Atuagagdliutit - 12.03.1998, Síða 8

8
Nr. 20 ■ 1998
15. februar 1997-imi folketingimut qiner-
sinissaq sioqqullugu (saamerlemiit)
Aqqalo Abeisen, Otto Steenholdt aamma
Ole Berglund Atassummeersut aamma
Moses Olsen, Lars Emil Johansen aam-
ma Thue Christiansen Siumumeersut
Kalaallit Nunaata radiuani tusagassior-
tunit Ole Oxholm-imit aamma Hagen
Højer Christensen-imit landsrådip ataat-
simiittarfiani apeqqarissaarfigineqarput.
Op til folketingsvalget den 15. februar
1977 var (fra venstre) Aqqalo Abeisen,
Otto Steenholdt og Ole Berglund fra
Atassut og Moses Olsen, Lars Emil
Johansen og Tltue Christiansen fra
Siumut i krydsild i landrådssalen hos
Grønlands Radios journalister Ole
Oxholm og Hagen Højer Christensen.
Kun tre folketingsmedlemmer siden hjemmestyret
Otto Steenholdt har en suveræn grønlandsrekord i folketingsvalg
NUUK(KK) - Grønland er
trofaste overfor sine folke-
tingsmedlemmer.
Siden 'folketingsvalget i
1979 efter hjemmestyrets ind-
førelse har Grønland kun haft
tre forskellige folketingsmed-
lemmer på Christiansborg.
Alle tre mænd forøvrigt...
Otto Steenholdt fra Atassut
har en suveræn grønlandsre-
kord med 21 uafbrudte år i
Folketinget. Han forsøgte ved
Folketingsvalget i går, ons-
dag, selv at slå denne rekord,
men resultatet forelå først
efter redaktionens slutning.
Siumut har haft to medlem-
mer i Folketinget siden hjem-
mestyrets indførelse; først
Preben Lange, så Hans-Pavia
Rosing.
AG gennemgik i tirsdags
de grønlandske folketingvalg
fra grundlovsændringen i
1953 til Moses Olsens spekta-
kulære indtog på Christians-
borg i 1971.
I denne artikel fører vi fol-
ketingsvalgene ajour.
J ordskredsvalget
I 1973 udskrev statsminister
Anker Jørgensen, Socialde-
mokratiet, valg i begyndelsen
af november 1973.
Den direkte årsag var det
farverige folketingsmedlem
Erhardt Jakobsen, som kørte
tør for benzin på vej til Folke-
tinget. Dermed kom Anker
Jørgensen i mindretal om-
kring en afstemning om rege-
ringens forslag til lov om
ændring af udskrivningslo-
ven.
Der blev ledt godt og grun-
digt efter Erhardt Jakobsen i
Folketingets korridorer, men
uden resultat.
Efter en navneopråb i fol-
ketingssalen stemte 86 for og
86 imod forslaget, mens syv
var fraværende - deriblandt
Erhardt Jakobsen og Moses
Olsen, der begge kunne have
reddet Anker Jørgensens re-
gering. Nu valgte Anker Jør-
gensen i stedet at udskrive
valg til den 4. december.
I valgkampen i Grønland
blev Moses Olsen beskyldt for
at prioritere sit arbejde som
sekretariatschef i fisker- og fan-
gerorganisationen KNAPP
højere end sit folketingsarbejde.
Da stemmerne var talt op
på valgnatten, havde det tidli-
gere folketingsmedlem Niko-
laj Rosing (5.186 stemmer)
vundet sit folketingsmandat
tilbage fra Moses Olsen
(4.877 stemmer) i Sydgrøn-
land.
En ung lærer Lars Emil Jo-
hansen (3.197 stemmer), der
to år tidligere var blevet valgt
ind i Grønlands Landsråd,
overraskede endnu engang og
slog den siddende grønlands-
minister Knud Hertling
(2.736 stemmer) i Nordgrøn-
land.
