Atuagagdliutit - 24.02.1998, Blaðsíða 12

12
Nr. 15 • 1998
GRØNLANDSPOSTEN
Illit isummat / Din mening
Nunatsinni racismi
Allattoq aviisiliortoq Kristian Poulsen
Kristian Poulsen-ip FN-ip isumaqatigiissutaasa kalaallisut nutserneqarnissaat piumasaraa.
Kristian Poulsen forlanger FN's konventioner oversat til grønlandsk.
Radsmen i vort land
Af journalist Kristian Poulsen
1965-imi Naalagaaffiit Peqa-
tigiit Ataatsimeersuameranni
qallikkut isikkoq (racismi)
tunngavigalugu inunnik assi-
giinngisitsisarnerit suulluun-
niit atorunnaarsinneqamissaat
Isumaqatigiissutinngorlugu
(konvention) akuersissutigi-
neqarpoq. Isumaqatigiissut
taanna Kunngeqarfimmi Dan-
markimi tamarmi 1972-imili
atortuulersinneqarpoq. Ullu-
mikkut ukiut 25-it qaangiu-
tereeraluartut allassimasut pi-
ngaaruteqaqisut tamakku taa-
maaqataallu arlalissusit - al-
laammi Naalagaaffiit Peqati-
giit Angerfigeqatigiissutaat -
suli uatsituunngortitaanngil-
lat. Isumaqatigiissutit taa-
maattut uatsituunngortiteme-
qartarnissaannut Danskit
Naalagaaffiat akisussaalluni-
lu pisussaaffeqarpoq. Aat-
saamrni taamaaliornikkut
Danskit Kunngeqarfianni in-
nuttaasut allatut ajornartu-
mik taamaallaat ilitsoqqussa-
ralugit oqaatsivut atorlugit
allatanik atuarsinnaasut ta-
makkua imarisaannik, siu-
nertaannik, pingaarutaannik
qanorlu atorneqarnissaannik
tamakkiisumik ilisimasaqa-
lerlutillu isummerfiginnissin-
naalissammata. Danskilli
Naalagaaffiat qanoq iliorpa?
Innuttani tassatuaasorai dan-
skisut ilitsoqqussaqarlutik
oqaasillit! Pingaartorsiomerni
nersugaasaqisumi »Naala-
gaaffeqatigiinnermi« innut-
taasut ilaasa uatsituinnaq paa-
sisinnaasut isumaqatigiissuti-
nik taamaattunik paasinnin-
nissaannut naalagaaffik piu-
massuseqaranilu akissaqan-
ngitsuusaarpoq. Naalagaaffi-
up taamatut assigiinngisitsi-
nera tassaavoq nipituulioqa-
luni naalagaaffiup sullissivini
aqqutigalugit qallikkut isik-
koq tunngavigalugu assigiin-
ngisitsinera. Pissutigalugu:
Tamatumuuna innuttaasunut
danskisut paasisinnaanngit-
sunut atuarsinnaanngitsunul-
lu sunniutaa tassaammat pin-
ngitsaaliilluni ilisimaatsun-
ngortitsineq, paasisimanne-
reeraluarlunilu tunaartalim-
mik uatsinnik keermiaa qu-
laaniit naqitsineq!
Sullissivitsigoortumik
Isumaqatigiissutit taamaattut
uatsituungortiterneqartarnis-
saannut naalagaaffik Nammi-
nersomerullutik Oqartussanut
isumaqatigiissuteqarniaralu-
arpoq! Soorliuna tamanna eq-
qortikkumanngikkaa? Innut-
taasut uatsituinnaq atuarsin-
naasut tamannaannarlu aq-
qutigalugu ilisimasassamin-
nik imartoqisunik piumasa-
qartussaanerminnut sooq
mattunneqassappat? Tamatu-
munnga pissutaaginnarpa
naalagaaffiup paasisimam-
magu uagut oqaatsivut ilisi-
matuuttut taallugit polysynte-
tisk aggulutinativiusut nam-
minneq oqaatsimittut analyti-
skiunatik? Imaluunniit pissu-
taava »Nunap Inuii« uatsitut
ittut inatsisinik naalagaaffiit
tamalaat akomanni aluutita-
nik ilisimasaqalertariaqan-
ngimmata, pissutigiinnarlugu
ilisimalikkavut taamaattut ar-
laatigut »Anaanaq Dan-
mark«-imut atorniameqaler-
nissaat »naalagarsuamit« er-
sissutigineqarmat? Imaluun-
niit naalagaaffiup atorfilittai
»ilinniarluarsimaqisut« isu-
maqarmata isumaliutit taama
imartutigisut uagut ilitsoq-
qussaralugit oqaatsivut ator-
lugit oqaatigineqarsinnaan-
ngitsut? Taamaassimappat
imminnut Juan Gines de
Sepulvedatut isumaqataatullu
racistiutigilersipput! Taa-
maappat naalagaaffik atorfi-
littani »ilinniarluarsimaqisut«
aqqutigalugit sullissivimmi-
goortumik qallikkut isikkoq
tunngavigalugu assigiinngi-
sitsisunngorsimavoq - naala-
gaaffiup inatsisiliortuinit,
Folketingimit, nakkutigine-
qanngitsumik nipaarsaarus-
saasumillu - taamaammallu
qoqernaannartumik - akueri-
neqaannartumillu!
