Atuagagdliutit - 15.09.1998, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 15. SEPTEMBER 1998 • 7
Meeqqanik
siunnersuisarfeqalerli
Kalaallit nunaat nunani avannarlerni kisimi meeqqanik
siunnersuisarfeqanngilaq
NUUK(LMK) - Per Schultz
Jørgensen Danmarkimi Bør-
nerådimi siulittaasoq, isuma-
qarpoq nunatsinni meeqqa-
nik siunnersuisarfeqalernis-
saq pisariaqalersoq. Per
Schultz Jørgensen paarisap
aaqqissuussaanik sapaatip
akunnera kingulleq nuummi
nunatsinni meeqqanik siun-
nersuisarfeqalemissamik pe-
riarfissanik oqallitsitsinermi
peqataavoq. - Ullumikkut
nunani avannarlerni tamani
europamilu, meeqqanik siun-
nersuisarfeqarpoq. Dan-
markimi Børnerådi naala-
gaaffiup akiligaanik nammi-
nersortumik ingerlanneqar-
poq. Bømerådip suliaasa pin-
gaamerit ilagisarpaat inatsi-
sitigut allannguutissanik
meeqqanut attuumassutilin-
nik sulissutiginninneq, Fol-
ketingemi inatsisinik siun-
nersuutigineqartunut nalilii-
Nordisk Kvinderåd
Ilulissani ataatsi-
meersuartitsissaaq
ILULISSAT(LMK) - Nu-
nani avannarlerni arnat
siunnersuisoqatigiiffiat
»Nordisk Kvinderåd«, u-
kiumoortumik ataatsi-
meersuartitsisarnerat uki-
ormanna nunatsinni i-
ngerlanneqassaaq. Ukiu-
moortumik ataatsimeer-
suarnissaq aatsaat per-
ngaammik nunatsinni i-
ngerlanneqartussaq nuna-
nit avannarlemit tamanit
peqataaffigineqartoq Ilu-
lissani septemberip ullui-
sa 18-niit 23-ta tungaanut
ingerlanneqassaaq. Nu-
nani avannarlerni persut-
taanermut akerliusut uki-
ut tamaasa Nordisk Kvin-
derådip aaqqissuussaanik
nunani avannarlerni assi-
giinngitsuni ataatsimeer-
suartitsisarpoq, ukior-
manna Åland kisimi
Nordisk
Kvinderåd til
kongres i Ilulissat
peqataatitaqanngilaq,
naatsorsuutigineqarporlu
nunat avannarliit sinneri
tamarmik peqataatitaqas-
sasut.
Ataatsimeersuarnermi
ilaatigut persuttaanerup
ilaqutariinnut sunniisar-
nera taavalu nunatsinni
ikorfartotaqigiinnikkut
atugarisat pillugit nunat-
sinninngaanneersunit o-
qalugiaatigineqassapput.
Åtaatsimeersuarnermi
katillugit 126-it peqataas-
sapput, taakkunannga 26-
it nunatsinninngaanniis-
sallutik.
Ataatsimeersuarneq
naammassippat silarsuar-
mi amanut tamanut inu-
ulluaqqussummik silami
ikumaartitsinissaq piler-
saarutigineqarpoq.
ILULISSAT(LMK)
»Nordisk Kvinderåd«
holder for første gange
dets årlige kongres i
Grønland. Deltagerne,
der kommer fra hele Nor-
den, har sat hinanden
stævne i Ilulissat i dagene
18. til 23. september.
Bevægelsen mod vold
holder hvert år kongres i
et af de nordiske lande.
Kongresserne arrangeres
af Nordisk Kvinderåd.
Åland er i år det eneste
»land«, der ikke deltager,
idet alle øvrige har an-
meldt deltagere.
Der bliver holdt en
række indlæg over for-
skellige emner. Et af dem
beskæftiger sig med,
hvordan vold har indfly-
delse på familien, og fra
Grønland holdes et fore-
drag om, hvilke vilkår
støttegrupperne har her i
landet.