Folketingsvalget i 1973 er
siden blevet kaldt for jord-
skredsvalget. Centrumsdemo-
kraterne, Kristeligt Folkeparti
og Fremskridtspartiet kom for
første gang i Folketinget, og
siden har intet været, som det
var før.
Venstres leder Poul Hart-
ling dannede en smal Ven-
stre-regering med Holger
Hansen som grønlandsmini-
ster.
Kaos
Den smalle Venstre-regering
fik som ventet en kort levetid,
og der var valgt til Folketin-
get den 9. januar 1975.
Valgloven i Grønland var i
mellemtiden blevet ændret, så
Grønland var slået sammen til
een stor valgkreds, hvor kan-
didaterne også kunne indgå i
valgforbund.
Premieren endte i kaos.
Tre kandidater, Moses Ol-
sen, Erling Høegh og Ado
Lynge blev taget på sengen
og kunne end ikke indsamle
de nødvendige 100 stillere.
- En skandale og en hån
mod vælgerne, kaldte AGs
chefredaktør Jørgen Fleischer
på lederplads denne begiven-
hed.
Moses Olsen og Lars Emil
Johansen havde allerede ind-
rykket fælles valgannoncer i
AG. På grund af de tre kandi-
daters manglende stillere dan-
nede Lars Emil Johansen og
Oodaaq Olsen i sidste øjeblik
et valgforbund, mens Nikolaj
Rosing og Knud Hertling
dannede et andet valgfor-
bund.
Valget betød, at Lars Emil
Johansen (7.841 stemmer) og
Nikolaj Rosing (3.658 stem-
mer) blev genvalgt.
Nikolaj Rosing døde den
16. august 1976 og blev afløst
af sin suppleant Ole Berg-
lund.
I Danmark gav valget et
grumset resultat.
Poul Hartling ville gerne
fortsætte som statsminister,
men han blev den 13. februar
afløst af en socialdemokratisk
mindretalsregering med An-
ker Jørgensen som statsmini-
ster og Jørgen Peder Hansen
som grønlandsminister.
Bekendte kulør
Folketingsvalget i 1975 var
med til at bane vejen for
egentlige partidannelser i
Grønland, og i 1977 var parti-
erne på plads.
Ved folketingsvalget den
15. februar 1977 stillede Mo-
ses Olsen, Thue Christiansen
og Lars Emil Johansen op for
partiet Siumut, mens Aqqalo
Abeisen, Ole Berglund og
Otto Steenholdt stillede op for
Atassut.
Valgkampen bar præg af
det kommende hjemmestyre,
som begge grupper støttede -
mere eller mindre helhjertet.
Skolepolitikken var også cen-
tral i debatten, som blev aktu-
aliseret af Danmarks Lærer-
forenings blokade mod Grøn-
land. (Intet nyt under solen).
Siumut blev valgets vinder
med 9.255 stemmer, hvoraf
de 5.914 gik til den genvalgte
Lars Emil Johansen. Atassut
fik 8.383 stemmer, hvoraf
4.614 gik til den nyvalgte
Otto Steenholdt.
Ole Berglund blev altså
ikke valgt ind i Folketinget,
men han blev til gengæld
valgt ind i kommunalbesty-
relsen i den jyske kommune
Galten den 17. november
1981 på den socialdemokrati-
ske liste.
På Folketingets første mø-
dedag den 1. marts 1977 ind-
gik Otto Steenholdt et samar-
bejde med Socialdemokratiet,
mens Lars Emil Johansen
valgte Socialistisk Folkeparti
som sine medspillere.
Efter valget dannede Anker
Jørgensen påny en socialde-
mokratisk mindretalsrege-
ring, og en af de få ministre,
som fortsatte i den nye rege-
ring, var grønlandsminister
Jørgen Peder Hansen.
Den 30. august 1978 fandt
arbejdere og bønder sammen
i et regeringssamarbejde mel-
lem Socialdemokratiet og
Venstre med Anker Jørgen-
sen som statsminister, Hen-
ning Christophersen som
udenrigsminister og Jørgen
Peder Hansen som grønlands-
minister.