Qalipaataannanngitsoq
Qallikkut isikkoq tunngaviga-
lugu assigiinngisitsisarnerit
Naalagaaffiit Peqatigiit Isu-
maqatigiissutaanni matumani
pineqartumi siullermi suussu-
silerneqarneri ila erseqqikka-
luaqaat:
»Inuiannut sorlernut ilaa-
neq, ammip qalipaataa, kik-
kunnik naggueqarneq ima-
luunniit naalagaaffimmi sor-
lermi innuttaaneq imaluunniit
kikkunnik siuleqarneq tun-
ngavigalugit assigiinngisitsi-
samerit, minitsisamerit, kil-
liliisamerit salliutitsisameril-
luunniit tamarmik - taamaali-
omikkut innuttaasut naalak-
kersuinermut tunngasunik i-
summertarnermikkut, ani-
ngaasarsiornikkut, inooqati-
giinnerminni, kulturiminnut
tunngasutigut inuiaqatigiin-
niluunniit pissutsini allani ta-
mani innuttaasutut tunngavi-
usunik kiffaanngissusiligaa-
nerminnut pisinnaatitaaffiisa
atorunnaarsinneqamissaat
sakkukillisinneqarnissaal-
luunniit siunertarineqarpata
imaluunniit tamakkuninnga
kinguneqartussaappata« (ua-
nga uatsituunngortitakka).
Sulisitsisut Peqatigiiffiata
ilaasortaasalu siunnersortertik
»ilinniagartooq«, Ole Rud,
piumaffigisariaqarpaat siulii-
ni suussusilersuutip imarisai
piinnarnagit, aammali ilisi-
masat naapertuilluarnermillu
paasinninnerit inuiannit a-
merlaqisunit tunngavigine-
qarlutik suussusilersuinermut
pineqartumut tunngaviusunut
ilaasut paasiniaqqaarlugit i-
linniartitaanermillu pisaria-
qartitsinermik »kisimi isu-
malioqqissaarutini« kisiisa
piunnaarlugit »Nunap Inuii-
nut ilisimaatsunut« tulliani
saqqummiussaqaqqullugu.
Suliassani taamaattuni naa-
lagaaffiup ileqqussaanngivis-
sumik suusupaginninnerujus-
suanut pissutaaginnarunarpoq
atorfilittaasa »ilinniarluarsi-
maqisut« ilinniartitsissutissa-
nik immersuisartuutitat naala-
gaaffiit tamalaat akornanni
inatsisit tunngavigalugit sule-
riaatsit paasinneriaatsillu
minnerpaakkulluunniit misi-
littagaqarfigineqamissat pui-
uissimagunarmassuk. Tamak-
kumi ukiorpassuami Danskit
Naalagaaffiata atorfilittaasa
»ilinniagartuut« qulaatiinnar-
luta kinaassusersioqalutik
nuannaartorinniinnarlutillu
pissusilersuutigisartagaasigut
takujuarlugillu misilittagaqar-
figisorujussuuavut!
Naalagaaffik saallugu
Ataasinngomermi februaarip
16-anni 1998-imi Inatsisartut
ilaatigut Naalagaaffiit Peqati-
giit suussusiliinerat tamak-
kerlugu attuisumik oqallise-
reemermikkut naapertuilluar-
nermik anguniagaqarluni paa-
sinneriaatsit assigiinngitsut
piffissami ataatsimi sanileriil-
lutik ingerlaqatigiittullusooq
Nunarsuarmi atuuneri pillugit
amerlanerujussuamik, pitsaa-
nerungaartunik sukumiinne-
rungaartunillu imalinnik kii-
salu Silarsuarmioqatigiit qa-
ngarujussuarli assigiinngit-
sorpassuamik kultureqartuar-
simanerat naalagaaffiup ilin-
niartitsiviini tamavinni ilinni-
artitsissutissanik immersui-
sartuinit ilanngussomeqarta-
riaqalemeri Inatsisartutta naa-
lagaaffimmut saaffiginnissu-
tigisariaqalerpaat. Tamatu-
munnga peqatigitillugu im-
mikkut saaffiginnissutigisari-
aqarpoq Naalagaaffiit Peqati-
giit Angerfigeqatigiissutaata
aammalu konventionit isu-
maqatigiissutillu allat taakku-
nunnga nallersuuttut Angerfi-
geqatigiissummullu attuu-
massuteqartut ullumi nunat-
sinni atuutitaasut aamma uat-
situunngortinneqarnissaat.
Tamannami inuttut pisinnaa-
titaaffigigatsigu.
