Atuagagdliutit - 21.07.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 21. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Nuup Kommunea
forgreb sig på
hittegodspenge
Resterne af pengene, som blev fundet i
rådhusets arkiv, er endt i statskassen
Kommuneqarfimmi naqqup ataani toqqorsivimmi 279.700 kronit nassaarineqameranut
atatillugu Nuup Kommunea nammineq iluaqutissarsisimasutut inatsisinillu
unioqqutitsisimasutut unnerluutigineqarsinnaavoq.
Nuup Kommunea har måske gjort sig skyld i selvtægt og ulovlig omgang med hittegods i
forbindelse med fundet af de 279.700 kroner i rådhusets arkiv.
NUUK(KK) - Nuup Kom-
munea har med stor sandsyn-
lighed gjort sig skyld i
selvtægt og ulovlig omgang
med hittegods, idet kommu-
nen til egne formål har brugt
et anseeligt beløb af de
279.700 kroner, som tre
medarbejdere fandt i rådhu-
sets arkivkælder onsdag den
20. marts 1991.
En ny dom i Grønlands
Landsret slår endnu en gang
fast, at pengene netop ikke
tilhører Nuup Kommunea,
men må betragtes som
almindeligt hittegods.
Og hittegods kan en 3.part
ikke bare bruge til egne for-
mål. Det fastslår både den
grønlandske kriminallovs
paragraf 73, som handler om
ulovlig omgang med hitte-
gods, og regulativet om
fundne sager fra den 19.
marts 1929, som trods sine
snart 70 år stadig er gælden-
de i Grønland.
Alligevel har kommunen
brugt en stor del af pengene
fra rådhusets arkiv til at beta-
le sine revisorer og advoka-
ter for det arbejde, som fun-
det og det efterfølgende ud-
redningsarbejde i kredsret og
landsret medførte.
Kommunens argument er,
at kommunen helt sagesløst
er blevet påført en række sto-
re udgifter, fordi der tilfæl-
digvis blev fundet en plastik-
pose med sorte penge i råd-
huset arkiv.
Det kunne kommunen jo
ikke gøre for...
Politimesteren i Grønland
er opmærksom på denne mu-
lige vinkel på sagen om de
mange hittegodspenge, mer
er imidlertid ikke indstillet
på at køre en langvarig og
kostbar retssag mod kommu-
nen for selvtægt eller ulovlig
omgang med hittegods.
I mellemtiden er resten af
de mange penge forsvundet
ned i det dybe hul ved navn
den danske statskasse.
Der er trods dommen i
Grønlands Landsret forleden
endnu mange ubesvarede
spørgsmål i sagen om penge-
ne fra rådhusets arkiv. To af
de kommunale medarbejde-
re, som var med til at finde
pengene, har mulighed for at
anke landsrettens nye dom til
Østre Landsret.
Så vil kortene blive vendt
endnu engang i sagen, som
tog sin begyndelse en for-
middag i marts 1991.
Findeløn
Da kontorelev Erik Petersen
fandt de mange rede penge i
en arkivæske på rådhuset,
bad kommunen straks sin re-
visor Schøbel & Marholt om
at foretage et kasseeftersyn,
som imidlertid ikke afslørede
noget hul i kommunekassen.
Kommunen afleverede
derfor samme dag de
279.700 kroner til politiet
som almindeligt hittegods.
Reglerne for hittegods i
Grønland siger, at finderen
skal have hittegodset tilbage,
hvis der ikke indenfor et år
melder sig en ejer til de fund-
ne genstande. Og som be-
kendt meldte der sig aldrig
en ejer af de mange penge.
Et år senere den 30. marts
1992 sendte politiet i Nuuk
derfor pengene retur til kom-
munen. Politiet havde jo fået
pengene af kommunen og
anså derfor Nuup Kommu-
nea som finderen. Politiet
opfordrede dog kommunen
til at give de tre medarbejde-
re en økonomisk erkendtlig-
hed for deres ærlighed.
Nuup Kommunea kvittere-
de for de 279.900 kroner
med at give Erik Petersen og
to andre medarbejdere fra
oprydningen i arkivet, Jakob
Lars Vetterlain og Karl Jo-
hansen en samlet findeløn på
10 procent af de 279.700
kroner.
Det gav 9.323,74 kroner til
hver af de tre medarbejdere.
Resten af pengene blev
lagt i kommunekassen.
