Atuagagdliutit - 21.07.1998, Síða 10

10 • TIRSDAG 21. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Eriup Aappaluttup illorsuarisimasaa Kujataani Brattahlid-imiittoq Amerikap
nassaarineqamerata ukiunik 1000-nngomeranut atatillugu iluarsaanneqamera
museumsinspektørimit Hans Kapel-imit suleqataanillu isumagineqarpoq.
Museumsinspektør Hans Kapel er sammen med en kollega igang med at restaurere Erik den
Rødes hovedgård i Brattahild i Sydgrønland i forbindelse med 1000 året for opdagelsen af
Amerika.
Eriup Aappaluttup illua
iluarsaanneqartussaavoq
Amerikap nassaarineqarneranit ukiut 1000-inngornerat
pissutigalugu qanganisarsiuut naasorissaasut
illorsuarisimasaanni suliaqalersut
Erik den Røde får
en ansigtsløftning
1000 året for Amerikas opdagelse har sendt
arkæologer på arbejde i gammel gårdkompleks
(CSL) - Aasap seqemata kis-
sarnerata naasut ivikkallu
qalipaatigissaartut kusanar-
luinnartut naatissimavai, as-
siliaaqqanit qalipaatigissaar-
tunit unamminarluinnartun-
ngortillugit.
Julip qaammataani ualik-
kut anorsaannguamik pilersi-
tsisutuaavoq kuunnguaq, si-
vinganikkut ivigarasaartuk-
kut koorusaartoq - ukiuni qa-
noq amerlatigisuni taamaali-
orsimanerluni - kangerlus-
suup Tunulliarfiup qinnguata
tungaanut.
Kujataa aasarisseruttor-
poq, takomariarlu videomik
immiussinermik nuannarisa-
qartuussaaq imaluunniit eq-
qarsaatersorsinnaassanngilaq
takusinnaanngikkuniuk qal-
lunaatsiaat sooq kangerlum-
mut taama naggoritsigisumut
kiatsigisumullu ukiut 1000-it
matuma siorna nunassissi-
manersut. Qanganisarsiuullu
isumaqarput vikingi Island-
imeersoq tusaamasaq Erik
Aappaluttoq tamaannga nu-
nassissimasoq.
Najorparpullu Østerbyg-
den-imi najugaqarfiusimasoq
Brattahlid, isumaqartoqar-
porlu qallunaatsiap tusaama-
sap illorsuarisimasaata sinni-
kui tamaaniittut, qanganisar-
siuullu arlallit maannakkut
ulapputeqarput oqaluttuari-
saanermut pingaarutilimmi
tamaani peqqissaartumik as-
saanermik.
Ukiut 1000-nngomerat
Aappaagu ukiut 1000-nngus-
sapput Eriup Aappaluttup er-
nera - tusaamasarsuaq Leif
Eriksson - Leif Iluanaara-
jummik taaneqartamermigut
ilisimaneqamerusoq - paasi-
sassarsiorluni angalanermi-
gut Brattahlid-imiit kimmu-
kamermigut nunamik nassa-
armat Vinland-imik taasami-
nik - ullumikkut tassaasoq
Amerika Avannarleq. Taam-
nemiit ukiut 1000-it qaangi-
upput kristumiussuseq siul-
lermeerluni Island-imut Ka-
laallit Nunaannullu anngum-
mat, tamannalu nunani avan-
narlemi Amerikamilu Avan-
narlermi malunnartinniame-
qassaaq nalHuttorsiomermik
1999-imi aamma 2000-imi.
Soorunami Brattahlid ma-
lunnaateqamerpaatut nalliut-
torsiorfiussaaq. Tassami tas-
sannga vikingit Amerikamut
angalanertik aallartimmas-
suk. Taamatut angalanermi
qanganisarsiuut ilaat isuma-
qarput vikingit New York
tikissimagaat.
Qanganisarsiooq National-
museum-imilu inspektøri
Hans Kapel qanganisarsiuu-
tut ilinniagaqartoq Marit
Zimmermann aapparalugu
assaasut AG-mit aallartitamit
tikinneqarput.
- Tamaani susoqarami, tu-
sagassiortoq quiasaarluni a-
perivoq, ingerlaannarlu
inspektørimit suliaminik qi-
matsigallartumit ima akine-
qarluni.
- 1932-mi annertuumik as-
saanerup kingoma sinnikuu-
sinnaasunik ujarlerpugut,
matumalu isikkuminameru-
lemissaa anguniarlugu, Hans
Kapel oqaluttuarpoq, kajor-
tunik iseqamermigut, qeera-
saartunik umeqarnermigut
puallaarinnermigullu taa-
maallaat pannamik amigaa-
teqartoq qallunaatsiatut isik-
koqamissaminut.
