Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.02.1998, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 24.02.1998, Blaðsíða 7
Nr. 15 • 1998 7 ajfrap/c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Paamiut amerlasunerusunik aningaasaliiffigisariaqarunartut Naatsorsuutigineqanngilarli pissutsit equngasumik ineriartorumaartut PAAMIUT (PM) - Annertus- susileriikkamik aningasat iki- orsiissutit ukioq tamaat ator- neqartussatut naatsorsuutigi- neqartut 57,3 procentii febru- arip naalernerani Paamiut Kommuneanni atomeqareer- simapput. Paamiuni isuma- ginninnermut pisortaq Ib Nørgaard AG-mut oqarpoq, pissutsit taamatut ingerlaan- nassappata, ukiullu sinnerani suliffissaaleqisut taamatut a- merlatigiinnassappata, naat- sorsuutigisariaqartoq Paamiut 1,7 millioner koruuninik im- mikkut aningaasaliiffigisari- aqassasoq. Taamaattoqamis- saali naatsorsuutigineqan- ngilaq, naak pissutsit ilunger- sunareeraluartut. Isumaginninnermut pisor- taq nassuiaavoq Paamiuni pi- sortanit ikiorsiissutissatut missingersuusiat 8,6 millio- ner koruuninik amerlassuse- qartut. Missingersuusianit taakkunannga 1 million ko- ruunit annertussusileriikka- mik ikiorsiissutissatut immik- koortinneqarsimapput, ullu- mikkullu 573.000 koruunit atomeqareersimapput. - Pissutsit ilungersunaralu- artut isumalluarpugut, ani- ngaasanillu aqutsineq missi- ngersuusiallu allanngortinne- risigut kommunep pisussaaf- fii naammassiumaarpavut, i- sumaginninnermi pisortaq o- qarpoq. Sivikitsuunissaa neriuutigaa Paamiut Kommuneanni kom- munaldirektøri Bent Svenbæk oqarpoq, pissutsit ilungersu- naraluartut sapinngisaq ta- maat atorlugu suliffissaqartit- siniameq isumaginiarneqas- sasoq. - Royal Greenland-imi qul- lersat qanimut suleqatigaavut, nalunngilarpullu sapinngisar- tik tamaat atorlugu qalerallit pujuukkat tunisivissaannik nutaanik ujarlertut, taamaalil- luni aalisakkeriviup matoqqa- nissaa sikinnerpaamik pisin- naaqqullugu. Kommunemilu neriuutigi- neqarpoq Nuummi assagiar- sunnik uutiterivik Paamiunut nuunneqassasoq, Paamiut eq- qaanni assagiarsoqarluarmat. Neriuutigineqartutut aalisar- neq annertussuseqassappat naatsorsuutigineqarpoq as- sagiarsunnik uutiterivimmi sulisut 100-t tikillugit amer- latigisut sulisorineqarsinnaas- sasut. - Aalisartut assagiarsunnut pullatinik pisinissaannut kommune aningaasatigut aamma tapiissuteqarsimavoq, aalisartullu annertoorujussu- armik assagiarsunniarsimap- put. Angallatit 10 aamma 15- t missaannik amerlassuseqar- tut assagiarsunniaqataasimap- put, angallatit marlunnik inut- taqartarlutik, taamaattumik nutaanik misiliinissartik ersis- sutiginngilaat, Bent Svenbæk oqarpoq. Amutsivik Kommunemili ilisimaneqar- luarpoq aalisamerinnaq inu- ussutissarsiutitut isumalluuti- gineqassasoq. Taamaattumik kommune amutsivimmik ti- gusinermi kingoma inummik inuussutissarsiutinik ingerlat- silluartumik taasaminnik isu- maqatigiinniuteqarsimavoq, taamaalilluni amutsivik ikiu- utaasinnaaqqullugu suliffis- saaleqisut ikilisinnissaannut. - Namminersortoq isuma- qatiginiagarput amutsivim- mik ingerlatsilersussaq angal- latinik plastikinik sanaartor- nermik immikkut piukkun- narsarsimavoq, taamatullu tunisassiornerup saniatigut naatsorsuutigaarput angallatit umiatsiaaqqallu iluarsaanne- qartassasut. Isumagisassat ar- lallit naammassineqartussaa- simapput kommunep amutsi- vimmik namminersornerullu- tik oqartussanit tigusinngin- nerani. Tamanna piffissami sivisuumi ingerlanneqarsima- voq, piffissallu sivisuup ator- neqarsimanera soorunami kommunemit namminersor- tumillu naammagineqarpal- laarsimanngilaq, kommunal- direktøri Bent Svenbæk oqar- poq. Tikittarfik Bent Svenbæk aamma isuma- qarpoq »Fyllas Banke«-mi uuliamik gasimillu ujaasineq aallartippat Paamiut piukkun- narluassasoq pilersuivittut. - 1980-ikkut ingerlaneranni saarulleqarluamerata nalaani ilisimagineqarpoq Paamiut ineriartussasoq Kalaallit Nu- naanni illoqarfiit annersaasa tulliattut, taamaattumik ime- qarfiliortoqarpoq innaallagis- siorfiliortoqarlunilu inunnut 10.000-inut naammattunik. Nalillit Kalaallit Nunaanni innuttaasut tamarmik ani- ngaasaliiffigisimasaat, ullu- mikkulli atorneqanngitsut. Aamma ineqarneq taamaap- poq, ullumikkut inissiat 100-t atorneqanngimmata. Taa- maattumik Paamiut sikusartu- miinngitsoq illoqarfimmilu naammattunik atortussaqa- reersoq piukkunnarluassaaq tikittarfittut uuliamik gasimil- lu ujaasineq aallartippat. - Pingaartumik mittarfik