Atuagagdliutit - 21.07.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 21. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
akuliuttoq Grundlagt 1861
blander sig Fri af partipolitiske og økonomiske interesser,
i debatten AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78.
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
MEEQQAT NARRUNARSARNEQARPATA
ANGUTIP 45-NIK UKIULLUP Aasi-
anneersup HIV-imik tunillatsissimasup
nukappiaqqanik 29-nik kinguaassiuuti-
tigut atomerluisimasutut pisuutinneqar-
tup amiilaarnartumik takutippaatigut
pimoorullugu qanoq iliuuseqartariaqar-
tugut meeqqanik atomerluisamerup aaq-
qinneqamissaanut. Imaanngitsoq angut
HIV-imik tunillatsissimammat - naak
tamatuma kingunerisinnaasai eqqarsaa-
tigalugit amiilaarnangaaraluartoq - kisi-
annili tamatumani pineqarmat ajomarsi-
manngitsoq ukiut arlallit ingerlaneranni
nukappiaqqanik 29-nik atomerluisarsi-
maneq, angajoqqaat inersimasulluunniit
allat meeqqanut atassuteqartut pasinni-
lersimanngitsut.
Ilungersunarluinnarpoq eqqarsaatiga-
lugu taamatut annertuumik pisoqarsima-
nera siullermeerluta tusannginnatsigu.
Siullermiinngilarmi »akkaa pitsaasoq«
inigisamini nukappiaqqanik nuannaartit-
sisarsimammat, tamatumunnga taarsiul-
lugu iluatatsinneqarluni meeqqanit piu-
masarineqarsinnaasut sinnerujussuarlu-
git-
MEEQQAT NARRUNARSARNEQAR-
SIMASUT pisunik qaangiiniamerminni
annertuumik ikiomeqartariaqarput. Uki-
uni kingullerni kommuneni amerlanemi
taamatut narrunarsaasoqarsimatillugu
kommuneni sulisut erloqissutinik qaan-
giiniaanermik kiffartuussisut soorunami
ikiorsiisariaqarput. Kisiannili suliniute-
qameq siusinnerujussuakkut aallartinne-
qartariaqarpoq - pinaveersartitsinermik
siunnersuisoqatigiinni siulittaasoq soor-
lu quppemeq 3-mi taama oqartoq.
Suliniuteqarneq assigiinngitsutigut
ingerlanneqartariaqarpoq. Suliniarfigi-
neqassapput meeqqat, inersimasut narru-
narsaasinnaalersussallu. Aammali narru-
narsaasimasoq qanoq iliuuseqarfigine-
qassaaq. Ajomartorsiut qaangemiame-
qassappat pisariaqarpoq sutigut tamati-
gut iliuuseqamissaq.
MEEQQAT ILINNIARTINNEQAS-
SAPPUT itigartitsisinnaanermik. Qanoq
ilineratigut itigartitsinissamik takunissaa
ilinniartariaqarpaat. Ajuusaamartumillu
narrunarsameqarsimagunik qanoq ilior-
nissartik aamma ilinniartariaqarpaat.
Meeqqat ilikkartariaqarpaat namminneq
pisuunnginnertik. Sunik eqqasuuteqara-
tik qanigisaminnik oqaloqatigiissutigi-
sinnaasariaqarpaat kinguaassiuutitigut
atornerlunneqarsimanermikkut erloqis-
sutigilersimasatik. Tamannalu atuarfim-
mi ilinniartariaqarpaat. Tassani pisut er-
loqinartut nipangiussassaanngitsut am-
masumik oqaloqatigiissutiginissaat ilin-
niartariaqarpaat. Meeqqanik kinguaassi-
uutitigut atomerluisarneq paquminartu-
tut isigineqassanngilaq - aamma meeq-
qat akornanni. Aatsaat taamatut pisoqa-
lerpat angusinnaavarput meeqqat misi-
gisimasatik ilungersunartut pillugit iner-
simasunik ingerlaannaq oqaloqateqarta-
lemissaat.
Meeqqat ilungersunartunik misigisa-
qarsimasut qanoq pissusilersortamerat
inersimasut paasissallugu ilinniartari-
aqarpaat. Inersimasut meeqqanik sullis-
sisut ilisimasariaqarpaat meeqqat pissu-
silersortarnerat qanoq ittuunersoq.
