Atuagagdliutit - 24.02.1998, Qupperneq 7

Nr. 15 • 1998
7
ajfrap/c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Paamiut amerlasunerusunik
aningaasaliiffigisariaqarunartut
Naatsorsuutigineqanngilarli pissutsit equngasumik
ineriartorumaartut
PAAMIUT (PM) - Annertus-
susileriikkamik aningasat iki-
orsiissutit ukioq tamaat ator-
neqartussatut naatsorsuutigi-
neqartut 57,3 procentii febru-
arip naalernerani Paamiut
Kommuneanni atomeqareer-
simapput. Paamiuni isuma-
ginninnermut pisortaq Ib
Nørgaard AG-mut oqarpoq,
pissutsit taamatut ingerlaan-
nassappata, ukiullu sinnerani
suliffissaaleqisut taamatut a-
merlatigiinnassappata, naat-
sorsuutigisariaqartoq Paamiut
1,7 millioner koruuninik im-
mikkut aningaasaliiffigisari-
aqassasoq. Taamaattoqamis-
saali naatsorsuutigineqan-
ngilaq, naak pissutsit ilunger-
sunareeraluartut.
Isumaginninnermut pisor-
taq nassuiaavoq Paamiuni pi-
sortanit ikiorsiissutissatut
missingersuusiat 8,6 millio-
ner koruuninik amerlassuse-
qartut. Missingersuusianit
taakkunannga 1 million ko-
ruunit annertussusileriikka-
mik ikiorsiissutissatut immik-
koortinneqarsimapput, ullu-
mikkullu 573.000 koruunit
atomeqareersimapput.
- Pissutsit ilungersunaralu-
artut isumalluarpugut, ani-
ngaasanillu aqutsineq missi-
ngersuusiallu allanngortinne-
risigut kommunep pisussaaf-
fii naammassiumaarpavut, i-
sumaginninnermi pisortaq o-
qarpoq.
Sivikitsuunissaa
neriuutigaa
Paamiut Kommuneanni kom-
munaldirektøri Bent Svenbæk
oqarpoq, pissutsit ilungersu-
naraluartut sapinngisaq ta-
maat atorlugu suliffissaqartit-
siniameq isumaginiarneqas-
sasoq.
- Royal Greenland-imi qul-
lersat qanimut suleqatigaavut,
nalunngilarpullu sapinngisar-
tik tamaat atorlugu qalerallit
pujuukkat tunisivissaannik
nutaanik ujarlertut, taamaalil-
luni aalisakkeriviup matoqqa-
nissaa sikinnerpaamik pisin-
naaqqullugu.
Kommunemilu neriuutigi-
neqarpoq Nuummi assagiar-
sunnik uutiterivik Paamiunut
nuunneqassasoq, Paamiut eq-
qaanni assagiarsoqarluarmat.
Neriuutigineqartutut aalisar-
neq annertussuseqassappat
naatsorsuutigineqarpoq as-
sagiarsunnik uutiterivimmi
sulisut 100-t tikillugit amer-
latigisut sulisorineqarsinnaas-
sasut.
- Aalisartut assagiarsunnut
pullatinik pisinissaannut
kommune aningaasatigut
aamma tapiissuteqarsimavoq,
aalisartullu annertoorujussu-
armik assagiarsunniarsimap-
put. Angallatit 10 aamma 15-
t missaannik amerlassuseqar-
tut assagiarsunniaqataasimap-
put, angallatit marlunnik inut-
taqartarlutik, taamaattumik
nutaanik misiliinissartik ersis-
sutiginngilaat, Bent Svenbæk
oqarpoq.
Amutsivik
Kommunemili ilisimaneqar-
luarpoq aalisamerinnaq inu-
ussutissarsiutitut isumalluuti-
gineqassasoq. Taamaattumik
kommune amutsivimmik ti-
gusinermi kingoma inummik
inuussutissarsiutinik ingerlat-
silluartumik taasaminnik isu-
maqatigiinniuteqarsimavoq,
taamaalilluni amutsivik ikiu-
utaasinnaaqqullugu suliffis-
saaleqisut ikilisinnissaannut.
- Namminersortoq isuma-
qatiginiagarput amutsivim-
mik ingerlatsilersussaq angal-
latinik plastikinik sanaartor-
nermik immikkut piukkun-
narsarsimavoq, taamatullu
tunisassiornerup saniatigut
naatsorsuutigaarput angallatit
umiatsiaaqqallu iluarsaanne-
qartassasut. Isumagisassat ar-
lallit naammassineqartussaa-
simapput kommunep amutsi-
vimmik namminersornerullu-
tik oqartussanit tigusinngin-
nerani. Tamanna piffissami
sivisuumi ingerlanneqarsima-
voq, piffissallu sivisuup ator-
neqarsimanera soorunami
kommunemit namminersor-
tumillu naammagineqarpal-
laarsimanngilaq, kommunal-
direktøri Bent Svenbæk oqar-
poq.
Tikittarfik
Bent Svenbæk aamma isuma-
qarpoq »Fyllas Banke«-mi
uuliamik gasimillu ujaasineq
aallartippat Paamiut piukkun-
narluassasoq pilersuivittut.
- 1980-ikkut ingerlaneranni
saarulleqarluamerata nalaani
ilisimagineqarpoq Paamiut
ineriartussasoq Kalaallit Nu-
naanni illoqarfiit annersaasa
tulliattut, taamaattumik ime-
qarfiliortoqarpoq innaallagis-
siorfiliortoqarlunilu inunnut
10.000-inut naammattunik.
Nalillit Kalaallit Nunaanni
innuttaasut tamarmik ani-
ngaasaliiffigisimasaat, ullu-
mikkulli atorneqanngitsut.
