Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.07.1998, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 21.07.1998, Blaðsíða 10
10 • TIRSDAG 21. JULI 1998 ATUAGAGDLIUTIT Eriup Aappaluttup illorsuarisimasaa Kujataani Brattahlid-imiittoq Amerikap nassaarineqamerata ukiunik 1000-nngomeranut atatillugu iluarsaanneqamera museumsinspektørimit Hans Kapel-imit suleqataanillu isumagineqarpoq. Museumsinspektør Hans Kapel er sammen med en kollega igang med at restaurere Erik den Rødes hovedgård i Brattahild i Sydgrønland i forbindelse med 1000 året for opdagelsen af Amerika. Eriup Aappaluttup illua iluarsaanneqartussaavoq Amerikap nassaarineqarneranit ukiut 1000-inngornerat pissutigalugu qanganisarsiuut naasorissaasut illorsuarisimasaanni suliaqalersut Erik den Røde får en ansigtsløftning 1000 året for Amerikas opdagelse har sendt arkæologer på arbejde i gammel gårdkompleks (CSL) - Aasap seqemata kis- sarnerata naasut ivikkallu qalipaatigissaartut kusanar- luinnartut naatissimavai, as- siliaaqqanit qalipaatigissaar- tunit unamminarluinnartun- ngortillugit. Julip qaammataani ualik- kut anorsaannguamik pilersi- tsisutuaavoq kuunnguaq, si- vinganikkut ivigarasaartuk- kut koorusaartoq - ukiuni qa- noq amerlatigisuni taamaali- orsimanerluni - kangerlus- suup Tunulliarfiup qinnguata tungaanut. Kujataa aasarisseruttor- poq, takomariarlu videomik immiussinermik nuannarisa- qartuussaaq imaluunniit eq- qarsaatersorsinnaassanngilaq takusinnaanngikkuniuk qal- lunaatsiaat sooq kangerlum- mut taama naggoritsigisumut kiatsigisumullu ukiut 1000-it matuma siorna nunassissi- manersut. Qanganisarsiuullu isumaqarput vikingi Island- imeersoq tusaamasaq Erik Aappaluttoq tamaannga nu- nassissimasoq. Najorparpullu Østerbyg- den-imi najugaqarfiusimasoq Brattahlid, isumaqartoqar- porlu qallunaatsiap tusaama- sap illorsuarisimasaata sinni- kui tamaaniittut, qanganisar- siuullu arlallit maannakkut ulapputeqarput oqaluttuari- saanermut pingaarutilimmi tamaani peqqissaartumik as- saanermik. Ukiut 1000-nngomerat Aappaagu ukiut 1000-nngus- sapput Eriup Aappaluttup er- nera - tusaamasarsuaq Leif Eriksson - Leif Iluanaara- jummik taaneqartamermigut ilisimaneqamerusoq - paasi- sassarsiorluni angalanermi- gut Brattahlid-imiit kimmu- kamermigut nunamik nassa- armat Vinland-imik taasami- nik - ullumikkut tassaasoq Amerika Avannarleq. Taam- nemiit ukiut 1000-it qaangi- upput kristumiussuseq siul- lermeerluni Island-imut Ka- laallit Nunaannullu anngum- mat, tamannalu nunani avan- narlemi Amerikamilu Avan- narlermi malunnartinniame- qassaaq nalHuttorsiomermik 1999-imi aamma 2000-imi. Soorunami Brattahlid ma- lunnaateqamerpaatut nalliut- torsiorfiussaaq. Tassami tas- sannga vikingit Amerikamut angalanertik aallartimmas- suk. Taamatut angalanermi qanganisarsiuut ilaat isuma- qarput vikingit New York tikissimagaat. Qanganisarsiooq National- museum-imilu inspektøri Hans Kapel qanganisarsiuu- tut ilinniagaqartoq Marit Zimmermann aapparalugu assaasut AG-mit aallartitamit tikinneqarput. - Tamaani susoqarami, tu- sagassiortoq quiasaarluni a- perivoq, ingerlaannarlu inspektørimit suliaminik qi- matsigallartumit ima akine- qarluni. - 1932-mi annertuumik as- saanerup kingoma sinnikuu- sinnaasunik ujarlerpugut, matumalu isikkuminameru- lemissaa anguniarlugu, Hans Kapel oqaluttuarpoq, kajor- tunik iseqamermigut, qeera- saartunik umeqarnermigut puallaarinnermigullu taa- maallaat pannamik amigaa- teqartoq qallunaatsiatut isik- koqamissaminut. Iluarsaassineq Iluarsaassinermi sammine- qarpoq oqaluffeqarfiusima- soq, qanganisarsiuullu issu- mik piiaapput, taamaalilluni