Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.09.1998, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 15.09.1998, Blaðsíða 6
6 • TIRSDAG 15. SEPTEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT - Illit pisuunngilatit Pinerluuteqarsimasoq taamatut Mikkelinep toqutsisuanut annilaarnartumik allappoq, isumaqarluni isertugaatitta toqutsisunngortittaraatigut Unataasartup unataasartumut allamut ammasumik allagaa: - Illit pisuunngilatit. Allanuku pisuussuteqartut... Åbent brev fra den ene voldsmand til den anden: - Det er ikke din skyld. Det er de andres... (JB) - Nuliama asanninner- mik tunisinnaanngimmanga ilisarsaajunnaarlugu una- tartarsimavara, atuartartut ilaat Mikkelinep toqutsisua- nut ammasumik allakkamini allappoq. - Tamanna pissuti- galugu meeqqakka aamma unatartarsimavakka. Ataata- galu assut toqukkusuttarsi- mavara, oqaaqqissaariuar- tarmat eqqortumik inuuni- aqqullunga. Nuliara tarnik- kut anniartittarsimavara, qa- tanngutikka arnat kinguaas- siuutitigut ilagisarlugit, meeqqakkalu attualaartarsi- mallugit... Ungasinngitsukkut aaqqissu- isoqarfimmi allagarsivugut qanoq pissallugu ilisiman- ngisatsinnik. Allakkat am- masut, nassiussisup isumaa malillugu inuiaqatigiinnut nalinginnaasumik iluaqutaa- sussat, aammali allaffigine- qartumut - Mikkelinep toqut- sisuanut pingaartumik ilu- aqutaasussat. Allattup oqaat- iginiarpaa Kulusumi kanngu- nartuliorsimasoq toqutsisi- masorlu pisuusutut misigisi- massanngitsoq. Tassami ta- matumani - soorlu nammi- neq nalaataqarsimasoq - inu- iaqatigiit, inuit, angajoqqaat ilaquttallu - pinerluttoq nam- mineq pinnani - akisussaam- mata pinerluttup pinerluute- qarsimaneranut. Allattup inuunermini na- laassimasani tunngavigai, imminullu oqaluttuaraluni tassaalluni unataasartoq, kin- guaassiuutitigut atornerlui- sartoq ilaquttaminillu kingu- aassiuutitigut atomerluisar- toq - immaqalu toqutsisima- sutut; kingulleq taasaa ilua- mik paasiuminaammat. Iliu- userisimasanilu erloqinartut arlallit allaaserereerlugit Mikkelinep toqutsisua nas- suiaappaa, nammineq aatsaat inuttut inuusinnaalersimallu- ni ajortuliani pillugit immi- nut isumakkeerfigisinnaale- rami!!! Atuagagdliutit/Grønlandspo- sten-imi periaaseraarput aaq- qissuisoqarfimmiut ataatsi- miinneranni »suut tamaasa aviisimut ilanngunneqartus- sat« oqallisigisarlugit. Ilan- ngunneqartussat isumatu- saartumik oqallisigeqqaarlu- git aalajangiiffigisarpavut. Matumanili qularuteqarpu- gut. Qanormi ililluni allagaq isummerfigineqassava ittu- ujuisaarluni pisuussuteqarpi- anngitsutullu pissuseqarluni oqaluttuarineqarmata ajortu- liat alianartut arlalippassuit. Allakkat nassiunneqarput ki- naassuseq tamaat ersersillu- gu, ajorinagu kinaassuseq saqqummiunneqassappat. Allakkamili saqqummiun- neqartut pissutigalugit inuit ilaat nuanninngitsumik eq- qorneqartussaapput, aalaja- ngiussimagatsigulu allakkap ilaannaa ilaarsiviginiarlugu, eqqornerutissimavarput al- lattup kinaanera saqqummi- ukkumanagu. Kisiannili ilanngullugu o- qaluttuarisariaqarparput al- lattoq maannakkut inunnik isumaginnittussatut ilinnia- gaqarmat, imminut allanullu isummerfiginera qularnan- ngitsumik sunniuteqassam- mat sulinissaanut. Allagaq »ingasappallaa- qimmat« isummersimagalu- arpugut igiinnamiarlugu, ki- siannili angut inunnik allanik kiffartuussilersussaammat - inuit ilaannik qamuuna eq- qortiasunik sunnerneqaraja- sunillu - isumaqarpugut inuit paasitinneqartariaqartut. Eqqarsaatigisimagaluar- parpullu allagaq politiinut ingerlateqqinniarlugu, im- maqalu tamanna matumani eqqortuliornerusimassagalu- arpoq, kisiannili. Siunissami imaalertariaqanngilaq atuar- tartut AG-mut allaaserisa- qartut ersissutigilissagaat po- litiinit