Atuagagdliutit - 24.02.1998, Qupperneq 6

6
Nr. 15 • 1998
GRØNLANDSPOSTEN
Krabbekogeri
skal formodentlig
flyttes fra Nuuk
til Paamiut
Endnu uvist hvornår flytningen kan
finde sted
PAAMIUT(PM) - Hjemme-
styret er parat til komme den
betrængte Paamiut kommune
til undsætning. Landsstyre-
medlem for fangst- og fiskeri
Paaviaaraq Heilmann oplyser
overfor AG, at man i Lands-
tingets finansudvalg er parat
til at bevilge penge til flytning
af krabbekogeriet fra Nuuk til
Paamiut. I begyndelsen af ja-
nuar har man fra direktoratet
sendt brev til Royal Green-
land, hvor man forhører sig
omkring omkostningerne ved
en eventuel flytning. Der er
også stillet spørgsmål om-
kring andre praktiske forhold,
og fra Royal Greenlands in-
formationskontor bliver det
oplyst, at svarene snart må
ligge på landsstyremedlem-
mets skrivebord.
- Landsstyret er åben for at
bevilge penge til en flytning,
siger Paaviaaraq Heilmann til
AG.
Det er svært at sige på nu-
værende tidspunkt, hvornår
projektet kan realiseres, og i
Nuuk har krabbekogeriet lige
været prøvekørt i tre uger.
Når hele produktionsappara-
tet er i gang, kan det beskæf-
tige mellem 20 og 25 medar-
bejdere på ét hold.
Velkommen
arbejdsplads
Krabbekogeriet bliver en me-
get velkommen arbejdsplads i
Paamiut Kommune, hvor 50
medarbejdere på fabrikken
bliver sendt på gaden før
påske. Det drejer sig om 45,
der er direkte tilknyttet røge-
riafdelingen og omkring fem
andre der arbejder på lageret,
laboratoriet og med rengøring
af produktionsapparatet. Når
de bliver ledige, er arbejdsløs-
hedstallet i Paamiut oppe på
lige omkring 300 ud af en
befolkning på 1972 indbyg-
gere.
- Vi vil ikke have social-
hjælp, vi vil meget hellere ar-
bejde, siger én af de medar-
bejdere, der bliver ledig om-
kring påske. Det er et ønske
han deler med dem, der var
beskæftiget med frille-pro-
duktionen, der blev indstillet
kort før jul. Med ét havde
Paamiut 50 flere, der skulle
på understøttelse.
Fabrikslederen i Paamiut,
Hentzar Petersen siger til AG,
at fabrikken har en virkelig
stabil medarbejderstab.
- Jeg ved ikke, hvad vi
skulle have gjort uden den
stabile arbejdskraft.
Fabrikslederen siger vide-
re, at man havde håbet på, at
kunne køre en kontinuerlig
produktion af røgeri varer hele
året. For hele 1998 har fabrik-
ken arbejdet med et salgsbud-
get på 470 tons, og den
mængde vil være færdigpro-
duceret før påske.
Prøver at finde
andre markeder
I Royal Greenland arbejdes
der intenst på, at finde andre
markeder der vil aftage de
røgede varer fra Paamiut. I
dag bliver de røgede hellefisk
for det meste solgt til Tysk-
land, Belgien og Danmark og
det er Royal Greenlands håb,
at finde store forretningskæ-
der i andre lande, som aftage-
re af hellefisken fra Paamiut.
- Men det tager tid at finde
frem til andre markeder, og
det er ikke sket på nuværende
tidspunkt, siger informations-
medarbejder i Royal Green-
land Else Løvstrøm til AG.
Alt imens må fabriksarbej-
derne indstille sig på, endnu
engang at blive sendt ud i
arbejdsløsheden. Det er sket
den ene gang efter den anden,
når enten råvarer eller penge,
der er afsat til de forskellige
produktioner, er sluppet op.
- Det er træls at være nødt
til at stoppe, når man er oppe
at køre en rimelig fornuftig
produktion, siger Hentzar Pe-
tersen, men han understreger,
at de er nødt til at tilpasse sig
den efterspørgsel der er på
varen. Han siger videre, at
fabrikken kan begynde at
arbejde med et nyt salgsbud-
get for næste år i begyndelsen
af september. De kan med
andre ord, begynde på næste
års produktion af røgede hel-
lefisk i september.
