Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.02.1998, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 24.02.1998, Blaðsíða 2
2 Nr. 15 • 1998 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47 e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Siulersuisut ^iestyrels^^ Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tuliia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Altaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsforer) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Paornånguaq Kleist Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Reimer (ass./loto) Hans-Hendrik Johansen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) UtertoK Nielsen (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortallk: Qaqortoq: Narsaq: Paamlut: Maniitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Tasiilaq: Ittoqqortoormiit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Soren Møller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund J Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299)32 10 83 Fax: (00299) 32 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Annoncekonsulent i Danmark: Mediacentralen Henriette Trant Tlf. 87 3018 00 Fax. 87 30 19 00/87 301901 Ulloq tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement må Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro: 9 06 85 70 Grønlandsbanken: 150424-7 Suliarinnittut Produktion i David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia j Tryk Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Pi Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 32 31 47 GRØNLANDSPOSTEN PERLIM00QQAJAANEQ INUIT ILAAT Kalaallit Nunaanni atugarliu- ngaatsiartarput. Aammattaaq allarpassuami taamaattoqartarpoq, tamakkuli ilaatigut iliu- useqarfigiuminaattarput. Atugarliomeq atu- garliortumit pilersinneqarsimatillugu ajor- nartorsiut katitigaasarpoq aaqqikkuminaat- sorujussuusarlunilu. Allaanerusarporlu ajor- nartorsiut inuiaqatigiinni pissutsinik, inuit ataasiakkaat sunniuteqarfigisinnaanngisaan- nik aallaaveqaraangat. Taamaattoqartillugu atugarliomeq misiginneqataaffiunerulertar- poq paasinamerulerluniluunniit. Naapertuu- tinngitsutut neriuutaarunnartutullu misigi- nartarpoq, eqqugaasoq nammineerluni inger- laqqissinnaajunnaartarmat. AG Paamiuliartitsivoq, piffissamilu agger- sumi illoqarfimmi pissutsit pillugit allaaseri- saqaqattaassalluni. Poorskip kingoma fabrik- kimi suliassat nungungajavissimasussaapput. Juullinngitsiartorli avaleqqanik tunisassior- neq unippoq inuppassuillu suliffeerullutik. Tamanna pilersaarutaareerpoq tupaallaatigi- neqaranilu. Suliinnarnissamik neriorsorne- qarsimasut eqqaassanngikkaanni. Taakku ilagaat Amarissoq Møller, AG-mi normumi kingullermi allaaserineqartutut su- liffeeruttoq. Uia qanittukkut inuussutissaleri- nermi ikiortitut naammassivoq, Paamiunilu suliffissaqarani. Aappariit meeraallu marluk atugarliortomjussuupput, ulluinnamilu inuu- nerminnik oqaluttuaat inuppassuit tiguartissu- tigaat, minnerunngitsumik AG-p aaqqissui- soqarfiani. Aappariit inuusuttut oqaluttuarput ilaquta- riillutik sapaatip akunneranut 500 kroninik i- nuussutissaqartarlutik. Amarissoq juullinngit- siartorli soraarsitaammat arlaannaalluunniit atisartaarsimanngilaq. 