Atuagagdliutit - 15.09.1998, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 15. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Grønlands første to sorgterapeuter
Arbejdet med sorggruppen i Nuuk er en del af uddannelsen
Inunnik isumaginnittoq Asii Narup tassanngaannartumik tupannartumillu
annaasaqarsimasunik katsorsaanissamik ilinniareerluni naammassivoq.
Socialrådgiver Asii Narup er den ene af de to første grønlandske sorg-terapeuter.
NUUK(PM) - Smerten over
tabet af sin unge søn sidder
stadig dybt i hende, og hun
kan til sidst ikke holde tårer-
ne tilbage, da hun fortæller
AG’s medarbejder om søn-
nens selvmord, og den følel-
sesmæssige proces hun har
været igennem for at komme
ud af sin choktilstand og
komme videre med sit liv.
Da den 46-årige kvinde
igennem et halvt år ved egen
kraft havde prøvet at komme
ud af den altdominerende
smerte, som omsluttede hen-
de totalt, tog hun kontakt
med »Sorggruppen« i Nuuk
og fik ved hjælp af sin egen
indsats og terapeuternes kyn-
dige vejledning efterhånden
løst op for den knude, der var
ved at kvæle hende.
Sorggruppen blev startet af
socialrådgiver Asii Narup og
psykolog ved Hjemmestyret
Conni Gregersen. I slutnin-
gen af sidste måned afslutte-
de de begge deres to-årige
terapeutiske uddannelse, der
fokuserer på behandling af
folk, der bliver ramt af kom-
plicerede tab og traumer.
Uddannelsen omfatter også
planlægning og udøvelse af
katastrofeberedskab.
Internatkurser
Asii Narup og Connie Gre-
gersen har i løbet af uddan-
nelsen gennemført otte kur-
ser af fem dages varighed i
Danmark, og tiden imellem
kurserne er brugt til praktisk
arbejde i hjembyen. Der er
en omfattende teoretisk del i
uddannelsen, hvor hver en-
kelt studerende har skrevet
referater af de psykologiske
grundbøger og efterfølgende
har taget emnerne op i studi-
egrupper og fulgt op på dem
under internatkurserne, der
blev afholdt i det nordlige
Sjælland på Dronningmølle.
Det er de danske psykoter-
apeuter, Nini Leick og Mari-
anne Davidsen Nielsen, der
igennem 25 år har samarbej-
det omkring teoriudviklingen
i sorgarbejdet, der er ophavs-
mændene til terapeut-uddan-
nelsen. De sidste ti år, har de
gennemført ugekurser og
senere etableret den egentli-
ge uddannelse til terapeut.
- Jeg blev meget grebet af
de to kvinders arbejde, da jeg
første gang var deltager på et
af deres ugekurser tilbage i
1988, fortæller Asii Narup.
Det førte til, at hun gennem-
førte en uddannelse på hjæl-
pemiveau fra 1988 til 1991.
Det var bevidstheden om
de virkelig mange menne-
sker i Grønland, der under
meget chokerende omstæn-
digheder mister deres nær-
meste, der fik Asii Narup til
at arbejde med etableringen
af »Sorggruppen«. Tilbage i
Nuuk i 1991 efter endt års-
kursus i Danmark gik hun i
gang med det forberedende
arbejde med etableringen af
Sorggruppen i samarbejde
med Connie Gregersen. Den
blev startet på forsøgsbasis i
1995 og er senere blevet en
uundværlig del i arbejdet
med mennesker i Nuuk.
Omsluttet af smerte
Det er før omtalte kvinde,
der mistede sin søn, et leven-
de bevis på.
- Jeg ved ikke, hvad jeg
skulle have gjort uden Sorg-
gruppen. Før jeg tog kontakt
med Asii Narup, levede jeg
til sidst ligesom under en gla-
sklokke. Fuldkommen om-
sluttet af min egen smerte,
ude af stand til at være en del
af det omgivende samfund.
Heldigvis havde jeg min
yngre søn at sørge for. Jeg
lavede mad og sørgede for
andre praktiske ting meka-
nisk og sank bagefter ned i
stolen og var fuldkommen
apatisk.
Chokket satte kvinden ude
af stand til at fatte situatio-
nen, og forsvarsmekanismer-
ne satte ind og blokerede for
den smertelige sandhed.