Respekt
Dette usædvanlige parløb
fortsatte kun et år, og den 23.
oktober 1979 udskrev Anker
Jørgensen valg til Folketinget.
I 1979 stillede Lars Emil
Johansen, der i mellemtiden
var blevet medlem af hjem-
mestyrets første landsstyre,
ikke op efter seks år på Tinge.
- Det er mit håb, at det dan-
ske Folketing og regeringen
vil vise det grønlandske hjem-
mestyre respekt og have tillid
til vore evner og vilje til at
forvalte ordningen på en rig-
tig måde, var hans afskedsord
fra Folketingets talerstol.
Stillede op gjorde til gen-
gæld Oodaaq Olsen, Finn
Lynge og Preben Lange fra
Siumut, Otto Steenholdt, Pe-
ter Ostermann, Gudrun
Chemnitz og Jonas Nielsen
fra Atassut og for et nyt parti
på den politiske arena Jens
Lyberth og Kristian Poulsen
fra Sulisartut Partiiat.
Blandt emnerne i valgkam-
pen var den netop indførte
spiritusrationering med de 72
forkætrede points og det lige-
ledes nye hjemmestyre.
Ved valget blev Atassut det
største parti. Af de 6.520 væl-
gere, der satte kryds ved par-
tiet, gjorde 4.913 det ved nav-
net Otto Steenholdt.
Siumut, som stillede med et
forholdsvis nyt hold, fik
6.362 stemmer. Ny mand på
Tinge som afløser for Lars
Emil Johansen var en anden
lærer, Preben Lange: - Jeg er
meget forbavset over valget,
var Preben Langes første
reaktion.
Sulisartut Partiiat fik 1.618
stemmer. Hovedparten, de
1.219 stemmer, gik til Jens
Lyberth. Ham skulle vi kom-
me til at høre meget mere til i
helt andre sammenhænge.
Til gengæld faldt stemme-
procenten i Grønland fra 70,0
i 1977 til 51,3 i 1979. Interes-
sen for politik i Grønland var
skubbet fra Folketinget over
til Landstinget.
I Danmark kunne Anker
Jørgensen danne endnu en
mindretalsregering med Jør-
gen Peder Hansen som grøn-
landsminister.
Den 20. januar 1981 blev
Jørgen Peder Hansen ud-
nævnt til generalkonsul i
Flensborg og blev afsløst af
Tove Lindbo Larsen.
Atassut fortsat størst
I 1970’eme var der indarbej-
det en tradition i det danske
Folketing med valg hvert
andet år og ikke som tidligere
hvert fjerde år.
Den 8. december 1981 var
der atter valg, og i Grønland
var det store spørgsmål fortsat
medlemsskab eller udmeldel-
se af Det Europæiske Fælles-
skab. Bølgerne gik højt, men
resultatet var alligevel gen-
valg til Otto Steenholdt og
Preben Lange.
Endnu en gang var Atassut
Grønlands største parti. Atas-
sut fik 9.226 stemmer mod
Siumuts 7.210 stemmer og
Inuit Suleqatigiits 2.547
stemmer.
Hos Atassut var Otto
Steenholdt den store slemme-
stuger (7.486 stemmer) for an
Aqqalo Abeisen, Jonas Niel-
sen og Peter Ostermann.
Hos Siumut var Preben
Lange frontfiguren (4.423
stemmer) foran Knud Hert-
ling og Kunuk Lynge.
Kandidatforbundet Inuit
Suleqatigiit med Jens Geisler
og Aqqaluk Lynge fik et pænt
førstegangsvalg med 13,4
procent af stemmerne.
Stemmeprocenten rejste sig
til 61,6.
I Danmark kunne Anker
Jørgensen endnu en gang
danne en socialdemokratisk
mindretalsregering med Tove
Lindbo Larsen som grøn-
landsminister.