saaffigineqarnissartik. Uagullu nammineq ileqqo- rissaarniarnerput ussernar- torsiorfigaarput. Soormi alla- gaq tamakkerlugu saqqum- miukkutsigu? Akissutissatuaavorli taa- maaliorsinnaanngilluinnarat- ta. Taamaaliornitsigut unioq- qutsitsinertut pissuseqarun- naarsissavavut ilaquttanik a- toqateqartarneq, nulianik u- nataasameq, pinngitsaaliillu- ni kinguaassiuutitigut atoqa- teqartarneq, toqutsineq, aker- lianimmi assigiinngitsut pis- sutigalugit tamakku sapin- ngisaq tamaat pinnaveersaar- tinniartussaagatsigit. Allattoq arlariarluni allap- poq asaneqarsimanani. Asa- neqarnissarli pisariaqartip- paa, pisariaqartitsigaangami- lu amanik pinngitsaaliisarlu- ni, asanninnertut ittumik mi- sigisaqarumalluni. Unnuup ingerlanerani arnanik talli- manik ilaqarsinnaasarpoq, ilisimanagulu ajunngitsumik ajortumilluunniit iliornerlu- ni. Namminerli angisoorsu- artut nukittorsimasutullu mi- sigisimasarpoq. Pingaartu- millu qatanngutiminik arna- nik ilaqartamini nuannersu- tut misigisarpaa, tamatumani pineqarmat inunnik asannit- sinik kinguaassiuutitigut ato- qateqarneq. Ullumikkut paasiartulerpaa unataasameq tamikkullu er- loqisitsisameq immaqa ajor- tuusimammata, kisiannili »pi- sut pereerput uterteqqinne- qarsinnaanngitsut«, soorlu taama allattoq. Pereersullu al- lanngortissinnaanngilai. Pi- suussuteqanngilarmi. Nam- minermi meeraanermini kan- ngusarneqartarsimavoq, ta- mannalu nassuiaatissaavoq, nammineq taama isumaqar- poq. - Meeraallunga tissassar- neqartarsimavunga, qipiullu ataani kunissorneqartarlu- nga, allatut pissuseqarnini pillugit allattoq allappoq. - Pinngitsaalineqarlunga angu- seriffigineqartarpunga, ta- makkuusimappullu toqqor- terlugit isertugarilemerisa ki- ngoma asanninnermik misi- gissutsinillu takutsitsiffigi- sinnaajunnaarsimasakka. - Uagut nammineq pisuun- ngilagut, allattoq nassuiaa- voq. - Uagut isertugaativut timitsinni asiulerput. Annin- neqartariaqarput, taakkumi pisuupput qanoq iliuuseqar- tamitsinnut. Sooq toqutsisar- pugut, sooq pinngitsaaliilluta kinguaassiuutitigut atoqate- qartarpugut? Isertugaatittaa- na taamaaliortittaraatigut? Imminut ajunnginnerusu- mik isigilerumalluni allakka- mik allattoq aappassaanik kuisippoq, tamannali iluaqu- taavallaanngilaq. Aatsaat im- minut isumakkeerfigisalera- mi ilikkarpaa imminut ajor- tuliorsimasut isumakkeerfi- ginissaat. Maannakkullu a- junnginnerusumik atugaqa- lerluni. Maannakkullu inunnik isu- maginnittussatut ilinniaga- qarpoq. - Det er ikke din, men samfundets skyld, skriver forbryder til Mikkelines morder Skræmmende brev fra sexualforbryder, der mener, det er vore hemmeligheder, der gør os til mordere (JB) - Jeg har tævet min kone til ukendelighed, fordi hun ikke kunne give mig kærlig- hed, skriver en læser i et åbent brev til Mikkelines morder. - Jeg har endda tævet mine børn af samme grund. Og min far ønskede jeg inderligt at slå ihjel, for- di han ustandseligt skulle fortnane mig om et retskaf- fent liv. Jeg har terroriseret min kone psykisk, gået i seng med mine søstre og befamlet mine egne børn... Forleden fik vi på redakti- onen et brev, som vi ikke vidste, hvad vi skulle stille op med. Det var et åbent brev, som efter afsenderens mening ville være til hjælp for samfundet i almindelig- hed og for adressaten, Mik- kelines morder, i særdeles- hed. Brevskriveren argumen- terer for, at skænderen og drabsmanden i Kulusuk ikke skal føle sig skyldig. Det er nemlig - som i hans eget tilfælde - samfund, medbor- gere, forældre og familie - alle andre end forbryderen selv, der har ansvaret for de forbrydelser, han begår. Brevskriveren tager ud- gangspunkt i sit eget liv og skildrer sig selv som volds-, sex- og incestforbryder - og måske også