Meeqqat perorsameqamerminni sumi-
ginnarneqarsimasut pissusilersuutaat
paasigunikkit qanoq iliomissartik ilisi-
masariaqarpaat. Ilisimasariaqarpaat
meeqqanik perorsameqamerminni sumi-
ginnameqarsimasunik aamma kinguaas-
siuutitigut atomerlunneqarsimasunik pa-
sinnilerunik qanoq iliomissartik. Pasin-
nilemertik oqaloqatigiissutigisinnaasari-
aqarpaat imminnut akerleriilinngikkalu-
arlutik. Aammattaaq inersimasut akor-
nanni kinguaassiuutitigut atomerluine-
rup perorsaanermilu sumiginnaasima-
nerup oqaloqatigiissutiginissaa paqumi-
gineqartariaqanngilaq. Pineqartoq ilu-
ngersunartoq pillugu pikkorissartitsiner-
it ajunngilluartut ingerlanneqartarput.
NARRUNARSAASIMASOQ paasine-
runi soorunami aamma annertuumik su-
liniarfigineqartariaqarpoq katsorsaru-
mallugu. Inuk meeqqanik kinguaassiuu-
titigut atoqatiginnittoq imaluunniit »ato-
qateqanngikkaluarluni allatut atomerlui-
soq« nappaateqarpoq. Napparsimasullu
katsorsarneqartussaapput. Nappaatillu
allat assigalugit tamanna pisariaqarluin-
narpoq pinaveersaartitsinikkut. Kingusi-
naartoqarsimappalli paasisaqartoqaan-
nartoq qanoq iliuuseqartoqartariaqarpoq.
Ukiuni marlussunni pineqaatissinneqar-
simasunut inissiisarfimmiititsineq ajor-
nartorsiummik qaangiinemnavianngilaq.
Narrunarsaasimasoq ukiuni marlus-
sunni pineqaatissinneqarsimasunut inis-
sisarfimmiinnermi kingoma kinguaassi-
uutitigut inertinneqamissaminik pisari-
aqartitsiuassaaq. Pinerluuteqarsimasu-
nullu inatsiserput aalajangersimasumik
anguniagaqarpoq. Pineqaatissinneqartoq
inuit nalinginnaat akornanni inooqataa-
leqqinnissaminut piukkussarneqassaaq.
Taamaattumik kinguaassiuutitigut ator-
nerluisimasoq katsorsarneqartariaqar-
poq. Tamannali taamaallaat pisinnaan-
ngilaq pineqaatissinneqarsimasunut inis-
siisarfimmiinnikkut.
MEEQQAT KINGUAASSIUUTITI-
GUT ATORNERLUNNEQARTARNE-
RAT pillugu ajomartorsiut annertuumik
sulissutigineqanngippat qaangersinnaan-
ngilarput. Tamatumani tamatta akisus-
saavugut. Meeqqavut sanilittalu meeraat
eqqumaffiginiartariaqarpavut. Pisaria-
qartillugulu pisortat akisussaanermik
misigisimanerat akuliunnissaallu pisari-
aqarluinnarput.
Aallarniutigineqarsinnaavoq inersima-
sut meeqqanik sullissisut qitiusumik
pikkorissartinneqartarnissaat, meeqqallu
killissaminnik ilinniartinneqartarnissaat
pisussaaffiulertariaqarpoq - kinguaassiu-
utitigut atomerluisarneq eqqarsaatigalu-
gu-
NÅR BØRN KRÆNKES
SAGEN OM DEN 45-årige HlV-smitte-
de mand fra Aasiaat, som er sigtet for at
have sexmisbrugt mindst 29 drenge,
viser med al sin gru, at vi nu for alvor må
sætte ind med at finde løsninger på det
store antal misbmg af børn. Ikke fordi
manden er HIV-smittet, selvom det i sig
selv er skræmmende at tænke på konse-
kvenserne af det, men fordi det kan lade
sig gøre over en årrække at misbruge 29
drenge, uden at der opstår mistanke hos
hverken forældre eller andre voksne,
som har forbindelse til børnene.
