Atuagagdliutit - 07.07.1998, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 7. JULI 1998 • 7
»lassa uissi nunassarsi«
Ajortoorluinnarsimasutut ittumik tunniussaqanngilagut
iluanaarfissatsialanguna, Svend Auken oqarpoq
- Aatsitassat akisussaaffigilerpasi, Danmarkimi avatangiisinut nukissiuuteqarnermullu
naalakkersuisoq naalakkersuisut siulittaasuannut Jonathan Motzfeldt-imut oqarpoq.
- Værsgo, her er undergrunden, siger miljø- og energiminister Svend Auken til
landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.
Aatsitassat pillugit
ataatsimiit-
tartoqatigiit
siulittaasortaarput
NUUK(KK) - Siulittaasun-
ngorpoq Løgstør-ip eqqaa-
ni Haldrupgård-imi nunaa-
tilik Christian Mejdahl,
nunatsinni pisuussutit qa-
noq atorneqarnissaannik
politikkikkut sulinermi siu-
nissami siulersuisussaq.
Aatsitassanik aqutsiso-
qarfiup København-imit
Nuummi Aatsitassaqarner-
mut Pisortaqarfimmut julip
1-ani nuunneqarneranut
atatillugu Kalaallit Nu-
naanni Atortussiassat Aat-
sitassanit Pisut pillugit A-
taatsimiittartoqatigiit siulit-
taasortaarput.
Nuussinermut atatillugu
ataatsimiittartoqatigiit ilaa-
sortaqarnerat allanngortin-
neqarpoq, qallunaanik fol-
ketingimut ilaasortanik tal-
limanik kalaallinillu inatsi-
sartunut ilaasortanik talli-
manik ilaasortallit.
Ataatsimiittartoqatigiit
1979-mi pilersinneqarmata
dronning Margrethe-ip nu-
natsinni naalakkersuisut si-
ulittaasuat siulittaasutut
toqqartarpaa; 1979-mit
1991-mut kiisalu 1997-mit
Jonathan Motzfeldt, 1991-
miillu 1997-mut Lars Emil
Johansen.
Nuussinermut atatillugu
Danmarkip nunattalu oqar-
tussaaffii allanngorput tas-
sa Aatsitassaqamermut Pi-
sortaqarfik nunatsinniiler-
mat, ataatsimiittartoqatigiit
siulittaasuat Danntark-
imeersuulerluni.
Danmarkimi naalakker-
suisut dronningimut inassu-
tigaat Christian Mejdahl
Ataatsimiittartoqatigiinni
siulittaasunngussasoq. Pi-
sortatigoortumik siulittaa-
sunngortitsinissaq suli na-
lunarallarpoq, qanittukkulli
piumaarluni.
Christian Mejdahl, 1988-
mi maj-ip 10-ani Folketing-
imut qinersinermi qinerne-
qartoq, 1990-mi decembe-
rip 12-ani qinersinermut a-
tatillugu Ataatsimiittarto-
qatigiinni ilaasortanngor-
poq, erngerlunilu siulittaa-
sup tulliisa marluusut aap-
parilerlugu.
N aalakkersuisut
ilaasortaassanngillat
Aatsitassanik aqutsisoqarfi-
up nuunneqarneranut atatil-
lugu aaliangemeqarpoq nu-
natsinni naalakkersuisut
Ataatsimiittartoqatigiinni i-
laasortaatitaqaqqissanngitsut.
Taamaalilluni kalaallit i-
laasortaatitaat tassaalerput
Ruth Heilmann aamma
Laannguaq Lynge, Siumut,
Peter Ostermann aamma
Otto Steenholdt, Atassut
kiisalu Johan Lund Olsen,
Inuit Ataqatigiit.
Qallunaat ilaasortaatitaat
tassaapput Per Stig Møller,
Det konservative Folkepar-
ti, Vibeke Peschardt, Det
radikale Venstre kiisalu
Helge Mortensen aamma
Martin Glerup, Socialde-
mokratiet. Christian Mejda-
hl pisortatigoortumik qiner-
neqarsimatinnagu kingo-
raartaa suli toqqarneqan-
ngilaq.
Helge Mortensen qallu-
naat sinnerlugit siulittaasup
tulliuvoq. Kalaallit suli siu-
littaasup tullissartik qinin-
ngilaat.
NUUK(KK) - Neriunniarta
ukiualunnguit qaangiuppata
Kalaallit Nunaanni aatsitas-
samik naleqarluartumik nas-
saartoqarumaartoq.
Taama oqarpoq Danmark-
imi avatangiisinut nukissiu-
uteqarnermullu naalakkersu-
isoq Svend Auken, Socialde-
mokratiet, pingasunngomer-
mi juli-p 1-ani aatsitassarsi-
ornermik ingerlatsiviup naa-
lakkersuisut siulittaasuannut
Jonathan Motzfeldt-mut tun-
niukkamiuk.
