Atuagagdliutit - 15.09.1998, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 15. SEPTEMBER 1998-17
Danmark skal ikke drages
til ansvar for fortiden
Jeg har i den seneste tid med
stor interesse fulgt med i avi-
serne AG og Sermitsiaqs
artikler og for den sags skyld
DR dokumentar om ofrene
Gaba, Bodil, Helene, Eli og
de resterende 18 børn, som
var med i eksperimentet.
For ikke at blive misfor-
stået vil jeg med det samme
sige, at det er en meget sør-
gelig historie, og det må
aldrig ske igen! Længere er
den historie ikke.
Fredag 21. august i Sermit-
siaq nr. 34 læser jeg så, at
folketingsmedlem Ellen Kri-
stensen vil drage Danmark til
ansvar for det skete i 1951 -
altså for 47 år siden - og til-
med gør gældende, at ofrene
eller de efterladte skal have
erstatning i form af psyko-
loghjælp og/eller gruppetera-
pi. .
mener Ellen Kristensen, at
man desuden kan give »Red
Barnet« eller »Røde Kors«
ansvaret for det skete.
Nej, nu stopper vi lige en-
gang - eller jeg gør i alt fald.
Jeg orker simpelthen ikke at
læse Ellen Kristensens arti-
kel færdig, fordi den er lige
til affaldsspanden. Der er
hverken hoved eller hale på
noget som helst i den artikel.
Jeg vil gå så langt, at jeg vil
vove den påstand, at hun
hverken har set TV-program-
met »Eksperimentet« eller
læst bogen »I den bedste
mening«.
Lad mig gennem dette
debatindlæg rette lidt på
Ellen Kristensens udtalelse,
så vi kan få et lidt mere nuan-
ceret billede og dermed kom-
me helt ind til sandheden i
denne sag:
tuberkuklose og elendige
boliger.
Eske Bruun blev af stats-
minister Hans Hedtoft indsat
som vicedirektør i Grønlands
Styrelse.
I 1948 var Hans Hedtoft i
Grønland for at få det grøn-
landske landsråds tilsagn om
at nedsætte en kommission.
Efter et døgns betænknings-
tid gav landsrådet sit ja, og
man kunne gå i gang med
arbejdet.
Punkt 2. 27. maj 1950 blev
et samlet lovkompleks fore-
lagt rigsdagen. Otte love for
nyordningen blev udstedt.
En af disse love var skole-
loven, hvor skolevæsenet
blev adskilt fra kirken, og
danskundervisningen styr-
kes. Der oprettedes blandt
andet en fire-årig realskole.
ling indenfor det danske rige
til social, politisk, økonomisk
og kulturel ligestilling. Sam-
me krav og samme pligter,
samme chancer for danskere
som for grønlændere, eller
med andre ord: Ud af grøn-
lænderen at gøre en god
dansk borger.
Ydermere anbefalede selv-
samme person, at der skulle
opføres flere dansksprogede
børnehaver, og at der ikke
bare skulle tales dansk i sko-
lerne, men også udenfor, så
børn og unge kunne vokse op
med det danske sprog.
Punkt 4. Kredslæge Lud-
vigsen efterlod et vigtigt
dokument, som ikke alene
blev grundlaget for Dansk
Røde Kors beslutning om at
bygge et børnehjem i Nuuk,
men også gav et vist indtryk
af livsvilkårene i efterkrigsti-
dens Grønland og af mange
danskeres opfattelse af den
grønlandske befolkning.
Punkt 5. Der blev knyttet
kontakt mellem Red Barnet
og direktør Eske Brun fra
Grønlands Styrelse. Sagsakt
nr. 1499/51 omhandler for-
handlinger med Red Barnet
om forsendelse af grønland-
ske børn i Danmark.
Punkt 6. Der skulle i samar-
bejde mellem Grønlandsde-
partementet, skoledirektøren
samt distriktslægerne i Grøn-
land udvælges 22 børn. Disse
børn skulle være fra dårligt
stillede familier, og de skulle
samtidig være intelligente.
Punkt 7. Landsrådet holdt
møde 20. juli 1950, og for-
manden, landshøvding P. H.
Lundsteen, forelægger Red
Barnets forsalg om 20 børns
ophold i Danmark. Forman-
dens forslag vedtages med
18 stemmer for og fire imod.
