Atuagagdliutit - 24.02.1998, Side 15

Nr. 15 • 1998
15
GRØNLANDSPOSTEN
- Nunarsuaq tamakkerlugu savat amiinik tunisassianik tunisisinnaassaagut,
Kunnalaat Ananiassen Alluitsup Paaniit isumaqarpoq.
- Vi må kunne sælge fåreskindsprodukter overalt i verden, mener Kunnalaat Ananiassen,
Alluitsup Paa.
Kan det passe at vort
sprog er forsinkende
Af Anthon Jeremiassen, Aasiaat
Produktion af fareskind
Åbent brev til Sulisa A/S
Af Kunnalaat Ananiassen, Alluitsup Paa
Kan det passe, at man mener,
at vort nationale sprog - grøn-
landsk - anses for at være for-
sinkende for udviklingen?
Når vi spørger sådan - uden
yderligere spørgsmål - hvor
mange vil så svare med både
ja og nej?
Jeg måtte komme med det-
te spørgsmål, for efter næsten
20 års hjemmestyre anses
vores sprog alene som hver-
dagssprog, og fordi man som
udelukkende grønlandskspro-
get føler, at vort sprog anses
for at være forsinkende for
udviklingen, og vi der ikke
behersker andre sprog, anses
for at være mindreværdige.
Måske har jeg misforstået
det, men vi, der udelukkende
er grønlandsksprogede, føler,
at vi kun kan bruges »som
noget man fylder huller i jor-
den med«, fordi vores mulig-
heder er så begrænsede. Det
er som om, vi, der er født
grønlandsk, og som kun be-
hersker det ene sprog, betrag-
tes som nogle der ikke kan
følge med og ikke kan kom-
me videre, ikke kun af med-
borgeme, men også til en vis
grad af politikerne, som ellers
burde være dem, der skal støt-
te os.
For nogen år siden, da man
besluttede at indføre integre-
ret undervisning i folkesko-
len, kom jeg med et indlæg i
aviserne, med overskriften:
»Integreret undervisning, en
god mulighed.«
Men da den integrerede
undervisning kom igang, blev
den stemplet som uduelig.
Nogen foretrak, at børnene
undervises særskilt. Andre
foretrak, at deres børn ikke
blev undervist i grønlandsk.
Oven på alt dette hørte vi
forleden, at landstingsmed-
lem Johan Lund Olsen agtede
at fremkomme med et forslag
til landstingssamlingen, for at
de grønlandske børn kunne
lære bedre dansk i folkesko-
len.
Hvad er det for nogen for-
hold, vi har i vort land? Jeg
kan godt forstå, at landstings-
medlemmerne ønsker, at vort
samfund skal udvikles yderli-
gere. Men jeg kan ikke forstå,
at vort sprog skal ofres i
udviklingens navn. Der er
mange eksempler på dette. Et
enkelt eksempel: I undervis-
ningen benævnes ordet »Na-
noq« (isbjørnen) i dag som
»Nanu«. Ved at prioritere
andre sprog, er vores sprogs
gennemslagskraft reduceret,
og dette tænker man ikke så
meget over, for man tror, vi
kun kan komme videre, ved at
bruge andre sprog.
Når de folk, der i dag prio-
riterer andre sprog højere, en
gang er borte, så vil efterkom-
merne måske miste deres
oprindelige sprog. For vi ved,
at grønlandsk er så blandet
med andre sprog, at man ikke
kan skelne folk fra hinanden,
før de begynder at snakke. Og
når folk, man anser for at
være grønlændere, begynder
at snakke på dansk, så får man
et stik i hjertet.
Og prioriteringen af det
danske sprog har medført, at
der blandt de udelukkende
grønlandsprogede - og dem,
der også behersker det danske
sprog - bliver flere og flere,
der føler, at der ikke er brug
for dem. Der er mange, der
efter endt uddannelse der ikke
kan få arbejde, fordi det bliver
taget af andre, der ikke kan
tale på grønlandsk.
Alligevel er der grønlænde-
re, der ønsker at man lærer
mere dansk end hidtil. Der
bliver først brug for jer, når 1
behersker det danske brug til
fuldkommenhed.
De grønlændere der ser ned
på andre grønlændere, der
ikke behersker dansk, har jeg
svært ved at støtte, selv om
jeg måske er i mindretal. For
jeg mener, at der stilles større
krav til os grønlændere. Til
andre folkeslag, som overho-
vedet ikke behersker grøn-
landsk, siger man:»I er de ret-
te til at arbejde i Grønland,
selvom I ikke forstår vores
levevis, er det nok at I ikke
kan snakke grønlandsk«. Til
sidst vil jeg spørge: »I politi-
kere, hvad vil I bruge os ude-
lukkende grønlandsksprogede
til?« Skal de mest nedværdi-
gende jobs tildeles os udeluk-
kende grønlandsksprogede,
som I ikke vil røre med en
ildtang! Er det rigtigt, at vores
sprog er forsinkende? I vil
måske først acceptere os, når
vi som vores stammefrænder
har mistet vores sprog, her i
vores hjemmestyrede land,
hvor grønlændere ser ned på
andre grønlændere, der ikke
behersker andre sprog.
Jeg mener, at hvis det er så
nødvendigt, at vi skal kunne
beherske andre sprog, så må
det danske sprog vige. For det
danske sprog bruges kun i det
danske rige. Og på længere
sigt vil det være mere passen-
de, at vores børn lærer
engelsk, for at kommunikere
med andre i verden i det
næste årtusinde. For det er
forsinkende for vores børn, at
de lærer dansk først, for der-
efter at lære andre sprog.
Hvor mange politikere har
det fornødne mod til at sige -
ved siden af at støtte det grøn-
landske sprog - at vi vil tilsi-
desætte det danske sprog, og
at vores børn skal lære mere
engelsk, for at kunne kommu-
nikere bedre med omverde-
nen.
Derved vil vi udelukkende
grønlandsksprogede ikke
mere blive set ned på af dan-
skere og dansksindede grøn-
lændere.
Det er, som om man ikke ske-
ler til nogle potentielle pro-
duktioner her i landet.
Jeg tænker først og fremmest
på fåreskind fra Grønland. I
de seneste år har antallet af
slagtede får ligget konstant på
omkring 20.000. Hvorfor kan
man ikke bruge alle disse
skind til at etablere arbejds-
pladser?
Jeg forestiller mig, at disse
skind kan være med til etable-
re arbejdspladser i Grønland.
En af kommunerne kan un-
dersøge mulighederne med
hjælp fra Sulisa A/S. Man kan
etablere vedvarende arbejds-
pladser for et vist antal men-
nesker. Derved kan man star-
te en eksport, til hjælp for lan-
dets økonomi.
Efter at torsken forsvandt
fra Sydgrønland, og arbejds-
løsheden steg, og fiskefabrik-
keme lå øde hen, er produkti-
on af fåreskind en oplagt mu-
lighed. Og en lønarbejder, der
skal forsørge sin familie, må
have et arbejde, og må have
råd til at betale huslejen. (Jeg
skriver ikke dette for at se ned
på nogen, men for at hjælpe).
For den grønlandske hvide
fåreuld har en sjælden skøn-
hed. Og hvis skindene bliver
ordentligt garvet, er de meget
let at sy. Man kan lave isbjør-
ne af skindene, som kan eks-
porteres til andre lande.
Jeg forestiller mig store
magasiner i andre lande, med
millionsvis af kunder. Hvor-
for kan man ikke sende prø-
veproduktioner til disse ma-
gasiner? Det kan være, at det
bliver svært i starten. Men
disse kan være nøgler til
andre. Man har også WWF,
en dyrevæmsorganisation, og
hvis man kan bruge deres
logo i fåreskindsprodukteme,
kan man handle overalt.
Jeg kan ikke forestille mig,
at vi producerer isbjørne-duk-
ker til hjemmemarkedet. Der-
til er befolkninggrundlaget
for lille. Jeg ved, at man ud af
et fåreskind, kan lave ti eller
flere isbjørne. Uld kan også
bruges som fyld. I vores barn-
dom blev vores legetøj lavet
af ressourcer fra vores land.
En isbjørn der er lavet af de
fineste uld, vil give barnet en
glæde, en dukke der er varm,
der i modsætning til plastikle-
getøj føles mere blød. Jeg
forestiller mig, at dukkerne
bliver revet væk. Den vil også
skabe arbejdspladser. Vi vil
få valutaindtjening til vort
land, og det er et af de vigtig-
ste mål, vi skal stile efter.
Derfor skal vi lave en prøve-
produktion på en af skindsy-
stueme, som kan sendes til
udlandet som prøveballoner.
Skab en kontakt til en stor-
magasin med millioner af
kunder, for et anderledes pro-
dukt skaber nysgerrighed.
Hvis vore eksportører læres
op, kan de opnå meget, og
kan skabe flere arbejdsplad-
ser. Sulisa A/S må undersøge
mulighederne, mens selska-
bet endnu har penge. For
andre lande higer efter ander-
ledes produkter. Måske kom-
mer vi til at høre disse ord i
fremtiden:
Julemandens Isbjørn, der
kommer fra Julemandes
skindsystue. En oplagt mulig-
hed, som en af kommunerne
kan prøve, for vi har et mund-
held der siger: »Den, der tager
først, får«.
For konkursbo sælges båd »Maati«, mærket Ømvik
660, årgang 1980. Båden står på land ved lystbåde-
havnen i Nuuk. Skriftligt tilbud gives senest fredag
den 6. marts 1998 til:
Kurator, advokat Gert Drews Jensen
Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co.
Postboks 1046, Aqqusinersuaq 27
3900 Nuuk
Telefon 32 34 00 / Telefax 32 38 68.
Henvendelse vedrørende båden, herunder besigtigelse
og yderligere oplysninger, fås ved henvendelse til
kurator.
Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co.
Postboks 1046
3900 Nuuk
Telefon 32 34 00
Telefax 32 38 68
Illit isummat
...AG-mi atuarneqartarpoq
Oqallinnermut peqataagit, ilanngussassannik
AG-mut nassitsillutit, ajornanngippat e-mail-
itut imaluunniit diskette-mut immiullugu, saper-
nanngippat Word-Perfect 5.1 atorlugu, sooru-
nalumi aamma allakkatigut fax-ikkulluunniit
nassitsisinnaavutit.
Din mening
...bliver læst i AG
Deltag i debatten, send indlæg til AG, gerne
som e-mail eller diskette, helst som Word-
Perfect 5.1, du kan naturligvis også sende som
almindelig post eller fax.
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4 • Postbox 39- 3900 Nuuk
Fax: 32 54 83 • e-mail: atuag@greennet.gl