Atuagagdliutit - 24.02.1998, Page 2

2
Nr. 15 • 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
^iestyrels^^

Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tuliia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Altaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./loto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Soren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 301901
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
må
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro: 9 06 85 70
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
i
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia j
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Pi
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
PERLIM00QQAJAANEQ
INUIT ILAAT Kalaallit Nunaanni atugarliu-
ngaatsiartarput. Aammattaaq allarpassuami
taamaattoqartarpoq, tamakkuli ilaatigut iliu-
useqarfigiuminaattarput. Atugarliomeq atu-
garliortumit pilersinneqarsimatillugu ajor-
nartorsiut katitigaasarpoq aaqqikkuminaat-
sorujussuusarlunilu. Allaanerusarporlu ajor-
nartorsiut inuiaqatigiinni pissutsinik, inuit
ataasiakkaat sunniuteqarfigisinnaanngisaan-
nik aallaaveqaraangat. Taamaattoqartillugu
atugarliomeq misiginneqataaffiunerulertar-
poq paasinamerulerluniluunniit. Naapertuu-
tinngitsutut neriuutaarunnartutullu misigi-
nartarpoq, eqqugaasoq nammineerluni inger-
laqqissinnaajunnaartarmat.
AG Paamiuliartitsivoq, piffissamilu agger-
sumi illoqarfimmi pissutsit pillugit allaaseri-
saqaqattaassalluni. Poorskip kingoma fabrik-
kimi suliassat nungungajavissimasussaapput.
Juullinngitsiartorli avaleqqanik tunisassior-
neq unippoq inuppassuillu suliffeerullutik.
Tamanna pilersaarutaareerpoq tupaallaatigi-
neqaranilu. Suliinnarnissamik neriorsorne-
qarsimasut eqqaassanngikkaanni.
Taakku ilagaat Amarissoq Møller, AG-mi
normumi kingullermi allaaserineqartutut su-
liffeeruttoq. Uia qanittukkut inuussutissaleri-
nermi ikiortitut naammassivoq, Paamiunilu
suliffissaqarani. Aappariit meeraallu marluk
atugarliortomjussuupput, ulluinnamilu inuu-
nerminnik oqaluttuaat inuppassuit tiguartissu-
tigaat, minnerunngitsumik AG-p aaqqissui-
soqarfiani.
Aappariit inuusuttut oqaluttuarput ilaquta-
riillutik sapaatip akunneranut 500 kroninik i-
nuussutissaqartarlutik. Amarissoq juullinngit-
siartorli soraarsitaammat arlaannaalluunniit
atisartaarsimanngilaq. 500 kronit taakku inuit
sisamaallutik naammanngimmata Peter Møl-
ler-ip angutaa aalisartuullunilu piniartuusoq
ikiortigisariaqartarpaat. Inuussutissatik naam-
matsinniarlugit timmisamik aalisakkamil-
luunniit tunillattaameqamertik iluaqutigiso-
mjussuuaat.
Angajoqqaat inuusuttut taakku piumassuse-
qarluarput, tamannali Paamiuni atorsinnaan-
ngilaat. Kisiannimi ineqarput. Peter ilinniar-
nerminik nangitserusukkaluarpoq, praktikker-
fissaqanngimmalli ilaqutariit illoqarfimmut
allamut, ilinniamissamut periarfissaqarfiune-
rusumut nuunniarlutik eqqarsaateqarput. Pit-
saanemlissanerpali? Ineqamissarmi, Paami-
ummi avataani tamanna ajomakusooqimmat?
KILLINGANI INUUPPUT neriuutaarunnis-
sap. Angajoqqaat angerlarsimaannarlutik ta-
manna misigisarpaat, nerinaveersaartarpullu
unnukkut meeqqatik naammattunik nerisas-
saqarniassammata. Kaffisortorujussuupput,
neriuuteqarfiunngitsumillu inuunertik oqalli-
sigalugu uteqattaartuarpaat. Killiffilli allanng-
orsinnaanngilaq. Tamatigut suunngitsumut
killittarput.
Inuuneq takorloorlugu annilaarnartoq.