Efter mindre end et år kørte
Anker Jørgensen imidlertid
uhjælpelig fast og valgte at
smide tøjlerne uden at udskri-
ve folketingsvalg. I stedet
dannede den konservative
Poul Schliiter en borgerlig
regering med Tom Høyem
som grønlandsminister.
Grønland skulle trækkes
med Tom Høyem i det meste
af 1980’erne, indtil Cen-
trums-Demokraternes leder
Mimi Jakobsen kunne lukke
og slukke i Grønlandsmini-
steriet på Hausers Plads i
København.
Skifter side
Den 10. januar 1984 gik stats-
minister Poul Schliiter til
valg, men der sker ingen stør-
re forskydninger i Danmark.
Poul Schliiters borgerlige
regering kunne fortsætte med
Tom Høyem som Grønlands-
minister.
Grønland genvalgte Otto
Steenholdt og Preben Lange.
Atassut var fortsat største
parti med 9.244 stemmer,
hvoraf 5.846 stemmer gik til
Otto Steenholdt. Den gamle
politiske kæmpe Lars Chem-
nitz måtte se sig henvist til
andenpladsen og Peter Oster-
mann til trediepladsen på
Atassuts liste.
Siumuts opnår 9.001 stem-
mer. Preben Lange vandt kne-
bent med 4.235 stemmer for-
an Jens Lyberth med 3.918
stemmer og Kaj Egede med
848 stemmer.
Inuit Ataqatigiit får 2.912
stemmer, hvoraf de 2.245 går
til Aqqaluk Lynge og de 667
stemmer til Miki Siegstad.
Otto Steenholdt og Atassut
brød efter valget med Social-
demokratiet og indgik i et
samarbejde med Venstre,
mens Preben Lange og Siu-
mut brød med Socialistisk
Folkeparti og indgik et samar-
bejde med Socialdemokratiet.
Et politisk mønster, som er
blevet bevaret lige siden.
Fredsvalg forpurret
Den 2. september 1987 var
der valg igen, men det var lige
før, Grønland blev snydt.
Atassut og Siumut lagde
med accept fra Inuit Ataqati-
giit op til et fredsvalg, hvor
Atassut og Siumut skulle lirke
hver deres kandidat ind i Fol-
ketinget udenom de grønland-
ske vælgere.
Atassut pegede naturligvis
på Otto Steenholdt. Siumuts
hovedbestyrelse fandt det
allerede i december 1986 be-
tænkeligt, at Preben Lange
var både landstings- og folke-
tingsmedlem, og han blev
bedt om at passe sit arbejde i
Landstinget.
Siumuts hovedbestyrelse
spurgte derefter Finn Lynge,
om han var interesseret i den
ledige stol på Christiansborg,
men han takkede nej. Det
gjorde til gengæld ikke Hans-
Pavia Rosing, der som lands-
styremedlem var kørt fast i
Grønlands katastrofale øko-
nomi.
De to store partiet havde
imidlertid glemt at tage
misteltenen i ed. Issittup Par-
tiiat med Arne Ib Nielsen og
Allan Idd Jensen ville ikke
finde sig i et fredsvalg, og så
blev der valg alligevel.
Og for at fuldene billede
stillede også Henriette Ras-
mussen og Kuupik Kleist fra
Inuit Ataqatigiit op.
Det forrykkede dog ikke
det aftalte resultat, idet Atas-
sut fik 6.573 stemmer mod
Siumuts 6.885 stemmer.
Hos Atassut vandt Otto
Steenholdt med 5.618 stem-
mer foran Torben Emil Lynge
og Knud Sørensen. Hos Siu-
mut vandt Hans-Pavia Rosing
med 3832 stemmer foran Pre-
ben Lange med 3.053 stem-
mer.
Og lige sider er Otto Steen-
holdt og Hans-Pavia Rosing
blevet genvalgt:
Den 10. maj 1988, den 12.
december 1990 og den 21.
december 1994.
Og måske også den 11.
marts 1997.
ASS./ FOTO; AG-ARKIV