u- kioq 2001 atorneqalerpat, kommunaldirektøri erseqqis- saavoq. Neriuutigineqarpoq amutsivimmi inuit 25-t sulisorineqalerumaartut. Der er forhåbninger om at værftet kan beskæftige op imod 25 mand en dag. Måske nødvendigt at bevilge flere penge til i Paamiut Man regner dog ikke med at tingene udvikler sig helt skævt Paamiuni inissiat 100-t atomeqanngillat. Der er 100 ledige boliger i Paamiut. PAAMIUT(PM) - I slutnin- gen af februar havde Paamiut Kommune allerede brugt 57,3 procent af de penge, der er afsat til takstmæssig hjælp for hele året. Socialchefen i Paa- miut, Ib Nørgaard, siger til AG, at hvis udviklingen fortsætter på denne måde, og man regner med samme høje arbejdsløshedsprocent resten af året vil det svare til, at Paa- miut får brug for en tillægsbe- villing på 1,7 millioner kro- ner. Det er der dog ingen der regner med, selvom situatio- nen ser overordentlig alvorlig ud. Socialchefen forklarer, at Paamiut har et samlet budget for offentlig hjælp på i alt 8,6 millioner kroner. Ud af dette budget er der afsat 1 millioner kroner til takstmæssig hjælp, hvor man i dag har brugt 573.000 kroner. - Uanset situationen er alvorlig, er vi optimistiske, og igennem økonomistyring og budgetomlægning kan vi kla- re de forpligtelser kommunen har, siger socialchefen. Håber på kortvarig luk- ning Kommunaldirektøren i Paa- miut Kommune, Bent Sven- bæk, siger, at uanset man har fået et alvorligt »gok i nøden«, så kører man for fuld hammer for at skaffe arbejds- pladser. - Vi har et tæt samarbejde med Royal Greenland’s direktion, og vi ved, at de gør alt for at finde nye markeder for de røgede hellefisk fra fabrikken, så en eventuel luk- ning kan blive så kortvarig som muligt. Man sætter også i kommu- nen lid til, at krabbekogeriet i Nuuk kan blive flyttet til Paa- miut, fordi der er gode fore- komster af krabber i farvandet ved Paamiut. Hvis fiskeriet kan blive så stort, som man håber på, regner man med at kunne komme op på at beskæftige omkring 100 med- arbejdere på krabbeprodukti- onen alene. - Kommunen har ydet øko- nomisk støtte til fiskerne til for eksempel indkøb af krab- betejner, og fiskerne har vir- kelig gået til den. Der var mellem 10 og 15 både med i krabbefiskeriet med hver to mand, så de står ikke tilbage for at prøve noget nyt, siger Bent Svenbæk. Værftet skal i gang Man er dog udmærket klar over på kommunen, at man ikke kan satse alene på erhverv der er baseret på fiskeriet. Derfor er kommu- nen efter overtagelsen af værftet gået i forhandling med, hvad de kalder en driftig erhvervsmand, så arbejds- pladsen kan bidrage med at Kommunaldirektørip Bent Svenbæk-ip qularutigin- ngilaa Paamiuni suliffissat ataavartut amerlanerit pilersinneqarumaartut. Kommunaldirektør Bent Svenbæk er sikker på, at det nok skal lykkes dem at skaffe flere vedvarende arbejdspladser i Paamiut. nedbringe antallet af arbejds- løse i byen. - Vedkommende vi for- handler med omkring overta- gelsen af driften af værftet har specialiseret sig at bygge plastbåde, og udover denne produktion regner vi med, at der skal udføres en del repara- tionsarbejder af både kuttere og joller. Der har været en del praktiske ting, der skulle falde på plads, inden kommunen kunne overtage institutionen fra hjemmestyret. Det er der gået en del tid med, og det har naturligvis ikke været til- fredsstillende hverken for kommunen eller for erhvervs- manden, at det har taget så lang tid, siger kommunaldi- rektør Bent Svenbæk. Han tilføjer, at man håber på at skaffe mellem 15 og 25 i arbejde på værftet over en to-årig periode. Distinationshavn Bent Svenbæk mener også, at Paamiut vil være den ideelle by til servicering, når efter- forskningen efter olie og gas kommer i gang på »Fyllas Banke«. - Under torskeeventyret i 1980’eme, så det ud til at Paa- miut ville udvikle sig til Grønlands næststørste by, derfor blev der bygget vand- anlæg og elværker der kunne klare en befolkning på 10.000 indbyggere. Værdier som hele det grønlandske samfund har invisteret i, og som ikke bliver udnyttet i dag. Det samme gælder boligområdet med mere end 100 tomme boliger. Derfor er Paamiut som åbentvandsby og med de faciliteter, der allerede er i byen, et oplagt emne som distinationshavn når efter- forskningen efter olie og gas kommer i gang. - Især når lufthavnen bliver taget i brug i 2001, understre- ger Kommunaldirektøren.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.