500 kronit taakku inuit sisamaallutik naammanngimmata Peter Møl- ler-ip angutaa aalisartuullunilu piniartuusoq ikiortigisariaqartarpaat. Inuussutissatik naam- matsinniarlugit timmisamik aalisakkamil- luunniit tunillattaameqamertik iluaqutigiso- mjussuuaat. Angajoqqaat inuusuttut taakku piumassuse- qarluarput, tamannali Paamiuni atorsinnaan- ngilaat. Kisiannimi ineqarput. Peter ilinniar- nerminik nangitserusukkaluarpoq, praktikker- fissaqanngimmalli ilaqutariit illoqarfimmut allamut, ilinniamissamut periarfissaqarfiune- rusumut nuunniarlutik eqqarsaateqarput. Pit- saanemlissanerpali? Ineqamissarmi, Paami- ummi avataani tamanna ajomakusooqimmat? KILLINGANI INUUPPUT neriuutaarunnis- sap. Angajoqqaat angerlarsimaannarlutik ta- manna misigisarpaat, nerinaveersaartarpullu unnukkut meeqqatik naammattunik nerisas- saqarniassammata. Kaffisortorujussuupput, neriuuteqarfiunngitsumillu inuunertik oqalli- sigalugu uteqattaartuarpaat. Killiffilli allanng- orsinnaanngilaq. Tamatigut suunngitsumut killittarput. Inuuneq takorloorlugu annilaarnartoq. Angajoqqaat inuusuttut ingerlarusuttut, sule- rusullutillu nammineemsuttut. Inuunertik ilu- amik ingerlappaat, aammalu ilaqutariittut to- rersumik inuuneqarlutik. Maannali atugaat ta- korlooraanni ingerlarusunnerat piumassuse- qamerallu takujuminaapput. Aamma takorloorlugu annilaamarpoq, ul- loq naallugu kaattariaqartaramik, meeqqatik unnukkut qaarsillarsinnaaniassammata. Ta- korlooruminaaqaaq. Inuit taakku aningaasaa- timik nunngutaannik imigassarsiniartaratillu ikiaroomartorsiniameq ajorput. Ikiorsiissuti- siatik atorlugit nipilersuutinik akisuunik pisi- navianngillat. Naammatsitsiniarlutik nerisas- sanillu pissaqamiarlutik aningaasaatitik si- paartariaqarpaat. AG-p nammineerluni ilaqutariit taakku atu- gaat takusimanngitsuuppagit tamanna uppe- risimanavianngikkaluarparput. Oqaluttualia- annartut takorloorsimassagaluarparput. Isu- maqaraluarattami ullutsinni Kalaallit Nu- naanni taamaattoqanngitsoq. Kalaallit Nunaat inuiaqatigiit atugarissaarfigalugu inuuffigi- gaat. Maani sanngiitsortagut isumagisarpa- gut. Sapaatip akunneranut 500 kroniinnamik inuussutissaqartinneq ajorpagut. Kukkusimavugulli. PERLIMOORNEQ Kalaallit Nunaanni ilisi- maneqartussaanngikkaluarpoq. Angiluttor- nemp kingunerisaanik napparsimasartut, to- qortartartut piuneemttoqartameralu qaange- reemikuuagut. Isumaginninnermi ikiorsiissu- taasartut inuiaqatigiinni innuttaasut nammin- neq pisuussutiginngisaminnik atugarliortut pitsaasumik naammaginartumillu inuuneqar- nissaannut qulakkeerinnissutaasariaqaraluar- put. Ilaqutariit, Paamiuni oqaloqatigisatsitut it- tut torersumik inuuneqamissaat qulakkeeme- qartariaqaraluarpoq, pisariaqartitaasa pi- ngaamerit matussusemerisigut. Ullumikkut taamaattoqanngilaq, siunissamullu periarfis- sat qulamarluinnartarput. Inuusuttut atorsari- artuinnarput, isumalluamerallu nungujartuin- narluni. Marluullutik neriuutaarutsitsisunik atu- gaqamertik tamikkut nanertuutigaat, piaartu- millu aqqutissarsinngippata angajoqqaanut taakkununnga kingunerititaasussat takorloo- ruminaapput. Pissutsinik taamaattoqamera eqqumiiginar- poq, pingaartumik kalaallit partiivisa tamar- mik ilaqutariit qitiutillugit sammerusukkaat eqqarsaatigalugu. Oqaatsit kusanartorsuit, ki- siannili Paamiuni aappariinnut inuusuttunut, meeqqatik marluk unnukkut nerisassaqartik- kumallugit ullorsuaq kaannerminnik akiuisa- riaqartartunut anngussimanngillat. Taakku- nunnga kalaallit ilaqutariinnut politikkiat i- nuunermut piviusumut imaqanngitsumut ne- riorsuutitut kusanasaakkatut iinnarpoq. SULTEGRÆNSEN NOGLE LEVER under meget vanskelige for- hold i Grønland. Det gør de også mange andre steder, og undertiden er der ikke meget at gøre ved det. Når elendigheden skyldes den, elen- digheden går ud over, er det et sammensat og vanskeligt problem at løse. Anderledes er det, når problemerne skyldes samfundsforhold, som den enkelte ikke har indflydelse på. Så er der ikke mere noget forsonende eller forståe- ligt ved dårligdommen. Den bliver urimelig og håbløs, netop fordi den, der rammes, er ude af stand til selv at komme videre. AG har været i Paamiut og bringer i den kommende tid en række artikler om situatio- nen i byen. Fra påske er det stort set slut med beskæftigelsen