Atuagagdliutit - 15.09.1998, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 15. SEPTEMBER 1998 • 15
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Hf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Stop b efolkningskoncentrationen
I løbet af snart fire år er der i
Grønland sket en enorm be-
folkningskoncentration, hvor
der i de mere udviklede byer
er store problemer som man-
gel på boliger, institutions-
pladser, skolepladser og med
meget stor arbejdsløshed.
Hvorimod de byer, som man
synes vil forsøges affolket,
får helt andre store proble-
mer med modsat fortegn,
hvor der er masser af boliger,
institutionspladser og skole-
pladser, men hvor der er stor
arbejdsløshed.
Jeg synes, det er på tide, at
befolkningen blander sig. Vi
må sætte os imod for at stop-
pe befolkningskoncentratio-
nen. Med statens daværende
G-60 politik i erindring, sker
der. i de sidste år en tavs og
camoufleret G-2000 politik,
som vi borgere ikke kan und-
gå at observere.
Der er i de sidste år kom-
met så mange problemer i
vores hovedstad, at myndig-
hederne i Nuuk ikke længere
er i stand til at se fremad. De
kan ikke længere lave en
planlægning, de mangler tje-
nesteboliger og der er ingen
institutionspladser. Nu
mangler de endda personale.
De kan ikke længere bygge
boliger eller børneinstitutio-
ner. Der kommer hele tiden
nye arbejdspladser, fordi de
arbejdspladser, som hjemme-
styret overtager fra Dan-
mark, bliver placeret i Nuuk,
selv om der mangler perso-
naleboliger. Grunden er, at
Nuuk mangler byggearealer.
Grønland er ellers et stort
land med mange byer. Hvad
vil man med resten af byer-
ne? Skal de i stilhed bare af-
finde sig med at blive affol-
ket? Skal de i fremtiden som
Qullissat bare være mindes-
mærker? Hvornår bliver vi
mon flyttet til større byer?
Jeg synes, at befolkningen,
især bygdebeboere, skal
frygte at blive flyttet til en
anden by. Hvis den nuværen-
de praksis fortsætter, som
den gør, er det sandsynligt, at
flere byer om nogle få år bli-
ve lukket og affolket.
Det er på tide, at landssty-
ret selv regerer uden at efter-
ligne andre lande. Vi må
kræve, at de placerer de ar-
bejdspladser, de overtager til
mindre byer. Stop koncentra-
tionen af arbejdspladser og
ikke bare lade os være tilsku-
ere. Vi skal arbejde med god
Illoqarfiup immikkoortuani TV-
kkujt isiginnaarsinnaanngmneq -
eqqunngitsoq eqqortorlminniit?
Siusinnerusukkut telefonik-
kut kinguneqanngitsumik
naammagittaalliuteqarsima-
nerigaluarma kingoma suso-
qamianngiinnarmat, pisima-
sut atuartartunut oqaluttuari-
niarpakka.
Uani apeqqutaanngilaq
kikkorliit ajoqummik iluarsi-
isussaatitaanersut, Tele Atta-
veqaatit, Tele Greenland
Tele Intemational-ilu, tama-
annarmimmi pisinnaasugan-
ngillat. Siusinnerusukkut i-
leqqoraarput meeraq ater-
taartussaq arlalinnik atser-
sortarlugu, annermik ajor-
nartoorfinni sugisaasunut
iluaqutaasarmat, uanili asser-
suussininni taamaattoqarsi-
masorinngilara.
Arlaannik ajoqummik ilu-
arsisariaqartumik nalunaa-
ruteqarsimagaanni - akine-
Dårlig
En uges manglende TV-sig-
nal i en bydel i Grønland. Er
det skrøne eller virkelighed?
Da jeg tidligere telefonisk
har klaget over manglende
TV-signal i byens nordlige
del uden held, må jeg tillade
mig endnu engang at fortælle
læserne om det virkelige liv i
Grønland.
Om det drejer sig om Tele
Attaveqaatit, Tele Greenland
eller Tele International er for
den sags skyld uden betyd-
ning, for de kan vel alle
udbedre de skader, der her er
tale om.
Kært barn har mange nav-
ne, plejer man at sige. Tidli-
gere var det en skik i Grøn-
land at give sit barn flere
navne, da det i fleste tilfælde
qarsimallunilu periarfissap
siulliup ingerlanerani iluar-
siisoqassasoq, naatsorsuuti-
gineqartarpoq taamaattoqas-
sasoq.
Uanili pisimasumi sapaa-
tip akunnera ingerlareerpoq,
isumaqarpungalu piffissaq
atomeqartoq sivisuallaartoq,
piffiummi ingerlanerani aal-
lakaatitat, ilaatigut nangittus-
siat ilaat malinnaaffiginngit-
soorsimavagut - uanili suut
pineqarnersut apeqqutaan-
ngilaq.
