og Holger Petrussen
havde sammen med Augo
Lynge Petrussen fra Ka-
ngaamiut indsendt en sten,
som indeholder kobber-,
nikkel- og koboltminerali-
seringer. Det fik de også
5.000 kroner for.
Derudover blev der ud-
delt seks opmuntringspri-
ser på hver 1.000 kroner.
Og de gik til:
Masanti Pivat fra Ser-
miligaaq. Petrine Olsen
fra Akunnaaq. Kristian
Mathæussen, Tasiilaq.
Hosias Levisen fra Aappi-
lattoq. Isak Johansen fra
Ikamiut og ligeledes fra
Ikamiut, Vera G. Johan-
sen.
Der blev indsendt 980
prøver til Ujarassiorit
1997. 259 blev analyseret
på et laboratorium i Cana-
da, og 98 af disse havde
forhøjede værdier af et
eller flere metaller, oply-
ser råstofdirektoratet.