Caféen godt besøgt
Det er også tydeligt for en
udefra kommende at iagttage
det meget høje antal ledige i
Paamiut. Uanset hvilket tids-
punkt AG’s udsendte droppe-
de ind i byens eneste café
hang der folk ved spilleauto-
materne. Andre sad og nød en
kop kaffe eller en sodavand
og kiggede på fjernsynet, hvis
de ikke bare sad og kiggede
ud af vinduet og betragtede
folk på gaden.
Et af beboerforeningernes
mødesteder benyttes også
meget flittigt. En tilfældig
eftermiddag var mødestedet i
en af byens boligblokke, godt
fyldt op med voksne der hyg-
gede sig med snak, kortspil
og kaffe. En rar atmosfære,
hvis man ikke lige vidste, at
de fleste af dem ville være på
arbejde, hvis der var arbejde
at få i byen.
Saattussaanik uutiterivik tamakkersorlimi ingerlaguni Krabbekogeriet kan brødføde mellem 20 og 25
sulisunik 20-it 25-illu akornanik amerlatigisunik fuldtidsbeskæftige medarbejdere, hvis det kører for fuld
sulisoqarsinnaavoq. kapacitet.
Saattussanik uutiterivik Nuummiit
Paamiunut nuunneqarsinnaagunarpoq
Qaqugu nuunneqarsinnaanissaa suli nalunarpoq
PAAMIUT(PM) - Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
Paamiut kommuniat annikilli-
ortoq ikiorsissallugu piareer-
simapput. Piniarnermut aali-
samermullu naalakkersuisoq
Paaviaaraq Heilmann AG-
mut oqarpoq Inatsisartut Ani-
ngaasaqamermut Ataatsimii-
titaliaat saattussanik uutiteri-
viup Nuummiit Paamiunut
nuunneqarsinnaaneranut ani-
ngaasaliissalluni piareersima-
soq. Januarip aallartinnerani
Pisortaqarfik Royal Green-
land-imut allagaqarpoq, nuus-
sisoqassappat aningaasartuu-
tissat pillugit tusarniaalluni.
Aammattaaq iluarsisassat al-
lat pillugit apeqquteqartoqar-
poq, Royal Greenland-illu
paasissutissiisarfianit ilisima-
titsissutigineqarpoq, qanittuk-
kut naalakkersuisunut ilaa-
sortamut akissuteqartoqaru-
maartoq.
- Naalakkersuisut nuussiso-
qassappat aningaasaliinissa-
mut ammapput, Paaviaaraq
Heilmann AG-mut oqarpoq.
Maannarpiaq qaqugu suli-
niutip piviusunngortinnissaa
oqaatigiuminaappoq, Nuum-
milu saattussanik uutiterivik
sapaatit akunnerini pingasuni
misiligutaasumik ingerlareer-
poq. Fabrikki tamakkerluni
ingerlatillugu suleqatigiinni
ataatsini inuit 20-iniit 25-inut
sulisorineqarsinnaapput.
Suliffik tikilluaqqusaq
Saattussanik uutiterivik Paa-
miut kommunianut, fabrikki-
mi poorskinngitsiarnerani
matuppat sulisunik 50-inik
soraarsitsiviusussami suliffiu-
voq tikilluaqqusaasoq. Inuit
45-t pujooriviup immikkoor-
tortaanut toqqaannartumik at-
tuumassuteqartuni sulisuup-
put, tallimallu missaanni toq-
qorsivimmi, laboratoriami eq-
qiaasunilu sulisuullutik.
Taakku suliffissaaruppata,
Paamiuni 1972-inik inulimmi
suliffissaaleqisut 300-t mis-
saanniilissapput.
- Ikiorsiissutinik pisaleru-
sunngilagut, sulerusunneru-
jussuuvugut, sulisut ilaat
poorskikkut nalaanni suliffee-
ruttussaq oqarpoq. Kissaat
taanna avaleqqerivimmi, juul-
linngitsiartoq unittumi suli-
suusimasut kissaataasa assi-
gaat. Taamani Paamiuni inuit
ikiorsemeqartartut ataatsikkut
50-inik ilapput.