Kongressen har i alt
126 deltagere, hvoraf 26
er fra Grønland.
Ved kongressens af-
slutning er der planer om
- med lyset og varmen fra
et stort udendørs bål - at
sende en hilsen til kvin-
der fra resten af verden.
sarneq, namminerlu allan-
nguutissanik siunnersuute-
qartameq.
- Atuarfeqarfiit suleqati-
ginerisigut meeqqat aalaja-
ngiinemut ilaatinneqartarput,
paasititsiniaanerillu assigiin-
ngitsut isiginnittariaatsinik
allanngortitsiniaanemik siu-
nertaqartut ingerlanneqartar-
lutik. Per Schultz Jørgensen
isumaqarpoq nunatsinni
meeqqat atpgaannik pitsan-
ngorsaanissaq anguniarlugu
suliassanik ulikkaartoq.
Kalaallit Nunaat ullumikkut
kultureqamikkut ikaarsaarfi-
up nalaani inissisimavoq,
inuiaqatigiit sumiikkaluartul-
luunniit kultureqamikkut i-
kaarsaariarnerup nalaanniit-
tut, inuttut atukkamikkut a-
jornartorsiutinik assigiinngit-
sunik annertuunik atugaqar-
tarput. Minnerunngitsumik
meeqqat inuiaqatigiit ikaar-
saaariarneranni oqitsuin-
naanngitsunik atugaqartin-
neqartarput. Toqqissisima-
neq amigaatigikkajuttarpaat,
inersimasunullu attaveqarni-
arnerat annikitsuinnaasarlu-
ni. Tamakku tamarmik kiser-
liornermik misigisimanermik
pilersitsisarput ajomartorsiu-
tinillu assigiinngitsunik ki-
nguneqartarlutik.
Per Schultz Jørgensen
aammattaaq isumaqarpoq
inersimasut meeqqanik sul-
lissisut inuttut ersarinnerusa-
riaqartut.
Inuttut naleqassuseq
ilinniartariaqarpaat
-Atuarfeqarfinni meeqqat
aninerminni ilikkagarisarta-
gaat naammannersut apeqqu-
sertariaqarpavut. Kisitsisin-
naanemp allassinnaanerullu
saniatigut isummersorsin-
naaneq inuttullu naleqqas-
suseq ilikkarsimasariaqar-
paat. Kisiannimi ilikkartar-
nerpaat? Per Schultz Jør-
gensen aamma isumaqarpoq
meeqqat - minnerunngitsu-
mik nunatsinni - angajoqqaa-
minnut attaveqarnerat anni-
kippallaartoq.
Ullumikkut meerarpassua-
qarpoq meeraqatiminnik at-
taveqarluartunik, kisiannili
angajoqqaaminnut inersima-
sunullu allanut attaveqarpiar-
neq ajortunut. Meeqqat taa-
maattut sunnertiasuupput,
sunnertiasunullu nutaanut
ukiut kingulliit pinngorsima-
sunut ilaapput, ilisarnaatigik-
kajuttarpaalli kiserliortuuneq
isumatsassimanerlu, meeq-
qat taamaattut arlaatigut iki-
orneqamissamik pisariaqar-
titsisuupput.
- 1994-mi Kalaallit Nu-
naanni meeqqat peqqissut-
sikkut atugaat pillugit misis-
suisitsisoqarnerani paasine-
qarpoq aperineqartut 75 pro-
centii ikiaroomartunik misi-
liisimasut. Aammattaaq paa-
sineqarpoq aperineqartut 18
procentii imminornissamik
eqqarsaateqartarsimasut. Tu-
Per Schultz Jørgensen Danmarkimi Bømerådimi siulittaasoq.
Formanden for børnerådet i Danmark, Per Schultz
Jørgensen.
pannartuuvorli imminomis-
samik eqqarsartut affaat sin-
nillit imminornissamik eq-
qarsaatiminnik oqaluttuarsi-
manngimmata.