Isumaqarluinnarpungalu a-
joqut Nuummi pisimasuup-
pat allaasimanavianngilaq
ulloq naanngitsoq iluarsiiso-
qareersimassagaluartoq. Pis-
sutsilli taamaattussaasorin-
ngilakka, tassami sumiikka-
luaruttaluunniit Tele-p akigi-
titai assigiit tamatsinnut ator-
seer-service
gavner livets opretholdelse i
trange tider.
Når man melder tilbage
med, at fejlen vil blive ud-
bedret snarest belejligt, skul-
le man tro, at udbedring skal
ske umiddelbart efter fejlens
opståen.
Og i dag (da redaktionen
modtog indlægget - red.) er
det en uge siden, at en hel
bydel kom til at stå uden TV-
signal, og det er efter min
mening alt for lang tid.
Vi gik glip af gode udsen-
delser, selvom det ikke har
nogetn videre betydning i
denne sag.
Var skaden sket i Nuuk,
var fejlen blevet rettet i løbet
af »no time«, og det er uret-
færdigt, fordi vi alle i Grøn-
planlægning, med fremtiden
for øje. Vi må holde op med
at arbejde på skrømt. Vi skal
med god planlægning gå
vores fremtid i møde. Først
da, kan man få de hjemme-
hørende i arbejde og få erfa-
ringer. Vi kan ikke blive ved
med at udføre penge fra lan-
det, som om de var matador-
penge. Grønland kan først
blive selvstyrende, hvis vi
udnytter landets ressourcer
rigtigt. Vi må væk fra vore
dages tankegang, hvor vi
bare venter på, at andre lande
kommer med deres ressour-
cer. Hvor de andre lande
giver os penge, og vi bruger
tilkaldt arbejdskraft. Vi må
holde op med denne tanke-
gang og kræve mere af os
selv. Myndighederne må
efterhånden begynde at styre
med mere respekt for befolk-
ningen. De skal ikke længere
undervurdere dem, men vi
skal til at arbejde med gensi-
dig respekt, gennem samar-
bejde, gensidig rådgivning
og vejledning.
Piitaaraq Jonassen
Paamiut
Nunanut allanut
ilinniariartamerit
tapersemeqamerasariaqarput
tittaapput, Nuummiuugalua-
raanni, avaniluunniit Thulep
avannaani Iitamiuugalua-
raanni, taaneqartunili atui-
sartunut sullissineq aallussi-
nerlu taamaanngilaq.
Aanali pineqartumi iliuu-
serinngitsuukkat pingaamer-
saat atomeqanngitsoorsima-
sorisara tassaasoq naalaartar-
tunut/isiginnaartartunut ilisi-
matitsissuteqarnissaq, taa-
maasiorsimanngikkaanni as-
sigiinnarpaa Tele-p KNR-
illuunniit eqqorneqartunik
suulluanngitsutut naleqan-
ngitsutullu isiginninneran-
nik.
Tamanna eqqarsaatigilaa-
risiuk.
Karl Therkelsen, Sisimiuni
illoqarfiup immikkoortuani
eqqugaasumi najugalik
land (om man bor i Nuuk
eller i Ita betaler samme tele-
takster). Den service, A får,
er man også nødt til at give
B.
En tredje væsentlig ting vil
ellers være passende at gøre i
sådanne tilfælde, og det er at
give lytteme/seeme den in-
formation, de har krav på.
Manglende information kan
opfattes, som om de berørte i
lignende tilfælde er uden
betydning, uden værdi for
Tele - eller for den sags skyld
KNR.
Tænk over det!
Karl Therkelsen
en af beboerne i den ramte
bydel i Maniitsoq
Naluneqanngitsutut inuusut-
tut amerliartuinnartut maan-
na nunanut allanut AFS,
STS, EF assigisaalluunnit
aqqutigalugit ilinniariartartut
arlaqaleriartorput.
Nunani allani ukiineq inut-
tut pissariaqamaqaaq. Oqaat-
sit eqqarsaatiginerullugit aal-
lartarpugut. Nunanulli alla-
nut ilinniariartamerit »isertu-
gaataasa« pingaamersaat u-
kiinerup nalaani nammineq
inuttut annertuumik nukittor-
sartarneq. Nammineerneru-
lemeq, inuiaqatigiit aaqqis-
suussaanerannik tappinneru-
lemeq, misilittakkatigut pi-
suunngorneq allarpassuillu
eqqaaneqarsinnaasut.
Ajomartorsiutaavorli inuu-
suttut akissaatiginnerusunik
angajoqqaallit kisiinnanga-
jammik taamatut meeqqa-
minnik aallartitsisarmata.
Ilaqutariit akissaatikinneru-
sut inuusuttaasa misilikku-
sungaaraluarlugu sinnattori-
innartarpaat, nalunnginna-
mikku angajoqqaani naallio-
reeqisut tamakkununnga a-
kissaqanngitsut. Aallartin-
nissaanullu akissaqassagunik
assigiinnassagaa qaammati-
alunni tamussiussaqanngivil-
lutik aningaasat ilinniariar-
nissamut katersoraanni.
Soorunalumi taamaattoqar-
navianngilluinnarpoq!