Aatsitassarsiornermik i-
ngerlatsivimmik nuussinermi
Svend Auken-ip Jonathan
Motzfeldt-illu aatsitassat pi-
ngaaruteqarluinnarsimanerat
taavaat - 1979-mi nammi-
nersornerulernissap atuuti-
lernissaanut, namminersor-
nerullunilu oqartussaanerup
ukiuini 19-nini siullemi.
Junnuup piumasani
pivaa
- Aatsitassaleriffimmik i-
ngerlatsiviup nuunneqarnis-
saa pillugu isumaqatiginnin-
niarnerit aporfeqanngitsuun-
ngillat taamaattorli Junnuup
piumasani aasiit pivaa,
Svend Auken oqarpoq.
- Ajutoorluinnarsimasutut
ittumik tunniussaqanngilagut
iluanaarfissatsialanguna, Kø-
benhavn-imi Aatsitassaleri-
nermik Ingerlatsiviup maan-
na Nuummi Aatsitassaqar-
nermut Pisortaqarfimmut
tunniussaa. Kalaallit Nunaat
nammineerluni isertitaqas-
sappat aatitassat isumalluu-
taasariaqarput.
- Aatsitassat qanoq atome-
qassanersut kalaallit nam-
minneq ilisimaneruvaat,
Svend Auken oqarpoq. Taa-
maammat pissusissamisoor-
poq ingerlatsivik Køben-
havn-imit Nuummut nuun-
neqarmat oqartariaqarpugul-
NUUK(KK) - Hvis der er
nogen som helst retfærdig-
hed til i denne verden, vil der
i løbet af de næste få år blive
gjort et stort og rigt fund af
mineraler i den grønlandske
undersgrund.
Det sagde miljø- og ener-
giminister Svend Auken,
Socialdemokratiet, da han
onsdag den 1. juli overdrog
forvaltningen af råstofferne i
den grønlandske undergrund
til landstyreformand
Jonathan Motzfeldt, Siumut.
Både Svend Auken og
Jonathan Motzfeldt lagde
ved overdragelsen vægt på
den helt afgørende rolle, som
undergrunden har spillet -
både i tiden op til hjemme-
styret i 1979 og de første 19
år med hjemmestyre.
Jonathan fik sin vilje
- Forhandlingerne omkring
overflytningen af forvaltnin-
gen har ikke været helt uden
lu aatsitassat qassiiliuutaaria-
lutik maanna Danmarkip Ka-
laallillu Nunaata oqartus-
saaqatigiiffigilersimammatigit.
Immeraanneq
- Namminersornerulersima-
nermik aaqqissuussinerup i-
larujussua pingaarutilik aat-
sitassarsiomeq pillugu aaq-
qissuussineruvoq, 1979-mit
ulloq manna julip 1-a 1998
tikillugu atuussimasoq, Jo-
nathan Motzfeldt oqarpoq,
namminersornerulernerulli
ilaa taanna isumaqatiginnin-
niutaasimavoq ajomakusoor-
nerpaaq.
- Aamma ukiut 20-it ma-
tuma sioma maani nunatsin-
ni inoqarpoq namminersule-
rusuttunik Danmarkimilu i-
noqarluni aatsitassat akisus-
saaffigineqamerannik uatsin-
nut tunniusserusunngitsunik.
konflikter, men som sædvan-
ligt har Jonathan fået sin vil-
je, sagde Svend Auken.
- Det er ikke et fallitbo,
men en rigtig god foretning,
som Råstofforvaltningen i
København nu overdrager til
Råstofdirektoratet i Nuuk.
Skal Grønland have sine
egne indtægter, er det mest
løfterige område helt afgjort
råstofområdet.
- Og hvem ved bedst, hvad
der skal ske med råstofferne,
end grønlænderne selv,
sprugte Svend Auken. Derfor
er det en helt rigtig beslut-
ning af flytte forvaltningen
fra København til Nuuk, og
fra at være et konfliktområde
er råstofferne nu blevet et
ressourceområde i forholdet
mellem Danmark og Grøn-
land.
Noget at rafle om
- En meget væsentlig del af
hjemmestyret består af den
- Tamakku taamanikut mi-
nisteriunerusup Anker Jør-
gensenip oqaasiinut tunnga-
tinneqarput imatut oqarpoq:
»Immeraassutissaqanngilaq,
aatsitassat ilissi pigilerusuk-
kussigit namminersulertaria-
qarpusi«.
- Tamanna ajalusoorluin-
narnermik kinguneqangaja-
vippoq. Illuatungeriinni pits-
aasumik angusoqarusutto-
qarnerinnaata aatsitassat pil-
lugit aaqqissuussineq atuut-
toq kinguneraa.
- Danmarkip Kalaallit Nu-
naatalu akornini piumasa-
qaatinik qasukkaanikkut paa-
seqatigiinneruvoq - qasuk-
kaanikkut paaseqatigiinneq
illuatungeriit tamarmik - taa-
matummi oqartariaqarpunga -
assigiimmik naammagin-
ngisaat, kisiannili ataatsimut
isigalugu atomeqarsinnaasoq.
råstofordning, som har eksi-
steret fra 1979 til i dag, den
1. juli 1998, sagde Jonathan
Motzfeldt, men det var også
den del af hjemestyret, som
var sværest at forhandle på
plads.
