Atuagagdliutit - 15.09.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 15. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
- Illit pisuunngilatit
Pinerluuteqarsimasoq taamatut Mikkelinep
toqutsisuanut annilaarnartumik allappoq, isumaqarluni
isertugaatitta toqutsisunngortittaraatigut
Unataasartup unataasartumut allamut ammasumik allagaa: - Illit pisuunngilatit. Allanuku
pisuussuteqartut...
Åbent brev fra den ene voldsmand til den anden: - Det er ikke din skyld. Det er de andres...
(JB) - Nuliama asanninner-
mik tunisinnaanngimmanga
ilisarsaajunnaarlugu una-
tartarsimavara, atuartartut
ilaat Mikkelinep toqutsisua-
nut ammasumik allakkamini
allappoq. - Tamanna pissuti-
galugu meeqqakka aamma
unatartarsimavakka. Ataata-
galu assut toqukkusuttarsi-
mavara, oqaaqqissaariuar-
tarmat eqqortumik inuuni-
aqqullunga. Nuliara tarnik-
kut anniartittarsimavara, qa-
tanngutikka arnat kinguaas-
siuutitigut ilagisarlugit,
meeqqakkalu attualaartarsi-
mallugit...
Ungasinngitsukkut aaqqissu-
isoqarfimmi allagarsivugut
qanoq pissallugu ilisiman-
ngisatsinnik. Allakkat am-
masut, nassiussisup isumaa
malillugu inuiaqatigiinnut
nalinginnaasumik iluaqutaa-
sussat, aammali allaffigine-
qartumut - Mikkelinep toqut-
sisuanut pingaartumik ilu-
aqutaasussat. Allattup oqaat-
iginiarpaa Kulusumi kanngu-
nartuliorsimasoq toqutsisi-
masorlu pisuusutut misigisi-
massanngitsoq. Tassami ta-
matumani - soorlu nammi-
neq nalaataqarsimasoq - inu-
iaqatigiit, inuit, angajoqqaat
ilaquttallu - pinerluttoq nam-
mineq pinnani - akisussaam-
mata pinerluttup pinerluute-
qarsimaneranut.
Allattup inuunermini na-
laassimasani tunngavigai,
imminullu oqaluttuaraluni
tassaalluni unataasartoq, kin-
guaassiuutitigut atornerlui-
sartoq ilaquttaminillu kingu-
aassiuutitigut atomerluisar-
toq - immaqalu toqutsisima-
sutut; kingulleq taasaa ilua-
mik paasiuminaammat. Iliu-
userisimasanilu erloqinartut
arlallit allaaserereerlugit
Mikkelinep toqutsisua nas-
suiaappaa, nammineq aatsaat
inuttut inuusinnaalersimallu-
ni ajortuliani pillugit immi-
nut isumakkeerfigisinnaale-
rami!!!
Atuagagdliutit/Grønlandspo-
sten-imi periaaseraarput aaq-
qissuisoqarfimmiut ataatsi-
miinneranni »suut tamaasa
aviisimut ilanngunneqartus-
sat« oqallisigisarlugit. Ilan-
ngunneqartussat isumatu-
saartumik oqallisigeqqaarlu-
git aalajangiiffigisarpavut.
Matumanili qularuteqarpu-
gut. Qanormi ililluni allagaq
isummerfigineqassava ittu-
ujuisaarluni pisuussuteqarpi-
anngitsutullu pissuseqarluni
oqaluttuarineqarmata ajortu-
liat alianartut arlalippassuit.
Allakkat nassiunneqarput ki-
naassuseq tamaat ersersillu-
gu, ajorinagu kinaassuseq
saqqummiunneqassappat.
Allakkamili saqqummiun-
neqartut pissutigalugit inuit
ilaat nuanninngitsumik eq-
qorneqartussaapput, aalaja-
ngiussimagatsigulu allakkap
ilaannaa ilaarsiviginiarlugu,
eqqornerutissimavarput al-
lattup kinaanera saqqummi-
ukkumanagu.
Kisiannili ilanngullugu o-
qaluttuarisariaqarparput al-
lattoq maannakkut inunnik
isumaginnittussatut ilinnia-
gaqarmat, imminut allanullu
isummerfiginera qularnan-
ngitsumik sunniuteqassam-
mat sulinissaanut.
Allagaq »ingasappallaa-
qimmat« isummersimagalu-
arpugut igiinnamiarlugu, ki-
siannili angut inunnik allanik
kiffartuussilersussaammat -
inuit ilaannik qamuuna eq-
qortiasunik sunnerneqaraja-
sunillu - isumaqarpugut inuit
paasitinneqartariaqartut.