Nunatta atorfissaqartippai
inuusuttut allimut oqaasiinik
piginnaanillit. Kalaallit o-
qaatsigut kisiisa atorlugit nu-
narput ingerlassinnaanngilar-
put.
Taamaattumik piffissan-
ngorpoq nunanut allanut ilin-
niariartarnerit annertuneru-
jussuarmik tapersersomeqa-
lernissaat. Akissaatiginne-
rusut kisiisa periarfissinna-
git! Inuusuttoqatitta periar-
fissaq tamanna sinnatoriin-
nartariaqanngilaat, allatulli
periarfissaqartariaqarput.
Isumaqarpunga nunanut
allanut ilinniariartamerit pi-
sortanit tamakiissumik ta-
piiffigineqamissaminnut am-
maassiffigineqartariaqartut.
Akisusinnaavoq, aningaa-
salli siunertalimmut atome-
qassapput. Aningaasallu siu-
nertalimmut atoraanni suk-
kulluunniit qanorluunniillu
isumalluarfigissallugit tun-
ngavissaqarluartarpoq.
Naatsumik oqaatigalugu,
tamatta assigiimmik periar-
fissaqartariaqarpugut akis-
saatigissaartuugunik akissaa-
tikinnerugunilluunniit.
Inussiamersumik inuullu-
aqqusillunga
Poul Olsen
Sisimiuni inuusuttut
suleqatigiiffiani
siulersuisunut ilaasortaq
KONKURS
I konkursboet
Bent Sand, Box 4, 3921 Narsaq
der tidligere har drevet “Narsaq
Regnskabskontor”
holdes afsluttende skiftesamling
fredag den 2. oktober 1998
kl. 9.00
i Grønlands Landsret, retssal 3,
Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk
til stadfæstelse af udkast til regn-
skab samt eventuelt slutning i hen-
hold til konkurslovens § 143.
Kurators indstillinger og udkast lig-
ger til eftersyn i skifteretten.
Kredsdommeren
Retskreds - VI
Postboks 1040
3900 Nuuk
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Pele Edvard Ludvig
Johan Abeisen, cpr.nr. 130733-
1701, Nunngarut 14-2, 3905 Nuus-
suaq, der afgik ved døden
29.08.1998 opfordres herved til
med 6 måneders varsel at anmelde
og bevisliggøre sit krav overfor
Nuuk Kredsret, box 1040, 3900
Nuuk, under henvisning til sks.
1133/98.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af kredsretten i Nuuk taget
under offentlig skiftebehandling
som gældsfragåelsesbo.
Nuuk Kredsret
den 7. september 1998
Kredsdommeri
Eqqartuussisoqarfik VI
Postboks 1040
3900 Nuuk
NALUNAARUT
Kikkulluunniit Pele Edvard Ludvig
Johan Abeisen, cpr.nr. 130733-1701,
Nunngarut 14-2, 3905 Nuussuaq,
toqusup augustip 29.-ani 1998 pigi-
saanik pisassaqarsorisut matumuuna
qaammatinik arfinilinnik periarfissa-
lerlugit kajumissaameqarput nalu-
naaruteqaqqullugit, piumasaqaatillu
Nuummi Eqqartuussivimmut, box
1040,3900 Nuuk, uppemarsaqqullu-
git innersuussutigalugu suliassaq
sks. 1133/98.
Taamatuttaaq piffissalerlugit toqu-
sup kingomussisussai kalerreeqqu-
neqarlutik.
Akiligassaqarfigineqartut piffissali-
ussap qaangiunneratigut nalunaaru-
teqartut pisassatik annaassavaat.
Pigisat Nuummi Eqqartuussivim-
mit pisortatigoortumik suliarine-
qassapput kingomussisussat toqu-
sup akiitsuinik akisussaaffiginik-
kusunngiffigisaattut.
Nuummi Eqqartuussvik
septemberip 7.-ani 1998
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i København med eget
bad og toilet, TV, bar, køleskab
og telefon, fælles moderne
køkken og vaskeri. Alt indret-
tet i herskabsejendom. Bo luk-
sus til lavpris ved Østerport st.
Vi er baseret på langtidsudlej-
ning.
Kontoret er åbent hverdag 9-17.
Priser på værelsen
Enkelt pr. uge..Kr. 2.415,-
Enkelt for 1 nat ... Kr. 395,-
Dobbelt pr. uge ... Kr. 3.115,-
Dobbelt for 1 nat . Kr. 495,-
Alle priser er ind. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget kokken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1- værelses beregnet for
1 person, pr. uge . Kr. 2.415,-
1 -værelses beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.115,-
Spisekøkken beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.304,-
2- værelses pr. uge Kr. 3.626,-
Hotel-lejlighed beregnet for
4 personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er exd. morgenmad.
I vort annex:
Tagensvej 43, Thorsgade 99-
103, 2200 København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabine pr. uge Kr. 2.415,-
3- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 6 personer
pr. uge..........Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 Kobenhavn 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
Internet www.9smaahjem.dk
E-mail salg@smaahjem.dk