Atuagagdliutit - 07.07.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 7. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Grønlandspostens
grundlægger død
Christian Vibe strandede i Grønland under
2. verdenskrig og blev redaktør
Christian Vibe-p 16. marts 1942 Grønlandsposten aallamerpaa, 1992-imilu ukiunik
50-inngortorsiormat AG-p ataqqinaatitut qaaqqusaraa.
Christian Vibe grundlagde den 16. marts 1942 Grønlandsposten, og han varAGs
hædersgæst, da 50-års jubilæet blev fejret i 1992.
NUUK(KK) - Grønlandspo-
stens grundlægger, zoologen
Christian Vibe, Farum, er
død, 85 år. Dermed er et rigt
liv, som fik stor betydning
indenfor den grønlandske
zoologi, kultur og nyere
historie slut.
Christian Vibe deltog i sin
første Grønlandsekspedition
i 1936 - og dermed var hans
skæbne besejlet. Da han fik
sin magisterkonferens i zoo-
logi i 1939, tog han straks på
sin næste ekspedition til
Thule og Ellesmere Island i
Canada fra 1939 til 1941.
»Tyskerne stjæler Dan-
mark«.
Denne korte sætning ridse-
de en fanger fra Thule i for-
året 1940 på en dåse, som
han fandt i en varde på Elles-
mere Island.
Den 18. maj samme år
kom de fem deltagere på Den
danske Ellesmere Island
Ekspedition forbi varden. De
havde selv bygget varden på
vejen ud i sommeren 1939,
og efter et års videnskabelige
undersøgelser af blandt andet
dyrelivet på Ellesmere Is-
land, var de nu på vej tilbage
til Thule.
- Det var på den måde, at
vi fik at vide, at Danmark var
blevet besat af nazisterne,
fortalte Christian Vibe, da
Grønlandsposten i 1992 fyld-
te 50 år.
Da Christian Vibe stod
med blikdåsen fra varden på
Ellesmere Island havde han
ikke den fjerneste idé om, at
han skulle blive i Grønland i
de næste fem år, og at han
skulle blive den første redak-
tør af den nye dansksproge-
de Grønlandsposten.
Tilbage i Thule fik de fem
videnskabsmænd kun at vide,
at Frankrig var faldet, og at
der ikke ville være plads til
dem ombord på sommerens
eneste skib til Godthåb, som
Nuuk jo hed dengang.
- Vi måtte blive i Thule et
år til, og det år brugte vi
blandt andet til en ekspediti-
on til Washington Land.
Meget sladder
I sommeren 1941 kom Chri-
stian Vibe så til Godthåb, og
straks efter ankomsten blev
han bedt om at indfinde sig
på landsfogedens kontor.
- Jeg stillede på landsfoged
Eske Bruuns kontor iført
mine bjørneskindsbukser og
kamikker, fortalte Christian
Vibe til AG’s redaktør i
1992, Philip Lauritzen.
Christian Vibe var den-
gang i sommeren 1941 27 år
og havde allerede skrevet sin
første bog »Fangerfolk og
Fuglefjelde« i 1938.
- Det vidste Eske Bruun,
og han sagde med det sam-
me, at når jeg kunne skrive
en bog, så kunne jeg vel også
lave en avis!
- En avis, spurgte Christian
Vibe.
- Ja, Eske Bruun mente, at
når nu Grønland var blevet
isoleret fra Danmark, så var
der behov for en avis på dansk
sammen med Atuagagdliutit,
som kun var på grønlandsk.
Eske Bruun begrundede
det også med, at der løb så
meget sladder rundt i Grøn-
land. Det ville være bedst for
alle, hvis der var en avis,
hvor man kunne få styr på,
hvad der var sandt, og hvad
der var løgn.
- Jeg havde ikke forstand
på at lave avis, erkendte
Christian Vibe, men jeg hav-
de ikke noget at lave, og jeg
skulle jo alligevel være i
Godthåb til krigen sluttede.
- Så jeg sagde ja!
Og dermed var Grøn-
landsposten grundlagt, og det
første nummer kom på gaden
den 16. marts 1942. Oplaget
var i starten 800 eksempla-
rer, men det steg senere til
1.200. Prisen pr. eksemplar
var 20 ører, og Grønlandspo-
sten udkom hver 14. dag,
trykt på Sydgrønlands Bog-
trykkeri i Godthåb.