Det er gmfuldt at tænke på, at det ikke
er første gang vi hører om en sag af sam-
me omfattende karakter. Det nemlig ikke
første gang en »hyggeonkel« stiller lej-
lighed og hygge til rådighed overfor
drenge til gengæld for tilfredsstillelse,
som rækker langt ud over, hvad man kan
og må kræve af bøm.
NÅR BØRN KRÆNKES, skal der sæt-
tes massivt ind for at hjælpe dem ud af
situationen. Naturligvis skal der, som
også de allerfleste kommuner er begyndt
på de seneste års tid, stilles krisehjælp til
rådighed, når man bliver opmærksom på
en krænkelse af denne krakater. Men i
virkeligheden bør indsatsen starte meget
før - sådan som formanden for forebyg-
gelsesrådet siger det i en artikel på side
3.
Indsatsen skal sættes ind flere steder.
Den skal sættes ind overfor bøm, overfor
voksne og overfor potentielle krænkere.
Men der skal også sættes ind overfor
krænkeren. Det er nødvendigt, at der bli-
ver sat ind alle steder for at komme pro-
blemet til livs.
BØRN SKAL HAVE uddannelse i at
kunne sige fra. De skal have uddannelse
i at kunne se, hvornår det er rigtigt at
sige fra. Og de skal have uddannelse i,
hvad de skal gøre, hvis de alligevel er så
uheldige, at de kommer ud for overgreb.
Bøm skal have uddannelse i, at det ikke
er dem, der har skylden. De skal med ren
samvittighed kunne tale med deres nær-
meste om uhyggelige oplevelser som
seksuelt misbmg. Det skal de alt sam-
men lære om i skolen. For her kan de
lære at tale åbent sammen om frygtelige
ting, som man ikke skal fortie. Seksuelt
misbrug af bøm skal ikke være tabu -
heller ikke for børn. Først da kan vi opnå
en situation, hvor børnene med det sam-
me kommer til de voksne for at fortælle
om ubehagelige oplevelser.
Voksne skal lære at se signaler fra
bøm, som har været ude for ubehagelige
oplevelser. Voksne, som arbejder med
børn, skal vide, hvilke signaler de skal se
efter. De skal vide at gøre noget, når de
opdager, at et bam udviser signaler, som
fortæller om omsorgssvigt. Og de skal
vide, hvad de skal gøre, når de får mis-
tanke om omsorgssvigt og seksuelt mis-
brug. De skal kunne tale med hinanden
om deres mistanke, uden at det giver
dårlige vibrationer. Heller ikke for voks-
ne skal sexmisbrug og omsorgssvigt
være et tabuemne. Der findes udemær-
kede kurser, som omhandler netop dette
ubehagelige emne.
NÅR EN KRÆNKER opdages, skal der
også sættes massivt ind for at helbrede
ham eller hende. En person, som kan fin-
de på at have sex eller »anden kønslig
omgang end samleje« med bøm, er syg.
Og når man er syg, skal man helbredes.
Allerhelst skal der ske en forebyggende
indsats, ligesom ved al anden sygdom.
Men kommer man for sent, må man sæt-
te ind, så snart problemet viser sig. Hvis
man nøjes med indespærring i et par år,
har man ikke løst problemet.
Krænkeren har lige så meget behov for
tilfredsstillelse efter et par år i anstalt,
som før han blev dømt. Og det er netop,
hvad vores kriminallov tilsiger. Den
dømte skal resocialiseres til at kunne
klare sig ude blandt almindelige menne-
sker. Altså skal seksualforbryderen hel-
bredes. Det gøres ikke blot ved et
anstaltsophold.
FØR DER MASSIVT bliver taget hånd
om problemerne med sekualmisbrug af
bøm, kommer vi ikke ud af det. Ansva-
ret ligger hos os alle. Vi må alle have øre
og øjne åbne overfor vore egne og nabo-
ens bøm. Men det er også nødvendigt at
det offentlige føler et ansvar og træder
til, når det er nødvendigt.
Man kunne starte med centralt at sætte
penge af til kurser overfor voksne, som
arbejder med bøm og indføre pligt til
undervisning i børns grænser - seksual-
misbrug.