FN’s generalforsamling ved-
tog i 1965 en konvention for
afskaffelse af alle former for
diskrimination på grund af
race. Denne konvention blev
gjort gældende for hele Kon-
geriget Danmark i 1972.1 dag
25 år efter er dette vigtige
dokuments indhold - også
FN-Pagtens og adskillige lige
så vigtige konventioners -
aldrig oversat til vort sprog.
Og det er den danske stat, der
har ansvaret og forpligtelsen
til at få oversat sådanne kon-
ventioner til grønlandsk, såle-
des at også de borgere i kon-
geriget, der af naturlige årsa-
ger kun kan læse vort moders-
mål, fårfuldt kendskab til ind-
holdet, hensigten, betydnin-
gen og anvendelsen af sådan-
ne konventioner, så de kan
forholde sig til dem.
Men hvad gør den danske
stat? Den lader, som om dens
borgere udelukkende består
af folk med dansk moders-
mål! Staten har åbenlyst hver-
ken vilje eller økonomiske
midler til at sørge for forståel-
sen af samme konventioner
for den del af borgerne i det
såkaldte - og ved højtidelige
lejligheder højt besungne
»rigsfællesskab« - der kun
læser og forstår vort sprog.
Denne statens åbenlyse for-
skelsbehandling er jo høj-
tråbende »statsracisme«.
Netop fordi dens virkning for
de borgere, der ikke forstår og
ikke læser dansk, er slavebin-
ding til uvidenhed med jern-
hånd.
Institutionaliseret
Staten har ellers aftale med
hjemmestyret om at varetage
oversættelsen af nævnte kon-
ventioner til vort sprog! Men
hvorfor overholder staten
ikke sin aftale? Skal de borge-
re, der udelukkende læser
grønlandsk, udelukkes for
den viden, de i kraft af deres
blotte eksistens har krav på?
Er der, fordi staten har opda-
get, at vort sprog ikke er ana-
lytisk, men polysyntetisk
agglutinativt? Er det, fordi
»indfødte« som os ikke må få
kendskab til international lov-
givning, fordi »herrefolket«
på en eller anden måde fryg-
ter, at vi kan bruge denne
viden imod »Moder Dan-
mark«? Eller fordi statens
såkaldte »højtuddannede«
embedsmænd tror, at så store
tanker ikke kan udtrykkes på
vort modersmål? I så fald gør
de sig selv til lige så store
racister som Juan Giones de
Sepulveda og hans menings-
fæller! Så er det staten, der
med sine »højtuddannede«
embedsmænd, der uden kon-
trol og med stiltiende accept
fra Folketinget driver sin
institutionaliserede racisme!
Ikke kun »hudfarve«
Der står ellers helt klart i den
omtalte FN-konvention defi-
nition af den samme racisme:
»Enhverforskel, udelukkel-
se, begrænsning eller for-
trinsstilling på grund af race,
hudfarve, afstamning eller
national eller etnisk oprindel-
se, hvis formål og virkning er
at ophæve eller svække den
ligelige anerkendelse, nydelse
eller udøvelse af menneske-
rettigheder og grundlæggen-
de frihedsrettigheder på det
politiske, økonomiske, socia-
le, kulturelle eller et hvilket
som helst andet område af
samfundslivet«.
Arbejdsgiverforeningen og
dens medlemmer må kræve af
deres rådgiver, direktør Ole
Rud, at han ikke kun studerer
indholdet af ovenstående defi-
nition, men også den po-
pycentriske viden og retsop-
fattelse, der ligger til grund for
denne definition, før han
næste gang går ud og udspre-
der sin »lommefilosofi« om
behovet for uddannelse blandt
de »uvidende indfødte«.
Statens helt uanstændige
ligegyldighed i nævnte sager
kan kun tilskrives, at dens
såkaldte »højtuddannede« ud-
dannelsesprogrammører fuld-
stændigt har overset at ind-
bygge bare minimalt erfa-
ringsgrundlag for menings-
fuld behandling og forståelse
af international lovgivning.
Det har vi set, hørt og erfaret i
løbet af de mange år, vi har
været og er fuldstændigt un-
derlagt statens luner og smag
- udmøntet af de fuldstændigt
vilkårlige højt »uddannede«
embedsmænd!
Anmod staten
Efter Landstingets debat
mandag den 16. februar 1998,
der berørte hele FN-definitio-
nen, ser det ud til, at Lands-
tinget må anmode staten om
et langt bredere, bedre og
grundigere indhold af retsplu-
ralismen samt om folkenes
multikulturelle - herunder bi-
kulturelle - status, der har
været til stede på denne jord i
umindelige tider, i alle dens
uddannelsesprogrammer.
Samtidig må der sendes en
separat anmodning om over-
sættelse af FN-Pagten og alle
dertil relaterede konventioner
og tilsvarende aftaler, der i
dag gælder for vort land, til
vor sprog. Det er vor menne-
skeret!
ASS./ FOTO: AG