Atuagagdliutit - 07.07.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 7. JULI 1998
ATU AGAG DLI UTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Qeqertarsuaq pilluarit
QEQERTARSUAQ illoqarfittut ukiunik
225-liinerani nallittorsiortoqassaaq. Tassa
niuertoqarfiup Godhavn-ip tunngaviler-
neqarneranit ukiut 225-nngomeri, Qeqer-
tarsuarmilli taagomeqareersoq. Ukiunimi
tusintilikkaani qeqertaq taanna inoqartuar-
simavoq. Imaassinnaavorlu Qeqertarsuaq
taamani ullumikkut inissisimaffimmiissi-
manngitsoq. Oqaluttuatoqqanimi Qeqertar-
suaq taama oqaluttuarineqarpoq.
Oqaluttuarineqarpoq Arsuup eqqaani qe-
qertaqarsimasoq piniartunut akornuser-
suisumik. Piniartut angakkortik ikiorsiullu-
gu isumaqatigiipput qeqertaq piniarfimmit
kalillugu peemiarlugu. Angakkuat nakuar-
suusimagami qaannat marluinnaallutik qe-
qertaq avannamut kalluserpaat, meeraaq-
qap nujaannaanik kalusiuserlutik. Ulloq
manna putoq meeraaqqap nujaasa pituffi-
gisimasaat suli takuneqarsinnaavoq. Oqa-
luttuap ilumoomeranut uppernarsaataasin-
naavoq Qeqqertarsuaq Avannaani kisiar-
taalluni kuanneqarmat.
Innuttaasut tamanna, ukiut tusintilikkaat
kingoma, iluaqutigisinnaavaat.
QEQERTARSUAQ aningaasalliorpoq. In-
nuttaasut piumasaattut sorpassuit pisin-
naanngillat. Taamaalluni pitsaarpasippoq -
ajoraluartumilli qaaginnaatigut. Aningaa-
saqameq iluatsinniarlugu kommunalbesty-
relsi ullumikkut ilungersorpoq. Kommu-
neqarfiit Nakkutilliisoqarfiannit nakkutigi-
neqarlutik. Kommuni soriarsinnaannginga-
jappoq nakkutilliisoqarfik isumasioqqaar-
nagu. Kommunimut nammineersinnaaner-
mik takutitserusuttumut ilungersomameru-
lersinnaanngilaq.
Naak pissutsit ilungerunaraluaqisut suli
piumassuseqartoqarnermik takutitsisoqar-
tarpoq. Aningaasat atugassat tamarmik
mianersuunneqarput, 225-nngortorsiomis-
sumilli aningaasassaqalaartoqarpoq.
EQQARSAATIGINEQARTUARPOQ
kommuni qanoq iliorsinnaanersoq ilunger-
somartorsiomeq qaangerniarlugu. Imaas-
sinnaavorlu kuannerit siunissamut pingaa-
ruteqalersinnaasut. Imaanngilaq kommu-
nalbestyrelsi isumaqartoq kommunip ani-
ngaasaqarnera kuannerit annaatissagaat,
suulli tamaasa iluaqutsiullugit pifftssap i-
ngerlanerani sorpassuit iluatsikkiartorsin-
naapput.
Piffissami matumanerpiaq Qunerséq Ro-
sing Qeqertarsuarmiippoq, ulluni makku-
nani qeqertaq kusanarnerutinniarlugu nu-
annemerutinniarlugulu. Qunerséq Rosing
nalliuttorsiomermut atatillugu kusassaaqa-
taassaaq. Suliassaali tamaanga killinngil-
lat. Kuannerit tuniniarneqaqqissinnaanera-
nut periarfissat misissussavai. Kommunal-
bestyrelsi isumaqarpoq kuannerit qeriteri-
arlugit tuniniarneqaqqissinnaasut, paasi-
sinnaanngilaallu suut tamaasa nutaat illo-
qarfinnut allanut inissaaleqiffioreersunut
inissinneqartassanersut.
QEQERTARSUARMI inissaaleqisoqann-
gilaq. Paarlattuanik nutaanik suliniuteqar-
tut tamaasa tikilluaqquaat. »Naammattunik
inissaqartippatsigit«, borgmester Malmå-
nguaq Marcussen Mølgaard oqarpoq. Isu-
makulunnarporlu pisortat Qeqertarsuaq,
Paamiut, Nanortalik allallu suliniutini mi-
nittuarmatigit, allalli peqareersut tuneqqit-
tuarlugit. Anngiortumik G-60-imik politik-
keqameq pasitsannarpoq. Eqqarsaalli pui-
gorneqapallappoq - ullutsinni ilumoorsin-
naanngilaq ukiut tusintilikkaat nikileme-
ranni.
Naagaarneq ilinniarsimavarput; isertuar-
nata oqarsinnaalernikuuvugut sorusunner-
luta, minnerunngitsumillu qangamit misi-
littagarisimasagut ilinniutigisimallugit.
Innuttaasuinnaanngitsut, aammali pisortat.
Qanoq-ippali? Eqqarsaatit ilumoomerpat?
Tamanna neriuutiginngilarput! neriuppu-
gut Qeqertarsuup illoqarfittut 225-nngor-
torsiorluni nalliuttorsiornerani maluginiar-
neqalerumaartoq kommuneqarmat ani-
ngaasallioraluarlutik iluarsiiniarlutik pit-
saasumik suliniartoqartoq. Innuttaasut ilu-
aqusemiarlugit. Neriuppugut namminer-
somerusut tamat takuniartuartassagaat -
nuna tamakkerlugu - iluaqutissanik aggua-
assigaangami, peqamerinnaat suli amerla-
nernik tunioqqarunnaarlugit. Taamaann-
gippat tamakkununnga qanoq politikkeqar-
toqarnersoq erseqqissumik saqqummiutta-
riaqarpoq, inuit ilisimatinnagit inuutiin-
naamanagit asuliinnarsuarlu ilungersortiin-
narnagit. Suliniutinik pitsaasunik maa-
ngaannartitsineruvoq.