på fabrikken. Allerede før jul lukkede frille-produktionen, og mange blev arbejdsløse. Det var planlagt og kom ikke bag på nogen. Det skulle da lige være dem, der var blevet lovet fortsat beskæftigelse. En af dem er kvinden Amarissoq Møller, der som nævnt i sidste nr. af AG pludselig stod uden beskæftigelse. Hendes mand Peter er for nylig blevet færdig med en uddannelse som levnedsmiddelmedhjælper og kan ikke få arbejde i Paamiut. Parret og deres to bøm sid- der helt utrolig dårligt i det, og deres fortæl- ling fra dagligdagen har gjort stort indtryk på mange, ikke mindst på AG’s redaktion. Det unge par fortalte, at familien har 500 kroner om ugen til almindeligt forbrug. Ingen af dem har købt nyt tøj, siden Amarissoq mistede sit arbejde før jul. De 500 kroner slår ikke til, og de fire mennesker må klare sig med hjælp fra Peter Møllers far, der er fisker og fanger. En fugl og en fisk i ny og næ er et helt nødvendigt supplement for at få det til at løbe rundt. De unge forældre har masser af gå-på-mod, men kan ikke få afløb for det i Paamiut. Men her har de i det mindste bolig. Peter vil gerne videreuddannes, men kan ikke få praktik- plads, og familien har overvejet at flytte til en anden by, hvor uddannelsesmulighederne er bedre. Men bliver det bedre? Hvordan er boligforholdene, som jo er håbløse uden for Paamiut? PÅ GRÆNSEN AF håbløshed sidder de to forældre hjemme om dagen og nænner ikke at spise, fordi der så ikke er mad nok til ungerne om aftenen. De får drukket en masse kaffe, og de får deres håbløse situation gennemdiskute- ret igen og igen. Men sporet er det samme. Det fører hver gang ingen steder hen. Det er et uhyggeligt billede. Et par unge forældre med drift og vilje til at arbejde og klare sig selv. De har orden i sagerne, lever et godt og sobert familieliv. Men de har i deres nuværende situation svært ved at få øje på meningen med driftighed og gå-på-mod. Det er også uhyggeligt, at de er henvist til at sulte dagen igennem, for at børnene kan blive mætte om aftenen. Det er svært at sætte sig ind i. Det er ikke mennesker, der har brugt deres sidste penge på alkohol og hash. De har ikke købt dyrt stereoanlæg for understøttel- sen. De har spinket og sparet for at få økono- mien til at hænge sammen og skaffe mad på bordet. Hvis ikke AG ved selvsyn havde konstate- ret den unge families eksistensvilkår, ville vi ikke have troet på det. Så havde vi opfattet det som en skrøne. Sådan er det trods alt ikke i Grønland. Grønland er et velfærdssamfund. Her tager vi vare på de svage. Vi lader dem ikke leve for 500 kroner om ugen. Men vi tog fejl. SULT burde ikke kendes i Grønland. Vi er kommet ud over den tid, hvor misfangst skab- te sygdom, død og ødelæggelse. De sociale hjælpeordninger burde sikre en god og rime- lig tilværelse for de samfundsborgere, der uforskyldt er havnet i suppedasen. En familie som den, vi har talt med i Paa- miut, bør sikres en ordentlig tilværelse, hvor de mest elementære behov bliver dækket. Det bliver de ikke i dag, og fremtidsmulighederne forekommer mildt sagt usikre. Presset på de to unge føles tungere og tungere, og optimis- men er efterhånden noget tyndslidt. Begge er føler de sig psykisk påvirket af den håbløse situation, og hvis ikke de meget snart finder en udvej, er det vanskeligt at over- skue konsekvenserne for de to forældre. Det er en grotesk situation, især på bag- grund af, at de grønlandske partier er enige om at sætte familie i centrum. Det er fine ord, men de når ikke ud til til det unge par i Paa- miut, som dagen igennem bekæmper sulten for at spare maden til deres to bøm. For dem er den grønlandske familiepolitik en demon- stration på gyldne løfters tomme sandhed.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.