som drabsmand; det sidste fremgår ikke tyde- ligt. Og efter at have opreg- net et antal forfærdelige handlinger forklarer han Mikkelines morder, og han selv først blev et helt menne- ske, da han begyndte at tilgi- ve sig selv for sine ugernin- ger!!! Her på Atuagagdliutit/Grøn- landsposten har vi den skik, at vi på redaktionsmøder taler om alt, hvad »der kom- mer i avisen«. Og vi plejer at nå frem til en fornuftig måde at håndtere de enkelte sager på. Det er vi ikke helt sikre på denne gang. For hvordan skal man forholde sig til et brev, der med en påtrængen- de og næsten uskyldig selv- følgelighed fortæller om den ene forfærdelige misdåd efter den anden. Brevet er fremsendt med fuldt navn og uden ønske om anonymitet. Imidlertid berøres en del mennesker ubehageligt af brevets afsløringer, og da vi desuden kun ønsker at bringe beskedne uddrag, har vi fun- det det rigtigst ikke at bringe navnet. Men vi er nødt til at fortæl- le, at brevskriveren er i gang med en uddannelse indenfor socialområdet, hvor hans holdninger til sig selv og andre formentlig får indfly- delse på hans arbejde. Vi har overvejet at smide brevet væk, fordi det er »for langt ude«, men netop fordi manden kommer til at arbej- de med andre mennesker, undertiden folk, der er sårba- re og modtagelige, bør andre vel have besked. Vi har såmænd også tænkt på at sende Sorteper videre til politiet, og det havde der måske været rimelighed nok i dette tilfælde, men allige- vel. Det skal nødigt i fremti- den hedde sig, at læsere, der skriver til AG, risikerer at få politiet pudset på nakken. Desuden har vi haft nogle anfægtelser over vor egen moraliseren. Hvorfor ikke bare trykke brevet, som det er? Svaret er såmænd bare, at det kan vi ganske enkelt ikke få os til. Vi ville på den måde være med til at legalisere incest, hustruvold, voldtægt, drab, som vi af forståelige grunde tvært imod må tage skarpest muligt afstand fra. Brevskriveren skriver ad- skillige gange, at han ikke har været elsket. Men han har behov for det og har om nødvendigt voldtaget piger for at opnå noget, der ligner det. Samleje med fem for- skellige piger i løbet af en aften løb det let op i, og han var ikke klar over, om han gjorde noget forkert, eller han gjorde en god gerning. Men selv følte han sig styrket og mægtig. Især var samleje med søstrene en lykkelig oplevelse, fordi der her var tale om sex med mennesker, han vidste, elskede ham. I dag er han ved at blive klar over, at volden og den psykiske terror nok har været forkert, men »sket og sket og kan ikke genopleves«, som han udtrykker det. Og i øvrigt er det ikke noget, han kan ændre på. For han er uden skyld. Han har nemlig selv i sin barndom været udsat for fornedrelse, og det forklarer alt, mener han. - Da jeg var barn, blev jeg onaneret på og »kysset under dynen«, forklarer brevskrive- ren sine afvigelser. - Jeg blev tvunget til sex, og det er dis- se ting - som, jeg har gået og gemt på - der har gjort mig ude af stand til at vise kærlig- hed og følelser. - Det er ikke os selv, der er de skyldige, forklarer brevs- kriveren. - Det er vore hem- meligheder, der er ved at råd- ne op i vore kroppe. De skal ud, for det er dem, der er skyld i vore handlinger. Hvorfor begår vi drab, hvor- for voldtager vi? Det er vore hemmeligheder, der får os til det? I forsøget på at få det bed- re med sig selv, lod brevskri- veren sig døbe for anden gang, men det hjalp ikke meget, og først da han be- gyndte at tilgive sig selv, lærte han at tilgive dem, der har gjort ham uret. Så nu har han det meget bedre. Og er i fuld gang med en social uddannelse. ASS./ FOTO: LAUGE ARLBJØRN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.