- Også for 20 år siden var
der folk i Grønland, som vil-
le have selvstyre, og folk i
Danmark, som absolut ikke
ville overlade ansvaret for
råstofferne til grønlænderne.
- Det blev kædet sammen
med daværende statsminister
Anker Jørgensensd ord:»Der
er ikke noget at rafle om.
Hvis Grønland vil have
råstofferne, må I blive selvs-
tændige«.
- Det var meget tæt på det
totale sammenbrud, og kun
fordi der var gode viljer på
begge sider af forhandlings-
bordet lykkedes det at skrue
den eksisterende råstoford-
ning sammen.
- Den var udtryk for et
Pisortat suliassaqarfii
tamarmik
Jonathan Motzfeldt usorsisi-
maarpaloqaaq nunatsinni
inuussutissarsiutinut tunnga-
sut tamarmik namminersor-
nerusunit isumagineqarler-
mata:
- Suliassat maani suliarine-
qartarput taamaammat pissu-
sissamisoorpoq politikkikkut
allaffissornikkullu suliarine-
qartartut akisussaaffigineqar-
nerat ineriartortinneqarneral-
lu nunap matuma oqartussaa-
suinit namminernit ingerlan-
neqarpata.
- Suulluunniit pitsaasumik
ingerlagaangata nersorne-
qaatissat uagut pisariaqarpar-
put allallu ajortumik ingerla-
gaangatattaaq aamma uagut
tamakku nammineerluta aki-
sussaaffigisariaqarpavut.
kompromis mellem Dan-
mark og Grønland, som beg-
ge parter var lige utilfredse
med, men som man set i hel-
hedens interesse kunne leve
med.
Erhvervene samlet
Jonathan Moztfeldt glædede
sig ved overdragelsen over,
at samtlige erhvervsområder
i Grønland nu er samlet i
hjemmestyret:
- Aktiviteterne sker her i
landet, og derfor er det poli-
tisk og administrativt natur-
ligt, at ansvaret for aktivite-
terne og udviklingen ligger
hos landets egne myndighe-
der.
- Når noget går godt, kan
vi selv tage æren, og når
noget går skidt, må vi selv
tage ansvaret, sagde
Jonathan Motzfeldt.
Værsgo, her er undergrunden
- Det er ikke et fallitbo, men en rig god forretning, siger Svend Auken
Ny formand for
Fællesrådet
NUUK(KK) - Det bliver
gårdejer Christian Mejdahl
fra Haldrupgård ved Løgs-
tør, som i fremtiden skal
stå i spidsen for det politi-
ske arbejde omkring
udnyttelsen af råstofferne i
den grønlandske under-
grund.
1 forbindelse med over-
flytningen af forvaltningen
af den grønlandske under-
grund fra Råstofforvaltnin-
gen i København til Råsto-
fdirektoratet i Nuuk den 1.
juli får Fællesrådet ved-
rørende mineralske råstof-
fer i Grønland ny formand.
Der er i forbindelsen
med overflytningen også
sket ændringer i sam-
mensætningen af rådet, der
tæller fem danske folke-
tingsmedlemmer og fem
grønlandske landstings-
medlemmer.
Siden Fællesrådets etab-
lering i 1979 har dronning
Margrethe udpeget den
grønlandske landsstyrefor-
mand til formand; fra 1979
til 1991 og igen fra 1997
Jonathan Motzfeldt og fra
1991 til 1997 Lars Emil
Johansen.
I forbindelse med over-
flytningen har Danmark og
Grønland byttet roller, så
Råstofdirektoratet er pla-
ceret i Grønland, mens for-
mandsskabet for Fællesrå-
det går til Danmark.
Regeringen har overfor
dronningen indstillet, at
Christian Mejdahl bliver
Fællesrådets nye formand.
Den officielle udnævnelse
foreligger ikke endnu, men
den skulle være lige på
trapperne.
Christian Mejdahl, der
blev valgt ind i Folketinget
den 10. maj 1988, blev ved
valget den 12. december
1990 medlem af Fællesrå-
det, og han blev straks den
ene af rådets næstfor-
mænd.
Ud med landsstyret
I forbindelse med overflyt-
ningen er det besluttet, at
landsstyremedlemmer ikke
længere kan være medlem
af Fællesrådet.
Derfor består den grøn-
landske del af rådet i dag
af Ruth Heilmann og
Laannguaq Lynge, Siu-
mut, Peter Ostermann og
Otto Steenholdt, Atassut,
og Johan Lund Olsen, Inu-
it Ataqatigiit.
Den danske del af rådet
består af Per Stig Møller,
Det konservative Folke-
parti, Vibeke Peschardt,
Det radikale Venstre, og
Helge Mortensen og Mart-
in Glerup, Socialdemokra-
tiet. Så længe Christian
Mejdahl ikke officielt er
udnævnt til formand, er
hans afløser ikke udpeget.
Helge Mortensen er
valgt som den danske
næstformand. Den grøn-
landske gruppe har endnu
ikke valgt næstformand.