Atuagagdliutit - 25.06.1998, Side 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 25. JUNI 1998 • 3
Nutarterinermut
aningaasaa-
teqarfeqalerpoq
Ukioq naanngitsoq
piviusunngussaaq, Jonathan
Motzfeldt isumaqarpoq
NUUK(LRH) - Nutarteri-
nermut aningaasaateqar-
filiornissamut aningaa-
saqarnermut ministere-
qarfimmi atorfillit suleri-
aasissamik misissuiler-
put, Politiken allappoq.
Aningaasaqarnermut
ministeri Mogens Lyk-
ketoft Ritzaus Bureau-
mut oqarpoq »ilimanar-
toq naalakkersuisut Ka-
laallit Nunaata aningaa-
saqarniameranut tapiinis-
samut piareeqqasut«.
Danmarks Radio isum-
merpoq Mogens Lykke-
toft piareersimasoq nutar-
terinissamut pisariaqarti-
tat namminersornerusut
paasilluariarpatigit Nu-
narput ikiussallugu.
Tamanna tunngaviga-
lugu AG-p aningaasaqar-
nermut ministereqarfik
attaveqarfigaa Mogen
Lykketoft oqaaseqartin-
niarlugu. Ministereqar-
fimmi atorfillit tusagassi-
uutinut nalunaarut inner-
suussutigaat. Taamaattor-
li naalakkersuisut siulit-
taasuat isumalluartoq
AG-p Danmarkimi atta-
veqarfigaa. Jonathan
Motzfedlt naliliivoq nu-
tarterinissamut aningaa-
saateqarfissap isumaqati-
giinniutigineqamera uki-
orpassuarni pitsaanerit
ilagigaat.
Isumalluarsaanngitsut
- Isumassarsiaq saqqum-
miuteqqaarakku oqaatsit
isumalluarnanngillat, u-
kiorli ataasinnguinnartoq
piviusunngussaaq, Jona-
than Motzfeldt iluarusul-
luni oqarpoq.
- Aningaasaqarnermut
ministerilu isumaqati-
giippugut piffissami tak-
kuttussami ministereqar-
fimmi atorfillit Nunatsin-
nukassasut, namminneq
takuniassammassuk nu-
tarterinissamik pisaria-
qartitsineq pillugu ilu-
moorluta oqaluttugut.
Naatsorsuutigilluinnarpa-
ralu isumaqatigiinniarne-
rit naammassineqassasut
Mogen Lykketoft aamma
aningaasarsiornermut mi-
nister Marianne Jelved 6.
aamma 7. august Nunat-
sinnut tikeraarpata, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq.
Jonathan Motzfeldt
isumaqarpoq nutarterinis-
samut aningaasaateqarfik
ukioq manna piviusun-
ngussasoq, 1. januar
1999-imi atuutilerluni.
Renoveringsfond
inden året er omme
Det vurderer landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt
NUUK(LRH) - Finansmi-
nisteriets embedsmænd er
i fuld gang med det tekni-
ske udredningsarbejde
omkring oprettelse af en
renoveringsfond, skriver
Politikken.
Til Ritzaus Bureau har
finansminister Mogens
Lykketoft udtalt, at »det
må ligge i luften, at rege-
ringen er parat til at støtte
Grønland økonomisk«.
Danmarks Radio fastslår
kort og godt, at finansmini-
ster Mogens Lykketoft er
parat til at hjælpe Grøn-
land med renoveringerne,
når hjemmestyret får et
overblik over behovet.
På den baggrund kon-
taktede AG finansministe-
riet for at få en udtalelse fra
Mogens Lykketoft. Fi-
nansministeriets embeds-
mænd henviser dog til en
noget mere udvandet udta-
lelse i en pressemeddelel-
se. Alligevel var det en
optimistisk landsstyre-
formand AG fik kontakt
med i Danmark. Faktisk
vurderer Jonathan Motz-
feldt, at forhandlingerne
om renoveringsfonden har
været nogle af de bedste
igennem flere år.
Negative toner
- Der var ikke andet end
negative udmeldinger, da
jeg kom frem med ideen,
og et år efter bliver det rea-
litet, siger en tilfreds
Jonathan Motzfeldt.
- Finansministeren og
jeg har aftalt, at der i den
kommende tid kommer
folk fra finansministeriet
til Grønland for med egne
øjne at se, at vi taler sandt
om det store behov for
renovering. Og jeg regner
helt bestemt med, at for-
handlingerne om en reno-
veringsfond bliver færdig-
gjort, når finansminister
Mogens Lykketoft og øko-
nomiminister Marianne
Jelved kommer til Grøn-
land den 6. og 7. august,
siger Jonathan Motzfeldt.
Dermed regner Jonathan
Motzfeldt med, at renove-
ringsfonden vil blive en
realitet i år og kan tages i
brug 1. januar 1999.
Mittarfiliat kinguartinnerat
assut naammagittaalliutigaat
Sanaartornermut missingersuusiat ikilileriffigineqarnerat
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititap akuersissutigissavaa
NUUK (KK) - Qaanaami
mittarfiliassap ukioq 2000-
imiit 2001-imut kinguartin-
neqamissaanik aamma Paa-
miuni mittarfiliassap ukioq
2001-imiit 2003-mut kingu-
artinneqarnissaanik naalak-
kersuisut siunnersuutaat isor-
nartorsiomeqaleraluttuinnar-
poq.
Soorunami Qaanaap Paa-
miullu kommunee kinguar-
titsinissaq pillugu naamma-
gittaalliorput, inuiaqatigiinni
marluusuni ineriartornissa-
mik pisariaqartinneqartumik
kinguarsaasussaq. Angallan-
neq eqqarsaatigalugu Paa-
miut pingaartumillu Qaanaaq
avinngarusimasumi inissisi-
mapput, mittarfeqalernissar-
lu kommunenut pineqartunut
siuariarnermik annertuumik
kinguneqartussaavoq.
Aammattaaq Grønlands-
flyp helikopterinik timmi-
sartuussisarnerup ukiup
2003-p tungaanut ataqatigiis-
sinnissaa - pingaartumik
Paamiut eqqarsaatigalugu -
ajomakusoortorujussuusussa-
tut isumaqarfigaa. Tassami
Kitaani mittarfiit tallimat
atorneqalernerisigut helikop-
terinik angisuunik Sikorsky-
nik timmisartuussisarneq an-
nikinnerulerluni, timmisartu-
nik Dash-7-inik timmisar-
tuussisarneq annertunerulis-
sammat.
Annikiliinissaq
Pissutsilli isumaginissaat
naalakkersuisunut uterteq-
qinneqarpoq.
Majip naalemerani Inatsi-
sartut upernaakkut ataatsi-
miinnerata naammassiniapi-
loorneqarnerani Aningaasa-
qarnermut Ataatsimiititaq
aasap ingerlaneranni pisus-
saatinneqarpoq landskarsip
sanaartornermut misissinger-
suusiai 180 millioner koruu-
ninik annikillisaqqullugit.
Ukiuni kingullemi lands-
karsip sanaartornermut mis-
singersuusiaani kinguartitsi-
samerit kinguaattoortarneril-
lu kinguneqarsimapput, sa-
naartornissamik pilersaarutit
arlalissuit katersuinnameqar-
nerannik, taamaalilluni
1998-iinnarmut sanaartornis-
samut atugassanngortinne-
qarlutik 980 millioner koruu-
nit.
Sanaartomerup iluani aki-
gitinneqartut qaffariarujussu-
amissaat ersissutigalugu naa-
lakkersuisut kissaatiginngi-
laat ukiup ataasiinnaap i-
ngerlanerani 1 milliardinga-
jaat sanaartornermut ator-
neqarnissaat. Siusinnerusuk-
kut sanaartomerup annertu-
allaamik ingerlanneqarnera-
tigut kvadratmeterimut aki-
gitinneqartut 20.000 koruunit
sinnertarsimavaat, taamatul-
lu pisoqaqqinnissaa naalak-
kersuisut kissaatiginngilaat.