Angajoqqaat inuusuttut ingerlarusuttut, sule-
rusullutillu nammineemsuttut. Inuunertik ilu-
amik ingerlappaat, aammalu ilaqutariittut to-
rersumik inuuneqarlutik. Maannali atugaat ta-
korlooraanni ingerlarusunnerat piumassuse-
qamerallu takujuminaapput.
Aamma takorloorlugu annilaamarpoq, ul-
loq naallugu kaattariaqartaramik, meeqqatik
unnukkut qaarsillarsinnaaniassammata. Ta-
korlooruminaaqaaq. Inuit taakku aningaasaa-
timik nunngutaannik imigassarsiniartaratillu
ikiaroomartorsiniameq ajorput. Ikiorsiissuti-
siatik atorlugit nipilersuutinik akisuunik pisi-
navianngillat. Naammatsitsiniarlutik nerisas-
sanillu pissaqamiarlutik aningaasaatitik si-
paartariaqarpaat.
AG-p nammineerluni ilaqutariit taakku atu-
gaat takusimanngitsuuppagit tamanna uppe-
risimanavianngikkaluarparput. Oqaluttualia-
annartut takorloorsimassagaluarparput. Isu-
maqaraluarattami ullutsinni Kalaallit Nu-
naanni taamaattoqanngitsoq. Kalaallit Nunaat
inuiaqatigiit atugarissaarfigalugu inuuffigi-
gaat. Maani sanngiitsortagut isumagisarpa-
gut. Sapaatip akunneranut 500 kroniinnamik
inuussutissaqartinneq ajorpagut.
Kukkusimavugulli.
PERLIMOORNEQ Kalaallit Nunaanni ilisi-
maneqartussaanngikkaluarpoq. Angiluttor-
nemp kingunerisaanik napparsimasartut, to-
qortartartut piuneemttoqartameralu qaange-
reemikuuagut. Isumaginninnermi ikiorsiissu-
taasartut inuiaqatigiinni innuttaasut nammin-
neq pisuussutiginngisaminnik atugarliortut
pitsaasumik naammaginartumillu inuuneqar-
nissaannut qulakkeerinnissutaasariaqaraluar-
put.
Ilaqutariit, Paamiuni oqaloqatigisatsitut it-
tut torersumik inuuneqamissaat qulakkeeme-
qartariaqaraluarpoq, pisariaqartitaasa pi-
ngaamerit matussusemerisigut. Ullumikkut
taamaattoqanngilaq, siunissamullu periarfis-
sat qulamarluinnartarput. Inuusuttut atorsari-
artuinnarput, isumalluamerallu nungujartuin-
narluni.
Marluullutik neriuutaarutsitsisunik atu-
gaqamertik tamikkut nanertuutigaat, piaartu-
millu aqqutissarsinngippata angajoqqaanut
taakkununnga kingunerititaasussat takorloo-
ruminaapput.
Pissutsinik taamaattoqamera eqqumiiginar-
poq, pingaartumik kalaallit partiivisa tamar-
mik ilaqutariit qitiutillugit sammerusukkaat
eqqarsaatigalugu. Oqaatsit kusanartorsuit, ki-
siannili Paamiuni aappariinnut inuusuttunut,
meeqqatik marluk unnukkut nerisassaqartik-
kumallugit ullorsuaq kaannerminnik akiuisa-
riaqartartunut anngussimanngillat. Taakku-
nunnga kalaallit ilaqutariinnut politikkiat i-
nuunermut piviusumut imaqanngitsumut ne-
riorsuutitut kusanasaakkatut iinnarpoq.
SULTEGRÆNSEN
NOGLE LEVER under meget vanskelige for-
hold i Grønland. Det gør de også mange andre
steder, og undertiden er der ikke meget at gøre
ved det. Når elendigheden skyldes den, elen-
digheden går ud over, er det et sammensat og
vanskeligt problem at løse. Anderledes er det,
når problemerne skyldes samfundsforhold,
som den enkelte ikke har indflydelse på. Så er
der ikke mere noget forsonende eller forståe-
ligt ved dårligdommen. Den bliver urimelig
og håbløs, netop fordi den, der rammes, er
ude af stand til selv at komme videre.