takuniaasut takusinnaassam- massuk tamatumani ilumut pineqarmat qallunaatsiaat ili- veqarfigisimasaat. Iliveqarfi- usimasullu ungaluata ujaqqa- nik sanaap sinaa orpigaajar- neqarpoq, ullutsinni sanane- qarsimasutut isikkoqamerul- luni. Qanganisarsiuut suliner- minni najoqqutaraat siuller- meerluni assaanermit titar- tarneqarsimasut, iliveqarfi- usimasumilu ilerrup allagar- taanik nassaareersimallutik. Oqaluffiusimasullu angisuup qarmai ujaqqat suli qanoq angitigisimaneranik takussu- tissaasut aamma iluarsaanne- qassapput. Naasorissaasut il- lorsuarisimasaanni qangani- sarsiuut ujaraaqqanik qaller- suissapput, imaluunniit ivik- kanik naasussanik ikkussuis- sallutik, taamaalilluni oqa- lufftusimasoq allanit malun- nameruleqqullugu. Taamaa- lilluni takuniaasut illorsuit qanoq angitigisimanerat ta- kusinnaassavaat, iluamillu paasisinnaassallugu Eriup Aappaluttup illorsuarisima- saa qanoq issimanersoq. Østerbygden-imi naasoris- saasut illorsuarisimasaat 400-t sinneqartut nalunaar- someqarsimapput. Eriup Aappaluttup illorsua kingullermik 1965-imi ilu- arsaanneqarpoq, pissutissa- qarsorinarporlu aammaloor- lugu iluarsaateqqinnissaanut - ukiut 1000-nngomerat pis- sutiginemllugu. - Ukiut ingerlaneranni sa- vaatillit tamaani ujaqqanik allanik ilioraasarsimapput, taamaalilluni illorsuit qanoq pissuseqamerat allanngortin- neqarsimalluni. Illorsuit ilu- arsaannerisigut - sulineq ta- manna ukiuni arlalinni suli ingerlanneqassagunarpoq - neriuutigaarput illukuusima- sut erseqqinnerusumik taku- neqarsinnaalernissaat, kingu- neqartussamik ullutsinni qi- manneqarsimasut ikinneru- lernissaannik, Hans Kapel oqarpoq, sulianilu aallarteq- qillugu. Leif Iluanaarajuup sulia- risimasaasa soqutigineqarlu- amerannut takussutissaavoq - oqaluttuarisaanermi Co- lumpus-ip suliarisimasaanit pingaamerit - ilaatigut USA- mi immikkut ittumik piler- sinneqarsimammat ingerla- taq »Leif Ericson Millenni- um Committee«. Ataatsimii- titap aalajangersareersima- vaa nalliuttorsiualaamissami qanoq iliuuseqamissaq. Leif Iluanaarajuup qanorpiaq ili- nerani Amerikamut tikeq- qaarsimanera ilisimaneqan- ngikkaluartoq, præsident Bill Clinton-ip aalajangersima- vaa 9. oktober 1999 »Leif Eriksson-ip ullorissagaa«, ta- mannalu malunnartinniame- qassaaq qaammatini tulliut- tuni aqqaneq-marlunni assi- giinngitsunik aaqqissuussi- samemik. (CSL) Sommersolen tynger det sommerlige landskab med en hede, der får græs og blomster til at eksplodere i et farveorgie, som et nok så vel- komponerede postkort aldrig ville yde retfærdighed for. Det eneste, der giver en smule brise denne juli-efter- middag er den lille elv, der - for jeg ved ikke hvor mange år - med en stilfærdig brusen falder ned ad det græsbeklæd- te bjergsskrænt - helt ned til bunden af Tunulliarfik (Eriks Fjord). Det er lun højsommer i Sydgrønland, og den besø- gende må enten være video- bims eller forladt i et andet mærkværdigt fantasitomrum, hvis han eller hun ikke for- nemmer hvorfor, nordboerne netop valgte at slå sig ned i denne frodige og lune fjord for lidt mere end 1000 år siden. Nøjagtig, som arkæo- logerne mener den navnkun- dige viking fra Island, Erik den Røde gjorde. Vi er nemlig i Brattahlid i nordboernes Østerbygd, hvor ruinerne af den berømte vi- kings gård menes at have lig- get, og et lille hold arkæolo- ger er travlt beskæftiget med endnu en nænsom restaure- ring af det historiske kleno- die. 1000 året Til næste år er det 1000 året for, at Erik den Rødes søn - den legendariske Leif Eriks- son - bedre kendt som Leif den Lykkelige - i sin søgen efter nye eventyr sejlede vest- på