Aamma ineqarneq taamaap-
poq, ullumikkut inissiat 100-t
atorneqanngimmata. Taa-
maattumik Paamiut sikusartu-
miinngitsoq illoqarfimmilu
naammattunik atortussaqa-
reersoq piukkunnarluassaaq
tikittarfittut uuliamik gasimil-
lu ujaasineq aallartippat.
- Pingaartumik mittarfik u-
kioq 2001 atorneqalerpat,
kommunaldirektøri erseqqis-
saavoq.
Neriuutigineqarpoq amutsivimmi inuit 25-t sulisorineqalerumaartut.
Der er forhåbninger om at værftet kan beskæftige op imod 25 mand en dag.
Måske nødvendigt at bevilge
flere penge til i Paamiut
Man regner dog ikke med at tingene udvikler sig helt skævt
Paamiuni inissiat 100-t atomeqanngillat.
Der er 100 ledige boliger i Paamiut.
PAAMIUT(PM) - I slutnin-
gen af februar havde Paamiut
Kommune allerede brugt 57,3
procent af de penge, der er
afsat til takstmæssig hjælp for
hele året. Socialchefen i Paa-
miut, Ib Nørgaard, siger til
AG, at hvis udviklingen
fortsætter på denne måde, og
man regner med samme høje
arbejdsløshedsprocent resten
af året vil det svare til, at Paa-
miut får brug for en tillægsbe-
villing på 1,7 millioner kro-
ner. Det er der dog ingen der
regner med, selvom situatio-
nen ser overordentlig alvorlig
ud.
Socialchefen forklarer, at
Paamiut har et samlet budget
for offentlig hjælp på i alt 8,6
millioner kroner. Ud af dette
budget er der afsat 1 millioner
kroner til takstmæssig hjælp,
hvor man i dag har brugt
573.000 kroner.
- Uanset situationen er
alvorlig, er vi optimistiske, og
igennem økonomistyring og
budgetomlægning kan vi kla-
re de forpligtelser kommunen
har, siger socialchefen.
Håber på kortvarig luk-
ning
Kommunaldirektøren i Paa-
miut Kommune, Bent Sven-
bæk, siger, at uanset man har
fået et alvorligt »gok i
nøden«, så kører man for fuld
hammer for at skaffe arbejds-
pladser.
- Vi har et tæt samarbejde
med Royal Greenland’s
direktion, og vi ved, at de gør
alt for at finde nye markeder
for de røgede hellefisk fra
fabrikken, så en eventuel luk-
ning kan blive så kortvarig
som muligt.
Man sætter også i kommu-
nen lid til, at krabbekogeriet i
Nuuk kan blive flyttet til Paa-
miut, fordi der er gode fore-
komster af krabber i farvandet
ved Paamiut. Hvis fiskeriet
kan blive så stort, som man
håber på, regner man med at
kunne komme op på at
beskæftige omkring 100 med-
arbejdere på krabbeprodukti-
onen alene.
- Kommunen har ydet øko-
nomisk støtte til fiskerne til
for eksempel indkøb af krab-
betejner, og fiskerne har vir-
kelig gået til den. Der var
mellem 10 og 15 både med i
krabbefiskeriet med hver to
mand, så de står ikke tilbage
for at prøve noget nyt, siger
Bent Svenbæk.
Værftet skal i gang
Man er dog udmærket klar
over på kommunen, at man
ikke kan satse alene på
erhverv der er baseret på
fiskeriet. Derfor er kommu-
nen efter overtagelsen af
værftet gået i forhandling
med, hvad de kalder en driftig
erhvervsmand, så arbejds-
pladsen kan bidrage med at
Kommunaldirektørip Bent
Svenbæk-ip qularutigin-
ngilaa Paamiuni suliffissat
ataavartut amerlanerit
pilersinneqarumaartut.
Kommunaldirektør Bent
Svenbæk er sikker på, at det
nok skal lykkes dem at skaffe
flere vedvarende
arbejdspladser i Paamiut.
nedbringe antallet af arbejds-
løse i byen.
- Vedkommende vi for-
handler med omkring overta-
gelsen af driften af værftet har
specialiseret sig at bygge
plastbåde, og udover denne
produktion regner vi med, at
der skal udføres en del repara-
tionsarbejder af både kuttere
og joller. Der har været en del
praktiske ting, der skulle falde
på plads, inden kommunen
kunne overtage institutionen
fra hjemmestyret. Det er der
gået en del tid med, og det har
naturligvis ikke været til-
fredsstillende hverken for
kommunen eller for erhvervs-
manden, at det har taget så
lang tid, siger kommunaldi-
rektør Bent Svenbæk.
Han tilføjer, at man håber
på at skaffe mellem 15 og 25
i arbejde på værftet over en
to-årig periode.
Distinationshavn
Bent Svenbæk mener også, at
Paamiut vil være den ideelle
by til servicering, når efter-
forskningen efter olie og gas
kommer i gang på »Fyllas
Banke«.
- Under torskeeventyret i
1980’eme, så det ud til at Paa-
miut ville udvikle sig til
Grønlands næststørste by,
derfor blev der bygget vand-
anlæg og elværker der kunne
klare en befolkning på 10.000
indbyggere. Værdier som
hele det grønlandske samfund
har invisteret i, og som ikke
bliver udnyttet i dag. Det
samme gælder boligområdet
med mere end 100 tomme
boliger. Derfor er Paamiut
som åbentvandsby og med de
faciliteter, der allerede er i
byen, et oplagt emne som
distinationshavn når efter-
forskningen efter olie og gas
kommer i gang.
- Især når lufthavnen bliver
taget i brug i 2001, understre-
ger Kommunaldirektøren.