Eqqarsaatigisimagaluar-
parpullu allagaq politiinut
ingerlateqqinniarlugu, im-
maqalu tamanna matumani
eqqortuliornerusimassagalu-
arpoq, kisiannili. Siunissami
imaalertariaqanngilaq atuar-
tartut AG-mut allaaserisa-
qartut ersissutigilissagaat po-
litiinit saaffigineqarnissartik.
Uagullu nammineq ileqqo-
rissaarniarnerput ussernar-
torsiorfigaarput. Soormi alla-
gaq tamakkerlugu saqqum-
miukkutsigu?
Akissutissatuaavorli taa-
maaliorsinnaanngilluinnarat-
ta. Taamaaliornitsigut unioq-
qutsitsinertut pissuseqarun-
naarsissavavut ilaquttanik a-
toqateqartarneq, nulianik u-
nataasameq, pinngitsaaliillu-
ni kinguaassiuutitigut atoqa-
teqartarneq, toqutsineq, aker-
lianimmi assigiinngitsut pis-
sutigalugit tamakku sapin-
ngisaq tamaat pinnaveersaar-
tinniartussaagatsigit.
Allattoq arlariarluni allap-
poq asaneqarsimanani. Asa-
neqarnissarli pisariaqartip-
paa, pisariaqartitsigaangami-
lu amanik pinngitsaaliisarlu-
ni, asanninnertut ittumik mi-
sigisaqarumalluni. Unnuup
ingerlanerani arnanik talli-
manik ilaqarsinnaasarpoq,
ilisimanagulu ajunngitsumik
ajortumilluunniit iliornerlu-
ni. Namminerli angisoorsu-
artut nukittorsimasutullu mi-
sigisimasarpoq. Pingaartu-
millu qatanngutiminik arna-
nik ilaqartamini nuannersu-
tut misigisarpaa, tamatumani
pineqarmat inunnik asannit-
sinik kinguaassiuutitigut ato-
qateqarneq.
Ullumikkut paasiartulerpaa
unataasameq tamikkullu er-
loqisitsisameq immaqa ajor-
tuusimammata, kisiannili »pi-
sut pereerput uterteqqinne-
qarsinnaanngitsut«, soorlu
taama allattoq. Pereersullu al-
lanngortissinnaanngilai. Pi-
suussuteqanngilarmi. Nam-
minermi meeraanermini kan-
ngusarneqartarsimavoq, ta-
mannalu nassuiaatissaavoq,
nammineq taama isumaqar-
poq.
- Meeraallunga tissassar-
neqartarsimavunga, qipiullu
ataani kunissorneqartarlu-
nga, allatut pissuseqarnini
pillugit allattoq allappoq. -
Pinngitsaalineqarlunga angu-
seriffigineqartarpunga, ta-
makkuusimappullu toqqor-
terlugit isertugarilemerisa ki-
ngoma asanninnermik misi-
gissutsinillu takutsitsiffigi-
sinnaajunnaarsimasakka.
- Uagut nammineq pisuun-
ngilagut, allattoq nassuiaa-
voq. - Uagut isertugaativut
timitsinni asiulerput. Annin-
neqartariaqarput, taakkumi
pisuupput qanoq iliuuseqar-
tamitsinnut. Sooq toqutsisar-
pugut, sooq pinngitsaaliilluta
kinguaassiuutitigut atoqate-
qartarpugut? Isertugaatittaa-
na taamaaliortittaraatigut?
Imminut ajunnginnerusu-
mik isigilerumalluni allakka-
mik allattoq aappassaanik
kuisippoq, tamannali iluaqu-
taavallaanngilaq. Aatsaat im-
minut isumakkeerfigisalera-
mi ilikkarpaa imminut ajor-
tuliorsimasut isumakkeerfi-
ginissaat. Maannakkullu a-
junnginnerusumik atugaqa-
lerluni.
Maannakkullu inunnik isu-
maginnittussatut ilinniaga-
qarpoq.
- Det er ikke din, men samfundets skyld,
skriver forbryder til Mikkelines morder
Skræmmende brev fra sexualforbryder, der mener, det er vore hemmeligheder, der gør os til mordere
(JB) - Jeg har tævet min kone
til ukendelighed, fordi hun
ikke kunne give mig kærlig-
hed, skriver en læser i et
åbent brev til Mikkelines
morder. - Jeg har endda
tævet mine børn af samme
grund. Og min far ønskede
jeg inderligt at slå ihjel, for-
di han ustandseligt skulle
fortnane mig om et retskaf-
fent liv. Jeg har terroriseret
min kone psykisk, gået i seng
med mine søstre og befamlet
mine egne børn...