Samtidig med Grønlands-
posten redigerede Christian
Vibe en daglig, dobbeltspro-
get radionyhedstjeneste i
Godthåb sammen med Atua-
gagdliutits redaktør Kristof-
fer Lynge.
Efter befrielsen i 1945 rej-
ste Christian Vibe tilbage til
Danmark, men det var svært
at finde en afløser på redak-
tørposten i Godthåb. Christi-
an Vibe redigerede avisen i
et par år fra København.
I 1947 slap han arbejdet
med Grønlandsposten, som
fra nytåret 1952 blev lagt
sammen med den grønland-
sksprogede Atuagagdliutit,
grundlagt i 1861. Dermed
var Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten - i daglig tale
kun AG - en kendsgerning.
Moskusokser og isbjørne
Christian Vibe slap imidler-
tid ikke sin interesse for
Grønland.
Efter krigen kom han til
Københavns Universitet i en
nyoprettet stilling ved Zoolo-
gisk Museum.
Christian Vibe blev leder
af den nyetablerede afdeling
Grønlands zoo-geografiske
Undersøgelse, og hans bredt-
favnende videnskabelige ar-
bejde omhandlede især den
arktiske faunas, specielt pat-
tedyrenes forekomster, van-
dringer og svingende antal,
men også årsagerne til disse
ændringer.
Især påviste han klima-
ændringernes indflydelse på
op- og nedgangsperioder for
dyr og mennesker og dermed
på de grønlandske fangeres
erhvervsmuligheder.
Det er et kontroversielt
emne, som mest udførligt
blev belyst i disputatsen
»Arctic Animals in relation
to climatic fluctuations« fra
1967, der gjorde Christian
Vibe til dr. phil.
I 1961-1965 ledede Chri-
stian Vibe de ekspeditioner,
som flyttede 27 moskusokser
fra Nordøstgrønland til om-
rådet omkring Kangerlussu-
aq. De 27 moskusokser har i
dag formeret sig til 4.000 til
5.000 dyr, og netop i denne
tid kan fangerne søge jagttil-
ladelse på en sommerkvote
på 300 dyr, hvis tilstede-
værelse i Kangerlussuaq kan
tilskrives Christian Vibes
arbejde for 35 år siden.
Christian Vibe deltog i
1970’eme i de danske isbjør-
neekspeditioner til Polarha-
vet samt på den internationa-
le drivisekspedition FRAM
med det formål at bestemme
isbjørnenes vandringsveje
ved hjælp af fly observatio-
ner, mærkninger og senest
ved montering af satellit-
radiosendere.
Christian Vibe har også
været med ti! at oprette ver-
dens største nationalpark i
Nordøstgrønland og reserva-
tet for isbjørne og narhvaler i
Melvillebugten.
Fortjenstmedalje
Christian Vibe, der blev pen-
sioneret i 1983, bevarede
hele livet en engageret inter-
esse for Grønland.
Han skrev talrige værker
og artikler om den grønland-
ske fauna, og han har optaget
flere dokumentarfilm om
Grønlands natur, blandt
andet om vild- og tamrener,
moskusokser og isbjørne.
Kopier af disse film blev i
1995 overdraget til Grøn-
lands Hjemmestyre.
Christian Vibe modtog i
1982 Amalienborg-prisen og
i 1995 Rink-medaljen og den
grønlandske fortjenstmedalje
Nersomaat i sølv.
Grønlandspostenip aallarniisua toquvoq
Christian Vibe Sorsunnersuarmi kingullermi Nunatsinnut unippoq aaqqissuisunngorlunilu
NUUK(KK) - Grønlandspo-
stemp aallarniisua uumasu-
nik ilisimatooq Christian
Vibe, Farum, 85-inik ukio-
qarluni toquvoq. Inuuneq
imaqarluartoq Nunatsinni
uumasulerinermut, kulturi-
mut oqaluttuarisaanermilu
nutaanermi sunngiuteqarlu-
artoq naavoq.
Christian Vibe 1936-mi
Grønlandsekspedition-imi
siullermi ilaavoq - tamanna-
lu inuunerata sinneranut sun-
niuteqarpoq. 1939-mi uuma-
sulerituutut magisterinngor-
ami tulliani ilisimasassarsi-
orpoq Thule-mut Canadami-
lu Ellesmere Islandimut
1939-imit 1941-mut.