QEQERTARSUAQ ukiunik 225-nngortor-
siomerani qamannga pisumik pilluaqqoru-
supparput neriuppugullu siunissaq iluatsit-
siffiunerujumaartoq.
Qeqertarsuaq
Tillykke
QEQERTARSUAQ FEJRER i den kom-
mende tid 225 års byjubilæum. Det vil sige
225 år for grundlæggelsen af kolonien
Godhavn, som den blev kaldt på dansk,
men som altid på grønlandsk har heddet
Qeqertarsuaq. For i virkeligheden har der
boet mennesker på øen i flere tusinde år.
Og måske lå Qeqertarsuaq dengang slet
ikke der, hvor den ligger i dag, men et helt
andet sted. Det fortæller i hvert fald sagnet
om Disko.
Ganske kort fortæller sagnet, at der i
Arsuk-området lå en ø, som generede
beboernes fangstplads. Fangerne blev eni-
ge om at alliere sig med deres åndemaner
for at få bugseret øen væk fra fangststedet.
Da den lokale åndemaner var meget stærk,
lykkedes det to kajakroere at bugsere øen
nordpå blot ved hjælp af et spædbarns hår.
Endnu i dag kan man se hullerne i øen,
hvor spædbarnets hår var fastgjort. Og
beviset for, at sagnet er sandt, er, at Qeqer-
tarsuaq i dag er det eneste sted i Nordgrøn-
land, hvor der gror kvaner.
Det kan indbyggerne i dag, flere tusinde
år efter, måske få glæde af.
QEQERTARSUAQ HAR ondt i økonomi-
en. Der er ikke meget, der vil, som indbyg-
gerne vil. På et tidspunkt så det meget godt
ud - desværre kun på overfladen. Kommu-
nalbestyrelsen kæmper i øjeblikket en
indædt kamp for at få det hele til at løbe
rundt. Og det er med Kommunernes Til-
synsråd åndende lige i nakken. Kommunen
kan ikke foretage sig meget, uden at til-
synsrådet skal rådføres. Mere krampagtigt
kan det ikke blive i en kommune, der
ønsker at vise, at den godt kan selv.
Selvom situationen ser anstrengt ud, er
der dog ikke nogen, der endnu har rakt
hænderne i vejret. Hver en 25-øre bliver
vendt, og der er også blevet lidt tilovers til
at festligholde 225-års jubilæet.
HELE TIDEN går tankerne dog på, hvad
kommunen kan gøre for at komme ud af
sin anstrengte situation. Og her er det, at
kvanerne måske kan få en betydning i
fremtiden. Kommunalbestyrelsen bilder
sig ikke ind, at kvanerne alene kan redde
hele den økonomiske situation i kommu-
nen, men lidt her og lidt der kan med tiden
rette op på mange ting.
I øjeblikket har Qeqertarsuaq besøg af
Qunerseeq Rosing, som skal være med til
at gøre øen smukkere og mere festlig i dis-
se dage. Qunerseeq Rosing skal være med
til at lave dekorationer til festlighederne i
forbindelse med 225 års jubilæet. Her stop-
per hendes opgave dog ikke. Hun skal også
se på mulighederne for at producere kvan
til videresalg. Det må kunne lade sig gøre
at indfryse kvan med videresalg for øje,
mener kommunalbestyrelsen, som ikke
helt forstår, hvorfor alt nyt skal placeres i
byer, hvor der i forvejen er boligmangel.
I QEQERTARSUAQ er der ingen bolig-
mangel. Tværtimod åbner byen sine arme
for nye initiativer. »Der er plads nok hos
os«, siger borgmester Maliiannguaq Mar-
cussen Mølgaard. Og det ligner da en tan-
ke, at det offentlige i den grad forbigår
Qeqertarsuaq, Paamiut, Nanortalik og flere
andre steder med initiativer, mens de, der
har, får mere. Tanken om en skjult G-60-
politik lister sig frem. Tanken fejes væk
straks væk - det kan ikke passe i vore dage,
hvor vi nærmer os et nyt årtusindeskifte.
Vi har lært at sige fra; vi har lært at for-
tælle åbent, hvad det er vi vil, og ikke
mindst har vi lært af tidligere tiders erfa-
ringer. Ikke bare borgerne, men også det
offentlige. Eller hvad? Er der noget om
tanken? Vi håber det ikke! Vi håber, at
festligholdelsen af 225 års byjubilæum i
Qeqertarsuaq vil åbne øjnene for, at der
findes kommuner, som trods anstrengte
økonomier, gør et stort stykke arbejde for
at få det hele til at løbe rundt. Til borgernes
bedste. Vi håber, at hjemmestyret altid vil
se på helheden - landets helhed - ved for-
deling af goderne, så det ikke fortsat er de,
som har mest, som får mere. Ellers må man
melde klart ud, hvad politikken er på områ-
det, og ikke lade folk leve i uvished og
kæmpe forgæves. Det er spild af gode
kræfter.
TIL QEQERTARSUAQ vil vi ønske hjer-
telig tillykke med de 225 år og håbe, at
fremtiden vil blive præget af mere med-
vind.
ASS./ FOTO; STEEN THUNDBERG