Pengene er ikke
hittegods
Erik Petersen var imidlertid
ikke tilfred med at få udbetalt
en trediedel af findelønnen
på 10 procent, i alt 9.323,74
kroner, og han anlagde ved
kredsretten i Nuuk sag mod
Nuup Kommunea om at få et
større beløb udbetalt.
- Kredsretten finder det
bevist, at Erik Petersen rent
faktisk fandt pengene i råd-
husets kælder, sagde den da-
værende kredsdommer Si-
verth Lynge i sin dom.
- På den anden side er
kredsretten af den opfattelse,
at pengene ikke er reelt hitte-
gods, fordi de blev fundet i
Nuup Kommuneas ejendom,
mens Erik Petersen passede
sit arbejde for kommunen.
Kredsretten fandt også, at
Nuup Kommunea ikke har
kunnet påvise, at pengene
stammer fra kommunekas-
sen. Derfor havde Erik Peter-
sen krav på en større findeløn
end en trediedel af de oprin-
delige 10 procent, men han
havde ifølge kredsrettens
dom ikke krav på hele belø-
bet.
Det gamle regulativ om
fundne sager taler om en fin-
de løn på 10 procent, som i
særlige tilfælde kan stige til
25 procent.
- Fordi pengene blev fun-
det i et aflåst lokale i en kæl-
der på Nuup Kommuneas
rådhus skal Erik Petersen
have 25 procent i findeløn af
de 279.700 kroner, sagde
kredsretten i sin dom den 16.
maj 1994.
Derved fik Erik Petersen
yderligere 69.925 kroner,
som sammen med de oprin-
delige 9.323 kroner indbrag-
te ham til sammen 79.248
kroner.
Kredsretten tog kun stil-
ling til størrelsen af Erik Pe-
tersens findeløn, og ikke til
spørgsmålet om, hvem resten
af pengene tilhørte. Kommu-
nen betragtede derfor penge-
ne som sin fortsatte ejendom
og ankede i øvrigt kredsret-
tens dom til Grønlands
Landsret med påstand om, at
en trediedel af de 10 procent
turde være nok til Erik Peter-
sen.
Sagen om hittegodspenge-
ne gik således videre til
Grønlands Landsret.
Pengene er hittegods
Den 17. september 1994 af-
sagde Grønlands Landsret en
dom, der på to væsentlige
punkter gik Nuup Kommu-
nea imod.
Landsretten fandt, at kom-
munen som en juridisk enhed
ikke kunne have »et sådant
forhold til pengene fra arki-
vet, at de kan tilhøre kommu-
nen«.
- Det er i hvert fald ikke
Nuup Kommuneas penge,
som de tre ansatte fandt i ar-
kivet, sagde dommerfuld-
mægtig Peter Bach Christen-
sen i sin dom, og når penge-
ne ikke er Nuup Kommune-
as, og når andre ikke har
gjort krav på pengene, ja så
må pengene tilfalde finderen.
Landsretten omstødte
kredsretten dom, som gav
Erik Petersen en ekstra fin-
deløb på 25 procent, og i ste-
det blev Erik Petersen i
landsretten tilkendt en tredie-
del af det fulde beløb på
279.700 kroner.
Det er 93.233 kroner, og
fordi Erik Petersen tidligere
havde fået en findeløb på
9.323 kroner, fik har med
landsrettens dom en efterbe-
taling på 83.910 kroner.
Kommunen tog straks
konsekvensen af landsretten
dom og sendte hittegodspen-
gene tilbage til politiet den
23. september 1994. Forin-
den havde kommunen dog
trukket et væsentligt beløb af
de 279.700 kroner.
Erik Petersen havde fået til
sammen 93.233 og Jakob
Lars Vetterlain og Karl Jo-
hansen havde hver fået 9.323
kroner. Det giver til sammen
111.879 kroner og tilbage af
de 279.700 kroner skulle
således være 167.821 kroner.
Nuup Komunea sendte
imidlertid kun 64.300 kroner
til politiet og beholdt således
103.521 kroner til dækning
af de omkostninger til revi-
sor og advokat, som kommu-
nen havde haft på grund af
fundet.
Kommunes træk i hitte-
godspengene skete altså fire
dage efter en dom i landsre-
ten, som eentydigt sagde, at
pengene ikke tilhørte kom-
munen.