Iluarsaassineq
Iluarsaassinermi sammine-
qarpoq oqaluffeqarfiusima-
soq, qanganisarsiuullu issu-
mik piiaapput, taamaalilluni
takuniaasut takusinnaassam-
massuk tamatumani ilumut
pineqarmat qallunaatsiaat ili-
veqarfigisimasaat. Iliveqarfi-
usimasullu ungaluata ujaqqa-
nik sanaap sinaa orpigaajar-
neqarpoq, ullutsinni sanane-
qarsimasutut isikkoqamerul-
luni.
Qanganisarsiuut suliner-
minni najoqqutaraat siuller-
meerluni assaanermit titar-
tarneqarsimasut, iliveqarfi-
usimasumilu ilerrup allagar-
taanik nassaareersimallutik.
Oqaluffiusimasullu angisuup
qarmai ujaqqat suli qanoq
angitigisimaneranik takussu-
tissaasut aamma iluarsaanne-
qassapput. Naasorissaasut il-
lorsuarisimasaanni qangani-
sarsiuut ujaraaqqanik qaller-
suissapput, imaluunniit ivik-
kanik naasussanik ikkussuis-
sallutik, taamaalilluni oqa-
lufftusimasoq allanit malun-
nameruleqqullugu. Taamaa-
lilluni takuniaasut illorsuit
qanoq angitigisimanerat ta-
kusinnaassavaat, iluamillu
paasisinnaassallugu Eriup
Aappaluttup illorsuarisima-
saa qanoq issimanersoq.
Østerbygden-imi naasoris-
saasut illorsuarisimasaat
400-t sinneqartut nalunaar-
someqarsimapput.
Eriup Aappaluttup illorsua
kingullermik 1965-imi ilu-
arsaanneqarpoq, pissutissa-
qarsorinarporlu aammaloor-
lugu iluarsaateqqinnissaanut
- ukiut 1000-nngomerat pis-
sutiginemllugu.
- Ukiut ingerlaneranni sa-
vaatillit tamaani ujaqqanik
allanik ilioraasarsimapput,
taamaalilluni illorsuit qanoq
pissuseqamerat allanngortin-
neqarsimalluni. Illorsuit ilu-
arsaannerisigut - sulineq ta-
manna ukiuni arlalinni suli
ingerlanneqassagunarpoq -
neriuutigaarput illukuusima-
sut erseqqinnerusumik taku-
neqarsinnaalernissaat, kingu-
neqartussamik ullutsinni qi-
manneqarsimasut ikinneru-
lernissaannik, Hans Kapel
oqarpoq, sulianilu aallarteq-
qillugu.
Leif Iluanaarajuup sulia-
risimasaasa soqutigineqarlu-
amerannut takussutissaavoq
- oqaluttuarisaanermi Co-
lumpus-ip suliarisimasaanit
pingaamerit - ilaatigut USA-
mi immikkut ittumik piler-
sinneqarsimammat ingerla-
taq »Leif Ericson Millenni-
um Committee«. Ataatsimii-
titap aalajangersareersima-
vaa nalliuttorsiualaamissami
qanoq iliuuseqamissaq. Leif
Iluanaarajuup qanorpiaq ili-
nerani Amerikamut tikeq-
qaarsimanera ilisimaneqan-
ngikkaluartoq, præsident Bill
Clinton-ip aalajangersima-
vaa 9. oktober 1999 »Leif
Eriksson-ip ullorissagaa«, ta-
mannalu malunnartinniame-
qassaaq qaammatini tulliut-
tuni aqqaneq-marlunni assi-
giinngitsunik aaqqissuussi-
samemik.
(CSL) Sommersolen tynger
det sommerlige landskab med
en hede, der får græs og
blomster til at eksplodere i et
farveorgie, som et nok så vel-
komponerede postkort aldrig
ville yde retfærdighed for.
Det eneste, der giver en
smule brise denne juli-efter-
middag er den lille elv, der -
for jeg ved ikke hvor mange
år - med en stilfærdig brusen
falder ned ad det græsbeklæd-
te bjergsskrænt - helt ned til
bunden af Tunulliarfik (Eriks
Fjord).
Det er lun højsommer i
Sydgrønland, og den besø-
gende må enten være video-
bims eller forladt i et andet
mærkværdigt fantasitomrum,
hvis han eller hun ikke for-
nemmer hvorfor, nordboerne
netop valgte at slå sig ned i
denne frodige og lune fjord
for lidt mere end 1000 år
siden. Nøjagtig, som arkæo-
logerne mener den navnkun-
dige viking fra Island, Erik
den Røde gjorde.