Forleden fik vi på redakti-
onen et brev, som vi ikke
vidste, hvad vi skulle stille
op med. Det var et åbent
brev, som efter afsenderens
mening ville være til hjælp
for samfundet i almindelig-
hed og for adressaten, Mik-
kelines morder, i særdeles-
hed. Brevskriveren argumen-
terer for, at skænderen og
drabsmanden i Kulusuk ikke
skal føle sig skyldig. Det er
nemlig - som i hans eget
tilfælde - samfund, medbor-
gere, forældre og familie -
alle andre end forbryderen
selv, der har ansvaret for de
forbrydelser, han begår.
Brevskriveren tager ud-
gangspunkt i sit eget liv og
skildrer sig selv som volds-,
sex- og incestforbryder - og
måske også som drabsmand;
det sidste fremgår ikke tyde-
ligt. Og efter at have opreg-
net et antal forfærdelige
handlinger forklarer han
Mikkelines morder, og han
selv først blev et helt menne-
ske, da han begyndte at tilgi-
ve sig selv for sine ugernin-
ger!!!
Her på Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten har vi den skik,
at vi på redaktionsmøder
taler om alt, hvad »der kom-
mer i avisen«. Og vi plejer at
nå frem til en fornuftig måde
at håndtere de enkelte sager
på.
Det er vi ikke helt sikre på
denne gang. For hvordan
skal man forholde sig til et
brev, der med en påtrængen-
de og næsten uskyldig selv-
følgelighed fortæller om den
ene forfærdelige misdåd
efter den anden. Brevet er
fremsendt med fuldt navn og
uden ønske om anonymitet.
Imidlertid berøres en del
mennesker ubehageligt af
brevets afsløringer, og da vi
desuden kun ønsker at bringe
beskedne uddrag, har vi fun-
det det rigtigst ikke at bringe
navnet.
Men vi er nødt til at fortæl-
le, at brevskriveren er i gang
med en uddannelse indenfor
socialområdet, hvor hans
holdninger til sig selv og
andre formentlig får indfly-
delse på hans arbejde.
Vi har overvejet at smide
brevet væk, fordi det er »for
langt ude«, men netop fordi
manden kommer til at arbej-
de med andre mennesker,
undertiden folk, der er sårba-
re og modtagelige, bør andre
vel have besked.
Vi har såmænd også tænkt
på at sende Sorteper videre
til politiet, og det havde der
måske været rimelighed nok
i dette tilfælde, men allige-
vel. Det skal nødigt i fremti-
den hedde sig, at læsere, der
skriver til AG, risikerer at få
politiet pudset på nakken.
Desuden har vi haft nogle
anfægtelser over vor egen
moraliseren. Hvorfor ikke
bare trykke brevet, som det
er?
Svaret er såmænd bare, at
det kan vi ganske enkelt ikke
få os til. Vi ville på den måde
være med til at legalisere
incest, hustruvold, voldtægt,
drab, som vi af forståelige
grunde tvært imod må tage
skarpest muligt afstand fra.
Brevskriveren skriver ad-
skillige gange, at han ikke
har været elsket. Men han
har behov for det og har om
nødvendigt voldtaget piger
for at opnå noget, der ligner
det. Samleje med fem for-
skellige piger i løbet af en
aften løb det let op i, og han
var ikke klar over, om han
gjorde noget forkert, eller
han gjorde en god gerning.
Men selv følte han sig styrket
og mægtig. Især var samleje
med søstrene en lykkelig
oplevelse, fordi der her var
tale om sex med mennesker,
han vidste, elskede ham.
I dag er han ved at blive
klar over, at volden og den
psykiske terror nok har været
forkert, men »sket og sket og
kan ikke genopleves«, som
han udtrykker det. Og i
øvrigt er det ikke noget, han
kan ændre på. For han er
uden skyld. Han har nemlig
selv i sin barndom været
udsat for fornedrelse, og det
forklarer alt, mener han.
- Da jeg var barn, blev jeg
onaneret på og »kysset under
dynen«, forklarer brevskrive-
ren sine afvigelser. - Jeg blev
tvunget til sex, og det er dis-
se ting - som, jeg har gået og
gemt på - der har gjort mig
ude af stand til at vise kærlig-
hed og følelser.
- Det er ikke os selv, der er
de skyldige, forklarer brevs-
kriveren. - Det er vore hem-
meligheder, der er ved at råd-
ne op i vore kroppe. De skal
ud, for det er dem, der er
skyld i vore handlinger.
Hvorfor begår vi drab, hvor-
for voldtager vi? Det er vore
hemmeligheder, der får os til
det?
I forsøget på at få det bed-
re med sig selv, lod brevskri-
veren sig døbe for anden
gang, men det hjalp ikke
meget, og først da han be-
gyndte at tilgive sig selv,
lærte han at tilgive dem, der
har gjort ham uret. Så nu har
han det meget bedre.
Og er i fuld gang med en
social uddannelse.
ASS./ FOTO: LAUGE ARLBJØRN