Bømerådip suliniamermi-
ni angusaasa pingaarnerit ila-
gisimavaat angajoqqaat
meeqqaminnik attuisinnaati-
taanerat 1997-mi inatsisitigut
inerteqqutigineqalermat, uki-
ukinnerit imigassamik piseq-
qusaajunnaarnerat taavalu u-
kiukinnerit aatsaat inersima-
sunik ilaqartillutik filminik
sakkortuunik isiginnaariar-
sinnaalemerat atorsinnaaler-
nerallu anguneqarsimalluni.
Tiden er inde til
Bømeråd i Grønland
Grønland er det eneste land i Norden der ikke har et Børneråd
NUUK(LMK) - Formanden
for Børnerådet i Danmark,
Per Schultz Jørgensen, me-
ner, at tiden er inde til at op-
rette et bømeråd i Grønland.
Han var i sidste uge i Nuuk i
forbindelse med Paarisa’s
temadag, hvor mulighederne
for oprettelse af et bømeråd i
Grønland blev drøftet.
- I dag er der bømeråd i
alle de nordiske land, også i
Europa, siger Schultz Jør-
gensen til AG. - I Danmark
køres Børnerådet selvstæn-
digt, finansieret af staten.
Det vigtigste arbejde i Bør-
nerådet er som regel at arbej-
de med lovændringer, der
vedrører børn, vurderinger af
Folketingets lovforslag og
rådets egne ændringsforslag.
- Ved at samarbejde med
skolevæseneme bliver børn
inddraget i beslutningspro-
cesserne, og der bliver kørt
forskellige kampagner for at
skabe holdningsændringer.
Per Schultz Jørgensen me-
ner, at der er nok at tage fat
på med hensyn til forbedring
af børns vilkår i Grønland.
- Grønland er i dag midt i
en kulturel overgangsfase, og
alle samfund hvor som helst,
der er i samme situation, har
på en eller anden måde for-
skellige store problemer at
slås med. Specielt bøm har
vanskelige vilkår, når sam-
fundet er i en overgangsfase.
De mangler gerne utryghed,
og har som regel for lidt kon-
takt med de voksne. Alle dis-
se forhold skaber følelsen af
ensomhed, der kan føre til
endnu større problemer.
Per Schultz Jørgensen
mener også, at voksne, der
arbejder med bøm, bør være
mere synlige som personer,
når de er sammen med dem.
Skal lære selvværd
at kende
- Vi bør sætte spørgsmåls-
tegn ved de opnåede kund-
skaber, når børnene går ud af
skolen. Børnene skal udover
regne- og skrivekundskaber
også lære at tage stilling og
lære deres eget selvværd at
kende. Men gør de det?
Per Schultz Jørgensen me-
ner også, at bøm - også i høj
grad i Grønland - har for lidt
kontakt med deres forældre.
- I dag er der mange bøm,
der har en stor kontaktflade
med andre bøm, mens de har
meget lidt kontakt med deres
forældre og andre voksne.
Sådanne bøm er meget let
påvirkelige, og tilhører en ny
risikogruppe af ensomme
deprimerede bøm, der træn-
ger til hjælp af en eller anden
art.
- Ved en undersøgelse fra
1994 om sundhedsadfærd
blandt grønlandske skole-
børn fandt man ud af, at 75
procent af de 17-årige har
prøvet euforiserende stoffer.
Man fandt også ud af, at 18
procent af de adspurgte har
tænkt på at begå selvmord,
og det er opsigtsvækkende at
få at vide, at halvdelen af
dem ikke har talt med nogen
om deres selvmordstanker.
Nogle af de vigtigste resul-
tater, Børnerådet har opnået,
er ophævelsen af forældres
revselsesret, der blev vedta-
get i 1997, indførelse af
alderbegrænsning ved salg
af alkohol og vedtagelsen af
en bestemmelse om, at bøm
kun må se og leje stærke film
i følge med voksne.
ASS J FOTO: HHJ