AG har været i Paamiut og bringer i den
kommende tid en række artikler om situatio-
nen i byen. Fra påske er det stort set slut med
beskæftigelsen på fabrikken. Allerede før jul
lukkede frille-produktionen, og mange blev
arbejdsløse. Det var planlagt og kom ikke bag
på nogen. Det skulle da lige være dem, der var
blevet lovet fortsat beskæftigelse.
En af dem er kvinden Amarissoq Møller,
der som nævnt i sidste nr. af AG pludselig
stod uden beskæftigelse. Hendes mand Peter
er for nylig blevet færdig med en uddannelse
som levnedsmiddelmedhjælper og kan ikke få
arbejde i Paamiut. Parret og deres to bøm sid-
der helt utrolig dårligt i det, og deres fortæl-
ling fra dagligdagen har gjort stort indtryk på
mange, ikke mindst på AG’s redaktion.
Det unge par fortalte, at familien har 500
kroner om ugen til almindeligt forbrug. Ingen
af dem har købt nyt tøj, siden Amarissoq
mistede sit arbejde før jul. De 500 kroner slår
ikke til, og de fire mennesker må klare sig
med hjælp fra Peter Møllers far, der er fisker
og fanger. En fugl og en fisk i ny og næ er et
helt nødvendigt supplement for at få det til at
løbe rundt.
De unge forældre har masser af gå-på-mod,
men kan ikke få afløb for det i Paamiut. Men
her har de i det mindste bolig. Peter vil gerne
videreuddannes, men kan ikke få praktik-
plads, og familien har overvejet at flytte til en
anden by, hvor uddannelsesmulighederne er
bedre. Men bliver det bedre? Hvordan er
boligforholdene, som jo er håbløse uden for
Paamiut?
PÅ GRÆNSEN AF håbløshed sidder de to
forældre hjemme om dagen og nænner ikke at
spise, fordi der så ikke er mad nok til ungerne
om aftenen. De får drukket en masse kaffe, og
de får deres håbløse situation gennemdiskute-
ret igen og igen. Men sporet er det samme.
Det fører hver gang ingen steder hen.
Det er et uhyggeligt billede. Et par unge
forældre med drift og vilje til at arbejde og
klare sig selv. De har orden i sagerne, lever et
godt og sobert familieliv. Men de har i deres
nuværende situation svært ved at få øje på
meningen med driftighed og gå-på-mod.
Det er også uhyggeligt, at de er henvist til at
sulte dagen igennem, for at børnene kan blive
mætte om aftenen. Det er svært at sætte sig
ind i. Det er ikke mennesker, der har brugt
deres sidste penge på alkohol og hash. De har
ikke købt dyrt stereoanlæg for understøttel-
sen. De har spinket og sparet for at få økono-
mien til at hænge sammen og skaffe mad på
bordet.
Hvis ikke AG ved selvsyn havde konstate-
ret den unge families eksistensvilkår, ville vi
ikke have troet på det. Så havde vi opfattet det
som en skrøne. Sådan er det trods alt ikke i
Grønland. Grønland er et velfærdssamfund.
Her tager vi vare på de svage. Vi lader dem
ikke leve for 500 kroner om ugen.
Men vi tog fejl.
SULT burde ikke kendes i Grønland. Vi er
kommet ud over den tid, hvor misfangst skab-
te sygdom, død og ødelæggelse. De sociale
hjælpeordninger burde sikre en god og rime-
lig tilværelse for de samfundsborgere, der
uforskyldt er havnet i suppedasen.
En familie som den, vi har talt med i Paa-
miut, bør sikres en ordentlig tilværelse, hvor
de mest elementære behov bliver dækket. Det
bliver de ikke i dag, og fremtidsmulighederne
forekommer mildt sagt usikre. Presset på de
to unge føles tungere og tungere, og optimis-
men er efterhånden noget tyndslidt.
Begge er føler de sig psykisk påvirket af
den håbløse situation, og hvis ikke de meget
snart finder en udvej, er det vanskeligt at over-
skue konsekvenserne for de to forældre.
Det er en grotesk situation, især på bag-
grund af, at de grønlandske partier er enige
om at sætte familie i centrum. Det er fine ord,
men de når ikke ud til til det unge par i Paa-
miut, som dagen igennem bekæmper sulten
for at spare maden til deres to bøm. For dem
er den grønlandske familiepolitik en demon-
stration på gyldne løfters tomme sandhed.