Ud fra disse punkter, som for
øvrigt er taget fra bogen »I
den bedste mening« vil det
være fuldstændigt hul i hove-
det at give Danmark hele
skylden. Ud fra det, som jeg
har læst i bogen, lægger jeg
ansvaret fuldt og helt hos det
daværende landsråd anno
1950. Havde man herfra sagt
klart nej dengang, er jeg
fuldtændig sikker på, at man
ville have respekteret det fra
dansk side.
Sådan, som jeg ser det, vil-
le det nok være bedre, om de
gamle medlemmer fra det
daværende landsråd, hvis der
stadig lever nogen, trådte
frem og gav en offentlig und-
skyldning. Det ville nok
være bedre.
Hvad Red Barnet og Røde
Kors angår, vil jeg bare sige:
De er ikke så uskyldige. De
har en meget stor finger med
i spillet.
Den bog er anbefalelses-
værdig, og jeg synes du skul-
le læse den, Ellen Kristen-
sen.
Venlig hilsen,
Samo Steenholdt
Begrundelsen for disse to
punkter skulle være, at ofre-
ne efter 40 år har det utrolig
hårdt følelsesmæssigt.
Som om dét ikke er nok,
Punkt 1. Pressedelegation i
Grønland i 1946. Danske
journalister skrev chokeret
beretninger om fattigdom,
Punkt 3. Afdøde folketings-
medlem Augo Lynge skrev i
Grønlandsposten fra denne
periode: Vi ønsker en udvik-
Qasigiannguit Kommu-
ne er smukt beliggende
i Nordveslgrønland i
bunden af den natur-
skønne Diskobugt, hvor
vejret som oftest er
stille og klart med
kolde vintre og relativt
varme somre.
Kommunen har om-
kring 1700 indbyggere,
hvoraf ca. 100 bor i
bygden Ikamiut. Hoved-
erhvervet er ubetinget
fiskeri, og det er pla-
nen, at den eksisterende
rejefabrik erstattes af
en ny fiskefabrik, der
påbegyndes opført i
indeværende år med
forventelig produktions-
opstart efteråret 1999.
Der forefindes alle
moderne faciliteter, og
der er idrætshal, hotel,
daginstitutioner og to-
sporet skole. Den sam-
lede skatteudskrivning
er på 44 %.
Byen beflyves stort set
dagligt og har regel-
mæssige skibsanløb
i perioden maj til
december.
For den friluftsinteres-
serede er der utrolige
gode muligheder for
hundeslædekørsel, sne-
scooterkørsel, skisport
(skilift), jagt, fiskeri,
sejlsport, vandreture og
capering i en storslået
og alsidig natur.
QASIGIANNGUIT KOMMUUNIAT
LEDER
TIL BØRNEHAVEN KULUNNGUAQ
Stillingen er til besættelse fra den 1. oktober 1998 eller efter aftale.
Børnehaven er normeret til 60 børn i alderen 3 - 6 år, fordelt på
3 stuer. Personalenormeringen er 3 pædagoger, 3 barnehjælpere,
3 medhjælpere, 2 køkkendamer.
VI SØGER EN LEDER, SOM
• vil deltage aktivt i stuernes liv
• har ledelseserfaring fra arbejde i daginstitution
• har en positiv indstilling, og som ser muligheder i stedet for
begrænsninger
• sammen med de øvrige kolleger vil være med til at videre-
udvikle det pædagogiske arbejde til glæde for børn, forældre
og personale.
• er stabil og i stand til at give konstruktiv kritik
• har humoristisk sans og masser af kreative ideer.
VI KAN TILBYDE
• en børnehave i stadig pædagogisk udvikling
• 60 friske børn
• 11 gode kolleger, som er aktivt engagerede i
børnehavens hverdag
• et godt forældresamarbejde
• et hus, hvor der er godt humør og plads til forskellighed.
FOR STILLINGEN GÆLDER FGL.
Qasigiannguit kommune vil være behjælpelig med anskaffelse af
bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler, lige-
som kommunen udlægger udgifter til rejse og flytning hvilke
udgifter afskrives efter et års kontinuerlig tjeneste ved kommunen.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre P.I.P. og S.I.K. for pædagoger ved dag- og
døgn institutioner i Grønland.
Ansøgningen med oplysning om uddannelse og tidligere beskæf-
tigelse bilagt kopi af eksamenspapirer rn.v. skal senest 28. septem-
ber 1998 sendes til:
QASIGIANNGUIT KOMMUUNIAT
POSTBOKS 113 ■ 3951 QASIGIANNGUIT • TELEFAX (00 299) 91 13 77
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Asta eller
Henriette i Kulunnguaq tlf. 91 12 96.
Qasigiannguit illoqar-
fik alianaatsuuvoq,
Nunatta Kitaani
Qeqertatsuup Tunuata
qinnguaniilhmi. Sila-
gittuaannangajattuu-
voq, ukiukkut issilluar-
tarluni aasakkullu
kiattaqaluni. Ukiak-
kuunerusoq qaqutigut
QASIGIANNGUIT KOMMUUNIAT
NINGIU
MEEQQERIVIK KULUNNGUAMI
Atorfimmut 1/10 1998-imi isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit
atorfmitsitsisoqassaaq.
saqqarsarnerlarpoq.
Kommune 1700-ut
missattnnik inoaarpoq,
taakkunannga 100
Ikamiormiuupput.
Aalisameq, inttussutiS-
sarsiutit ptngaamersa-
raat, pilersaarutigine-
qarporlu raajaleriffik
aahsakkerivimmik
nutaamik taarseme-
qassasoq, sanaartor-
nerlu ukioq manna
aallartinneqassaaq,
tunisassiomerup 1999-
imi aallartinneqamis-
saa naatsorsuutigine-
qarluni.
llloqarfik timersortar-
feqarpoq, hoteleqar-
poq, meeqqeriveqar-
poq, kalaaliaqqanut
qatlunaaqqanullu atu-
arfeqarpoq. Kotnmu-
nimi akileraarut ataat-
simut 44 procentiuvoq.
llloqarfik ullttl
tamangajaasa helikop-
tereqartarpoq, umiar-
suarnillu tikinneqar-
sinnaasarluni majimiit
decemberimut.
Angalaarumatuunut
periarfissaqarluarpoq,
soorlu makkununnga
qtmussemeq, snescoo-
tererneq, sisorarneq
(majuartaateqarpoq),
piniameq, aalisameq,
umiatsisarneq, pisut-
tuameq nunamilu alia-
naalluinnartumiasiar-
Meeqqerivimmi meeqqanut pingasuniit arfinillit tungaannut ukiu-
linni 60-inut inissaqarpoq, meeqqerivillu inininut pingasunut ag-
guataagaavoq.
Meeqqerivimmi aalajangersimasumik sulisorineqartussaapput pe-
rorsaasut pingasut, meeqqerisut pingasut, ikiortit pingasut igga-
vimmiullu marluk.
NINGIUSSARSIORPUGUT
• init sammisaqarneranni eqeersimaartumik peqataarusuttumik,
• meeqqerivimmi sulinermi aqutsisinnaanermut
misilittagaqartumik,
• siunertaqarluartumik, killilersuiinnaranilu
periarfissarsiuussisartumik,
• meeqqanut, angajoqqaanut sulisunullu nuannaarutaasumik
sulisut peqatigalugit
perorsaanikkut suliaqamermik inerisaarusuttumik,
• aalajaatsumik tunngavissalimmillu isomartorsiuisinnaasumik,
• qiimasumik isumassarsillaqqittumillu.
NEQEROORUTIGISINNAAVAGUT
• meeqqerivik perorsaanikkut suli inerikkiartortoq,
• meeqqat 60-it qiimasut,
• sulisut meeqqerivimmi suleqataalluartut isikkanillit,
• angajoqqaanik suleqateqarluameq,
• illu qiimaffiusoq assigiinngitsunullu inissaqartitsisoq.
ATORFIMMUT MAKKU ATUUPPUT:
Qasigiannguit Kommuneat inissarsiomermi ikiuussinnaavoq, ine-
qarnerlu malittarisassat atuuttut malillugit akilemeqartassaaq, kii-
salu angalanermut nuunnermullu aningaasartuutit kommunimit
akilerneqarallassapput, ukiorlu ataaseq kommunimi ataavartumik
sulereernermi kommunimit akilivinneqassapput.
Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisul, P.I.P-ip SIK-llu nunatsinni
ulloq unnuarlu meeqqanik paaqqinnittarfinni perorsaasut pillugit
isumaqatigiissutaat atuuttoq malillugu atorfinitsitsi-soqassaaq.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermut siusinnerusukkullu suliffigisima-
sat pillugit paasissutissanik kiisalu soraarummeersimanermut
uppernarsaatit assilinerinik ilallugu kingusinnerpaamik 28. sep-
tember 1998 uunga nassiunneqassaaq:
QASIGIANNGUIT KOMMUUNIAT
POSTBOKS 113 • 3951 QASIGIANNGUIT ■ TELEFAX (00 299) 91 13 77
Saaffigineqarsinnaapput Kulunnguami Asta imaluunniit Henriette,
tlf. 91 12 96.