Aningaasaqarnermut inis-
saqarniarnermullu naalak-
kersuisoq Daniel Skifte isu-
maqarpoq, Kalaallit Nunaan-
ni ukiumut sanaartornermut
600-650 millioner koruunit
atorneqartarnissaat naam-
mattut. Taamaattumik ukioq
manna sanaartugassat arlallit
kinguartinneqassapput, kisi-
annili taamaatinneqaratik.
Landskarsi akiliilluarsin-
naassutsimigut sanaartornis-
samik pilersaarutinut ani-
ngaasaliisinnaareerpoq.
Naalakkersuisut Aningaa-
saqarnermut Ataatsimiititaq
suleqatigalugu 180 millioner
koruuninik ikililerinerisa ki-
ngorna, naalakkersuisut
1998-imut ukiunullu tulliut-
tunut sanaartomissamut mis-
singersuusiat piviusunngor-
tinneqarsinnaasut Inatsisartut
ukiakkut ataatsimiinnissaan-
ni saqqummiutissavaat.
980 millioner koruunit i-
kililerinikkut 180 millioner
koruuninik ilanngaanikkut,
aamma sanaartugassanik na-
linginnaasumik kinguartoor-
neq pillugu ilanngaanikkut,
1998-imi sanaartugassanut
atorneqartussat 650 millioner
koruunit missaannik amer-
lassuseqassapput.
Uppemarsaatit
Tallimanngornermi 19. juni
Aningaasaqarnermut Ataat-
simiititamut 120 millioniniit
130 millioninut ikililerinis-
saq saqqummiunneqarpoq.
Sanaartornermi arlalitsigut
ikililerinissap saniatigut
aamma siunnersuutigineqar-
poq Paamiuni Qaanaamilu
mittarfiliornerit kinguartin-
neqarnissaat.
Aningaasaqarnermut Ataa-
tsimiititap Laannguaq Lynge
siulittaasoralugu taamatut pi-
lersaaruteqarneq naamma-
ginngilluinnarpa:
- Naalakkersuisut mittar-
filiortiterneq taama annertu-
tigisoq aallartereersimaga-
mikku isumagisariaqarpaat
sanaartomerit ajunngitsumik
naammassineqamissaat.
Aningaasaqarnermut Ataa-
tsimiititap Paamiuni Qaanaa-
milu mittarfiliornerit kingu-
artinneqarnissaat itigartivin-
ngilaa, naalakkersuisulli piu-
maffigalugit kinguartitsinerup
kingunerisaanik aningaasati-
gut iluaqutissat ajoqutissallu
uppemarsaqqullugit.
Aningaasaqamermullu A-
taatsimiititap sanaartornermi
akigitinneqartut qaffariaru-
jussuamissaannik naalakker-
suisut ersissutigisaat isuma-
qatiginngilaa. Mittarfiliorti-
temermi aamma meeqqanik
paaqqinnittarfiliomermi ima-
luunniit inissiarsualiomermi
maskiinat sulisussallu ator-
neqartussat ima assigiinngit-
sigaat, mittarfiliortitemermi
piffissarititaasup pilersaaru-
taasup ingerlateqqinnissaani
sanaartornermi akigitinne-
qartut qaffariarnissaat nali-
nginnaasumik pisinnaanani.
Ilanngullugu Aningaasaqar-
nermut Ataatsimiititap tikku-
arpaa, Paamiuni Qaanaami-
luunniit ullumikkut sanaar-
tomeq annertuumik ingerlan-
neqanngimmat akitiginne-
qartut qaffassinnaanngitsut.
Naalakkersuillu maannak-
kut kisitsisinik naatsorsuip-
put, naatsorsuutillu aasap
ingerlanerani Aningaasaqar-
nermut Ataatsimiititamut
saqqummiunneqassapput.
Kritik af lufmavnsudsættelseme
Finansudvalget skal godkende nedskæringerne i bygge- og anlægsbudget
NUUK(KK) - Kritikken af
landsstyrets forslag om at
udskyde landingsbanerne i
Qaanaaq fra 2000 til 2001 og
Paamiut fra 2001 til 2003
tager til i styrke.