- Man kan ikke opleve
noget værre. Jeg ville hellere
dø, så min søn kunne leve
videre.
Så ikke sønnen
en sidste gang
- Min søn boede i Danmark,
da han tog sit eget liv. Hans
far og jeg er skilt, og de flyt-
tede til Danmark. Så jeg har
været adskilt fra ham i nogle
år, da jeg fik meddelelsen om
hans død.
- Da jeg kom til Danmark,
var hans zinkkiste lukket,
fordi begravelsen skulle fin-
de sted på Færøerne, hvor
faderen bor. Så jeg så ikke
min søn en sidste gang. Det
var med til at holde sandhe-
den på afstand.
Det var en annonce om-
kring sorggruppens arbejde i
Nuuk, der fik den 46-årige til
at ringe til Asii Narup, og
fortælle om sin situation.
Hun blev optaget i gruppen
med det samme.
- Alene den omstændig-
hed, at man bliver forstået
fuldt ud, når man kommer
med et komplet kaotisk følel-
sesliv og er virkelig såbar
betyder utrolig meget for den
enkelte klient. Jeg følte, at
jeg delte sorgen med de
andre forklarer den 46-årige
kvinde.
Selve terapien
Kvinden siger videre, at de
forskellige klienter i Sorg-
gruppen ikke er lige langt i
deres bearbejdning af deres
sorg, og terapeuterne vurde-
rer ved hvert enkelt møde,
hvordan deres klienter skal
arbejde videre med deres
følelser.
- Når man lever midt i et
kaos, er det nødvendigt at
sortere følelserne. Få sat
navn på dem, og finde ud af,
hvad der ligger til grund for
den angst, vrede, skyldfølel-
se, savn eller anden følelse
man har. Efterhånden kan
man ved hjælp af sin fornuft
få sat tingene på plads. Man
kigger ind i sig selv, og ser
tilbage i tiden.
- Det er nødvendigt at pak-
ke sorgen ud. Man kan ikke
gemme den. Det er en meget
smertefuld proces, men er
absolut nødvendig. Sammen
med terapeuten vælger man
et emne, man skal skrive om
til næste møde.
- Følelserne vælter op i én,
når ordene bliver sagt. Det er
noget andet end at skrive.
Det bliver meget nærværen-
de, og det er forløsende, at
sige, hvad man føler. Jo mere
man selv åbner for éns inder-
ste følelser, jo mere hjælper
behandlingen.
Egenterapi et led i
uddannelsen
Det er også netop denne pro-
ces som Asii Narup og Con-
nie Gregersen har været
igennem deres uddannelse til
terapeut. Uddannelsen tager
udgangspunkt i den enkelte
deltager. Foruden den omfat-
tende teoretiske del, gennem-
går hver enkelt studerende
120 timers egenterapi i løbet
af de halvandet år uddannel-
sen tager.
- Man går virkelig i dyb-
den af de følelsesmæssige
»gemmer« og analyserer sine
følelser, fortæller Asii Na-
rup, der selv igennem tiden
har lidt meget smertefulde
tab.
- Jeg tog udgangspunkt i
sorgen over min far, som jeg
aldrig rigtig har kendt. Igen-
nem den følelsesmæssige
proces man gennemlever
under uddannelsen, kommer
man i berøring med meget
smertefulde følelser. Man
lærer hvordan éns psykiske
forsvar fungerer, og kommer
bagom sine overlevelsesme-
kanismer. På en måde blot-
lægger man sin egen person-
lighed, og bliver bedre i
stand til at forstå andre men-
neskers følelser.
Forskellige former for tab
- Man får redskaber til at
analysere den enkelte per-
sonlighed, og får undervis-
ning i, hvordan man adskiller
sig fra det, man har mistet.
Der har været tale om en
slags mesterlære-uddannelse
der igennem teoretisk under-
visning, og igennem de prak-
tiske øvelser gør én i stand til
at give klienterne individuel
behandling.
Uddannelsen handler ikke
alene om behandling af folk,
der har lidt tab igennem
dødsfald. Der er også tale om
behandling af folk, der lider
af en livstruende sygdom,
været igennem en krise på
grund af skilsmisse, folk der
har mistet noget af førlighe-
den på af invalidering og det
kan dreje sig om behandling
af folk, der har født et handi-
cappet barn.