Vi er nemlig i Brattahlid i
nordboernes Østerbygd, hvor
ruinerne af den berømte vi-
kings gård menes at have lig-
get, og et lille hold arkæolo-
ger er travlt beskæftiget med
endnu en nænsom restaure-
ring af det historiske kleno-
die.
1000 året
Til næste år er det 1000 året
for, at Erik den Rødes søn -
den legendariske Leif Eriks-
son - bedre kendt som Leif
den Lykkelige - i sin søgen
efter nye eventyr sejlede vest-
på fra Brattahlid i Sydgrøn-
land og fandt et land, som han
kaldte Vinland - i dag det
nordamerikanske kontinent.
En begivenhed, som falder
sammen med 1000-året for
kristendommens indførelse i
Island og Grønland, og som
derfor markeres med festivi-
tas i hele den nordatlantiske
del af verden samt det ameri-
kanske kontinent i 1999 og
2000.
Brattahlid udgør naturligvis
en af hovedattraktionerne.
Det var jo netop herfra, vikin-
gernes færd til Amerika star-
tede. En rejse, som de dristig-
ste arkæologer mener, førte
vikingerne helt ned til det
området omkring det nuvæ-
rende New York.
Arkæolog og museums-
inspektør ved det danske
Nationalmuseum, Hans Ka-
pel ligger sammen med
arkæologistuderende Marit
Zimmermann med måsen i
vejret i en udgravning, da
AG’s reporter kommer forbi.
- Hvad foregår her, for-
søger reporteren med spøge-
fuld, myndig stemme og får
straks svar på tiltale fra mu-
seumsinspektøren, der for en
stund slipper den lille grave-
ske.
- Vi leder efter efterladen-
skaber fra den store udgrav-
ning i 1932, og så forsøger vi
at gøre stedet mere seværdigt,
fortæller Hans Kapel, der
med sine brune øjne, grå-
sprængte fuldskæg og store
korpus blot mangler et sværd
i bæltet for at træde lysleven-
de ud af en fordums saga.
Restaurering
Restaureringsarbejdet omfat-
ter kirkeområdet, hvor arkæo-
logerne graver græstørv op,
så besøgende kan se, at der
vitterlig er tale om en gammel
nordbokirkegård. Men også
det gamle stengærde omkring
kirkepladsen er ved at blive
renset for græs og jord, og
fremtræder således nærmest
helt nutidigt.
Arkæologerne arbejder ud
fra de gamle tegninger fra den
første udgravning og har alle-
rede fundet en gravsten under
mulden i kirkegården. Den
store kirke, hvor en række
opstavlede gamle sten stadig
viser omfanget af bygningen,
får også en ansigtsløftning. I
gården vil de professionelle
fortidsarbejdere lægge grus
eller så græs, så kirkerummet
adskiller sig fra det omkring-
liggende. Hermed vil den
besøgende bedre kunne forstå
dimensionerne og få en mere
levende oplevelse af hele Erik
den Rødes gårdkompleks, der
blot er en af de over 400 går-
de, der er registreret i Øster-
bygden.
Erik den Rødes går blev
senest repareret i 1965. og der
er tydeligvis grund til endnu
en “hovedrengøring” - tusin-
dårs-jubilæum eller ej.
- Gennem årene har fåre-
holdeme lagt nye sten i områ-
det, og det har skabt et broget
indtryk af forholdene. Ved at
restaurere gården - et arbejde
der vil foregå nogle år endnu
- håber vi, at kunne skabe et
visuelt ruinlandskab, der vil
føre til, at knap så mange
nutidige efterladenskaber vil
blive lagt her, siger Hans Ka-
pel og stikker endnu engang
hovedet ned i dagens udgrav-
ning.
At der vitterlig er enorm in-
teresse omkring Leif den
Lykkeliges bedrifter, der
historisk sætter Columbus i
skyggen, illustreres bl.a. af, at
der i USA er oprettet et spe-
cielt “Leif Ericson Millen-
nium Committee”. Organisa-
tionen har allerede fastlagt et
program for jubilæumsbegi-
venhedeme. Selv om ingen
kender den nøjagtige dato for
Leif den Lykkeliges første be-
søg i Amerika, har præsident
Bill Clinton proklameret den
9. oktober 1999 for “Leif
Erikssons dag”, og mærke-
dagen vil blive markeret med
en række arrangementer de
følgende 12 måneder.
Ukiut 1000-it matuma siorna qallunaatsiaat kangerlummut naggorissumut kiattumullu sooq
nunassissimanersut ingerlaannaq paasineqarsinnaavoq.
Man fornemmer hurtigt, hvorfor nordboerne netop valgte at slå sig ned i denne frodige og
lune fjord for lidt mere end 1.000 år siden.
ASS J FOTO: AG