Både Qaanaaq og Paamiut
kommuner har (naturligvis)
protesteret mod udsættelsen,
som vil forsinke den hårdt til-
trængte udvikling af de to
samfund. I trafikale sammen-
hæng er Paamiut og især Qaa-
naaq i dag ret så isoleret, og
en landingsbane vil betyde et
gevaldigt løft for de to kom-
muner.
Grønlandsfly ser desuden
store vanskeligheder med at
få helikopter-beflyvningen af
især Paamiut til at hænge
sammen frem til år 2003,
hvor fem andre landingsbaner
langs Vestkysten forlængst
har flyttet tyngdepunktet fra
de store Sikorsky-helikoptere
over til Dash-7 maskinerne.
Sanering
Bolden er imidlertid blevet
spillet tilbage til landsstyret.
På de sidste hektiske dage
af Grønlands Landstings for-
årssamling i slutningen af maj
blev Finansudvalget hen over
sommeren bemyndiget til at
godkende en sanering af
landskassens bygge- og an-
lægsbudget med 180 millio-
ner kroner.
En række udskydelser og
forsinkelser af landskassens
bygge- og anlægsplaner i de
senere år har nemlig betydet
en voldsom ophobning af
ikke-realiserede projekter, så
der alene i 1998 er bevilget til
sammen 980 millioner kroner
til bygge- og anlægsopgaver.
Landsstyret ønsker på
grund af sin frygt for en over-
ophedning af prisniveauet i
branchen ikke at pumpe
næsten en milliard kroner i
bygge- og anlægsbranchen på
et enkelt år. En overophed-
ning har tidligere givet sig
udslag i kvadratmeterpriser
på den forkerte side af de
20.000 kroner, og det vil
landsstyret for alt i verden
undgå.
Landsstyremedlem for
økonomi og boliger Daniel
Skifte mener, at et årligt
niveau på 600 til 650 millio-
ner kroner er realistisk for
Grønland. Derfor skal en ræk-
ke opgaver i år udskydes, men
ikke aflyses. Landskassen har
med sine solide likviditet alle-
rede pengene til de bevilgede
projekter.
Landsstyret vil efter en
saneringsrunde med Finans-
udvalget på 180 millioner
kroner fremlægge et realistisk
bygge- og anlægsbudget for
1998 og de kommende år på
efterårsamlingen.
980 millioner kroner minus
en sanering på 180 millioner
kroner minus en almindelig
forsinkelse på en række pro-
jekter vil få 1998-budgettet til
at lande på omkring 650 mil-
lioner kroner.
Dokumentation
Fredag den 19. juni blev
Finansudvalget præsenteret
for en saneringspakke på 120
til 130 millioner kroner. Pak-
ken indeholdt foruden en
række andre bygde- og an-
lægsopgaver også forslaget
om at udskyde landingsbaner-
ne i Paamiut og Qaanaaq.
Finansudvalget med for-
manden Laannguaq Lynge i
spidsen var slet ikke begejst-
ret for denne plan:
- Når landsstyret har sat så
stort et projekt som landings-
banerne i søen, skal lands-
styret også se at få skuden
sikker i havn så hurtigt som
muligt.
Finansudvalget sagde ikke
direkte nej til en udskydelse
af landingsbanerne i Paamiut
og Qaanaaq, men har bedt
landsstyret om at dokumente-
re de økonomiske fordele og
ulemper ved en udsættelse.
Finansudvalget deler heller
ikke landsstyrets frygt for en
overophedning af bygge- og
anlægsbranchen. Etablerin-
gen af en landingsbane og op-
førelsen af en daginstitution
eller en boligblok kræver så
forskellige maskiner og med-
arbejdere, at der ved en fort-
sættelse af den planlagte tids-
plan for landingsbanerne ikke
opstår en overophedning i
branchen i al almindelighed.
Ligeledes peger Finansudval-
get på, at hverken Paamiut
eller Qaanaaq i dag er kendt
for at have et særligt hedt
bygge- og anlægsprogram.
Landsstyret er nu i gang
med at regne på tallene, som
derefter vil blive præsenteret
for Finansudvalget i løbet af
sommeren.