Atuagagdliutit - 07.07.1998, Blaðsíða 12

12 • TIRSDAG 7. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Qeqertarsuaq tallimanngorneq 10. juli illoqarfittut ukiunik 225-nngortorsiomissamut
piareersarfiuleruttorpoq.
Qeqertarsuaq gør klar til at fejre byens 225 års jubilæum på fredag den 10. juli.
Qeqertarsuarmi atuarfik ukioq manna allineqassaaq. Ukiup ingerlanerani sanaartornermik
ingerlatallit suliassaasa ilatuannguat.
Skolen i Qeqertarsuaq skal udvides i år. Det er en af de få ting, som håndværkerne i byen
kommer til at beskæftige sig med i løbet afåret.
Et åbent folk byder velkommen
Store økonomiske problemer har præget jubilæumsbyen Qeqertarsuaq de seneste år
QEQERTARSUAQ(LRH) -
De har viljen og ideerne,
men mangler midlerne. Og
selvom samtalen med kom-
munens borgmester, Malii-
nannguaq Marcussen Møl-
gaard er præget af de mange
problemer, der følger med en
anstrengt økonomi, er kon-
klussionen:
- Befolkningen i Qeqertar-
suaq er åben og arbejdsom,
og vi byder enhver, der har
lyst til at investere i vores
kommune, hjertelig velkom-
men.
I disse dage er der dog ikke
så meget tid til at gruble over
den anstrengte økonomi.
Kanonerne er nemlig sat i
stilling til at fejre 225-års
byjubilæum 10. juni. Arran-
gementerne er allerede be-
gyndt og slutter først engang
i august.
- Vi glæder os meget til at
byde alle vore gæster vel-
kommen til at fejre vores
jubilæum, og vi havde gerne
set flere, men de trafikale
forhold er desværre ikke til
det, siger borgmester Malii-
nannguaq Marcussen Møl-
gaard.
Kommunens hjerte
Maliinannguaq Marcussen
Mølgaard betegner rejefa-
brikken som Qeqertarsuaqs
hjerte, som Royal Greenland
har besluttet at lukke.
Rejefabrikken er stadig
åben og beskæftiger omkring
50 medarbejdere. Det er dog
besluttet, at den i løbet af året
skal lukkes. Til gengæld får
Qeqertarsuaq en frillefabrik.
- Problemet er, at rejefa-
brikken ikke alene skaber
beskæftigelse på land men
også for vore fiskere. Vi har
desværre ikke hellefisk i
vores område, derfor er Roy-
al Greenland nødt til at
importere hellefisk til Qeqer-
tarsuaq til frilleproduktionen.
Vi er taknemlige for, at Roy-
al Greenland har besluttet at
lave frilleproduktion her,
men med rejerne er det alli-
gevel anderledes. Her kan
vore fiskere også indhandle
til fabrikken. Så selvom der
kommer en kompensation
for lukningen af rejefabrik-
ken, så får beslutningen øko-
nomiske følger for vores i
forvejen anstrengte økonomi.
Faktisk frygter jeg, at vore
fiskere vil være nødt til at
flytte til andre byer for at
overleve, siger Maliinanngu-
aq Marcussen Mølgaard.
- Uanset, hvordan man
vender og drejer det, så vil
ingen indhandling betyde
sociale udgifter. Fiskerne
skal jo fortsat spise og betale
husleje. Og så har kommu-
nen jo i sin budgetlægning
regnet med indtægter i for-
bindelse med en rejeproduk-
tion i kommunen, siger Mal-
iinannguaq Marcussen Møl-
gaard.
Krabber
Ifølge borgmesteren i Qeqer-
tarsuaq er der mange krabber
i kommunens farvande. I
samarbejde med Polar Seafo-
od indgik kommunen på et
tidspunkt samarbejde om-
kring Nuka Polar i forbindel-
se med indhandling af krab-
ber. Et samrbejde kommunen
var nødt til at gå ud af, da sel-
skabet bad om en million
kroner for at køre videre.