Paamiuni fabrikkip pisortaa
Hentzar Petersen AG-mut o-
qarpoq fabrikkimi sulisut
naapertuilluartuusut.
- Taama naapertuilluarti-
gisunik sulisoqarsimanngit-
suugutta qanoq isiorsimassa-
galuamerluta naluarput.
Fabrikkip pisortaata ilan-
ngullugu oqaatigaa ukioq
naallugu pujoorilluni tunisas-
siomerup ataavartumik inger-
lanissaa naatsorsuutigineqar-
simagaluartoq. 1998 tamaat
fabrikkip 470 tonsit tunisas-
satut missingersuusiarisima-
vai, taakkulu poorski sioqqul-
lugu naammassineqartussap-
put.
Tunitsivissanik
allanik ujarlerpoq
Royal Greenland-imi Paami-
uni pujuukkanik tunitsivissa-
nik allanik ujarlerluni ulap-
puttoqaleruttorpoq. Ullumik-
kut qalerallit pujuukkat Tysk-
land-imut, Belgien-imut Dan-
mark-imullu tunisaanerusar-
put, Royal Greenland-imillu
neriuutigineqarpoq nunani al-
lani niuertarfissuamik, Paa-
miunit qalerallinik piserusus-
sinnaasunik nassaartoqaru-
maartoq.
- Kisianni tunitsivissanik
allanik nassaamiartameq sivi-
susarpoq, maannalu suli nas-
saartoqarsimanani, Royal
Greenland-imi paasissutissii-
sartoq Else Løvstrøm AG-
mut oqarpoq.
Tamatumalu pinnginnerani
fabrikkimi sulisut aamma-
loorlutik suliffissaaleqilemis-
sartik piareersimaffigisaria-
qarpaat. Tunisassiassat tuni-
sassianulluunniit assigiinngit-
sunut aningaasaliissutit nu-
Paamiuni fabrikkip pisor-
taata Hentzar Petersenip
pujoorivimmi ukioq naallu-
gu sulisitsisinnaanissartik
neriuutigisimagaluarpaa.
Frabrikslederen i Paamiut,
Hentzar Petersen, havde
håbet på at kunne køre en
kontinuerlig produktion af
røgede hellefisk hele året.
ngukkaangata taamaalisoqar-
tuarpoq.
- Iluarinartumik tunisassiu-
leruttorluni unittariaqartameq
nuannerpallaarneq ajorpoq,
Hentzar Petersen oqarpoq, er-
seqqissaatigaali nioqqutissat
piumaneqamerat naapertorlu-
gu nalimmassaasariaqartarlu-
tik. llanngullugu oqaatigaa
fabrikki ukiup tulliani tuni-
sassanik missingersuusiorluni
septemberip aallartinnerani
aallartissinnaasoq. Allatut o-
qaatigalugu, ukiup tulliani qa-
leralinnik pujuukkanik tuni-
sassiorneq septemberimi aal-
lartissinnaalissaaq.
Kaffisomiartarfik
omigarluagaq
Avataanit takkuttuulluni Paa-
miuni suliffissaaleqinerujus-
suaq ersarissorujussuuvoq.
Piffissap qanoq ilineraniluun-
niit AG-p aallartitaa illoqarfi-
up kaffisorniartarfituaanut
iseraangat inunnik aningaasa-
nik nakkaatitsilluni eqquiniu-
tinik pinnguartoqartuarpoq.
Allat fjemsyniutigalutik kaf-
fisorujoorlutik sodavandito-
rujoorlutilluunniit issiasarput,
itsuannisaarlutik inuit aqqusi-
nikkut sanioqquasut isigin-
naanngikkaagamikkit.
Aamma najugaqartut pe-
qatigiiffiisa ilaata ataatsimiit-
tarfia atugaalluarpoq. Ualit
ilaanni illoqarfimmi inissi-
arsuit ilaanni ataatsimiittarfik
inersimasunik inoqarluarpoq,
oqaloqatigiillutik, nallukattar-
lutik kaffisuullutilluunniit a-
liikkusersoqatigiittunik. Ini
isersimaffigiuminarpoq, pi-
ngaartumik nalugaanni amer-
lanerit illoqarfimmi suliffis-
saqartuugunik sulisimassa-
galuarmata.
ASS./ FOTO: VMR