Slipper ikke helt
for sorgen
Den 46-årige kvinde siger til
AG, at hun ikke havde fore-
stillet sig, at hun ville blive
så rask efter så kort tid.
- Man slipper ikke for sor-
gen, og for det man har
mistet, men man får så meget
hjælp, at man selv kan kom-
me videre med bearbejdel-
sen. Man bliver i stand til at
bruge sin fornuft igen, i ste-
det for kun at lade følelsernes
råde over ens liv. Processen
fortsætter efter tiden i Sorg-
gruppen.
-1 sommer tog min yngste
søn på efterskole i Danmark,
og efter jeg er kommet hjem
og er blevet alene, er angsten
dukket op igen ind imellem.
Tabet melder sig, men jeg
ved i dag hvad der sker
indeni mig, og ved hvilke
veje jeg skal bruge for at
komme videre.
Pisariaqartitsineq
annertoorujussuaq
NUUK (PM) - Nuummi
Annaasaqarsimasut Oqa-
loqatiginnittarfiat piler-
sinneqarmalli inuit 400-t
oqaloqatigiittartunut atas-
suteqarsimapput. Taak-
kunannga 100-t missaat
ammasumik oqaloqati-
giittamermi peqataasarsi-
mapput, nammineerlutik
ingerlaqqissinnaallutik
misigisimalernissamik
tungaanut.
Annaasaqarsimasut
Oqaloqatiginnittarfiannut
inersimasut napparsimas-
sutigilersinnaasaminnik
erloqissuteqartut kisimik
ilaasinnaapput. Imigassa-
mik atomerluisut ilaasin-
naanngillat, imigassamik
atuinikkut misigissutsit
iternga tikillugu angu-
neqarsinnaanngimmata.
Pisariaqarporlu tamikkut
nappaateqannginnissaq.
- Ilaassagaanni pissu-
tissaqartumik tunngavis-
saqartariaqarpoq, kisi-
miillunilu oqaloqatigiin-
nikkut katsorsarneqarneq
aamma pisinnaavoq. An-
naasaqarsimasut Oqalo-
qatigiittarfiannut ilanngu-
tinnginnermi ilaasoqar-
sinnaanera paasiniarne-
qaqqaartarpoq. Oqaloqa-
tigineqartarput, uangalu
aalajangertarpara oqalo-
qatigiittartunut ilanngu-
tissanersut, imaluunniit
kisimeeqatigalugu oqa-
loqatigineratigut aliasuu-
tit qaangerneqarsinnaa-
nersut.
»Siunnersuisarfik Inuk«
Nuummiittumi Asii Nar-
up pilersitseqataallunilu
piginneqataavoq. Siunner-
suisarfimmik pilersitse-
qatigaa Nukakkuluk
Kreutzmann.
Stort behov for
sorgarbejde
NUUK(PM) - Siden
oprettelsen af Sorggrup-
pen i Nuuk har i alt 400
mennesker været i kon-
takt med gruppen. Af
dem har omkring 100
deltaget i terapien i den
åbne gruppe, indtil de føl-
te, at de kunne komme
videre ved egen hjælp.
Tilbuddet om deltagel-
se i Sorggruppen gælder
kun for voksne menne-
sker, der er truede af
sygelig sorg. Misbrugere
af alkohol kan ikke kom-
me i betragtning, fordi
stoffet gør folk ude af
stand til at komme til
bunds i følelseslivet. Det
er også nødvendigt, at
man i øvrigt er psykisk
rask.
- Der skal være en kon-
kret anledning, og der
kan enten blive tale om
individuel behandling
igennem samtaler. Der
sker en visitåtion, før folk
kommer i behandling i
Sorggruppen. De kom-
mer til samtale, og der
tager jeg stilling til, om
de skal optages i gruppen,
eller om man kan klare
situation med samtaler på
tomandshånd.
Asii Narup er medejer
og medstifter af konsu-
lentfirmaet, »Siunnersui-
sarfik Inuk« i Nuuk. Hun
stiftede firmaet sammen
med kollegaen Nukakku-
luk Kreutzmann.