- Vi havde ganske enkelt
ikke økonomi til at skyde fle-
re penge ind i selskabet, og
nu er selskabet flyttet væk fra
Qeqertarsuarmi kommunalbestyrelsip ilungersuutigaa illoqarftmmi STI-mi atuartitsinerup
ingerlanneqaannamissaa.
Kommunalbestyrelsen i Qeqertarsuaq har kæmpet med næb og kløer for at få lov til at
beholde STI-uddannelsen i byen.
Qeqertarsuaq. Det er virkelig
ærgerligt, fordi der er mange
krabber i området, siger Ma-
liinannguaq Marcussen Møl-
gaard, som har støttet den
lokale fisker- og fangerfore-
ning, APPQ i dens ønske om
at sætte en ny produktion af
krabber igang.
- Vi har kontaktet lands-
styret og gjort opmærksom
på, at den tidligere fabrik,
Disko Laks står tom og kan
bruges til indhandling.
Landsstyret har sendt vores
forespørgsel videre til Royal
Greenland, og vi håber selv-
følgelig på det bedste, siger
Maliinannguaq Marcussen
Mølgaard.
- Det vil få stor indflydelse
på kommunens økonomi,
hvis projeketet kan lade sig
gøre. Manglende indhand-
ling har ikke alene betydning
for vore fiskere, men har og-
så en afsmittende effekt på
blandt andet værkstederne og
for de handlende. Så derfor
håber vi selvfølgelig, at det
kan lade sig gøre at få en ny
produktion af krabber igang,
siger Maliinannguaq Mar-
cussen Mølgaard.
Nye arbejdspladser
Kommunalbestyrelsen i Qe-
qertarsuaq holder hele tiden
øjnene åbne for muligheder-
ne for at etablere nye ar-
bejdspladser. I foråret holdt
kommunen således møde
med Sulisa for at drøfte for-
skellige tiltag i Qeqertarsuaq.
- Vi havde ideer fremme
om etablering af produktion
af sælkød, ligesom vi er
meget interesserede i at kun-
ne producere vand på flasker.
Vi er jo så heldige, at vi har
rent kildevand på øen. Fak-
tisk har man fundet ud af, at
vandet springer op flere end
200 steder på øen. Og kom-
munen vil meget gerne være
med til at starte en produkti-
on af kildevand. Målet er
naturligvis, at det skal over-
tages af private og gerne med
investorer udefra.
- Vi har i øjeblikket besøg
af Qunerseeq Rosing, som
skal se på mulighederne for
at starte en produktion af
kvan. Vi har masser af kvan i
Qeqertarsuaq, og det må
være muligt at fryse det ned
til videre salg. Samtidig skal
Qunerseeq Rosing give kur-
sus i blomsterbinding -
blomster fra vores egen natur
naturligvis. Det er ganske
vist ikke noget, der vil give
megen beskæftigelse og mu-
ligvis kun til vinterbeskæfti-
gelse. Igen vil det være godt,
hvis private kunne overtage
det, når produktionen engang
er begyndt.
- Samtidig er vi interesse-
rede i at få undersøgt, om der
kan komme en hajproduktion
igang i kommunen - eller
måske kunne hajfangst be-
nyttes i forbindelse med
turistbesøg.
Forsøgsfiskeri
Som landstingsmedlem for
IA har Maliinannguaq Mar-
cussen Mølgaard argumente-
ret for, at der bør afsættes
flere penge til forsøgsfiskeri
generelt.
- Vi har nogle ønsker i
vores kommune, men jeg har
ikke fremsat det alene for
vores skyld. Der er flere
kommuner med en anstrengt
økonomi, som ville have
glæde af, at deres farvande
blev undersøgt for alternati-
ve fiskearter. I vores kom-
Illorsuit pisoqaanerit ilaat, niuertup illorsuakua maanna akunnittaifiuvoq - Hotel Disko.
En af de ældre bygninger, som tidligere var handelsforvalterbolig er nu omdannet til
hotel - Hotel Disko.
ASS./ FOTO: STEEN THUNBERG ASS./ FOTO: STEEN THUNBERG