»Tyskit Danmark tillippaat«.
Oqaaseqatigiinnguit pini-
artup Thulemeersup 1940-p
upernaavani qillertuusamut
kigartorpai, Ellesmere
Islandimi inussummi nassaa-
minut.
Ukioq taanna 18. maj Den
danske Ellesmere Island
Ekspedition-imi peqataasut
tallimat inussuk aqqusaar-
paat. 1939-ip aasaani nam-
minneq inussussiliaraat, uki-
orlu ataaseq Ellesmere
Islandimi uumasunik ilisima-
sassarsioreerlutik Qaanaa-
mut uterlutik ingerlaarput.
- Taamaalilluta paasivar-
put Danmark nazistinit tigu-
arneqarsimasoq, Christian
Vibe 50-inik ukioqalemera-
nut atatillugu 1992-imi aper-
sorneqarami oqarpoq.
Christian Vibe Ellesmere
Islandimi qillertuusaq inus-
summi nassaarigamiuk ili-
masunngilluinnarpoq ukiut
tallimat tulliuttut Kalaalit
Nunaanni najugaqassalluni,
aviisimilu qallunaatut allan-
neqartartumik Grønlandspo-
stenimi siullersaalluni aaq-
qissuisunngussalluni.
Ilisimatuut tallimaallutik
Thulemut pigamik paasivaat
Frankrig aamma tunniutiin-
narsimasoq, aasakkullu umi-
arsuarmut Nuuliartumut inis-
saqartinneqarnatik.
- Ukioq ataaseq Thulemiit-
tariaqarpugut, ukiorlu taanna
ilaatigut Washington Land-
imut ilisimasassarsiomermut
atorp arput.
Tusatsiakkat
1941-ip aasaani Christian
Vibe Nuummut pivoq, tikin-
niariarlunilu nunap naalagaa-
ta allaffianukaqqusaavoq.
- Nannup amianik qarliler-
lunga kameqarlungalu nunap
naalagaata Eske Bruun-ip
allaffianut takkuppunga,
1992-imi AG-p aaqqissuisu-
anut Philip Lauritzenimut
oqaluttuarpoq.
1941-p aasaani Christian
Vibe 27-nik ukioqarpoq atu-
akkioreersimallunilu, 1938-
mi saqqummersoq »Fanger-
folk og Fuglefjelde«.
- Eske Bruun-ip atuagaq
ilisimavaa, oqarporlu atuak-
kiorsinnaaguma aviisiliorsin-
naasariaqartunga!
- Aviisi, Christian Vibe
aperaaq.
- Aap, Eske Bruun isuma-
qarpoq, Kalaallit Nunaat
Danmarkimut atassutaarun-
neqani qallunaatut aviise-
qartariaqartoq Atugagdliutit-
nut ilaatigitillugu, taamani
taanna kalaallisuinnaq saq-
qummersartoq.
Eske Bruun-ip aamma tun-
ngavilersuutigaa Kalaallit
Nunaanni tusatsiakkat amer-
laqisut. Tamanut pitsaane-
russaaq aviiseqartuuppat
suut eqqornersut suullu sal-
luliuutaanersut iluamik saq-
qummiunneqartariaqartut.
- Aviisiliornissaq sianigi-
saqarfiginngilara, Christian
Vibe nassuerpoq, allamilli
suliassaqanngilanga, sorsun-
nerullu naanissaata tungaa-
nut Nuummiittussaallunga.
- Akuersivunga!
Taamaalilluni Grønlands-
posten aallamemeqarpoq, nor-
mulu siulleq 16. marts 1942
saqqummerpoq. Aallaqqaam-
mut 800-nngorlugu naqiter-
neqartarpoq, 1.200-nullu a-
merlisinneqarput. Aviisi ataa-
seq 20 øre-qarpoq, Grønlands-
postenilu ullut 14-ikkaarlugit
saqqummersarpoq, Nuummi
Kujataata Naqiteriviani naqi-
temeqartarluni.
Grønlandspostenip saniati-
gut Christian Vibe ullut ta-
maasa Nuummi radiokkut
nutaarsiassanik ingerlatsi-
voq, Atuagagdliutit aaqqis-
suisuat Kristoffer Lynge su-
leqatigalugu.