Pengene tilhører
ikke kommunen
Alt efter hvordan man valgte
at læse landsrettens dom fra
den den 17. september 1994,
ville de to andre findere i lig-
hed med Erik Petersen kunne
kræve hver deres trediedel af
det fulde beløb på 279.700
kroner.
Jakob Lars Vetterlain og
Karl Johansen fik derfor blod
på tanden og søgte Civilrets-
direktoratet om fri proces til
at kræve deres fulde andel af
hittegodspengene. Civilrets-
direktoratet sagde ja til fri
proces, og sagen blev be-
handlet i Grønlands Landsret
som l.instans i begyndelsen
af juni 1998.
Karl Johansen lagde sag an
mod Nuup Kommunea, mens
Jakob Lars Vetterlain også
lagde sag an mod politiet i
Grønland, fordi kommunen
havde afleveret en del af hit-
tegodspengene til politiet
den 24. september 1994.
Advokaterne Henrik Hey
og Wilhelm Dickmeiss, der
repræsenterede henholdsvis
Jakob Lars Vetterlain og
Karl Johansen, gjorde gæl-
dende, at deres klienter var
medfindere af de mange pen-
ge og derfor i lighed med
Erik Petersen skule have en
trediedel af det fulde beløb.
Wilhelm Dichmeiss undre-
de sig også over, at kommu-
nen i 1994 havde trukket sine
omkostninger fra de 279.700
kroner, inden pengene blev
sendt til politiet:
- Kommunen er ikke ejer
af pengene og kan derfor
ikke bruge dem til at dække
sine omkostninger.
Landsretten afsagde forle-
den en dom, der igen slog
fast, at pengene ikke tilhører
Nuup Komunea:
- Nuup Kommunea har
sendt pengene til politiet som
hittegods. Nuup Kommunea
har udbetalt en findeløn til
Erik Petersen, Jakob Lars
Vetterlain og Karl Johansen.
Nuup Kommunea har ikke
fremsat krav på beløbet. Og
derfor har Nuup Kommunea
frafaldet sin eventuelle ejen-
domsret til pengene, hvorfor
de må betragtes som hitte-
gods.
Landsretten bestemte for
øvrigt, at Jakob Lars Vetter-
lain og Karl Johansen ikke
var finderne af pengene og
derfor heller ikke kunne gøre
krav om at få hver en tredie-
del af det samlede beløb på
279.700 kroner.
Midt i en agurketid
De er altså faldet tre domme
i sagen om hittegodspenge-
ne.
Kredsretten siger den 16.
maj 1994, at Nuup Kommu-
nea ikke har kunnet påvise,
at pengene stammer fra kom-
munekassen.
Landsreten siger den 17.
september 1994, at pengene i
hvert fald ikke tilhører Nuup
Kommunea.
Landsretten siger den 10.
juli 1998, at Nuup Kommu-
nea ved sin handlemåde har
frafaldet sin eventuelle ejen-
domsret til pengene.
Alligevel tilbageholder
kommunen 103.521 kroner
af hittegodspengene til sine
revisor- og advokatregninger
i forbindelse med fundet.
Vicepolitimester John
Kølbæk siger til AG, at poli-
tiet anser sagen omkring hit-
tegodspengene for afsluttet.
Nu kan Jakob Lars Vetter-
lain og Karl Johansen vælge
at anke Grønlands Landsrets
afvisning af deres krav på
hver en trediedel af det fulde
beløb, som blev fundet i
rådhusets arkiv.
Så skal sagen en tur til
Østre Landsret. Det er i dag
selvfølgelig ikke muligt at
sige noget som helst om
resultatet af en eventuel dom
i Østre Landsret, men der er
vel kun to muligheder.
Stadfæster Østre Landsret
dommen fra Grønlands
Landsret, er sagen klar.
Beslutter Østre Landsret,
at også Jakob Lars Vetterlain
og Karl Johansen skal have
hver en trediedel af det fulde
beløb, opstår der en interes-
sant situation.
Disse penge er jo ikke til
stede i dag. Nuup Komunea
har brugt 103.521 kroner til
revisor og advokat, og de
resterende 64.300 kroner er
tilfaldet statskassen.
Så kan kommunen komme
i den situation, at den skal
sagsøge politiet for at får de
64.300 kroner tilbage fra
statskassen, men politiet kan
til gengæld sigte kommunen
for selvtægt og ulovlig om-
gang med hittegods.
Midt i agurketiden lader vi
alle muligheder stå åbne.
ASSJ FOTO: KNUD JOSEFSEN