fra Brattahlid i Sydgrøn- land og fandt et land, som han kaldte Vinland - i dag det nordamerikanske kontinent. En begivenhed, som falder sammen med 1000-året for kristendommens indførelse i Island og Grønland, og som derfor markeres med festivi- tas i hele den nordatlantiske del af verden samt det ameri- kanske kontinent i 1999 og 2000. Brattahlid udgør naturligvis en af hovedattraktionerne. Det var jo netop herfra, vikin- gernes færd til Amerika star- tede. En rejse, som de dristig- ste arkæologer mener, førte vikingerne helt ned til det området omkring det nuvæ- rende New York. Arkæolog og museums- inspektør ved det danske Nationalmuseum, Hans Ka- pel ligger sammen med arkæologistuderende Marit Zimmermann med måsen i vejret i en udgravning, da AG’s reporter kommer forbi. - Hvad foregår her, for- søger reporteren med spøge- fuld, myndig stemme og får straks svar på tiltale fra mu- seumsinspektøren, der for en stund slipper den lille grave- ske. - Vi leder efter efterladen- skaber fra den store udgrav- ning i 1932, og så forsøger vi at gøre stedet mere seværdigt, fortæller Hans Kapel, der med sine brune øjne, grå- sprængte fuldskæg og store korpus blot mangler et sværd i bæltet for at træde lysleven- de ud af en fordums saga. Restaurering Restaureringsarbejdet omfat- ter kirkeområdet, hvor arkæo- logerne graver græstørv op, så besøgende kan se, at der vitterlig er tale om en gammel nordbokirkegård. Men også det gamle stengærde omkring kirkepladsen er ved at blive renset for græs og jord, og fremtræder således nærmest helt nutidigt. Arkæologerne arbejder ud fra de gamle tegninger fra den første udgravning og har alle- rede fundet en gravsten under mulden i kirkegården. Den store kirke, hvor en række opstavlede gamle sten stadig viser omfanget af bygningen, får også en ansigtsløftning. I gården vil de professionelle fortidsarbejdere lægge grus eller så græs, så kirkerummet adskiller sig fra det omkring- liggende. Hermed vil den besøgende bedre kunne forstå dimensionerne og få en mere levende oplevelse af hele Erik den Rødes gårdkompleks, der blot er en af de over 400 går- de, der er registreret i Øster- bygden. Erik den Rødes går blev senest repareret i 1965. og der er tydeligvis grund til endnu en “hovedrengøring” - tusin- dårs-jubilæum eller ej. - Gennem årene har fåre- holdeme lagt nye sten i områ- det, og det har skabt et broget indtryk af forholdene. Ved at restaurere gården - et arbejde der vil foregå nogle år endnu - håber vi, at kunne skabe et visuelt ruinlandskab, der vil føre til, at knap så mange nutidige efterladenskaber vil blive lagt her, siger Hans Ka- pel og stikker endnu engang hovedet ned i dagens udgrav- ning. At der vitterlig er enorm in- teresse omkring Leif den Lykkeliges bedrifter, der historisk sætter Columbus i skyggen, illustreres bl.a. af, at der i USA er oprettet et spe- cielt “Leif Ericson Millen- nium Committee”. Organisa- tionen har allerede fastlagt et program for jubilæumsbegi- venhedeme. Selv om ingen kender den nøjagtige dato for Leif den Lykkeliges første be- søg i Amerika, har præsident Bill Clinton proklameret den 9. oktober 1999 for “Leif Erikssons dag”, og mærke- dagen vil blive markeret med en række arrangementer de følgende 12 måneder. Ukiut 1000-it matuma siorna qallunaatsiaat kangerlummut naggorissumut kiattumullu sooq nunassissimanersut ingerlaannaq paasineqarsinnaavoq. Man fornemmer hurtigt, hvorfor nordboerne netop valgte at slå sig ned i denne frodige og lune fjord for lidt mere end 1.000 år siden. ASS J FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.