1945-mik sorsunnersuaq
soraarmat Christian Vibe
Danmarkimut uterpoq,
Nuummili aaqqissuisut paar-
latsissaaleqitinneqarpoq. U-
kiuni marlussunni Christian
Vibe-p aviisi Københavnimit
aaqqissuuppaa.
1947-mi Grønlandsposten-
imi suliunnaarpoq, 1952-imi
ukiortaamit kalaallisuinnaq
saqqummersartumut Atugag-
dliutit-nut, 1861-imi tunnga-
vilerneqartumut, kattutsin-
neqarluni. Taamaalilluni
Atuagagdliutit/Grønlandspo-
sten tunngvilerneqarpoq -
ulluinnarni AG-mik taagor-
neqartartoq.
Umimmaat nannullu
Christian Vibe-lli Kalaallit
Nunaannik soqutiginninnini
taamaatinngilaa.
Sorsunnerup kingorna a-
torfimmi nutaami Zoologisk
Museum-imi Københavns
Universitetimi atorfinippoq.
Christian Vibe Grønlands
zoo-geografiske Undersøgel-
se-mi pilerseqqammersumi
pisortanngorpoq, ilisimatu-
sarnermigut nunat issittut
uumasuinik, pingaartumillu
uumasut miluumasut pissu-
saannik, ingerlaartarnerinik
amerlassusiisalu nikerameri-
nik, aammali allannguutit
sunik peqquteqamersut, im-
mikkut ilisimasaqarlualersi-
malluni.
Aammattaaq uppemarsar-
paa silaannaap allanngorar-
nerata uumasut inuillu atuga-
rissaartarnerinut atugarlior-
tarnerannulu sunniuteqarne-
ra, taamatullu kalaallit pini-
artutut inuunerannut sunniu-
teqamera.
Sammisaq ilisimatuun-
ngomissaminut allaaserisaa-
ni 1967-imi allaaserisaani
saqqummersitamini »Arctic
Animals in relation to cli-
matic fluctuations« eqqartu-
gai, allaaserisaq Christian
Vibe-mut dr. phil.-inngortit-
sivoq.
Ukiuni 1961-1965 Christi-
an Vibe umimmannik Tunup
Avannaanit Kangerlussuar-
mut umimmannik 27-nik
nuussinermi pisortaavoq.
Taakku ullumikkut 4.000
aamma 5.000-it akomanniip-
put, ullunilu makkunani aa-
saanerani pisarineqarsinnaa-
sut 300-t aallaaniamissaannut
qinnuteqartoqarsinnaavoq, u-
mimmaat tamaaninneranni
Christian Vibe ukiut 35-it
matuma sioma suliaasa ilaat.
1970-ikkunni Christian
Vibe qallunaat nannut pillu-
git ilisimasassarsiorneranni
peqataavoq kiisalu nunat
tamat puttaarsuarmit ilisima-
sassarsiormata, FRAM, siu-
nertaralugu nannut inger-
laartarnerat paasiniarlugu
timmisartunit alapemaarsui-
nikkut, nalunaaqutsersuinik-
kut kingomalu qaammataasi-
atigut nassiussissutinik ik-
kussuinikkut.
Christian Vibe Nunarsuar-
mi nunat innarlitsaalisat an-
nersaat Tunup Avannaaniit-
toq pilerseqataaffigaa, kiisa-
lu Qimusseriarsuarmi nannut
arferillu eqqissisimaffissaat.
Nersornaat
Christian Vibe, 1983-imi so-
raarninngortoq, Kalaallit Nu-
naannik soqutiginnittuarsi-
mavoq.
Nunatsinni uumasut pillu-
git atuakkiarpassuaqarpoq
allaaserisarpassuaqarlunilu,
Nunatsinnilu pinngortitaq
pillugu arlalinnik filmilior-
nikuuvoq, ilaatigut tuttut nu-
juartat nujuitsullu, umim-
maat nannullu.
Taakku filmit nuunneri
1995-imi Namminersorne-
rullutik Oqartussanut tunni-
unneqarput.
Christian Vibe 1982-imi
Amalienborg-prisen i mik
nersomaatisivoq, 1995-imi
Rink-medalje kiisalu Nam-
minersornerusunit Nersor-
naat siliviusoq.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN